Høringssvar vedrørende ændring af kørselsgodtgørelse fra høj til lav kørselsgodtgørelse ved hjemmebesøg
Høring om Budgetforslag 2027
Høringssvar 70
Områder: Social og Sundhed
Anja Bækkelund, Rikke Gonsalves, Dorthe Eskling-Hansen, X
Gersehaven 4, 3320 Skævinge
Modtaget: 10. september 2026 kl. 11:25
Høringssvar vedrørende ændring af kørselsgodtgørelse fra høj til lav kørselsgodtgørelse ved hjemmebesøg
Til Frederikssund Kommune
Vi er alle 3 sundhedsplejersker i Frederikssund Kommune. Vi har forståelse for, at kommunen er nødt til at finde besparelser. Vi mener imidlertid, at forslaget om at ændre kørselsgodtgørelsen fra høj til lav sats bør genovervejes.
Det handler ikke alene om størrelsen på en godtgørelse, men også om, hvordan en central og udekørende kommunal opgave organiseres og finansieres.
Sundhedsplejen er grundlæggende udekørende
Hjemmebesøg er en central del af sundhedsplejens arbejde, da det at besøge familierne i eget hjem er en del af vores kerneopgave. Egen bil er derfor en nødvendighed og på nuværende tidspunkt en betingelse for ansættelse i sundhedsplejen.
Når medarbejderen anvender egen bil, stilles et privat aktiv til rådighed for kommunen.
Når egen bil anvendes i tjenesten, er bilen i praksis et nødvendigt arbejdsredskab.
Skattestyrelsen beskriver, at kørselsgodtgørelsen skal dække udgifter/ forbundet med bilen, herunder blandt andet benzin, vedligeholdelse, vægtafgift, afskrivning, finansiering og forsikring https://skat.dk/erhverv/ansatte-og-loen/koerselsgodtgoerelse/koerselsgodtgoerelse-skattepligtig-og-skattefri
Det er derfor relevant at se på, om den foreslåede lave sats reelt står mål med de omkostninger, medarbejderen har ved at stille egen bil til rådighed.
Ændring fra høj til lav kørselsgodtgørelse vil betyde en væsentlig økonomisk nedgang for den enkelte sundhedsplejerske.
I 2026 udgør den høje skattefri kørselsgodtgørelse 3,94 kr. pr. km, mens den lave sats udgør 2,28 kr. pr. km.
Det er en forskel på:
3,94 kr. − 2,28 kr. = 1,66 kr. pr. km
For en sundhedsplejerske, der eksempelvis kører 9.000 km i tjenesten om året, betyder det:
9.000 km × 1,66 kr. = 14.940 kr. mindre i kørselsgodtgørelse om året.
Der er således tale om en betydelig økonomisk nedgang for den enkelte medarbejder – ikke blot en mindre justering af godtgørelsen.
Medarbejderen kommer selv til at betale for en del af den tjenstlige kørsel
Hvis de faktiske omkostninger ved at anvende egen bil overstiger den udbetalte godtgørelse, vil medarbejderen i praksis selv komme til at betale forskellen.
Hvis kommunen ønsker, at medarbejderne fortsat skal anvende egen bil i tjenesten, bør det derfor kunne dokumenteres, at den valgte godtgørelsessats er rimelig i forhold til de faktiske omkostninger.
Et konkret eksempel på bilomkostninger
For at illustrere problemstillingen kan man tage udgangspunkt i en almindelig familiebil: en Skoda Octavia 1,5 TSI 150 Style fra 2021. Den konkrete bil havde en nypris på ca. 290.000 kr., er fem år gammel og har et oplyst brændstofforbrug på 18,2 km/l.
FDM beregner samlede bilomkostninger ved at medtage samtlige udgifter over en femårig periode og 100.000 km. Det omfatter blandt andet brændstof, service og reparationer, dæk, forsikring, ejerafgifter samt værditab og kapitalomkostninger.
https://fdm.dk/beregnere/bilbudget
FDM’s 2026-beregning for en ny elbil til ca. 400.000 kr. viser samlede omkostninger på 4,66 kr. pr. km.
For den fem år gamle Skoda Octavia vil værditab og kapitalomkostninger være anderledes end for en ny bil. Hvis man derfor anvender FDM’s beregningsprincipper på den ældre bil, kan et forsigtigt skøn for de samlede omkostninger sættes til omkring 3,00 kr. pr. km.
