
Teknik og Klimas møde den 24. november 2026
Mødelokale SL1 - Raadssalen kl. 08.15
162Godkendelse af dagsorden
163Drøftelse af mål for klimatilpasning i ny klimaplan
Resume
Med denne sag skal udvalget drøfte mål for, hvordan kommunen vil arbejde med klimatilpasning. Mål for klimatilpasningstemaerne vil danne grundlag for delmål og indsatser i forbindelse med revision af klimaplanen.
Programleder Birgit Poulsen og Klimatilpasningskoordinator Elizabeth Berggreen deltager under punktet med 30 min. oplæg.
Indstilling
Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:
- Drøfte mål for klimatilpasningstemaer.
Sagsfremstilling
Processen for revidering af Klimaplan 2045 er godt i gang. Første skridt var at gøre status på klimaplanens første planperiode. Det skete på Teknik og Klima udvalgets møde i august (sag nr. 107). I klimaplanen er der to spor; reduktion og tilpasning. Den 3. november 2026 blev visionen og målene for reduktion af udledninger fra forbrug drøftet af Teknik og Klima (sag nr. 149). I denne sag skal udvalget for Teknik og Klima drøfte administrationens forslag til mål for fire klimatilpasningstemaer.
Vidensgrundlag
Klimatilpasning er et komplekst område, der er direkte koblet med de klimaforandringer, som vi allerede oplever. Der kommer løbende ny lovgivning på området, der stiller større krav til kommunens arbejde. Samtidig bliver klimadata løbende opdateret i takt med at vidensniveauet stiger. Vores Klimatilpasningsplan blev godkendt i 2023, men allerede nu er datagrundlaget forældet. Derfor udarbejder administrationen et nyt datagrundlag, som også indeholder en risikokortlægning. Det nye vidensgrundlag vil sammen med principperne fra klimatilpasningsplan 2023 indgå i den reviderede klimaplan (Klimatilpasningsplan 2023 er vedhæftet sagen som bilag).
Administrationens anbefalinger til klimatilpasningstemaer
I Klimaplan 2045 er det overordnede mål for klimatilpasning, at Frederikssund Kommune er forberedt på og rustet til at håndtere de forventede klimaforandringer i 2050. Det betyder, at vi skal forberede os på de klimaforandringer, der sker. Vi skal forholde os til flere risici, arbejde helhedsorienteret med vandkredsløbet og sikre det rette beredskabsniveau. Klimatilpasning handler ikke kun om diger og kloakker og om hvordan vi beskytter os mod stormflod og skybrud. Det handler også om, hvem og hvad vi skal beskytte. Derfor tages der i vores risikokortlægning stilling til, hvilke klimatiske påvirkninger der er på et givet område, hvor stor sandsynligheden er og hvilke konsekvenser en given hændelse kan have. I konsekvensanalysen forholder vi os økonomisk til bygninger, boliger og vigtig infrastruktur, menneskeligt til særlig udsathed og sårbarhed, og naturmæssigt til biodiversiteten og økosystemerne.
På denne baggrund anbefaler administrationen, at vi arbejder med følgende klimatilpasningstemaer:
- Planlægning af vand på tværs
- Kyst
- Regnvand
- Tørke, hede og varme
Alle disse klimatilpasningstemaer er meget relevante for kommunen og målsætningerne for de enkelte beskrives i det følgende på kort-, mellem- og langt sigt.
Mål for Planlægning af vand på tværs
- Vandhåndteringsplaner udarbejdes i forbindelse med lokalplanarbejdet.
- Der skal udarbejdes vanddisponeringsplaner og skybrudsplaner for udviklingsområder, og på langt sigt for alle relevante vandoplande.
- Der skal udarbejdes handleplaner for risikoområderne med konkrete mål i 2030 og 2040.
- Klimatilpasning skal indarbejdes i planstrategien og Kommuneplan 2029.
Mål for Kyst
Roskilde Fjord er blevet udpeget som risikoområde grundet den oversvømmelsesrisiko, der er fra havet.
- Administrationen skal udarbejde en risikostyringsplan, der godkendes politisk og afleveres til Kystdirektoratet senest den 22. oktober 2027.
- I 2027 skal Kystdirektoratet, på screeningsniveau, undersøge mulighederne for at gennemføre et regionalt projekt i Roskilde Fjord og Isefjord. De videre indsatser afhænger af resultaterne af disse screeningsundersøgelser.
