Teknik og Klimas møde den 03. november 2026

Resume

Med denne sag skal udvalget drøfte vision og mål for, hvordan kommunen vil arbejde med at reducere udledningerne fra de væsentligste forbrugskategorier. Vision og mål vil danne grundlag for delmål og indsatser i forbindelse med revision af klimaplanen.

Programleder Birgit Poulsen og Klimamedarbejder Birte Norman deltager under punktet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at drøfte:

1. Vision for reduktion af forbrugsbaserede udledninger og mål for reduktion af forbrugsbaserede udledninger.

Sagsfremstilling

Processen for revidering af Klimaplan 2045 er godt i gang. Første skridt var at gøre status på klimaplanens første planperiode. Det skete på Teknik og Klimas møde i august (sag nr. 107). Næste skridt er at opstille mål for, hvordan vi i Frederikssund Kommune vil arbejde med at reducere udledningerne fra forbruget.

Det er et nyt krav, at kommuner skal bidrage til at reducere de globale udledninger, der skyldes forbruget i kommunen. Derfor skal den reviderede klimaplan nu også indeholde en vision, mål og handlinger for, hvordan Frederikssund Kommune vil gøre dette. Konkret betyder det, at der ved revision af klimaplanen:

1. skal udarbejdes en vision der fokuserer på at reducere de globale udledninger, der skyldes forbruget i kommunen.

2. skal udvælges minimum to forbrugskategorier, som har særligt potentiale lokalt.

3. skal fastsættes delmål og konkrete tiltag for hver af forbrugskategorierne

Med denne sag skal Teknik og Klima drøfte en lokalt relevant vision for arbejdet med forbrug. Derudover skal udvalget drøfte administrationens forslag til mål for reduktion af de forbrugsbaserede udledninger. Mål og vision vil desuden bliver drøftet i Klimarådet på deres næste møde. Udvalgets drøftelse og klimarådets anbefalinger vil danne grundlag for beslutningssag i januar 2027. Delmål og konkrete indsatser fastsættes herefter i den videre proces for revision af klimaplanen.

Drøftelse af vision

Visionen skal danne en rammesættende fortælling for, hvordan Frederikssund Kommune både selv går foran i omstillingen af kommunen som virksomhed og samtidig tegner en attraktiv retning for omstillingen, der er inviterende for borgerne, lokalsamfundet og virksomheder. Desuden skal visionen kunne vise vejen gennem dilemmaet om både at være en attraktiv vækstkommune og være ambitiøse på klimaområdet.

Administrationens oplæg til drøftelse af vision for de forbrugsbaserede udledninger:

• Hvordan kan vi vise vejen til et mere bæredygtigt forbrug gennem reduktion af kommunens egen klimapåvirkning?

• Hvordan bidrager vi til, at kommunens borgere og virksomheder får en mere klimavenlig adfærd?

• Hvordan sikrer vi en balancegang mellem ønsket om hurtig boligudvikling og behovet for at sænke klimaaftrykket?

• Hvordan kan vi fremme grøn mobilitet og en sammenhængende infrastruktur, der sikrer god tilgængelighed for alle borgere i kommunen?

Mål for forbrugskategorier

Danskernes forbrugsudledning pr. indbygger er blandt verdens højeste og udgør 11-13 ton CO2 pr. år. Den gennemsnitlige udledning pr. verdensborger er i dag cirka 6 ton, hvor målet i Parisaftalen er max. 3 ton CO2 i 2030 pr. verdensborger. De største forbrugsudledninger i Danmark stammer fra transport, fødevarer og byggeri/bolig (herunder energiforbrug i boligen).

På baggrund af visionen har administrationen udarbejdet forslag til mål for forbrugskategorierne byggeri og bolig, transport og mobilitet, samt kommunens egne forbrugsudledninger.

Udvikling af Vinge medfører et betydeligt klimatryk gennem byggeri, materiale forbrug og øget transport. Kvalitetsprogrammet for Vinge lægger op til et højt ambitionsniveau for klima. For at omsætte ambitionerne til handling, er der med denne sag også udarbejdet forslag til konkretet mål for byggeri/bolig og transport i Vinge.

Forslag til mål kan ses af bilaget "Målsætninger for forbrug"

Inddragelse

Klimarådet vil den 7. december drøfte mål og vision for forbrugsbaserede udledninger. Klimarådets anbefalinger vil indgå i den videre beslutningsproces. Klimarådet har desuden drøftet emnet med 250 elever fra Frederikssund Gymnasium. Debatten foregik den 18. september 2026 på Frederikssund Gymnasium og tog udgangspunkt i temaerne: boligformer, klimavenlige fødevarer, transport og forbrug af tøj/elektronik. Sammenfatning fra debatten er vedlagt som bilag.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Målsætninger for forbrug
• Forbrugsbaseret opgørelse - Frederikssund Kommune
• Sammenfatning af klimadebat på gymnasiet

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2026 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger. Endvidere forelægges opfølgning på budgetaftalen 2026-2029.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. i 2026 på de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter.
2. Der gives tillægsbevilling svarende til et merforbrug på 3,5 mio. kr. i 2027 på de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter.
3. Der gives tillægsbevilling svarende til et merforbrug på 1,5 mio. kr. i 2028 på de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter.
4. Der gives tillægsbevilling svarende til en mindreindtægt på 0,2 mio. kr. i 2026 på de skattefinansierede bruttoanlægsindtægter.
5. Der gives tillægsbevilling svarende til en merindtægt på 0,2 mio. kr. i 2027 på de skattefinansierede bruttoanlægsindtægter.
6. Tage budgetopfølgningen til efterretning.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen pr. 30/9-26 giver samlet set ikke anledning til ændring i det forventede forbrug i 2026 på driften for Teknik og Klima.

I forhold til fordrevne ukrainere forventes der i 2026 et merforbrug på 2,3 mio. kr., der blev tillægsbevilget ved budgetopfølgningen pr. 30. juni 2026.

I vedlagte bilag 1 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg - skattefinansieret

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug i 2026 på 7,1 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne for de skattefinansierede anlægsprojekter under Teknik og klima.

Mindreforbruget på 7,1 mio.kr. dækker over følgende periodisering:

• Kassehenlæggelse på 1,8 mio. kr. i 2026
• Overførsel på 3,9 mio. kr. fra 2026 til 2027
• Overførsel på 1,5 mio. kr. fra 2026 til 2028

Herudover kassehenlægges 0,4 mio. kr. i 2027.

