Social og sundheds møde den 14. august 2025

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Resume

Efter en gennemgang af Frederikssund kommunens offentliggjorte sagsbehandlingsfrister på det sociale område af 26. marts 2025, har Ankestyrelsen den 2. maj 2025 sendt en tilsynsudtalelse til Frederikssund Kommune. Ankestyrelsen oplyser, at der fortsat mangler at blive offentliggjort sagsbehandlingsfrister vedrørende ansøgningssager på en række områder. På den baggrund har administrationen udarbejdet en ny oversigt med nye sagsbehandlingsfrister, herunder tilføjet en opsamlende sagsbehandlingsfrist med henblik på politisk godkendelse. Social og sundhed skal tage stilling én ny sagsbehandlingsfrist vedrørende husvilde samt den opsamlende sagsbehandlingsfrist.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende forslag til en ny sagsbehandlingsfrist vedrørende husvilde samt en opsamlende sagsbehandlingsfrist.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Sagsfremstilling

I tilsynsskrivelse af 2. maj 2025 (bilag 1) har Ankestyrelsen gjort Frederikssund kommune opmærksom på, at kommunen fortsat mangler at offentliggøre sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Ankestyrelsen kommer i den forbindelse med eksempler på manglende sagsbehandlingsfrister på en række områder og bemærker, at opremsningen ikke er udtømmende. Det bemærkes, at Ankestyrelsen herudover ikke har yderligere kommentarer til de øvrige forhold, som blev påtalt i tilsynsskrivelse af 9. oktober 2024 (bilag 3).

Ankestyrelsen har endvidere telefonisk opfordret til, at Frederikssund kommune laver en opsamlende sagsbehandlingsfrist gældende for alle de ansøgningssager, som ikke måtte fremgå af kommunens offentliggjorte oversigt. En opsamlende sagsbehandlingsfrist vil medføre, at kravet om sagsbehandlingsfrister for alle ansøgningsparagraffer vil anses for at være imødekommet fra kommunens side, selv om der fortsat er frister, som ikke specifikt fremgår af kommunens oversigt over sagsbehandlingsfrister.

Administrationen har på baggrund af henvendelsen lavet et nyt udkast til sagsbehandlingsfrister på det sociale område (bilag 2). Samtidig anbefaler administrationen, at der i oversigten over sagsbehandlingsfrister tilføjes en opsamlende sagsbehandlingsfrist på 12 uger gældende for alle ansøgningsparagraffer på det sociale område, der ikke måtte fremgå af kommunens oversigt over sagsbehandlingsfrist med følgende ordlyd:

”For alle paragraffer, som ikke fremgår af listen, gælder en sagsbehandlingsfrist på 12 uger”

Den opsamlende sagsbehandlingsfrist på 12 uger gælder kun for ansøgningsparagraffer inden for det sociale område og lovområder omfattende udvalgene Job, erhverv og kultur, Børn, familier og forebyggelse, Omsorg og ældre, Social og sundhed samt Skole, klub og SFO, som ikke specifikt fremgår af kommunens offentliggjorte oversigt. Dermed vil det kun være et ganske lille antal ansøgningsparagraffer, som omfattes af den opsamlende sagsbehandlingsfrist, ligesom administrationen vil ofte kunne behandle ansøgningerne langt hurtigere end 12 uger, hvis sagerne er ukomplicerede.

Administrationen anbefaler, at Social og sundhed tager stilling til godkendelse af en ny opsamlende sagsbehandlingsfrist på 12 uger. Derudover skal udvalget tage stilling til én ny sagsbehandlingsfrist vedrørende husvilde inden for udvalgets område:

• Husvilde (§ 80 i serviceloven) – 5 dage (straks)

Fastsættelse af fristerne

Administrationen vurderer ved fastsættelse af en frist, hvor lang tid det gennemsnitligt vil tage at oplyse en sag og træffe afgørelse, samt om den har afgørende betydning for borgerens livsførelse, som fx ved ansøgninger om kontante ydelser. I spidsbelastningsperioder eller i mere komplicerede sager, kan en sagsbehandlingsfrist blive overskredet. I dette tilfælde, bliver borgeren oplyst om, hvornår de kan forvente at få en afgørelse. En sagsbehandlingsfrist er fastlagt med det udgangspunkt, at 80-90 % af alle sagerne får en afgørelsen inden for fristen.

Sagsbehandlingsfristen er udtryk for den maksimale sagsbehandlingstid, og borgeren vil således ofte modtage en afgørelse før fristen.