- Målet om at kystbeskytte Frederikssund By i 2035 fastholdes, da de økonomiske konsekvenser ved stormflod er høje. På den baggrund opstilles konkrete indsatser for at opnå målet.
Mål for Regnvand
Den overordnede områdeplan for klimatilpasning af kloaksystemet er nu udarbejdet og godkendt. Udarbejdelsen af de delområder, der er udpeget i Områdeplanen, prioriteres højt og opstartes i 2027.
Delmålet om, at der i 2030 er godkendte områdeplaner for at håndtere øgede regnmængder i kloaksystemet skal ændres. Delmålet ændres til:
- Hvert 4. år skal der være udarbejdet, politisk vedtaget og gennemført et delområde. Dette delmål opstilles for at sikre, at det langsigtede mål om, at i 2050 er kloaksystemet klimatilpasset til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau, fastholdes.
Vandløb tænkes sammen med regnvand og følgende del fastholdes:
- I 2035 er risikoområder omkring byer sikret mod oversvømmelse fra vandløb.
Mål for Tørke, hede og varme
Delmålene er som følger:
- Inden udgangen af 2026 er der lavet en risikokortlægning for tørke, hede og varme.
- I 2027 udarbejdes handleplaner på baggrund af risikokortlægningen.
Handleplanen vil indeholde konkrete indsatser, der skal gøre os mere robuste overfor tørke, hede og varme.
Inddragelse
Beredskabet og Novafos vil blive inddraget i udarbejdelse af klimaplanes indsatser for klimatilpasning.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Bilag
164Beslutning om endelig vedtagelse af Trafikplan 2026-2036
Resume
Teknik og Klima vedtog den 11. august 2026 at sende forslag til Trafikplan 2026-2036 i offentlig høring. Planen har været i høring i perioden 20. august til 15. oktober, og de indkomne høringssvar er behandlet i en hvidbog. Trafikplanen forelægges nu til Teknik og Klimas, Økonomiudvalgets og Byrådets endelige vedtagelse. På grundlag af de indkomne høringssvar anbefaler administrationen nogle mindre ændringer i planen i forbindelse med den endelige vedtagelse.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:
- Godkende Trafikplan 2026-2036 endeligt.
Sagsfremstilling
Administrationen har efter høringen af forslag til Trafikplan 2026-2036 udarbejdet et forslag til endelig vedtagelse af Trafikplan 2026-2036 i Byrådet. Administrationens udkast til den endelige Trafikplan 2026-2036 findes her :https://temaplaner.frederikssund.dk/trafikplan-2026-2036/.
I høringsperioden er der indkommet 45 høringssvar fra borgere, skolebestyrelser og interesseorganisationer. Høringssvarene indsendt via høringsmodulet på kommunens hjemmeside fremgår af bilag 1. Øvrige høringssvar indsendt til kommunen fremgår i bilag 2. Alle høringssvarene er behandlet i en hvidbog, som er vedlagt som bilag 3. Administrationen anbefaler følgende ændringer af planforslaget på baggrund af de indkomne høringssvar:
- Mange af høringssvarene har handlet om konkrete lokaliteter i kommunen, som der allerede er projekter for i trafikhandlingsplanen og cykelstiplanen. Men blandt høringssvarene har administrationen vurderet, at der blev fremhævet nogle lokaliteter, der også bør indgå med projekter. I trafikhandlingsplanen er der således tilføjet fire nye projekter med id 90-93, og i cykelstiplanen er der tilføjet et cykelstiprojekt til Vejleby.
- De anbefalede skoleruter har fået tilføjet en vurdering mere. Nu er vurderingen tredelt med kategorierne: "Skolerute uden behov for forbedringer", "Behov for forbedringer men skolerute kan anvises" samt "Behov for forbedringer for at skolerute kan anvises". Før var der kun to vurderinger, som var skolerute med eller uden behov for forbedringer. Årsagen er, at det blev tydeligt i tilbagemeldingerne særligt fra skolerne, at skoleruter med behov for forbedringer kunne blive forvekslet med de af politiet vurderede trafikfarlige skoleveje. Det er ikke hensigten, at de to ting skal blandes sammen. Formålet med de anbefalede skoleruter er at anvise, hvor der er gode cykel- og gangforhold og krydsningspunkter på vejnettet, men også at få medtaget projekter i cykelstiplanen og trafikhandlingsplanen, hvor der er behov for forbedringer. At der er behov for forbedringer, betyder ikke nødvendigvis, at vi ikke kan anvise skoleruten allerede nu. Det er et opmærksomhedspunkt til, at man som forældre måske skal træne stedet lidt ekstra, inden barnet selv kan færdes der. Andre steder er der behov for forbedringer, før vi kan anvise skoleruten, og derfor er der nu kommet en kategori mere. Det har ikke ændret ved, at det stadig er de samme projekter, som er med i planerne, og deres prioriteringer, fordi det er skoleveje, er der heller ikke ændret ved.