Mindreforbruget i 2026 dækker over følgende modsatrettede effekter:

• Mindreforbrug på 0,02 mio. kr. - Omlægning af lukkeordning på skolerne, mindreforbrug overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 0,04 mio. kr. - Renovering af bro, Strandvangen. Mindreforbrug tilgår kassen i 2026.
• Mindreforbrug på 0,05 mio. kr. - Hammergården, naturstøttepunkt. Mindreforbrug tilgår kassen i 2026.
• Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. - Vandløbsregulativer, mindreforbrug overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. - Forebyggelse af legionella 2026, mindreforbrug overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. - Kulhusecykelstien. Mindreforbrug tilgår kassen i 2026.
• Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. - Klimaplan 2045, mindreforbrug overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. - Skift til elbiler incl. ladest. 2026->, mindreforbrug overføres til 2028.
• Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. - Offentligt toilet på Kulhuse Strand. Mindreforbrug tilgår kassen i 2026.
• Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. - BNBO, mindreforbrug overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. - Kunsten mellem by og fjord, mindreforbrug overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. - Nyt tag på Fjordlandsskolen, mindreforbrug overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 0,9 mio. kr. - Energioptimering via tarifstyring, mindreforbrug overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 1,2 mio. kr. - Energiinvesteringer, mindreforbrug overføres til 2028.
• Mindreforbrug på 1,4 mio. kr. - Natur og Vandløb, mindreforbrug overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 1,4 mio. kr. - Rekreative stier, mindreforbruget overføres til 2027.
• Mindreforbrug på 1,4 mio. kr. - Affaldsgårde til kommunal sortering. Mindreforbrug tilgår kassen i 2026. Der kassehenlægges yderligere 0,4 mio. kr. i 2027.
• Merforbrug på 0,03 mio. kr. - Cykelstier og fortove. Merforbrug finansieres ved periodisering af tilsvarende midler fra 2027.
• Merforbrug på 0,03 mio. kr. - Indkøb armaturer pga. EU krav til lyskilder. Merforbrug finansieres af fremrykning af tilsvarende midler fra 2027.
• Merforbrug på 0,05 mio. kr. - Udskiftning af master - vejbelysning. Merforbrug finansieres af fremrykning af tilsvarende midler fra 2027.
• Merforbrug på 0,1 mio. kr. - Teknisk anlægspulje 2026. Merforbrug finansieres ved fremrykning af tilsvarende midler fra 2027.
• Merforbrug på 0,1 mio. kr. - Modernisering af vejbelysningen. Merforbrug finansieres af fremrykning af tilsvarende midler fra 2027.
• Merforbrug på 0,4 mio. kr. - Kystsikring af Midtby. Merforbruget finansieres ved fremrykning af tilsvarende midler fra 2027.
• Merforbrug på 1,0 mio. kr. - Slidlagsarbejder 2026. Merforbruget finansieres ved fremrykning af tilsvarende midler fra 2027.

Bruttoanlægsindtægter

Budgetopfølgningen giver anledning til, at bruttoanlægsindtægterne reduceres med 0,2 mio. kr. i 2026 på anlægsprojekterne under Teknik og Klima. Reduktionen dækker over overførsel af mindreindtægt på 0,2 mio. kr. fra 2026 til 2027.

Mindreindtægten på bruttoanlægsindtægterne dækker over følgende:

• Mindreindtægt på 0,2 mio. kr. vedrørende Kunsten mellem by og fjord, som overføres til 2027.

Anlæg - brugerfinansieret

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændring i bruttoanlægsudgifter, såvel som bruttoanlægsindtægter for det brugerfinansierede område.

Af vedlagte bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg, under Plan og teknik nærmere.

Opfølgning på budgetaftale 2026-2029

Af vedhæftede bilag 3 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i budget 2026-2029.

I bilaget indgår en opfølgning på otte politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2026-2029, hvoraf seks er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt og to initiativer er delvist implementeret (gul).

Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. september", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

I vedlagte bilag 3 udspecificeres opfølgning på budget 2026-2029 nærmere.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen pr. 30/9-26 giver anledning ikke til anledning til tillægsbevillinger på driften.

Anlæg - skattefinansierede udgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til et mindreforbrug for de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter på 7,1 mio. kr. i 2026, som dækker overfølgende periodisering:

• Kassehenlæggelse på 1,8 mio. kr. i 2026
• Overførsel på 3,9 mio. kr. fra 2026 til 2027
• Overførsel på 1,5 mio. kr. fra 2026 til 2028

Herudover kassehenlægges 0,4 mio. kr. i 2027.

Anlæg - skattefinansierede indtægter

Budgetopfølgningen giver anledning til et mindreforbrug for de skattefinansierede bruttoanlægsindtægter på 0,2 mio. kr. i 2026, som overføres til 2027.

Bilag

• Bilag 1 TKL drift budgetopfølgning 30. september 2026
• Bilag 2 TKL Anlæg - budgetopfølgning 30. september 2026
• Bilag 3 - Opfølgning på budgetaftale pr. 30-9-26 TKL

Resume

Indsatsplanen for forhøjet vandstand i Roskilde Fjord og Isefjord er revideret på baggrund af erfaringerne fra seneste stormflod, og skal derfor godkendes på ny.

Teknik og Klima skal tage stilling til den reviderede indsatsplan og anbefale den over for Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

• Den reviderede indsatsplan for forhøjet vandstand i Roskilde Fjord og Isefjord godkendes.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte i november 2015 en indsatsplan for forhøjet vandstand i Roskilde Fjord og Isefjord. Planen beskriver kommunens og beredskabets indsatser og organisering ved varsling om stormflod.

Efter den seneste stormflod blev indsatsen evalueret af de involverede dele af organisationen og beredskabet. Erfaringerne og efterfølgende input er indarbejdet i revisionen, hvor det har været relevant.

Planen er samtidig konsekvensrettet som følge af, at der siden sidste revision er etableret diger flere steder, som medfører ændringer i beredskabsindsatsen. Derudover besluttede Byrådet i april 2026 at forlænge kontrakten med leverandøren af WaterTubes, der indgår i beredskabsindsatsen, hvilket nu også afspejles relevante steder i Indsatsplanen.