Ved 9.000 km tjenstlig kørsel om året giver det:
9.000 km × 3,00 kr. = 27.000 kr.
Til sammenligning udgør kørselsgodtgørelsen:
• Høj sats: 9.000 km × 3,94 kr. = 35.460 kr.
• Lav sats: 9.000 km × 2,28 kr. = 20.520 kr.
Den lave godtgørelse dækker dermed i dette eksempel:
2,28 / 3,00 × 100 = ca. 76 %
af den beregnede samlede omkostning på 3,00 kr. pr. km.
Det skal understreges, at bilens samlede omkostning på ca. 3,00 kr. pr. km ikke kan betragtes som en direkte udgift alene som følge af tjenestekørslen. En del af omkostningerne – eksempelvis forsikring og en del af værditabet – vil også være til stede ved privat kørsel.
Eksemplet illustrerer imidlertid, at den lave godtgørelse på 2,28 kr. pr. km ligger under de samlede omkostninger ved at eje og anvende bilen. Medarbejderen kan dermed komme til selv at afholde en del af omkostningen ved at stille egen bil til rådighed for kommunens tjenestekørsel.
Det er samtidig vigtigt at huske, at medarbejderen ikke nødvendigvis frit kan vælge en billigere bil alene af hensyn til tjenestekørslen. Bilen er ofte familiens primære eller eneste bil og skal derfor også opfylde private behov.
Kommunens reelle besparelse bør dokumenteres
En ændring til lav sats bør ikke alene vurderes ud fra den umiddelbare besparelse på kørselsgodtgørelsen.
Kommunen bør også medregne de omkostninger, der kan opstå, hvis medarbejderne ikke længere ønsker eller har mulighed for at anvende egen bil i tjenesten.
Det kan eksempelvis være:
• Køb eller leasing af kommunale biler
• Forsikring og vedligeholdelse
• Brændstof eller elektricitet
• Parkering
• Administration, booking og koordinering af biler
• Tid til afhentning og aflevering af kommunale biler
• Eventuelt tab af fleksibilitet og færre hjemmebesøg i løbet af en arbejdsdag.
Det bør derfor være den samlede økonomi, der sammenlignes – ikke alene besparelsen på kørselsgodtgørelsen.
Hvis egen bil ikke længere anvendes, kan kommunen i stedet få en væsentlig udgift til at stille transportmiddel til rådighed.
Overenskomstmæssige forhold
Der er desuden et overenskomstmæssigt forhold, som bør indgå i vurderingen.
I overenskomsten for syge- og sundhedsplejersker fremgår det, at hvis sundhedsplejersker pålægges at benytte bil i tjenesten, skal der stilles en bil til rådighed, eller der skal ydes kontant godtgørelse for tjenstlig kørsel i egen bil efter de regler, der gælder for kommunens tjenestemænd.
https://dsr.dk/media/04wnxkmj/kl-overenskomst-ikke-ledende-ok21.pdf
Overenskomstens § 17 fastslår desuden, at hvis ansættelsesmyndigheden vurderer, at der skal benyttes et transportmiddel for at udføre arbejdet, skal kommunen stille dette til rådighed, og hvis den ansatte benytter eget transportmiddel, gives kørselsgodtgørelse efter de gældende regler.
Det bør derfor fremgå tydeligt, hvordan forslaget om lav sats er vurderet i forhold til disse overenskomstmæssige bestemmelser.
Afslutning
Sundhedsplejen er en udekørende funktion, hvor transport til familierne er nødvendig for at kunne løse vores kerneopgave. Når medarbejderen anvender egen bil, stilles et privat aktiv til rådighed for kommunen.
En ændring fra 3,94 kr. til 2,28 kr. pr. km vil ved 9.000 km tjenstlig kørsel betyde 14.940 kr. mindre i godtgørelse om året for den enkelte medarbejder.
Det kan slutligt på peges at skat allerede har sat satsen på 3,94 kr, som deres beregning af den gennemsnitlige samlede omkostning, hvilket er helt på linje af FDM’s beregning.
En besparelse på kørselsgodtgørelsen bør efter vores opfattelse ikke medføre, at medarbejderne i praksis selv skal forestå den udgift som kommunen forventer i besparelse. Det vil sige, at medarbejderen selv kommer til selv at finansiere en del af den transport, der er nødvendig for at løse kommunens opgave.