- De høringssvar, der omhandler konkrete projektlokaliteter i trafikhandlingsplanen og cykelstiplanen, har givet anledning til en gennemgang af projekterne, og derfor kan de projekter have rykket sig i prioriteringen.
I administrationens udkast til den endelige Trafikplan 2026-2036 er de anbefalede ændringer på baggrund af høringssvarene indarbejdet.
Efter trafikplanens vedtagelse
Et par af høringssvarene kommer med forslag, som det ikke har været muligt at indarbejde med det samme. Der er behov for et lidt større analysearbejde, før der eventuelt kan indarbejdes et projekt i trafikhandlingsplanen. Det fremgår af administrationens kommentarer i hvidbogen. Efter trafikplanens vedtagelse vil der således fortsat blive arbejdet videre med trafikanalyser, der kan føre til flere projekter i trafikhandlingsplanen fremover.
Fremtidige borgerhenvendelser angående ønsker til forskellige trafikprojekter og påpegning af trafikale udfordringer vil på samme måde blive behandlet med henvisning til trafikplanen. I det sidste afsnit i trafikplanen, der hedder "Processen frem mod 2036" er der således beskrevet en metode for, hvordan borgerhenvendelser besvares, vurderes og kan blive til projekter i trafikhandlingsplanen.
Når trafikplanen er vedtaget er kommunen i mål med den sidste forbedringsmulighed i forhold til den årlige undersøgelse "Kommunernes Skoletrafiktest", som Rådet for Sikker Trafik står bag. Med trafikplanens vedtagelse er det nemlig både beskrevet og målsat, at der skal være trafikundervisning på alle trin i skolerne.
Inddragelse
Teknik og Klima vedtog den 11. august 2026 at sende forslag til Trafikplan 2026-2036 i offentlig høring. Planen har været i høring i perioden 20. august til og med 15. oktober. Se sagsfremstillingen ovenfor vedrørende høringssvar og behandlingen af disse.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Bilag
165Beslutning om godkendelse af Novafos Betalingsvedtægt for Spildevand
Resume
Beslutningspunktet udgør en legalitetskontrol af de af Novafos' foreslåede ændringer til Betalingsvedtægt for Spildevand. Novafos' ejerkommuner skal sikre, at reglerne for spildevandsforsyningsselskaber er overholdt, herunder betalingsregler samt miljø- og forsyningsregler. Ændringsforslag til betalingsvedtægten har været i høring hos ejerkommunernes administrationer forud for politisk godkendelse.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:
- Godkende, at betalingsvedtægten er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Sagsfremstilling
Baggrund
Betalingsvedtægten beskriver den måde, hvorpå spildevandsforsyningsselskabet Novafos beregner og opkræver takster for tilslutning og afledning af vand til Novafos. Formålet med det fremsendte udkast (bilag 1) er, at opdatere betalingsvedtægter iht. gældende lovgivning.
Baggrunden for de ønskede ændringer i Novafos' betalingsvedtægt er nye regler i lovgivningen pr. 1. januar 2025, hvor bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v. trådte i kraft. Bekendtgørelsen indeholder krav til indholdet af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter, ligesom den fastsætter nye regler om kommunalbestyrelsernes godkendelse, herunder krav til information fra vandselskaberne i forbindelse med godkendelsen.
Novafos har taget udgangspunkt i DANVA's nye standard for betalingsvedtægter for spildevandsselskaber, som DANVA udsendte i marts 2026. Novafos har dog foretaget tilpasninger, så Novafos' forhold bedst afspejles, fx at Novafos' spildevandshåndtering sker i ni forskellige selskaber.
Ændringer
Administrationerne i ejerkommunerne har i efteråret 2026 kommenteret udkastet fra Novafos (bilag 3). Novafos har efterfølgende tilrettet udkastet efter kommunernes bemærkninger.
