Frederikssund Kommunes logo

Revideret tilladelse til udledning af renset og forsinket overfladevand til Sillebro Å

Tilladelse | Miljø | 3600 Frederikssund

Afgørelse om udledningstilladelse til Sillebro Å - 344U

Frederikssund Kommune har givet Novafos tilladelse til at udlede tag- og overfladevand til Sillebro Å (Lovgrundlag er § 28 stk. 1, i Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 1093 af 11.10.2024).

Baggrund for udledningstilladelsen

Udledningstilladelsen vedrører tag- og overfladevand fra et eksisterende regnvandsbassin kaldet B344. Bassinet er beliggende i Sillebro Ådal i Frederikssund. Bassinet ændres og oprenses så det bedre kan leve op til de krav der i dag stilles til våde regnvandsbassiner, som skal kunne rense tag- og overfladevand før udledning til recipient. Dette kræver at der meddeles en udledningstilladelse. Udledningstilladelsen gør det muligt at reducere udledningen af forurening til Sillebro Å.

Se tilladelsen her - Udledningstilladelse 344U

Klagevejledning

Denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 91 i Miljøbeskyttelsesloven, senest 4 uger efter tilladelsen er annonceret. Det vil sige senest den 22.7.2025.

Klageberettigede er enhver der har en individuel interesse i sagen, samt de i Miljøbeskyttelseslovens § § 98-100 nævnte interesseorganisationer i det omfang, at de er klageberettigede i den konkrete sag. En klage skal ske via Klageportalen som findes på Nævnenes hus hjemmeside: naevneneshus.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer udenom Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene som civilretsligt søgsmål. Sagen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

Aktindsigt

I henhold til Forvaltningslovens § 9 kan der meddeles aktindsigt i sagen. En anmodning om aktindsigt skal indsendes til Frederikssund Kommune, Center for By og Landskab.