Med venlige hilsner
Rikke Gonsalves Anja Bækkelund Dorthe Eskling-Hansen
Fiskervejen 68 Gersehaven 4 Idunsvej 7
4000 Rosklide 3320 Skævinge 3650 Ølstykke
Til Frederikssund Kommune
Vi er alle 3 sundhedsplejersker i Frederikssund Kommune. Vi har forståelse for, at kommunen er nødt til at finde besparelser. Vi mener imidlertid, at forslaget om at ændre kørselsgodtgørelsen fra høj til lav sats bør genovervejes.
Det handler ikke alene om størrelsen på en godtgørelse, men også om, hvordan en central og udekørende kommunal opgave organiseres og finansieres.
Sundhedsplejen er grundlæggende udekørende
Hjemmebesøg er en central del af sundhedsplejens arbejde, da det at besøge familierne i eget hjem er en del af vores kerneopgave. Egen bil er derfor en nødvendighed og på nuværende tidspunkt en betingelse for ansættelse i sundhedsplejen.
Når medarbejderen anvender egen bil, stilles et privat aktiv til rådighed for kommunen.
Når egen bil anvendes i tjenesten, er bilen i praksis et nødvendigt arbejdsredskab.
Skattestyrelsen beskriver, at kørselsgodtgørelsen skal dække udgifter/ forbundet med bilen, herunder blandt andet benzin, vedligeholdelse, vægtafgift, afskrivning, finansiering og forsikring https://skat.dk/erhverv/ansatte-og-loen/koerselsgodtgoerelse/koerselsgodtgoerelse-skattepligtig-og-skattefri
Det er derfor relevant at se på, om den foreslåede lave sats reelt står mål med de omkostninger, medarbejderen har ved at stille egen bil til rådighed.
Ændring fra høj til lav kørselsgodtgørelse vil betyde en væsentlig økonomisk nedgang for den enkelte sundhedsplejerske.
I 2026 udgør den høje skattefri kørselsgodtgørelse 3,94 kr. pr. km, mens den lave sats udgør 2,28 kr. pr. km.
Det er en forskel på:
3,94 kr. − 2,28 kr. = 1,66 kr. pr. km
For en sundhedsplejerske, der eksempelvis kører 9.000 km i tjenesten om året, betyder det:
9.000 km × 1,66 kr. = 14.940 kr. mindre i kørselsgodtgørelse om året.
Der er således tale om en betydelig økonomisk nedgang for den enkelte medarbejder – ikke blot en mindre justering af godtgørelsen.
Medarbejderen kommer selv til at betale for en del af den tjenstlige kørsel
Hvis de faktiske omkostninger ved at anvende egen bil overstiger den udbetalte godtgørelse, vil medarbejderen i praksis selv komme til at betale forskellen.
Hvis kommunen ønsker, at medarbejderne fortsat skal anvende egen bil i tjenesten, bør det derfor kunne dokumenteres, at den valgte godtgørelsessats er rimelig i forhold til de faktiske omkostninger.
Et konkret eksempel på bilomkostninger
For at illustrere problemstillingen kan man tage udgangspunkt i en almindelig familiebil: en Skoda Octavia 1,5 TSI 150 Style fra 2021. Den konkrete bil havde en nypris på ca. 290.000 kr., er fem år gammel og har et oplyst brændstofforbrug på 18,2 km/l.
FDM beregner samlede bilomkostninger ved at medtage samtlige udgifter over en femårig periode og 100.000 km. Det omfatter blandt andet brændstof, service og reparationer, dæk, forsikring, ejerafgifter samt værditab og kapitalomkostninger.
https://fdm.dk/beregnere/bilbudget
FDM’s 2026-beregning for en ny elbil til ca. 400.000 kr. viser samlede omkostninger på 4,66 kr. pr. km.
For den fem år gamle Skoda Octavia vil værditab og kapitalomkostninger være anderledes end for en ny bil. Hvis man derfor anvender FDM’s beregningsprincipper på den ældre bil, kan et forsigtigt skøn for de samlede omkostninger sættes til omkring 3,00 kr. pr. km.
Ved 9.000 km tjenstlig kørsel om året giver det:
9.000 km × 3,00 kr. = 27.000 kr.
Til sammenligning udgør kørselsgodtgørelsen:
• Høj sats: 9.000 km × 3,94 kr. = 35.460 kr.
