Høringssvar vedrørende forslag 007 – Tilpasning af den kommunale dagpleje
Høring om Budgetforslag 2027
Høringssvar 90
Områder: Børn, Skole og Familie
Maiken Hovborg
Modtaget: 11. september 2026 kl. 08:50
Fra en bekymret forælder
Vi ønsker med dette høringssvar at udtrykke vores store bekymring over forslag 007 om at hæve belægningsgraden i den kommunale dagpleje fra 3,0 til 3,8 børn pr. dagplejer. Forslaget betyder efter det oplyste en reduktion på 6 dagplejere samt 1 pædagogisk medarbejder på kontoret.
Vi forstår naturligvis, at kommunen skal se på økonomi og kapacitet, og at børnetallet kan ændre sig. Men vi mener, at der er stor forskel på teoretisk kapacitet og den kapacitet, der reelt er til rådighed i hverdagen.
Dagplejen er noget særligt!
Vi har valgt dagplejen i 3 år, og vælger den igen om lidt, fordi vores børn får noget, som vi oplever, er helt særligt:
* et lille og overskueligt børnefællesskab
* én fast og kendt voksen
* et roligt og hjemligt miljø
* nærvær og tid til det enkelte barn
* tætte relationer og tryghed
* mulighed for at tage hensyn til det enkelte barns behov og rytme.
Børn er forskellige, og familier er forskellige. Det, der fungerer godt for ét barn, fungerer ikke nødvendigvis for et andet.
Netop derfor er det vigtigt, at kommunen bevarer forskellige typer dagtilbud og ikke alene vurderer dagplejen ud fra, hvor mange børn der matematisk kan placeres hos den enkelte dagplejer.
Dagplejen er noget, Frederikssund Kommune med god grund kan være stolt af.
Det understøttes også af den seneste landsdækkende forældretilfredshedsundersøgelse, som FOA har fremhævet. Her svarer 95 % af forældrene til børn i dagpleje, at de samlet set er meget tilfredse eller tilfredse. Dagplejen ligger dermed højere end vuggestuerne på forældrenes samlede tilfredshed.
Når et tilbud fungerer så godt for så mange familier, mener vi, at man bør være meget varsom med at ændre de rammer, som netop er med til at skabe kvaliteten.
Er den reelle kapacitet regnet med?
Vi er bekymrede for, om beregningen bag forslaget tager højde for den faktiske kapacitet i dagplejen.
Der har allerede været en nedgang i antallet af dagplejere, og vi har samtidig kendskab til, at der har været perioder med blandt andet barsel og længerevarende sygdom.
Derfor vil vi gerne have svar på:
* Er den allerede reducerede dagplejekapacitet indregnet i beregningerne?
* Er længerevarende sygdom og barsel indregnet som reelt tab af kapacitet?
* Hvordan er ledige eller midlertidigt ”tomme” pladser håndteret i beregningen?
* Er der taget højde for, at en ledig plads ikke nødvendigvis kan besættes med det samme?
* Er der taget højde for indkøring, hvor et nyt barn ikke nødvendigvis kan starte samtidig med, at et andet barn stopper?
* Er basispladser indregnet korrekt?
* Er de timer, der allerede er reduceret på kontoret, herunder de omkring 18 timer, indregnet i vurderingen af den reelle kapacitet og service?
* Er beregningen baseret på faktisk belægning eller på en teoretisk maksimal belægning?
Vi mener, at disse forhold er afgørende, hvis beslutningen skal træffes på et retvisende grundlag.
Hvad betyder 3,8 børn for børnene?
En hævelse fra 3,0 til 3,8 børn lyder måske ikke voldsom på papiret.
Men i en dagpleje er 0,8 barn ikke bare et tal. Det betyder et barn mere, som skal hjælpes i tøjet, have skiftet ble, trøstes, puttes, have hjælp ved måltiderne, guides i konflikter og have nærvær og voksenkontakt.
Samtidig skal dagplejeren kunne varetage de praktiske opgaver og skabe gode pædagogiske aktiviteter for børnegruppen.
Vi er derfor bekymrede for, om en højere belægning vil betyde mindre tid og nærvær til det enkelte barn – og dermed gradvist ændre netop det, der gør dagplejen attraktiv.
Vi er bekymrede for gæsteplejen
Som forældre er vi også meget bekymrede for konsekvenserne for gæsteplejesystemet.
Vi bor i et yderområde, og hvis antallet af dagplejere reduceres, frygter vi, at vores barn ved sygdom eller ferie kan blive tilbudt gæstepleje i et helt andet distrikt.
For et lille barn er det ikke nødvendigvis ligegyldigt, hvem der passer det, eller hvor det skal hen.