Som led i revisionen udgår anvendelsen af kommunale medarbejdere som frivillige i tilfælde af stormflod, idet funktionen har haft begrænset effekt i forhold til beredskabsindsatsen. Med det forholdsvist nye sms-varslingssystem er det muligt, mere målrettet at varsle borgere i områder, hvor der vil være særligt behov for det - f.eks. i forhold til at flytte biler til højere liggende områder i byen.

Beslutningen om ikke længere at udlægge sandsækkedepoter er ligeledes indarbejdet.

Den reviderede indsatsplan samler dermed det politisk besluttede serviceniveau og de organisatoriske og praktiske erfaringer fra den seneste stormflod i en opdateret plan. (se bilag)

Inddragelse

Novafos, Frederiksborg Brand og Redning samt interne aktører er inddraget i evaluering og opdatering.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag - Indsatsplan - Forhøjet vandstand i Roskilde Fjord og Isefjord 28-10-2026

Resume

Almene vandforsyninger skal udarbejde et regulativ, der udgør handelsbetingelserne mellem vandforsyningen og forbrugerne. Frederikssund Kommune skal godkende vandforsyningernes regulativer. Kommunen foretager en legalitetskontrol, der består i at sikre, at regulativet er i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Det seneste regulativ for Græse Vandværk blev godkendt i 2011. Vandværket ønsker at opdatere deres regulativ, så det er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Regulativet for Græse Vandværk godkendes.

Sagsfremstilling

Græse Vandværk har den 13. marts 2026 fremsendt opdateret regulativ til godkendelse hos Frederikssund Kommune, forslag til regulativ fremgår af sagens bilag. Vandværket ønsker at opdatere deres regulativ, så det er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Almene vandforsyninger (vandværker) skal udarbejde et regulativ, der udgør handelsbetingelserne mellem vandforsyningen og forbrugerne. Regulativet, der udarbejdes efter vandforsyningslovens § 55 a, beskriver reglerne for retten til forsyning med vand og de forpligtelser, der påhviler forbrugerne, herunder fastsættelse af takster for tilslutning og forbrug. Frederikssund Kommune skal som myndighed på vandforsyningsområdet godkende vandforsyningernes regulativer. Kommunen foretager en legalitetskontrol, der består i at sikre, at regulativet er i overensstemmelse med vandforsyningsloven.

Græse Vandværk har taget udgangspunkt i DANVA's og Danske Vandværkers nyeste standard for regulativ for almene vandforsyninger. Det seneste regulativ for Græse Vandværk blev godkendt i 2011 og trådte i kraft den 1. januar 2012.

De væsentligste ændringer i forhold til vandværkets regulativ fra 2012 er sket på baggrund af:

• En afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fra 16. januar 2024.
• Ny lovgivning pr. 1. januar 2025, som indeholder krav til indholdet af almene vandforsyningers regulativer.

Administrationen vurderer, at Græse Vandværks nye regulativ er i overensstemmelse med vandforsyningsloven.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Græse Vandværk regulativ

Resume

Almene vandforsyninger skal udarbejde et regulativ, der udgør handelsbetingelserne mellem vandforsyningen og forbrugerne. Frederikssund Kommune skal godkende vandforsyningernes regulativer. Kommunen foretager en legalitetskontrol, der består i at sikre, at regulativet er i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Det seneste regulativ for Skibby Vandværk blev godkendt i 2015. Vandværket ønsker at opdatere deres regulativ, så det er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Regulativet for Skibby Vandværk godkendes.

Sagsfremstilling

Skibby Vandværk har den 4. september 2026 fremsendt opdateret regulativ til godkendelse hos Frederikssund Kommune, forslag til regulativ fremgår af sagens bilag. Vandværket ønsker at opdatere deres regulativ, så det er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Almene vandforsyninger (vandværker) skal udarbejde et regulativ, der udgør handelsbetingelserne mellem vandforsyningen og forbrugerne. Regulativet, der udarbejdes efter vandforsyningslovens § 55 a, beskriver reglerne for retten til forsyning med vand og de forpligtelser, der påhviler forbrugerne, herunder fastsættelse af takster for tilslutning og forbrug. Frederikssund Kommune skal som myndighed på vandforsyningsområdet godkende vandforsyningernes regulativer. Kommunen foretager en legalitetskontrol, der består i at sikre, at regulativet er i overensstemmelse med vandforsyningsloven.

Skibby Vandværk har taget udgangspunkt i DANVA's og Danske Vandværkers nyeste standard for regulativ for almene vandforsyninger. Det seneste regulativ for Skibby Vandværk blev godkendt i 2015.

De væsentligste ændringer i forhold til vandværkets regulativ fra 2015 er sket på baggrund af:

• En afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fra 16. januar 2024.
• Ny lovgivning pr. 1. januar 2025, som indeholder krav til indholdet af almene vandforsyningers regulativer.

Administrationen vurderer, at Skibby Vandværks nye regulativ er i overensstemmelse med vandforsyningsloven.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Nyt regulativ Skibby Vandværk

Resume

Almene vandforsyninger skal udarbejde et regulativ, der udgør handelsbetingelserne mellem vandforsyningen og forbrugerne. Frederikssund Kommune skal godkende vandforsyningernes regulativer. Kommunen foretager en legalitetskontrol, der består i at sikre, at regulativet er i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Det seneste regulativ for Sønderby Vandværk blev godkendt i 2011. Vandværket ønsker at opdatere deres regulativ, så det er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Regulativet for Sønderby Vandværk godkendes.

Sagsfremstilling

Sønderby Vandværk har den 26. maj 2026 fremsendt opdateret regulativ til godkendelse hos Frederikssund Kommune, forslag til regulativ fremgår af sagens bilag. Vandværket ønsker at opdatere deres regulativ, så det er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Almene vandforsyninger (vandværker) skal udarbejde et regulativ, der udgør handelsbetingelserne mellem vandforsyningen og forbrugerne. Regulativet, der udarbejdes efter vandforsyningslovens § 55 a, beskriver reglerne for retten til forsyning med vand og de forpligtelser, der påhviler forbrugerne, herunder fastsættelse af takster for tilslutning og forbrug. Frederikssund Kommune skal som myndighed på vandforsyningsområdet godkende vandforsyningernes regulativer. Kommunen foretager en legalitetskontrol, der består i at sikre, at regulativet er i overensstemmelse med vandforsyningsloven.

