Frederikssund Kommunes logo

Medarbejderens hørringssvar

Høring om Budgetforslag 2027

Høringssvar 166

Områder: Børn, Skole og Familie

Heidi Randsted, Børnehuset Ørnesten
Østersvej 1A, 3600 Frederikssund
Modtaget: 13. september 2026 kl. 20:26

Medarbejder fra Børnehuset Ørnesten afgiver dette høringssvar vedrørende Frederikssund Kommunes budgetforslag for 2027-2030.


Forringelse af pædagogisk kvalitet: En lavere andel af uddannede pædagoger svækker den faglige kvalitet i hverdagen. Pædagogfaglig viden er afgørende for at sikre børns trivsel, tidlige indsats og inkluderende læringsmiljøer.

Massivt pres på arbejdsmiljøet: Når andelen af uddannede pædagoger sænkes, skubbes et enormt dokumentations-, planlægnings- og ansvarsmæssigt pres over på de færre pædagoger, der er tilbage. Det kan øge sygefraværet og skubbe endnu flere dygtige medarbejdere ud af kommunen.

En ond cirkel for rekruttering: Kommunen anerkender i teksten, at det er svært at rekruttere pædagoger. Men løsningen er ikke at gøre arbejdspladserne mindre attraktive ved at udvande det faglige miljø. Hvis Frederikssund Kommune skal tiltrække pædagoger, skal der investeres i stærke faglige fællesskaber – ikke det modsatte.

Urimeligt pres på medhjælpere og assistenter: Forslaget lægger op til, at medhjælpere og pædagogiske assistenter skal løfte en relativt større del af opgaverne, uden at der følger de nødvendige ressourcer eller reelle kompetence løft med til at håndtere de komplekse pædagogiske udfordringer i børnegrupperne.


Vi dyb er bekymret, over forslaget om at nedlægge to stillinger som special- og udviklingspædagoger samt en logopæd.

Dette vil være en forringelse af den tidlige, forebyggende indsats
Special- og udviklingspædagogerne, samt logopæd yder en uvurderlig, fleksibel og målrettet indsats direkte i børnehusene, når et barn eller en børnegruppe har særlige behov.

Vi får flere med børn med særlige behov i institutionerne, hvor vi som pædagogisk personale har brug for afgørende støtte fra special- og udviklingspædagogerne samt logopæd, til stor gavn for alle børn i institutionen.

Vi opfordrer kraftigt politikerne til at bevare de nuværende special- og udviklingspædagogstillinger og logopæd. Hvis Frederikssund Kommune ønsker at fastholde ambitionen om høj trivsel og stærke, inkluderende børnefællesskaber, må der ikke spares på det fundament, der sikrer den tidlige og forebyggende indsats.