Frederikssund Kommunes logo

Tillidsrepræsentanterne fra FOA på sundhed og ældreområdet

Høring om Budgetforslag 2027

Høringssvar 35

Områder: Økonomiudvalget inkl. tværgående, Social og Sundhed, Seniorer og Forebyggelse, Teknik og Klima

Christina Rungstrøm, FOA´s tillidsrepræsentanter
Parkvej 2, 3630 Jægerspris
Modtaget: 04. september 2026 kl. 22:38

Høringssvar fra FOA´s tillidsrepræsentanter fra sundhedssektoren på ældreområdet.
TVÆRGÅENDE TEMAER:
001 Rammebesparelse:
Vi bliver bekymret for at det ikke er gennemskueligt hvad besparelsen indebærer for den enkelte arbejdsplads. Der mangler politisk ansvar for konsekvenserne ved denne rammebesparelse.

002: Ny indkøbsaftale på bleer:
Kunne det tænkes med en kommunal indsats på brugen af de rigtige bleer, samt korrekte bestillinger af bleer, så de enkelte lagre rundt om på omsorgscentrene forsvandt, kunne sænke det høje budget på indkøb af bleer?

003 Højere compliance vedr. Fødevareindkøb:
Skal loven overholdes bør man være opmærksom på at det ikke er det der sker ude på omsorgscentrene.

004 Nedbringelse af sygefraværet:
Vi er bekymret for budgettet er drivkraften for nedbringelsen af sygefraværet og man reducerer brugen af eksterne vikarer før sygefraværs problematikken er løst. Man burde i stedet kigge på arbejdsmiljøet, både det fysiske som det psykiske. Medarbejdernes trivsel er i høj grad medansvarlig for det høje sygefravær. Ved at køre så lav bemanding og flere og mere komplekse opgaver i lange perioder som hidtil, drænes medarbejderne og det koster på fraværskontoen. Samtidig kunne man forestille sig at sygefraværet kunne nedbringes, hvis medarbejderne helt nede på gulvet havde mere fleksibilitet og indflydelse på planlægning af arbejdslivet. Samtidig er det vigtig at skelne mellem det lange sygefravær og det kortesygefravær, hvor det mange steder er det lange sygefravær der er udfordringerne.

005 Lav takst på befordring for ansatte i Frederikssund kommune:
Dette forslag undrer os da dette forslag allerede er besluttet tidligere for år tilbage, og det kun er i særlige tilfælde der er dispensation for den høje takst.
Samtid skal der gøres opmærksom på der findes områder hvor faste takster er en del af overenskomsten.


007 optimering af anvendelse af kommunens personbiler:
Hvis man giver medarbejder den høje takst i befordring ved brug af egne biler, kunne de biler der står til rådighed og kører under de 30 km dagligt måske spares væk. På den måde kunne der yderligere spares forsikringer, grøn ejerafgift samt vedligeholdelse og reparationer af bilerne. Bilerne blev købt til omsorgscentrene fordi medarbejderne ikke vil benytte egne biler til den lave befordrings takst.
SENIOR & FOREBYGGELSE:

002 oprettelse af satellit sygeplejeklinikker:
Vi tænker det er et rigtig godt forslag, da tiden bruges på sygeplejefaglige opgaver fremfor transport og at borgeren får større indflydelse på tidspunkterne for behandling.

003 + 004 styrket indsatser på medicinområdet:
Som udgangspunkt bruges allerede og har gjort det i årevis.

005 øget faldforebyggelse gennem styrkede træningsindsatser:
Vides det med sikkerhed om det er et realistisk mål der her vurderes? Er det faldet der medfører en brækket hofte eller er det en brækket hofte der medfører faldet?

007 implementering af bedre tryksårsforebyggende madrasser til borge i eget hjem:
En rigtig god investering.

008 indførelse af tale-til-tekst teknologi.

Vi er bekymret for tavshedspligten ikke kan overholdes grundet nogle manglende fysiske ramme på de enkelte arbejdspladser, samt sprogbarrieren ved flersprogede der har svært ved at udtale danske ord.

009 weekendlukning af caféen på Lundebjerggård:

Ved gennemførelse af dette forslag, vil de ikke længere kunne dække sig selv ved ferie. Derved vil forslaget kun blive dyre end det er nu, da der skal benyttes eksterne vikarer.
Samtidig gør vi opmærksom på at de brugere der benytter den risikerer at blive ramt af ensomhed, hvilket er en af de store dræbere i DK blandt mennesker.

011 nedlæggelse af aktivitetspulje til omsorgscentrene:
Ved at bevare aktivitetspuljen, kan det give mulighed for fællesarrangementer for borger og pårørende, hvilket kan styrke samarbejdet med de pårørende og give stor værdi for alle parter.

TEKNIK & KLIMA

003: mindre gennemsnitligt behov for vintervedligeholdelse

Som medarbejdere i kommunen, bliver bekymret for reducering af i budgetterne, når man i det forgangne vinterhalvår har haft rigtig mange faldskader i døgnplejen, flere alvorlige, grundet manglende saltning og snerydning.