Sønderby Vandværk har taget udgangspunkt i DANVA's og Danske Vandværkers nyeste standard for regulativ for almene vandforsyninger. Det seneste regulativ for Sønderby Vandværk blev godkendt i 2011.

De væsentligste ændringer i forhold til vandværkets regulativ fra 2011 er sket på baggrund af:

• En afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fra 16. januar 2024.
• Ny lovgivning pr. 1. januar 2025, som indeholder krav til indholdet af almene vandforsyningers regulativer.

Administrationen vurderer, at Sønderby Vandværks nye regulativ er i overensstemmelse med vandforsyningsloven.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Sønderby Vandværk Regulativ

Resume

Det er i forbindelse med budget 2027 besluttet at indføre udvidet ubemandet åbningstid på Frederikssund genbrugsstation. Det er ligeledes besluttet, at administrationen fremlægger sag for Teknik og Klima med henblik på beslutning om rammen for åbningstidens udvidelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Det besluttes, hvor mange timer det skal være muligt at aflevere affald på genbrugsstationen i Frederikssund, uden for den bemandede åbningstid

Sagsfremstilling

Det er i forbindelse med budget 2027 aftalt, at administrationen skal fremlægge sag for Teknik og Klima med henblik på beslutning om indførelse af ubemandet åbningstid på Frederikssund genbrugsstation som supplement til den bemandede åbningstid. Nærværende sag belyser forudsætninger for at indføre adgang til genbrugsstationen i Frederikssund uden for bemandet åbningstid i form af ubemandet åbningstid i et begrænset tidsrum.

Det er Vestforbrænding, som driver de tre genbrugsstationer i Frederikssund Kommune. Etablering af ubemandet adgang til Frederikssund genbrugsstation uden for den almindelige bemandede åbningstid vil derfor skulle ske i samarbejde med Vestforbrænding.

Fordele og ulemper samt erfaringer med døgnåbne genbrugsstationer m.v. er tidligere belyst i punkt 90 på møde i Teknik og Klima den 2. juni 2026.

Forudsætninger for at indføre ubemandet åbningstid på Frederikssund genbrugsstation

Indførsel af ubemandet åbningstid indebærer:

• At portsystem ved ind- og udkørsel ændres (el-port), og der indgås udvidet serviceaftale på portsystem, evt. inkl. mulighed for tilkaldevagt, hvis port ikke fungerer
• At der etableres øget kameraovervågning, rettet mod områder hvor der i bemandet åbningstid kan afleveres farligt affald og eternit
• At der ansættes ekstra mandskab til oprydning på pladsen efter den ubemandede åbningstid
• Behov for ekstra sne- og glatførebekæmpelse, uden for almindelig bemandet åbningstid
• At der fremover anvendes andre, ikke-komprimerende containere, til de affaldsfraktioner, som p.t. afleveres i komprimatorcontainere: pap og rest efter sortering. Det medfører at brugerne af pladsen skal benytte en rampe (trappe) til at komme op og aflevere pap og rest efter sortering, og at personalet skal trykke affaldet sammen i containerne - med maskiner (rendegraver) - når det ikke er en komprimatorcontainer
• At der ikke kan afleveres farligt affald, elektronik, eternit eller ting til direkte genbrug i den ubemandede åbningstid, idet aflevering af disse ting kræver at der er personale tilstede

Omtrentlige meromkostninger ved ubemandet åbningstid

De nødvendige fysiske ændringer, og dermed omkostninger forventes at være de samme uanset varigheden af den ubemandede åbningstid.

Et overslag over meromkostninger på Frederikssund genbrugsstation ser sådan ud:

• Elektrisk port til indkørslen, ca. kr. 100.000 kr. (engangsinvestering - afskrives over ca. 10 år)
• Udvidet serviceaftale, ekstra kamera, udvidet sne og glatførebekæmpelse ca. 50.000 kr. pr. år.
• Ekstra mandskab til oprydning: ca. 450.000 kr. pr. år

Ovennævnte svarer til ca. 500.000 kr. i meromkostninger pr. år.

Konsekvenser for affaldsgebyrerne

Med en årlig meromkostning på ca. 500.000. kr. vil indførsel af ubemandet åbningstid på 8 timer på Frederikssund genbrugsstation medføre en stigning i det samlede årlige affaldsgebyr på omkring 20 kr.

Tidsplan

Den afgørende faktor for, hvornår ubemandet åbningstid på Frederikssund genbrugsstation kan blive effektueret, er, hvor hurtigt ny port kan blive installeret. Der skal regnes med op til 6 ugers leveringstid på porten og bestilling forventes afgivet snarest muligt efter forventet beslutning i Byrådet den 16. december.

Inden ordningen med ubemandet åbningstid sættes i drift vil der desuden skulle afsættes tid til at gennemføre en informationskampagne, så fremtidige brugere får kendskab til muligheden, og hvordan de bruger den i praksis.

Det foreslås derfor, at ubemandet åbningstid på Frederikssund genbrugsstation sættes i drift fra 1. marts 2027.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Såfremt det besluttes at indføre ubemandet åbningstid på Frederikssund Genbrugsstation, indarbejdes de årlige meromkostninger på 0,5 mio. kr. i den næstkommende takstberegning for renovationsområdet. Det forventes at medføre en stigning i det samlede årlige affaldsgebyr på ca. 20 kr. pr. husstand fra 2028 og frem.

Resume

Vejdirektoratet administrerer en årligt tilbagevendende cykelpulje, hvor kommuner kan søge tilskud til cykelprojekter. I denne sag skal Teknik og Klima tage stilling til administrationens oplæg til, hvilke cykelstiprojekter, der skal søges tilskud til i Cykelpulje 2027. Realisering af projekterne forudsætter, at der afsættes midler hertil i Budget 2028 eller et efterfølgende budget, således projekterne kan være udført og afsluttet helt senest seks år fra en tilsagnsdato for tilskuddet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Godkende administrationens oplæg til hvilke ansøgninger der indsendes til Cykelpulje 2027.

Sagsfremstilling

Ramme og betingelser for ansøgninger til Cykelpuljen

Som led i Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 er der afsat en pulje til fremme af cyklisme. Der er endnu ikke udsendt udmøntnings- og administrationsgrundlag for Cykelpuljen 2027. Det forventes først at ske sidst på året. Derfor kendes puljens størrelse til medfinansiering af kommunale anlægsprojekter ikke, og det vides heller ikke, hvilke typer af projekter der kan søges tilskud og vil blive prioriteret.