Ændringerne i vedtægten består primært af opdateringer, omformuleringer og tydeliggørelse af indhold i forhold til nuværende lovgivning.
Indførte ændringer med kommentarer fra Novafos fremgår af bilag 2.
Inddragelse
Inddragelse er ikke vurderet relevant i denne sag.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Bilag
166Beslutning om udpegning af bygning til energieffektivisering 2027
Resume
Energieffektiviseringsdirektivet blev i oktober 2025 implementeret i dansk lov. Loven fordrer, at der udpeges 3% af den offentlige bygningsmasse, der skal energirenovering op til energimærke B hvert år frem til 2030. Ministeriet taget udgangspunkt i bygningsmassen fra 1. januar 2024. Derfor kan forbedringer efter denne dato tælle med i det samlede regnskab. I denne sag skal Teknik og Klima udpege de bygninger der skal indmeldes. Udvalget skal udpege mindst 5900 m2 og maksimalt 6250 m2 af disse bygninger.
Indstilling
Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:
- J.F. Willumsens museum, Fjordlandsskolen afd. Skibby og Trekløverskolen afdeling Græse Bakkeby udpeges og indmeldes til staten.
Sagsfremstilling
Teknik og Klima fik på møde den 5. maj 2026 i sag 57 en orientering om EU´s energieffektiviseringsdirektiv, herunder krav om energieffektivisering på gennemsnitlig 3% årligt for offentlige bygninger til energimærke B.
De bygninger der skal indmeldes tager udgangspunkt i bygningsmassen, som den så ud i januar 2024. Bygninger der kan indmeldes er dem der er forbedret til energimærke B siden 2024 og dem vi planlægge af energiforbedre. Indmeldingen skal ske ved overgangen 2026/2027.
Nedenfor er det beskrevet hvilke bygninger, der allerede er energieffektiviseret og energimærket siden 2024 og hvilke det anbefales at renoveres op til energimærke B i løbet af 2027.
Der skal i alt udpeges mindst 5900 m2 i 2027 for at overholde lovkravet. Ud af ca. 12.580 m2, som administrationen har vurderet komme i spil.
Bygninger der via renovering har opnået energimærke B i 2026 og kan indmeldes i 2027:
- JF. Willumsens museum: I forbindelse med renoveringen af museet er bygningen gået fra et energimærke E til B. Der er tale om 2472 m2. Bygningen har bl.a. fået bedre klimaskærm og indlagt fjernvarme.
Bygninger der forventes at kunne blive renoveret op til energimærke B i 2027: (projektering er i gang)
- Fjordlandsskolen afd. Skibby fra C til B, 1650 m2. Bygningen får blandt andet udskiftet tag og får opgraderet solceller på taget af Marbækhallen. Derudover påregnes nye ventilationsanlæg på tagene.
Bygninger der forventes at kunne blive renoveret op til energimærke B i 2027: (ikke igangsat)
- Trekløverskolen afd. Græse Bakkeby. Fra C til B, 2432 m2. Opsætning af solceller
- Børnehuset Stagetorn, fra C til B, 600 m2. Opsætning af solceller og ny belysning.
- Børnehuset Skuldshøj, fra C til B, 900 m2. Opsætning af solceller, ny belysning og nye pumper
- Klub Højen, fra C til B, 360 m2. Ny belysning og opsætning af solceller
- Klub 107, fra C til B, 550 m2. Ny belysning og opsætning af solceller
- Nordvænget 19 (Omsorgscenter) fra C til B, 2420 m2. Nye vinduer, ny belysning og opsætning af solceller.
- Kignæshallen fra C til A 1200 m2. Ny belysning, ny ventilation, opsætning af solceller og ekstra isolering.
Ovenstående bygninger udgør tilsammen 12.584 m2. Der kan for det afsatte budget til energirenovering i 2027 udføres ca. halvdelen af disse m2. Dvs. at der er tilstrækkelige midler til, at der kan udpeges ca. 6250 m2. Lovkravet er 5900 m2.
Udpegningen medfører, at administrationen dels vil indmelde de konkrete bygninger til ministeriet, dels påbegynde planlægning og projektering for af de bygninger der ikke allerede har opnået energimærkningen, således, at disse kan nå at blive udført i 2027.
Administrationen anbefaler at følgende bygninger udpeges til indmelding.
- J.F. Willumsens museum 2472 m2, fordi energirenoveringen allerede er gennemført.
