Frederikssund Kommunes logo

Informationsmøde om planlægning i Sundbylille

Frederikssund Kommune er i gang med ny byplanlægning i Sundbylille. I forbindelse med planlægningen holder Frederikssund kommune et møde, hvor du kan høre mere om det nye projekt og planlægningen.

Hvor og hvornår
Mødet foregår torsdag den 23. april kl. 17.00-18.00 udendørs på Bybjerggård, Sundbylillevej 42, 3600 Frederikssund.

Tilmelding til mødet er ikke nødvendigt.

Formål med mødet
På mødet vil Frederikssund Kommune fortælle om indholdet af lokalplanen og processen for lokalplanens udarbejdelse. Du får mulighed for komme med bemærkninger og stille spørgsmål til projektet.

Om planlægningen
Planlægningen skal muliggøre byggeri på kroen Bybjerggård. Kroen ønsker, at opføre en bygning til reception/festlokale på ca. 100 m2 på nordsiden af den eksisterende bebyggelse. Projektet kan realiseres med et tillæg til den gældende lokalplan.

Oversigtsforholdene ved Bybjerggård er dårlige, så planlægningen forudsætter, at oversigtsforholdene forbedres. Det kan ske med en ny udkørselsvej fra Bybjerggård mod vest - som forbindes til Sundbylillevej ved indgangen til landsbyen.

Du kan læse den politiske beslutning om at igangsætte lokalplanen her, sag nr 85: Plan og tekniks møde den 04. juni 2025 - Frederikssund Kommune

Det videre forløb
Forslag til lokalplan vil senere blive sendt i offentlig høring. I den offentlige høringsperiode vil det være muligt at indgive høringssvar til planlægningen.

Hvis du har spørgsmål til mødet eller lokalplanlægningen kan du kontakte planteamet på planteamet@frederikssund.dk