Ansøgningsguiden har set mere eller mindre ens ud de seneste år, så det må formodes at blive det samme igen. Derfor må vi kunne gå ud fra samme formål, kriterier og vurderingsparametre som tidligere. Såfremt rammerne for puljen ænder sig væsentligt, når udmøntnings- og administrationsgrundlaget bliver sendt ud, vil administrationen fremlægge ny sag.

Det overordnede formål med cykelpuljen er at få flere til at vælge cyklen og dermed at give tilskud til:

• projekter som skaber bedre forhold for cyklister
• ny infrastruktur der er målrettet cyklister

Følgende kriterier har indgået i Vejdirektoratets prioritering af projekterne:

• Bedre sammenhæng i cykelinfrastrukturen på tværs af kommunegrænser
• Bedre fremkommelighed på cykelstier og nye cykelstier der styrker pendling i såvel større som mindre kommuner
• Flest mulige cykelpendlere får gavn af projektet
• Forbedring af trafiksikkerhed og sammenhæng på skolevejsnet

Det er en betingelse for tildeling af tilskud, at der er tale om et projekt, hvis gennemførelse er afhængig af tilskud. Man skal som tilskudsmodtager bekræfte, at projektgennemførelse ikke ville kunne finde sted i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden det bevilligede tilskud.

Når Vejdirektoratet gennemgår og vurderer ansøgningerne, så inddeles og prioriteres de på en 5-trins skala, der scorer projekterne efter effekt for cykeltrafikken set i sammenhæng til størrelsen på projektøkonomien.

Der har været mulighed for at søge følgende tilskud:

• Tilskudsandelen til anlægsprojekter er op til 40 pct.
• Anlægsprojekter, der forbedrer trafiksikkerheden for cyklister på skoleveje, kan opnå en tilskudsprocent på op til 50 pct.
• Tværkommunale anlægsprojekter, der involverer mindst to kommuner, kan opnå en tilskudsprocent på op til 50 pct.

Der vil forventeligt være ansøgningsfrist den 31. marts 2027. Tilsagn om tilskud til et ansøgt projekt vil typisk blive udsendt til kommunerne i august eller september, og nogle gange har det været muligt lige inden sommerferien. Herefter skal kommunen senest et år fra tilsagnsdatoen acceptere tilskuddet, og projektet skal være udført og afsluttet inden for 6 år fra tilsagnsdatoen fra Vejdirektoratet.

Oplæg til projekter der kan indsendes til Cykelpulje 2027

Ved udvælgelse af, hvilke cykelstiprojekter der ansøges om tilskud til ved cykelpuljen, er det væsentligt, at projekterne har følgende karakteristika:

• effekterne af projektet i form af trafiksikkerhed og flere cyklister tæller meget højt i prioriteringen, så derfor skal det være tydeligt, at projektet rummer det.
• cykelpendling på tværs af kommunegrænser er et fokus, som også prioriteres højt.
• det skal være tydeligt i forhold til projektøkonomien, at projektet vil være vanskeligt at gennemføre uden et tilskud. Derfor egner de mellemstore og store cykelstiprojekter i cykelstiplanen sig bedst.

At udarbejde en ansøgning er et større arbejde, idet projekterne skal være ret detaljeret beskrevet og som minimum indeholde skitseprojekt og anlægsoverslag. Administrationen har igennem flere år fået udført analyser, projektbeskrivelser og anlægsoverslag for flere af cykelstiprojekterne i cykelstiplanen, så der er materiale, som kan bruges i cykelpuljeansøgninger.

Administrationen anbefaler at genfremsende de ansøgninger, som blev sendt til Cykelpuljen 2026, men som ikke opnåede støtte i den omgang. De omfatter følgende projekter:

1. Cykelsti på Strandstræde på strækningen fra Hauge Møllevej til Fabriksvangen i Slangerup
2. Cykelsti på Københavnsvej uden for byzonen og Hørup Skovvej helt frem til kommunegrænsen til Allerød.
3. Cykelsti på Skuldelevvej mellem Skuldelev og Skibby

Ansøgningsmaterialet for de tre projekter er vedlagt i bilag 1-3.

Projekterne 1 og 2

Projekterne 1 og 2 er de sidste delstrækninger, som mangler for at færdiggøre kommunens andel af supercykelstien mellem Frederikssund og Farum. Cykelstierne vil have stor betydning for både cykelpendlere og skoleelever på Slangerup Skole, Afdeling Byvang og Kingo, og der kan argumenteres for en forventet stigning i antal cyklister og en forbedring af trafiksikkerheden.

Supercykelstien mellem Farum og Frederikssund arbejdes der aktuelt på at forbedre både i Furesø Kommune, som har opnået tilskud fra cykelpuljen til deres del af ruten, og i Vejdirektoratet, hvor der givet midler til at anlægge stitunnel på Hørup Skovvej ved Hørupvej. Med forlængelsen af Frederikssundmotorvejen bliver der også forbedringer for cyklisterne, hvor ruten krydser Frederikssundsvej i krydset J. F. Willumsens Vej/Frederikssundsvej. Derfor anbefales det at holde momentum på denne supercykelsti ved at indsende ansøgninger for de delstrækninger, som stadig mangler.

Projekt 1 er nr. 17 i prioriteringslisten i cykelstiplanen (ud af i alt 54 projekter), og anlægsøkonomien er estimeret til 10,2 mio. kr. Projekt 2 er nr. 24 i prioriteringslisten, og anlægsøkonomien er 26,2 mio. kr..

Projekt 3

Projektet har været indsendt flere gange til cykelpuljerne, men ikke opnået støtte, da effekten vurderes lav i forhold til projektøkonomien. Administrationen vil dog stadig argumentere for, at det er et projekt, som har stor betydning for skoledistriktet og skoleeleverne på Fjordlandsskolen, og derfor skal det igen forsøges at få tilskud til projektet.

Projektet er nr. 46 i prioriteringslisten i cykelstiplanen, og anlægsøkonomien er ca. 36 mio. kr.