- Fjordlandsskolen afd. Skibby 1650 m2
- Trekløverskolen afd. Græse Bakkeby 2432 m2
I alt 6554 m2
Status på implementering af bygningsdirektivet.
I sag 57 beskrev administrationen, at man pt. afventer implementering af bygningsdirektivet i dansk lovgivning. Direktivet stiller krav til eksisterende bygninger bl.a. i forhold til opsætning af solceller samt overvågning og styring af indeklima. Ministeriet har senest oplyst, at loven forventes vedtaget januar 2027 med høring i efteråret 2026.
Inddragelse
Inddragelse er ikke fundet relevant.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Energirenoveringen af de kommunale bygninger, der er omtalt i sagen, finansieres indenfor den afsatte energipulje for 2027, som udgør 8,7 mio. kr.
Bilag
167Drøftelse af muligheden for etablering af rekreative stier
Resume
Dette er en drøftelsessag, hvor administrationen beder udvalget drøfte muligheden og viljen til ekspropriation ved etablering af rekreative stier.
Indstilling
Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:
- Drøfte muligheden for etablering af rekreative stier.
Sagsfremstilling
Administrationen anmoder udvalget om at drøfte muligheden at bringe ekspropriation af private arealer i anvendelse i forbindelse med etablering af rekreative stier.
Årsagen er, at private lodsejere ofte ikke har lysten til at indgå en frivillig aftale om almenhedens brug af stiforløb på det privatejede areal.
Hvad er ekspropriation?
Ekspropriation er en mulighed, som kommunen har for at opkøbe et areal mod grundejers vilje. Kommunen kan således købe et areal og betale for arealet samt kompensation til ejeren. Ekspropriation giver lodsejeren retssikkerhed for, at det er en ordentlig proces og at erstatningen er korrekt vurderet i forhold til arealets værdi, fx. om der er byggeret eller ej på arealet.
Vejloven giver mulighed for via ekspropriation at erhverve arealer til vej og stiformål.
Der er dog en række forudsætninger, der skal være på plads inden en ekspropriation kan gennemføres, fx:
- Det skal være til et offentligt formål – man kan således ikke ekspropriere til en privat vej eller privat stiforbindelse
- Proportionalitetsprincippet skal overholdes. Det betyder, at den samfundsmæssige gode væsentligt skal overstige den gene, der pålægges grundejer.
Proportionalitetsprincippet beror på en konkret vurdering og kan være vanskeligt at afgrænse entydigt.
Ved etablering af en cykelsti langs en eksisterende vej, hvor kommunen eksempelvis erhverver en to meter bred strimmel landbrugsjord, vil det ofte være forholdsvis enkelt at argumentere for, at proportionalitetsprincippet er overholdt. Cykelstien vil kunne medføre en væsentlig forbedring af trafiksikkerheden for cyklister, mens indgrebet over for landmanden vil være relativt begrænset, da der alene er tale om afståelse af et mindre areal langs den eksisterende vej.
Ved etablering af rekreative stier kan vurderingen imidlertid være mere kompleks. Rekreative stier ønskes ofte placeret væk fra eksisterende veje og gennem naturskønne områder. En sådan placering kan medføre væsentlige gener for de berørte grundejere, eksempelvis i form af påvirkning af jagtinteresser, øgede indbliksgener og forstyrrelser som følge af offentlig færdsel på ejendommen. Hertil kommer risikoen for uhensigtsmæssig adfærd fra besøgende, herunder færdsel uden for stien og manglende hensyntagen til den private ejendomsret.
Ved rekreative stier kan det derfor være vanskeligere at godtgøre, at de almene rekreative interesser står i et rimeligt forhold til de gener og begrænsninger, som indgrebet påfører den enkelte lodsejer. Det vil således kræve en konkret afvejning af projektets offentlige nytteværdi over for indgrebets omfang og konsekvenser for de berørte ejendomme.
Det kan være vanskeligt at argumentere for den positive samfundseffekt, da man ikke på forhånd ved, hvor mange der vil benytte stien. Hvis det imidlertid er fx. en del af Fjordstien, som er kendt og brugt af mange, er det umiddelbart en samfundsmæssig værdi at have en ny stistrækning væk fra landevejen.
Hvad er alternativet til ekspropriation?
I teorien er alternativet en frivillig aftale med ekspropriationslignende vilkår, som sikrer lodsejeren, fx. skattefriheden som er ift. ekspropriationen.
