Frederikssund Kommunes logo

Forslag om kraftig serviceforringelse på Skibby Bibliotek

Høring om Budgetforslag 2027

Høringssvar 160

Områder: Fritid og Kultur

Ejnar Birch Olsen
Dådyrvej 26, 4050 Skibby
Modtaget: 13. september 2026 kl. 17:43

Det kan da ikke være rigtigt, at man vil skære den åbne bemandede åbningstid væk på Skibby Bibliotek.
Skibby er den sydligste del af Frederikssund Kommune, og vi må nu igen se et forslag til reduktion af servicen på det bibliotek, som er helt afgørende for vores muligheder.
Vi har nu 3 dage med bemanding, og hvis dette besparelsesforslag gennemføres, vil det blive et rent "selvbetjeningsbibliotek" .
Konsekvensen vil bl.a. blive:
- Færre brugere, da man ikke kan få rådgivning på stedet.
- Ældre borgere, der ikke er trygge ved de digitale medier, vil ikke bruge biblioteket.
- Større utryghed for dem, som netop benytter sig af de bemandede åbningsdage.
- Manglende råd og vejledning.
- Formentlig større udgifter til daglig oprydning og rengøring, da der ikke er personale.
- Biblioteket kan lettere blive en "varmestue" for uromagere, med deraf følgende større udgifter til vedligeholdelse.
Vi vil derfor på det kraftigste anmode Byrådet om at fjerne dette besparelsesforslag, så vi borgere i Skibby kan få den service, som andre dele af kommunen får.
Med venlig hilsen
Margit og Ejnar Birch Olsen