Øvrige projekter i cykelstiplanen

Under arbejdet med Trafikplan 2026-2036 er cykelstiplanen blevet opdateret, og der er udarbejdet analyser, projektbeskrivelser og anlægsoverslag for flere af cykelstiprojekterne, hvor det især var nødvendigt at konkretisere projekterne noget mere for at kunne sætte anlægsøkonomi på og udføre en prioritering. Det materiale kan også bruges til cykelpuljeansøgninger og giver mulighed for at indsende flere eller andre projekter til cykelpuljen uden en større arbejdsindsats og bistand fra en rådgiver.

Cykelstiplanens prioriterede projektliste er vedlagt i bilag 4, og en analyserapport af flere af cykelstiprojekterne i cykelstiplanen er vedlagt i bilag 5.

Inddragelse

Inddragelse er vurderet ikke at være relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Center for Økonomi bemærker, at der ikke er afsat anlægsmidler til de omhandlede cykelstiprojekter i kommunens anlægsbudget eller budgetteret med finansiering fra den statslige Cykelpulje.

Bilag

• Bilag 1_Ansøgning_Strandstræde
• Bilag 2_Ansøgning_Københavnsvej og Hørup Skovvej.
• Bilag3_Ansøgning_Skuldelevvej
• Bilag4_Cykelstiplan_Projektliste
• Bilag5_Analyse af cykelstiprojekter

Resume

I sagen fremlægges skitseprojekt, som er udarbejdet for cykelstier langs Kalvøvej. Projektet har opnået tilskud fra Cykelpuljen 2024, og skal være anlagt og afsluttet inden udgangen af 2030, hvis tilskuddet skal udnyttes. Sagen indeholder desuden beskrivelse om koblingen til projektet for Maritimt  Center.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Drøfte sagen.

Sagsfremstilling

I 2023 blev der udarbejdet et skitseprojekt for cykelstier på Kalvøvej. Projektet blev fremsendt til den statslige cykelpulje i 2023 og igen i 2024, og i 2024 opnåede projektet tilskud.

Cykelstiprojektet er nr. 32 i prioriteringslisten i cykelstiplanen ud af i alt 54 projekter. Trods placeringen på listen er projektet trukket frem, da der vil være stor synergi og effekt i at etablere projektet i forbindelse med, at der bliver bygget maritimt center i Frederikssund Lystbådehavn, hvilket vil give endnu mere aktivitet og trafik i området.

Tilskuddet fra Cykelpuljen 2024 er på 5,7 mio. kr., idet det dækker 50 % af udgifterne til anlægsprojektet, som i 2023 blev estimeret til 11,4 mio. kr. Tilskuddet er et maksimalt beløb, og det kan ikke øges, hvis anlægsprojektet viser sig at blive dyrere. I den nuværende cykelstiplan er projektet estimeret lidt højere, da der er tillagt erfaringer fra de seneste års væsentlige prisstigninger inden for anlægsbranchen.

Projekter, der opnår tilskud fra cykelpuljen, skal være fuldt afsluttet senest 6 år fra tilsagnsdatoen. Det betyder, at projektet for Kalvøvej skal være afsluttet senest ved udgangen af 2030. Og på den baggrund skal anlægsprojektet startes op senest i 2029.

Cykelstiprojektet bør koordineres med projektet for Maritimt Center, således at cykelstierne først anlægges, når byggetrafik på Kalvøvej til Maritimt Center er overstået.

Under en detailprojektering af projektet skal der ske en inddragelse af interessenter, foreninger og grundejere i området, så der opnås den bedst mulige løsning. At skabe plads til cykelstier vil påvirke parkeringen i området, og der vil derfor være behov for at kigge på hele området samlet.

Selve skitseprojektet og forundersøgelserne bag

Cykelstiprojektet omfatter, at de enkeltrettede cykelstier i hver vejside, som i dag slutter ved Stenværksvej, føres helt frem til Frederikssundhallen. Desuden omfatter projektet, at der etableres krydsningsheller ved de vigtigste krydsningspunkter, hastighedsdæmpende foranstaltninger, cykelparkering, flytning af bilparkering fra vejside til p-plads samt øget belysning.

En beskrivelse af projektet samt forundersøgelser og analyser fremgår af bilag 1. I bilag 2 og 3 fremgår tegninger af projektet.

I det fastlagte tværprofil med cykelstier langs Kalvøvej har det været et mål at kunne bevare så mange af de store træer langs vejen som muligt. Desuden at vejen stort set kan ligge i det nuværende tracé, og at skellet ind mod boldbanerne respekteres, hvilket begge dele har en betydelig økonomisk gevinst. Cykelstiprojektet vil fjerne muligheden for den nuværende uregulerede parkering langs vejen.

Maritimt Center

Cykelstiprojektet går ikke ned til selve havnen, da et cykelstiprojekt ligger på offentlig vej til forbedring af trafiksikkerheden. Derfor er det vigtigt, at projektet skal koordineres med projektet for Maritimt Center.

Det klassiske vejprofil på Kalvøvej med kørebaner, cykelstier og fortove i fast belægning kommer til at møde området med maritimt center, som i lokalplanlægningen er planlagt med grusbelægning og uden adskillelse af cykler og biler. Det kræver en nærmere bearbejdning at få det til at hænge godt sammen. Den bearbejdning skal ske i den videre planlægning og detailprojektering af Maritimt Center.

Inddragelse

Rådgiver, som har udarbejdet skitseprojektet, har også hjulpet med trafikanalyse forud for planlægningsarbejdet med Maritimt Center og har i den forbindelse besigtiget og udført registreringer og tællinger af trafikanters adfærd i og brug af området. Under en detailprojektering af cykelstiprojektet vil der ske en inddragelse af interessenter, foreninger og grundejere i området, så der opnås den bedst mulige løsning.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Center for Økonomi bemærker, at der ikke er afsat anlægsmidler til Cykelstier langs Kalvø i kommunens anlægsbudget, samt der ikke er budgetteret med tilhørende finansiering til projektet fra den statslige Cykelpulje.

Bilag

• Bilag1Projektbeskrivelse
• Bilag2Skitsetegning samlet projekt
• Bilag3Skitsetegninger

Resume

Movia har fået undersøgt risikoen ved moderne, opkoblede elbusser. Nye busser følger de relevante standarder, og der er ikke dokumenteret en særlig risiko ved kinesiske producenter. Samtidig styrker Movia styringen af cybersikkerheden i forbindelse med drift og vedligehold af busserne. Med denne sag orienteres Teknik og Klima om hovedkonklusionerne i risikovurderingen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Fra december 2026 kører alle de lokale buslinjer på el og fra februar 2027 er også alle regionens Movias busser, der kører i Frederikssund Kommune, eldrevne. Med denne sag orienteres Teknik og Klima om en risikovurdering af cybersikkerheden i elbusserne.