Det kan betyde:
* en ukendt voksen
* ukendte børn
* et ukendt hjem
* nye rutiner
* længere transport
* en større belastning for et barn, som i forvejen savner sin faste dagplejer.
Vi frygter, at et større pres på gæsteplejesystemet vil gøre det vanskeligere at tilbyde den tryghed og kontinuitet, som netop er en af dagplejens største styrker.
Vores børn har reageret på at komme i gæstepleje nye steder op til flere gange, med den kapacitet som allerede er der nu. Grundet sygdomme og orlov.
Dagplejen er også vigtig i yderområderne
For os, der bor i et yderområde, har dagplejen en særlig betydning.
Hvis antallet af dagplejere reduceres, er der risiko for, at dagplejen bliver mindre tilgængelig i netop de områder, hvor alternativerne kan være længere væk.
Det kan få betydning for bosætning og for familiernes mulighed for at vælge det dagtilbud, der passer bedst til deres barn.
Vi mener derfor, at kommunen bør sikre, at der også fremover er en bæredygtig og lokal dagpleje i yderområderne.
Vores opfordring til politikerne
Vi vil derfor opfordre politikerne til at genoverveje forslag 007 og sikre, at beslutningen ikke alene træffes ud fra en beregnet belægningsgrad.
Vi ønsker konkret, at kommunen fremlægger:
1. Det fulde beregningsgrundlag for de 3,8 børn pr. dagplejer.
2. En opgørelse over den faktiske udvikling i antallet af dagplejere og pladser.
3. En redegørelse for, hvordan barsel, sygdom, ledige pladser, indkøring og basispladser indgår i beregningen.
4. En vurdering af konsekvenserne for gæsteplejen – særligt i yderområderne.
5. En vurdering af konsekvenserne for dagplejernes arbejdsmiljø og mulighed for at skabe nærvær og kvalitet.
6. En vurdering af, hvordan forslaget påvirker muligheden for fortsat at tilbyde familier et reelt valg mellem dagpleje og institution.
Vi håber, at politikerne vil se dagplejen som mere end en kapacitet, der kan optimeres.
For os er dagplejen et vigtigt tilbud til vores børn og familier.
Det er et sted, hvor små børn får lov til at være små – med ro, nærvær, genkendelighed og en tæt relation til en fast voksen.
Det er en kvalitet, vi bør passe på – ikke spare væk.
Vi håber derfor, at der findes en løsning, hvor kommunen både tager ansvar for økonomien og samtidig værner om den kvalitet og tryghed, som så mange familier har valgt dagplejen for.
Vi ønsker med dette høringssvar at udtrykke vores store bekymring over forslag 007 om at hæve belægningsgraden i den kommunale dagpleje fra 3,0 til 3,8 børn pr. dagplejer. Forslaget betyder efter det oplyste en reduktion på 6 dagplejere samt 1 pædagogisk medarbejder på kontoret.
Vi forstår naturligvis, at kommunen skal se på økonomi og kapacitet, og at børnetallet kan ændre sig. Men vi mener, at der er stor forskel på teoretisk kapacitet og den kapacitet, der reelt er til rådighed i hverdagen.
Dagplejen er noget særligt!
Vi har valgt dagplejen i 3 år, og vælger den igen om lidt, fordi vores børn får noget, som vi oplever, er helt særligt:
* et lille og overskueligt børnefællesskab
* én fast og kendt voksen
* et roligt og hjemligt miljø
* nærvær og tid til det enkelte barn
* tætte relationer og tryghed
* mulighed for at tage hensyn til det enkelte barns behov og rytme.
Børn er forskellige, og familier er forskellige. Det, der fungerer godt for ét barn, fungerer ikke nødvendigvis for et andet.
Netop derfor er det vigtigt, at kommunen bevarer forskellige typer dagtilbud og ikke alene vurderer dagplejen ud fra, hvor mange børn der matematisk kan placeres hos den enkelte dagplejer.
Dagplejen er noget, Frederikssund Kommune med god grund kan være stolt af.
Det understøttes også af den seneste landsdækkende forældretilfredshedsundersøgelse, som FOA har fremhævet. Her svarer 95 % af forældrene til børn i dagpleje, at de samlet set er meget tilfredse eller tilfredse. Dagplejen ligger dermed højere end vuggestuerne på forældrenes samlede tilfredshed.
Når et tilbud fungerer så godt for så mange familier, mener vi, at man bør være meget varsom med at ændre de rammer, som netop er med til at skabe kvaliteten.
Er den reelle kapacitet regnet med?
Vi er bekymrede for, om beregningen bag forslaget tager højde for den faktiske kapacitet i dagplejen.
Der har allerede været en nedgang i antallet af dagplejere, og vi har samtidig kendskab til, at der har været perioder med blandt andet barsel og længerevarende sygdom.