• Lav sats: 9.000 km × 2,28 kr. = 20.520 kr.
Den lave godtgørelse dækker dermed i dette eksempel:
2,28 / 3,00 × 100 = ca. 76 %
af den beregnede samlede omkostning på 3,00 kr. pr. km.
Det skal understreges, at bilens samlede omkostning på ca. 3,00 kr. pr. km ikke kan betragtes som en direkte udgift alene som følge af tjenestekørslen. En del af omkostningerne – eksempelvis forsikring og en del af værditabet – vil også være til stede ved privat kørsel.
Eksemplet illustrerer imidlertid, at den lave godtgørelse på 2,28 kr. pr. km ligger under de samlede omkostninger ved at eje og anvende bilen. Medarbejderen kan dermed komme til selv at afholde en del af omkostningen ved at stille egen bil til rådighed for kommunens tjenestekørsel.
Det er samtidig vigtigt at huske, at medarbejderen ikke nødvendigvis frit kan vælge en billigere bil alene af hensyn til tjenestekørslen. Bilen er ofte familiens primære eller eneste bil og skal derfor også opfylde private behov.
Kommunens reelle besparelse bør dokumenteres
En ændring til lav sats bør ikke alene vurderes ud fra den umiddelbare besparelse på kørselsgodtgørelsen.
Kommunen bør også medregne de omkostninger, der kan opstå, hvis medarbejderne ikke længere ønsker eller har mulighed for at anvende egen bil i tjenesten.
Det kan eksempelvis være:
• Køb eller leasing af kommunale biler
• Forsikring og vedligeholdelse
• Brændstof eller elektricitet
• Parkering
• Administration, booking og koordinering af biler
• Tid til afhentning og aflevering af kommunale biler
• Eventuelt tab af fleksibilitet og færre hjemmebesøg i løbet af en arbejdsdag.
Det bør derfor være den samlede økonomi, der sammenlignes – ikke alene besparelsen på kørselsgodtgørelsen.
Hvis egen bil ikke længere anvendes, kan kommunen i stedet få en væsentlig udgift til at stille transportmiddel til rådighed.
Overenskomstmæssige forhold
Der er desuden et overenskomstmæssigt forhold, som bør indgå i vurderingen.
I overenskomsten for syge- og sundhedsplejersker fremgår det, at hvis sundhedsplejersker pålægges at benytte bil i tjenesten, skal der stilles en bil til rådighed, eller der skal ydes kontant godtgørelse for tjenstlig kørsel i egen bil efter de regler, der gælder for kommunens tjenestemænd.
https://dsr.dk/media/04wnxkmj/kl-overenskomst-ikke-ledende-ok21.pdf
Overenskomstens § 17 fastslår desuden, at hvis ansættelsesmyndigheden vurderer, at der skal benyttes et transportmiddel for at udføre arbejdet, skal kommunen stille dette til rådighed, og hvis den ansatte benytter eget transportmiddel, gives kørselsgodtgørelse efter de gældende regler.
Det bør derfor fremgå tydeligt, hvordan forslaget om lav sats er vurderet i forhold til disse overenskomstmæssige bestemmelser.
Afslutning
Sundhedsplejen er en udekørende funktion, hvor transport til familierne er nødvendig for at kunne løse vores kerneopgave. Når medarbejderen anvender egen bil, stilles et privat aktiv til rådighed for kommunen.
En ændring fra 3,94 kr. til 2,28 kr. pr. km vil ved 9.000 km tjenstlig kørsel betyde 14.940 kr. mindre i godtgørelse om året for den enkelte medarbejder.
Det kan slutligt på peges at skat allerede har sat satsen på 3,94 kr, som deres beregning af den gennemsnitlige samlede omkostning, hvilket er helt på linje af FDM’s beregning.
En besparelse på kørselsgodtgørelsen bør efter vores opfattelse ikke medføre, at medarbejderne i praksis selv skal forestå den udgift som kommunen forventer i besparelse. Det vil sige, at medarbejderen selv kommer til selv at finansiere en del af den transport, der er nødvendig for at løse kommunens opgave.
Med venlige hilsner
Rikke Gonsalves Anja Bækkelund Dorthe Eskling-Hansen
Fiskervejen 68 Gersehaven 4 Idunsvej 7
4000 Rosklide 3320 Skævinge 3650 Ølstykke