På baggrund af en anbefaling fra Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) har Movia fået rådgivningsfirmaet EY til at gennemføre en samlet risikovurdering af cybersikkerheden i de elbusser, som betjener Movias busruter. Vurderingen omfatter elbusser fra syv busproducenter, herunder de kinesiske busproducenter, som leverer elbusser til Movias operatører. Vurderingen viser, at den eksisterende lovregulering af cybersikkerhed i elbusser er relevant og tilstrækkelig. Der er forskel på hvor modent busproducenterne arbejder med cybersikkerhed.

Movia ejer ikke busserne eller producenternes systemer, men kan som trafikselskab og kontraktmyndighed stille klare krav til operatører og leverandører og sikre sig den nødvendige information og dokumentation. Det vil Movia gøre i både eksisterende kontrakter og kommende og udbud.

Movia har udarbejdet et faktanotat til kommuner og regioner, der sammenfatter risikovurderingsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. cybersikkerhed i elbusser. Notatet er vedlagt sagen som bilag.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Faktanotat vedr. risikovurdering af elbusser og elbiler vedr. cybersikkerhed og datasikkerhed

Resume

Inge Messerschmidt (O) og Charlotte Drue (I) har anmodet om optagelse af sag på Byrådets dagsorden angående kvalitetssikring og brugertilfredshedsundersøgelse af visiteret kørsel for børn og unge med særlige behov.

Indstilling

Forslagsstillerne foreslår, at:

Byrådet anmoder administrationen om at:

1. Udarbejde en model for årlig brugertilfredshedsundersøgelse vedr. visiteret kørsel af børn og unge med særlige behov
2. Forelægge model samt evt. økonomiske og administrative konsekvenser for det relevante udvalg og Byrådet.
3. Gennemføre første undersøgelse hurtigst muligt herefter.
4. Tage udgangspunkt i de konkrete spørgsmål Charlotte Drue og Inge Messerschmidt har udarbejdet.

Historik

Beslutning fra Byrådet, den 29. september 2026, punkt 135:

Sagen blev sendt til behandling i Teknik og Klima.

Sagsfremstilling

Inge Messerschmidt (O) og Charlotte Drue (I) har anmodet om at få optaget følgende på Byrådets dagsorden, jf. kommunestyrelseslovens §11 om byrådsmedlemmers initiativret:

"Indstilling:

Byrådet anmoder administrationen om at:

1. Udarbejde en model for årlig brugertilfredshedsundersøgelse vedr. visiteret kørsel af børn og unge med særlige behov
2. Forelægge model samt evt. økonomiske og administrative konsekvenser for det relevante udvalg og Byrådet.
3. Gennemføre første undersøgelse hurtigst muligt herefter.
4. Tage udgangspunkt i de konkrete spørgsmål Charlotte Drue og Inge Messerschmidt har udarbejdet.

Baggrund:

I længere tid har politikere, forældre, medarbejdere og pårørende gjort opmærksom på betydelige udfordringer med den visiterede kørsel af børn og unge med særlige behov i Frederikssund Kommune. Problemerne omfatter bl.a. forsinkede eller udeblevne kørsler, børn der bliver sat af de forkerte steder, chauffører der ikke har kendskab til det enkelte barns udfordringer, hyppige chaufførskift samt manglende information til familierne.

Disse udfordringer skaber utryghed for både børn og forældre og kan have betydelig indflydelse på barnets trivsel og hverdag.

På baggrund af et dialogmøde afholdt af Charlotte Drue (Liberal Alliance) og Inge Messerschmidt (Dansk Folkeparti) samt de mange henvendelser fra berørte familier står det klart, at der er behov for et mere systematisk overblik over kvaliteten af den visiterede kørsel og brugernes oplevelser af ordningen.

Mange af de børn, der benytter ordningen, er blandt kommunens mest sårbare borgere. Derfor bør Frederikssund Kommune sikre, at ordningen løbende evalueres ud fra både driftsmæssige og menneskelige parametre såsom tryghed, stabilitet, kommunikation og kvalitet.

Formål:

Formålet med initiativsagen er:

• At skabe et faktabaseret grundlag for vurdering af kvaliteten af den visiterede kørsel
• At indhente erfaringer og oplevelser direkte fra forældre, pårørende samt børn og unge
• At identificere evt. systematiske udfordringer
• At styrke kvaliteten, trygheden og serviceniveauet i ordningen
• Af sikre at fremtidige udbud og kontrakter understøtter høje kvalitetskrav.

Forslag:

Charlotte Drue (Liberal Alliance) og Inge Messerschmidt (Dansk Folkeparti) foreslår, at administrationen:

• Udarbejder og gennemfører en årlig brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre og pårørende til børn og unge, der benytter visiteret kørsel
• Undersøger muligheden for, at ældre børn og unge selv kan besvare relevante dele af undersøgelsen
• Fremlægger resultaterne for Byrådet og det relevante fagudvalg en gang årligt
• Udarbejder en handleplan, hvis undersøgelsen viser tilbagevendende udfordringer
• Indarbejder målinger af brugeroplevelser som en fast del af kommunens opfølgning på kontrakter med eksterne kørselsleverandører.

Indhold i brugertilfredshedsundersøgelsen:

Undersøgelsen bør som minimum indeholde:

• Overholdelse af afhentnings- og ankomsttider
• Køretidens længde
• Barnets oplevelse af tryghed
• Chaufførens adfærd og hensyn til barnets behov
• Oplevelse af kontinuitet i chaufførgruppen
• At chaufføren er informeret omkring det enkelte barns konkrete udfordringer.
• Mulighed for at beskrive konkrete udfordringer og forbedringsforslag

Begrundelse:

Når et barn med særlige behov stiger ind i en taxa eller minibus, overlader forældrene deres barn til en ordning, som de skal kunne have fuld tillid til. Derfor er det afgørende, at kommunen ikke alene måler på økonomi og drift, men også på kvalitet, tryghed og brugernes oplevelser.