Hvornår ser udvalget ekspropriation som en mulighed?
Administrationen har her opstillet tre eksempler, hvor vi ser nytten i at kunne benytte en mulighed for at ekspropriere.
Eksempel 1
Forbedring af Fjordstien. Dele af Fjordstien er på stier og andre dele er på mindre asfaltveje. Kommunen modtager et forslag om at ændre stiforløbet, så en strækning på ca. 2 km mindre asfaltvej bliver erstattet med en ny sti på 1,2 km. Det er en af de mindst benyttede dele af Fjordstien, der kunne forbedres på denne måde.
Eksempel 2
Etablering af en ny sti. Kommunen modtager et ønske om at etablere en ny sti mellem to større byer. Det vil medføre et behov for at etablere ny sti over privat ejendom på en strækning af ca. 3 km. Der er direkte vejforbindelse med cykelsti mellem disse byer. Stien har således ingen trafikmæssig begrundelse, men der er et ønske om en mere naturskøn forbindelse.
Eksempel 3
En eksisterende sti, som ligger på privat grund, er ved at vokse til i krat og brombær. Kommunen modtager et ønske om, at stien bliver vedligeholdt, så den er mere farbar. Lodsejerne langs med stien ønsker ikke at udføre arbejdet. Stien har en samlet længde på ca. 3 km og løber over mange private ejendomme. Det er ikke realistisk, at alle ejere bliver enige om vedligehold. Hvis der skal være en gennemført pleje af stien, som sikrer farbarhed, vil det kræve, at kommunen overtager stien.
Inddragelse
Inddragelse er ikke vurderet relevant
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Bilag
168Orientering om resultaterne af Kommunernes Skoletrafiktest 2026
Resume
I denne sagsfremstilling gennemgås resultaterne for Frederikssund Kommune i den årlige landsdækkende måling af kommunernes arbejde med trafikundervisning i landets grundskoler samt kommunal forankring af arbejdet med trafiksikkerhed blandt børn og unge. Resultatet viser, at Frederikssund Kommune er den bedste kommune i landet til det vigtige arbejde.
Der gives samtidig et indblik i, hvordan Vej-Skole-Politi-samarbejdet er organiseret på tværs af forvaltningsområder i kommunen.
Indstilling
Administrationen indstiller til Teknik og Klima samt Børn, Skole og Familie, at:
- Tage orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Kommunernes Skoletrafiktest er en årlig måling af kommunernes arbejde med trafikundervisning i landets grundskoler (folke-, fri- og privatskoler) samt den kommunale forankring af trafiksikkerhedsarbejdet. Det er Rådet for Sikker Trafik, der står bag målingen, og alle landets kommuner har deltaget.
Resultatet viser, at Frederikssund Kommune er den bedste kommune i landet til det vigtige arbejde. Vi opnåede det højeste antal point, som var 940 point ud af 1.000 mulige. I 2023 vandt vi også førstepladsen, og nu er vi altså tilbage på toppen igen.
Vinderpladsen er en anerkendelse af vores målrettede arbejde med at give børn og unge gode trafikvaner og af det stærke samarbejde mellem kommunens skoler, forvaltninger og Nordsjællands Politi.
Undersøgelsen peger på en anbefaling til os, hvor vi kan forbedre vores resultater. Det omhandler at få indarbejdet i kommunens trafikplan, at vi gennemfører trafikundervisningen ude på skolerne. Kommunens nye Trafikplan 2026-2036, som har været i offentlig høring her i efteråret og forventes endeligt vedtaget inden udgangen af dette år, indeholder derfor målsætninger for og beskrivelser af det arbejde, som foregår i Vej-Skole-Politi-samarbejdet. Således bliver der sikret en politisk og ledelsesmæssig forankring af arbejdet.
Mere om resultater af Kommunernes Skoletrafiktest for skoleåret 2025/2026
Trafikundervisning i skolerne er et vigtigt element i at gøre børn og unge klar til at færdes sikkert i trafikken, og færdselslære er et obligatorisk emne i folkeskoleloven. Færdselssikkerhedskommissionen under Transportministeriet har i den nyeste nationale handlingsplan for trafiksikkerhed for perioden 2021-2030 sat fokus på trafikundervisningen. Som ét af i alt otte målbare områder følger Færdselssikkerhedskommissionen udviklingen i undervisningen i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling samt følger op på hvor mange skoler, der har en færdselskontaktlærer.
