007 Nedlæggelse af Café Kosmos, ungeråd samt følgeaktiviteter
Høring om Budgetforslag 2027
Høringssvar 42
Områder: Beskæftigelse, Erhverv og Unge, Børn, Skole og Familie, Fritid og Kultur
Stine Nielsen (MED-Ungeliv) (Cafe Kosmos), Ungeliv
Modtaget: 07. september 2026 kl. 13:35
Høringssvar vedrørende lukning af Café Kosmos og nedlæggelse af Frederikssund Ungeråd
007 Nedlæggelse af Café Kosmos, ungeråd samt følgeaktiviteter
FAGUDVALG: Beskæftigelse, Erhverv og Unge
Forslaget om at lukke Café Kosmos og samtidig nedlægge Frederikssund Ungeråd bør efter vores vurdering genovervejes.
Vi anerkender, at Frederikssund Kommune står over for nødvendige økonomiske prioriteringer. Det er imidlertid vigtigt, at den økonomiske besparelse holdes op imod det serviceniveau og de strukturer for ungefællesskaber og ungeinddragelse, som kommunen samtidig vælger at afvikle.
Ungerådet er netop kommet godt i gang
Nedlæggelsen af Frederikssund Ungeråd giver anledning til bekymring.
Efter en periode med opbygning er det omsider lykkedes at skabe et velfungerende Ungeråd med engagerede unge og et stigende samarbejde på tværs af kommunens ungdomsmiljøer.
Der er etableret samarbejde med unge fra Frederikssund Gymnasium og U/NORD, og samtidig er der taget konkrete skridt til et tættere samarbejde mellem Ungerådet og kommunens Fælles Elevråd. Dermed er der ved at blive skabt en sammenhængende struktur, hvor unge fra både grundskoler og ungdomsuddannelser kan mødes, drøfte fælles problemstillinger og få en tydeligere stemme i kommunen.
Det er en udvikling, som har taget tid at opbygge, men som nu begynder at bære frugt.
En nedlæggelse på nuværende tidspunkt betyder derfor ikke blot, at en aktivitet ophører. Det betyder, at kommunen afvikler en demokratisk struktur, netop som den er begyndt at fungere og skabe relationer på tværs af kommunens unge.
Kosmos er mere end en café
Café Kosmos er samtidig kommunens eneste åbne, ikke-foreningsbaserede samlingssted målrettet de ældre unge.
Kosmos udfylder et tomrum efter ungdomsklubberne og giver unge fra hele kommunen mulighed for at mødes, uden at skulle være medlem af en forening, tilmeldt et hold eller passe ind i en bestemt aktivitet.
Her mødes unge fra forskellige uddannelser, bysamfund og sociale fællesskaber. Nogle kommer til arrangementer, koncerter eller ungdomsskoleaktiviteter. Andre kommer for at lave lektier, spille spil, drikke en kop kaffe eller blot være sammen med andre unge.
Det er netop den lave adgangstærskel, der gør Kosmos til noget andet end kommunens øvrige fritidstilbud.
Kosmos er desuden blevet en naturlig fysisk base for Ungerådet og et sted, hvor unge fra forskellige uddannelser og miljøer kan mødes. Derudover understøtter stedet aktiviteter i Ungdomsskolen og samarbejder med blandt andre biblioteket, Parkteatret, Frederikssund Gymnasium, U/NORD, FGU og 10. klasse.
En forholdsvis begrænset besparelse med store konsekvenser
Forslaget indebærer en personalereduktion på 0,3 årsværk. Det bør politisk overvejes, om den opnåede besparelse står mål med det, kommunen mister.
Ved at gennemføre forslaget mister Frederikssund Kommune på én gang:
-Kommunens eneste åbne ungefællesskab af denne karakter, for unge efter klubalderen og op til 25 år.
-En etableret fysisk base for ungeaktiviteter og dele af Ungdomsskolens aktiviteter.
-Et mødested, som også når unge uden for det organiserede foreningsliv.
-Et Ungeråd, som netop nu er blevet velfungerende og har fået momentum.
-Et etableret samarbejde mellem Ungerådet, Frederikssund Gymnasium, U/NORD og Fælles Elevråd.
-En eksisterende struktur for unges demokratiske deltagelse og direkte dialog med kommunen og de politiske beslutningstagere.
Når disse funktioner først er afviklet, kan de ikke nødvendigvis genetableres fra den ene dag til den anden. Relationer, engagement, ejerskab og tillid blandt unge tager tid at opbygge.
Hvilken plads skal unge have i Frederikssund Kommune?
Forslaget rejser derfor et større spørgsmål end driften af Café Kosmos.
Det handler også om, hvilken plads unge skal have i Frederikssund Kommune, og hvilke muligheder de skal have for at mødes, skabe fællesskaber og få indflydelse på udviklingen af deres kommune.
Vi har netop fået skabt et Ungeråd, der fungerer, og vi er begyndt at bygge bro mellem grundskolernes elever, ungdomsuddannelserne og kommunens øvrige unge. Det vil være paradoksalt at afvikle denne struktur netop nu, hvor den begynder at lykkes.
På den baggrund anbefales det, at forslaget om lukning af Café Kosmos samt nedlæggelsen af Frederikssund Ungeråd genovervejes.

Bilag/dokumentation
Frederikssund Kommune er ikke er ansvarlig for tilgængeligheden af indholdet af bilag, da det er tredjepartsindhold som kommunen ikke har betalt, kontrolleret eller udviklet.