Som kommune har vi en særlig forpligtelse til at sikre, at de mest sårbare børn og unge mødes af stabilitet, omsorg og forudsigelighed. En systematisk brugerundersøgelse vil give politikerne og administrationen et langt bedre grundlag for at følge området tæt og reagere hurtigt, hvis problemerne opstår.

Initiativet handler ikke om at placere skyld, men om at skabe viden, gennemsigtighed og løbende forbedringer til gavn for børnene og deres familier.

Spørgsmål til brugerundersøgelsen udarbejdet af Charlotte Drue (Liberal Alliance) og Inge Messerschmidt (Dansk Folkeparti)

Tilfredshed med kørslen:

1. Hvor tilfreds er du samlet set med den visiterede kørsel?

• Meget tilfreds
• Tilfreds
• Hverken tilfreds eller utilfreds
• Utilfreds
• Meget utilfreds

2. Oplever du, at bilen kommer til tiden?

• Altid
• Ofte
• Nogle gange
• Sjældent
• Aldrig

3. Oplever du, at køretiden er passende?

• I meget høj grad
• I høj grad
• I nogen grad
• I mindre grad
• Slet ikke

Tryghed og service:

4. Føler barnet/den unger sig tryg under kørslen?

• Altid
• Ofte
• Nogle gange
• Sjældent
• Aldrig

5. Hvordan opleves chaufførens adfærd og omgangstone?

• Meget god
• God
• Neutral
• Dårlig
• Meget dårlig

6. Oplever du, at chaufføren tager hensyn til barnets/den unges behov?

• Altid
• Ofte
• Nogle gange
• Sjældent
• Aldrig

7. Føler du dig godt informeret, hvis der sker ændringer eller forsinkelser i kørslen?

• Altid
• Ofte
• Nogle gange
• Sjældent
• Aldrig

8. Oplever du, at chaufføren har kendskab til barnets udfordringer/behov, og hvorfor barnet evt. er tildelt solokørsel?

• Ja
• Nej

Kvalitet og Pålidelighed

9. Hvor tilfreds er du med kommunikationen omkring kørslen?

• Meget tilfreds
• Tilfreds
• Hverken tilfreds eller utilfreds
• Utilfreds
• Meget utilfreds

10. Har der indenfor de seneste 3 måneder været problemer med kørslen?

• Ja
• Nej

11. Hvilke problemer har der været? (flere svar er mulige)

• Forsinkelser
• Manglende afhentning
• Lang køretid
• Mangelfuld information
• Utryghed under kørslen
• Manglende dialog
• Andet________________

Forbedringsmuligheder

12. Hvad fungerer bedst ved den visiterede kørsel? (Fritekst)

13. Hvad kan forbedres? (fritekst)

14. Har du forslag til ændringer, der kan gøre kørslen bedre for børen og unge? (fritekst)

Afsluttende vurdering

15. I hvilken grad lever den visiterede kørsel op til dine forventninger?

• I meget høj grad
• I høj grad
• I nogen grad
• I mindre grad
• Slet ikke

16. Vil du anbefale ordningen til andre med lignende behov?

• Ja, helt sikkert
• Ja, måske
• Ved ikke
• Nej, måske ikke
• Nej, slet ikke

Ekstra spørgsmål til børn og unge:

• kan du godt lide at køre med bilen?
• Føler du dig sikker under turen
• Er chaufføren venlig mod dig?
• Er der noget ved turen, der gør dig ked af det eller utryg?
• Hvad kunne gøre turen bedre for dig?

Forbedringer:

Spørgeskemaet kan med fordel afsluttes med et felt til kommentarer samt mulighed for at angive, om respondenten ønsker at blive kontaktet vedr. deres besvarelse. Dette giver mulighed for at følge op på konkrete udfordringer eller forslag."

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

• Afgrænsningsnotat i forbindelse med frivillig miljøkonsekvensvurdering af kommende vandindvinding på Hornsherred

• Som tidligere orienteret i maj 2026 har Novafos igangsat en frivillig miljøkonsekvensvurdering (MKV) som led i forberedelsen af kommende ansøgninger om vandindvinding fra fem nye kildepladser på Hornsherred med en samlet indvinding på op til ca. 2,9 mio. m³ grundvand årligt.

  Projektet er nu nået til afgrænsningsfasen. Der er udarbejdet et forslag til afgrænsningsnotat, som fastlægger rammerne for den miljøkonsekvensrapport (MKR), der skal udarbejdes for projektet. Notatet angiver de miljøforhold og underliggende miljøemner, som forventes at kunne blive væsentligt påvirket, og som derfor skal belyses nærmere i miljøkonsekvensrapporten.

  Forslaget til afgrænsningsnotat forventes sendt i 14 dages offentlig høring (idéfase/1. offentlighedsfase) ultimo uge 44, 2026. I høringsperioden kan offentligheden og berørte myndigheder fremsætte bemærkninger til rapportens indhold, herunder hvilke miljøforhold og alternativer der bør belyses, samt om omfanget og detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal indgå. Den endelige afgrænsning fastlægges på baggrund af de indkomne høringssvar og Frederikssund Kommunes vurdering af projektet.

  Når miljøkonsekvensrapporten foreligger, skal den politisk behandles og sendes i offentlig høring, før der kan tages stilling til de konkrete ansøgninger om vandindvindingstilladelser.

• Ankestyrelsens tilsynsudtalelse om mulighed for at stille krav til elbussers oprindelse

Ankestyrelsens har lavet en tilsynsudtalelse om muligheden for at stille krav til elbussers oprindelse ved udbud af almindelig rutekørsel. Ankestyrelsen vurderer, at det er en mulighed. Movias bestyrelse vil nu tage stilling til, om muligheden skal indføres, og hvordan bestemmelsen i givet fald skal udformes.

Movias orienteringsnotat, som kort beskriver Ankestyrelsens konklusion og den videre proces, er vedlagt som bilag sammen med brevet fra Ankestyrelsen.

• Mandag den 2/11-2026 afholder Frederikssund Kommune og Vestforbrænding borgermøde om status på muligheden for fjernvarme i Slangerup. Der orienteres på udvalgsmødet om budskaberne fra borgermødet.

Bilag

• Sagsliste til TK 2027 (opdateret 28-10-2026)
• Sagsliste til TK 3. nov 2026 (opdateret 28-10-2026)
• Bilag - Brev fra Ankestyrelsen.pdf
• Orienteringsnotat 2306742 .pdf

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftsark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftsarket er underskrevet.