Rådet for Sikker Trafik har afgrænset undersøgelsen til kun at omfatte de almene grundskoler. Spørgeskema er derfor ikke sendt til specialskoler og 10. klassecentre, hvorfor deres arbejde med trafikundervisning ikke direkte indgår i målingen. Det er Rådet for Sikker Trafiks vurdering, at specialskolerne er for forskellige, idet deres målgrupper varierer, og inddragelse af dem i målingen vil derfor give resultater, der ikke vil være sammenlignelige for kommunerne. Når vi besvarer undersøgelsen, så sørger vi dog for at få trafikaktiviteter og trafikundervisning, der foregår på specialområdet, med ved at vi i den åbne svarmulighed i spørgeskemaet beskriver det der. Kærholm Skole, Afd. Kølholm har også færdselskontaktlærere og er med i kommunens netværk for færdselskontaktlærere. Af den vej arbejder vi med den trafikundervisning og de trafikaktiviteter, som udvalgte elever på Afd. Kølholm kan deltage i.
I Kommunernes Skoletrafiktest for skoleåret 2025/2026 har alle de adspurgte skoler og administrationen i Trafik, Vej og Park samt Børn og Skole bidraget til besvarelse af spørgeskemaerne i målingen.
I Frederikssund Kommune har vi rigtig godt fat i trafikundervisningen i både indskoling, mellemtrin og udskoling. Undersøgelsen har tre nedslagspunkter, hvor der måles på, hvor mange klasser, der haft undervisning i henholdsvis gåprøve, cyklistprøve samt risikoforståelse og adfærd. Resultatet viser, at vi scorer 100% på alle undervisningsforløb. Alle skoler i Frederikssund Kommune har en færdselskontaktlærer, og alle skoler har en trafikpolitik, hvori der er en nedskrevet plan for trafikundervisningen. Vi har dog lidt arbejde med at synliggøre og aktivt bruge trafikpolitikkerne.
I forhold til den kommunale forankring viser målingen, at vi er godt med på alle de adspurgte parametre, som fx dækker over, at vi er organiseret i et formelt samarbejde mellem vejforvaltning, skoler og politi, hvor vi jævnligt holder netværksmøder. Vi har også dialog med skolechef og skoleledere om trafikundervisning og trafikpolitikker. Vi deltager i kampagner for at skabe sikre trafikforhold ved skolerne og skolepatruljerne og for at opfordre til, at børn så vidt muligt cykler til skole, så de udvikler deres kompetencer i at færdes i trafikken.
I de vedhæftede dokumenter fremgår alt omkring Kommunernes Skoletrafiktest, alle resultater af testen for skoleåret 2025/2026 samt metoden for målingen og hvordan point tildeles. Alt materialet kan også findes på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside: (https://www.sikkertrafik.dk/trafiktest/).
Vej-Skole-Politi-samarbejdet i Frederikssund Kommune
I Frederikssund Kommune har vi deltaget i denne måling igennem de sidste 14 år, og vi har år for år forbedret vores indsatser på området og styrket samarbejdet på tværs af forvaltninger. Der ligger en lang proces bag, og det kræver et vedholdende fokus at opnå de gode resultater.
Vores måde at arbejde sammen på foregår ud fra et årshjul i Vej-Skole-Politi-samarbejdet (VSP), hvor alle skolernes fælles aktiviteter i trafikundervisningen fremgår. VSP-samarbejdet i Frederikssund Kommune er organiseret sådan, at skolernes færdselskontaktlærere har et netværk, som Vej og Trafik faciliterer. Her mødes færdselskontaktlærerne, politiet og Vej og Trafik 4-5 gange om året og koordinerer og udvikler trafikundervisningen og drøfter trafikale forhold ved skolerne. Her er alle færdselskontaktlærere selvfølgelig velkomne uanset, om man er lærer på en almen skole, fri- eller privatskole eller en specialskole. En gang om året deltager skolernes pædagogiske ledere på et møde, så der er ledelsesmæssig sparring og beslutning om samarbejdet. Af og til er der også emner og beslutninger, der bringes videre til skoleledermøderne.
