
Informationsmøde om varmepumper
Kom med til et gratis informationsmøde, som Frederikssund Kommune inviterer til i samarbejde med Energistyrelsens Rådgivningstjeneste. Mødet er målrettet husejere uden for fjernvarmeområder.
På mødet kan du blive klogere på alt, hvad der er værd at vide om varmepumper – for eksempel hvad forskellen er på de forskellige typer af varmepumper, og hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge den model, der passer bedst til dit behov. Du får også information om muligheden for at søge tilskud til at installere en varmepumpe eller energirenovere dit hus.
Tid og sted
Torsdag den 6. november kl. 17-19.00 i Rejsestalden, Hovedgaden 29A, 3630 Jægerspris
Program
Kl. 17 – 17.15: Velkomst ved Frederikssund Kommune
Kl. 17.15 – 18.30: Oplæg ved Energistyrelsen og tid til spørgsmål
Kl. 18.30 - 19: Mulighed for en uforpligtende snak med lokale pengeinstitutter om finansieringsmuligheder.
Tilmelding
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding senest mandag den 3. november via tilmeldingsformularen herunder. Der er begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet.
Ved spørgsmål eller afbud kan du kontakte klimateamet på klima@frederikssund.dk