Frederikssund Kommunes logo

Økonomiudvalget

Udvalget har følgende medlemmer:

Se dagsordner og referater fra udvalgets møder.

Udvalgets ansvarsområder

Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af de anliggender, der er underlagt det i medfør af styrelseslovens § 18, § 21 og kapitel V.

Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold inden for ethvert af kommunens administrationsområder. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager.

Udvalget varetager kommunens økonomiske planlægning og har ansvaret for kommuneplanlægningen og for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver. Udvalget fastlægger de fælles planforudsætninger og hjælper de stående udvalg med at tilvejebringe det nødvendige grundlag for udvalgenes planlægningsopgaver. Udvalget fastsætter generelle forskrifter for planernes tilvejebringelse. Udvalget drager omsorg for udarbejdelse af økonomiske konsekvensvurderinger af de udarbejdede planforslag og foretager indstilling til Byrådet om planforslagene. Udvalgets erklæring indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, inden sagen forelægges Byrådet til beslutning.

Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af:

  • Økonomisk planlægning.
  • Samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver, herunder planstrategien og kommuneplanlægningen.
  • Løn- og personaleforhold.
  • Overordnet planlægning og udvikling af Vinge.
  • Dialog og tilsyn med almene boliger.
  • Valg og folkeafstemninger.
  • IT og digitalisering.
  • Rengøring.
  • Koordinering og overordnet administration af den samlede bygningsmasse, herunder udlån og udlejning af kommunale ejendomme, køb og salg og pantsætning af fast ejendom samt ekspropriationer.
  • Samarbejde med Hoved MED-udvalget.

Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om kommunens kasse- og regnskabsregulativ, jf. styrelseslovens § 42, stk. 7.

Udvalget forhandler i fornødent omfang med et stående udvalg inden iværksættelsen af foranstaltninger af væsentlig betydning for det pågældende udvalg.

Udvalget fastsætter regler om:

  • Budget- og bevillingskontrol, jf. § 13.
  • Forsikring af kommunens værdier.
  • Kommunens indkøbsfunktioner.

Udvalget fører tilsyn med:

  • At forvaltningen af økonomiske midler er forsvarlig og sker i overensstemmelse med Byrådets beslutninger.
  • At forvaltningen af kommunens konti og kommunens regnskabsføring er forsvarlig.
  • At de bevillinger og rådighedsbeløb, som er vedtaget i årsbudgettet eller ved særlig beslutning, ikke overskrides uden Byrådets samtykke.
  • At kommunens arkivalier opbevares på betryggende måde.
  • Løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner, jf. styrelseslovens § 67.

Se den fulde beskrivelse af udvalgets opgaver og ansvar i Styrelsesvedtægten for Frederikssund Kommune.