Inddragelse
Inddragelse er vurderet ikke at være relevant.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Bilag
169Orientering om Frederikssund Kommunes beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder
Resume
Ankestyrelsen har afsluttet sagen om Frederikssund Kommunes beskyttelse af BNBO og vurderet, at da kommunen har sikret den nødvendige beskyttelse af de relevante BNBO'er gennem frivillige aftaler eller påbud, er der ikke grundlag for at indlede en tilsynssag eller foretage yderligere tilsynsmæssige skridt.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Plan og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:
- Sagen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Den daværende miljø- og ligestillingsminister anmodede den 1. april 2025 Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner, om at vurdere, om der var grundlag for at indlede en tilsynssag, mod Frederikssund Kommune, vedrørende kommunens indsats for beskyttelse af kommunens boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). I forbindelse med sagen har Byrådet afgivet udtalelser til Ankestyrelsen henholdsvis den 25. juni 2025 (sag nr. 123) og den 29. april 2026 (sag nr. 57).
Ankestyrelsen har den 5. november 2026 afsluttet sagen vedrørende beskyttelsen af BNBO i Frederikssund Kommune. På baggrund af sagens samlede oplysninger vurderer Ankestyrelsen, at da kommunen har sikret beskyttelsen af alle BNBO, hvor der er behov for restriktioner mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, gennem frivillige aftaler eller påbud pr. 30. januar 2026, er der. ikke grundlag for yderligere tilsynsmæssige skridt og der rejses ikke en tilsynssag mod Frederikssund Kommune.
Inddragelse
Inddragelse er ikke vurderet relevant.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Bilag
170Meddelelser
Sagsfremstilling
Regeringens forslag om gratis kollektiv transport for unge
Regeringen har i forslaget til finanslov for 2027 afsat 800 mio. kr. til at påbegynde indfasningen af gratis kollektiv transport for unge under 22 år. Regeringen har endnu ikke meldt ud om nærmere rammer for ordningen. Administrationen vil orientere udvalget så snart, der er opnået mere klarhed om, hvordan ordningen vil blive implementeret.
Igangsættelse af frivillig miljøkonsekvensvurdering i forbindelse etablering af forsyningsledning til drikkevand under Roskilde Fjord
Novafos ønsker at gennemføre en frivillig miljøkonsekvensvurdering (MKV) for etablering af en ca. 7 km ny drikkevandsledning under Roskilde Fjord mellem det kommende Gerlev Vandværk og Marbæk Vandværk. Ledningen er en central del af Novafos’ omstrukturering af vandforsyningen for at sikre en robust og fremtidssikret drikkevandsforsyning. MKV’en skal belyse projektets væsentlige miljøpåvirkninger og gennemføres med offentlig inddragelse. Frederikssund Kommune og Kystdirektoratet er myndigheder i sagen, hvor Frederikssund Kommune er koordinerende myndighed. Forvaltningen har tilkendegivet, at projektet kan igangsættes.
Referat af seneste møde i Grønt Forum - referat vedlagt
Opfølgning på borgermøde om fjernvarme i Slangerup
På borgermøde den 2/11 præsenterede Vestforbrænding sine undersøgelser for mulighederne for fjernvarme i Slangerup. Den korte konklusion er, at der er meget lange udsigter til at få fjernvarme i Slangerup. Grunden hertil er, at det er for dyrt at etablere byens egen varmeproduktion (grundlast), da byens samlede varmebehov ikke opvejer udgifterne til det.
Den nærmeste løsning er at vente på muligheden for at videreføre nærliggende overskudsvarme til byen – men der forefindes desværre pt. ikke sådan tilgængelig overskudsvarme i nærheden af byen.
Den mest oplagte løsning vedr. fremføring af overskudsvarme er at vente på en eventuel opførelse af et nærliggende datacenter (Vestforbrænding) orienterer sig pt. i forhold til et projekt om et datacenter i Egedal/Jyllinge). Derudover har Hillerød Forsyning nyligt orienteret om, at inden for et ½ år, vil de afklare, om de forventer at forsyne Uvelse med fjernvarme, og om der i den forbindelse kunne videreføres fjernvarme til Slangerup.
På borgermødet opfordrede kommunens administration, borgerne til at kontakte kommunens energiplanlægger og klimamedarbejder, hvis der er borgere som ønsker at gå sammen om mindre fælles varmeløsninger (jordvarme / Termonet). Så vil administrationen facilitere deres proces herom så godt, det er muligt.
Bilag
171Underskrifter
Sagsfremstilling
Dette punkt erstatter det fysiske underskriftsark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftsarket er underskrevet.