Derfor vil vi gerne have svar på:
* Er den allerede reducerede dagplejekapacitet indregnet i beregningerne?
* Er længerevarende sygdom og barsel indregnet som reelt tab af kapacitet?
* Hvordan er ledige eller midlertidigt ”tomme” pladser håndteret i beregningen?
* Er der taget højde for, at en ledig plads ikke nødvendigvis kan besættes med det samme?
* Er der taget højde for indkøring, hvor et nyt barn ikke nødvendigvis kan starte samtidig med, at et andet barn stopper?
* Er basispladser indregnet korrekt?
* Er de timer, der allerede er reduceret på kontoret, herunder de omkring 18 timer, indregnet i vurderingen af den reelle kapacitet og service?
* Er beregningen baseret på faktisk belægning eller på en teoretisk maksimal belægning?
Vi mener, at disse forhold er afgørende, hvis beslutningen skal træffes på et retvisende grundlag.
Hvad betyder 3,8 børn for børnene?
En hævelse fra 3,0 til 3,8 børn lyder måske ikke voldsom på papiret.
Men i en dagpleje er 0,8 barn ikke bare et tal. Det betyder et barn mere, som skal hjælpes i tøjet, have skiftet ble, trøstes, puttes, have hjælp ved måltiderne, guides i konflikter og have nærvær og voksenkontakt.
Samtidig skal dagplejeren kunne varetage de praktiske opgaver og skabe gode pædagogiske aktiviteter for børnegruppen.
Vi er derfor bekymrede for, om en højere belægning vil betyde mindre tid og nærvær til det enkelte barn – og dermed gradvist ændre netop det, der gør dagplejen attraktiv.
Vi er bekymrede for gæsteplejen
Som forældre er vi også meget bekymrede for konsekvenserne for gæsteplejesystemet.
Vi bor i et yderområde, og hvis antallet af dagplejere reduceres, frygter vi, at vores barn ved sygdom eller ferie kan blive tilbudt gæstepleje i et helt andet distrikt.
For et lille barn er det ikke nødvendigvis ligegyldigt, hvem der passer det, eller hvor det skal hen.
Det kan betyde:
* en ukendt voksen
* ukendte børn
* et ukendt hjem
* nye rutiner
* længere transport
* en større belastning for et barn, som i forvejen savner sin faste dagplejer.
Vi frygter, at et større pres på gæsteplejesystemet vil gøre det vanskeligere at tilbyde den tryghed og kontinuitet, som netop er en af dagplejens største styrker.
Vores børn har reageret på at komme i gæstepleje nye steder op til flere gange, med den kapacitet som allerede er der nu. Grundet sygdomme og orlov.
Dagplejen er også vigtig i yderområderne
For os, der bor i et yderområde, har dagplejen en særlig betydning.
Hvis antallet af dagplejere reduceres, er der risiko for, at dagplejen bliver mindre tilgængelig i netop de områder, hvor alternativerne kan være længere væk.
Det kan få betydning for bosætning og for familiernes mulighed for at vælge det dagtilbud, der passer bedst til deres barn.
Vi mener derfor, at kommunen bør sikre, at der også fremover er en bæredygtig og lokal dagpleje i yderområderne.
Vores opfordring til politikerne
Vi vil derfor opfordre politikerne til at genoverveje forslag 007 og sikre, at beslutningen ikke alene træffes ud fra en beregnet belægningsgrad.
Vi ønsker konkret, at kommunen fremlægger:
1. Det fulde beregningsgrundlag for de 3,8 børn pr. dagplejer.
2. En opgørelse over den faktiske udvikling i antallet af dagplejere og pladser.
3. En redegørelse for, hvordan barsel, sygdom, ledige pladser, indkøring og basispladser indgår i beregningen.
4. En vurdering af konsekvenserne for gæsteplejen – særligt i yderområderne.
5. En vurdering af konsekvenserne for dagplejernes arbejdsmiljø og mulighed for at skabe nærvær og kvalitet.
6. En vurdering af, hvordan forslaget påvirker muligheden for fortsat at tilbyde familier et reelt valg mellem dagpleje og institution.
Vi håber, at politikerne vil se dagplejen som mere end en kapacitet, der kan optimeres.
For os er dagplejen et vigtigt tilbud til vores børn og familier.
Det er et sted, hvor små børn får lov til at være små – med ro, nærvær, genkendelighed og en tæt relation til en fast voksen.
Det er en kvalitet, vi bør passe på – ikke spare væk.
Vi håber derfor, at der findes en løsning, hvor kommunen både tager ansvar for økonomien og samtidig værner om den kvalitet og tryghed, som så mange familier har valgt dagplejen for.