Den nye oversigt med sagsbehandlingsfrister (bilag 2) vil, efter godkendelse i Byrådet af de nye sagsbehandlingsfrister, blive offentliggjort på kommunens hjemmeside senest den 15. september 2025.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Ankestyrelsen har den 2.5.2025 sendt en tilsynsudtalelse til Frederikssund kommune, da kommunen stadig manglede offentliggjort sagsbehandlingsfrister. Administrationen har nu lavet en oversigt med flere sagsbehandlingsfrister herunder tilføjet en opsamlende sagsbehandlingsfrist med henblik på politisk godkendelse. Seniorrådet har ingen bemærkninger til de oplyste sagsbehandlingsfrister.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet er af den opfattelse, at det er vigtigt at offentliggøre alle sagsbehandlingsfristerne, da det bidrager til transparens og gennemsigtighed på det sociale område og dermed styrker borgernes retssikkerhed.

Rådet er derfor enig i, at det er en god idé med en opsamlende sagsbehandlingsfrist ( på 12 uger) for alle paragraffer, som ikke fremgår af listen, således at borgerne altid kender den maksimale sagsbehandlingstid.

Rådet anbefaler, at det tilføjes, at ”Fristerne gælder fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager borgerens ansøgning” samt at borgeren skriftligt får besked, om hvornår han/hun kan forvente at modtage en afgørelse, såfremt tidsfristen ikke kan overholdes.

Mht den nye frist for husvilde (5 dage – straks) savner Rådet en forklaring eller begrundelse for forslaget.

Økonomi

Godkendelse af forslag til en ny sagsbehandlingsfrist vedrørende husvilde samt en opsamlende sagsbehandlingsfrist har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Tilsynsudtalelse af 2. maj 2025
• Bilag 2 - Sagsbehandlingsfrister på det sociale område pr. 15. september 2025
• Bilag 3 - Høring om mulig tilsynssag af 9. oktober 2024

Resume

Ifølge retningslinjerne for beboer- og bruger-/pårørenderåd på kommunens bo- og dagtilbud skal der afholdes to årlige dialogmøder med deltagelse af samtlige beboer- og pårørenderåd, Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Frederikssund Kommune. Praksis for afholdelse af dialogmøder stemmer i dag ikke overens med retningslinjerne, og Social og sundhed skal derfor drøfte, hvordan man ønsker dialogen skal være fremover.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Drøfte den fremtidige dialog med beboer beboer-/pårørenderåd på kommunens bo- og dagtilbud.

Beslutning

Drøftet.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Sagsfremstilling

I Frederikssund Kommune er der etableret beboer- og brugerråd i bo- og dagtilbud på det specialiserede voksenområde. På handicapområdet deltager de pårørende også i rådene, som der kaldes beboer-/pårørenderåd.

Rådene fungerer som bindeled mellem beboere/brugere, pårørende og ledelsen af de pågældende tilbud, hvor emner af mere generel karakter for tilbuddene drøftes.

Der er udarbejdet retningslinjer for rådene, som senest blev revideret og godkendt af Byrådet i 2018. Retningslinjerne er vedlagt som bilag og kan læses som baggrundsviden.

Ifølge retningslinjerne skal der hvert år afholdes to dialogmøder med deltagelse af samtlige beboer- og pårørenderåd, Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Frederikssund Kommune. Dialogmøderne afholdes i foråret/efteråret f.eks. i maj og september måned. På dialogmøderne vil der ske en gensidig informations- og erfaringsudveksling om det seneste års udvikling og drøftelse af kommende tiltag på det specialiserede socialområde.

Ifølge retningslinjerne skal administrationen indkalde til dialogmøderne og dagsorden udarbejdes i et samarbejde mellem Social- og sundhedsudvalget, Beboerrådene og Beboer- og pårørenderådene.

For beboer-/pårørenderådene i Handicap og Botilbud eksisterer en praksis, hvor der afholdes fire årlige dialogmøder mellem formandskaberne for rådene, formandskabet for Social og sundhed samt rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Derudover deltager lederen af Handicap og Botilbud og centerchefen på området. På de øvrige botilbud (Klintegården og Skibbyhøj) samt kommunens dagtilbud (AKUcentret, Livskilden) afholdes der ikke lignende dialogmøder.

Således er nuværende praksis for afholdelse af dialogmøder ikke i overensstemmelse med retningslinjerne for beboer- og brugerrådene.

Administrationen anbefaler, at Social og sundhed drøfter, hvordan der kan sikres en løbende god kommunikation mellem Social og sundhed, beboer- og brugerråd samt Rådet for handicap, psykiatri og udsathed, samtidig med at praksis for afholdelse af dialogmøder bringes i overensstemmelse med retningslinjerne.

I drøftelsen kan indgå overvejelser omkring formålet med dialogen samt form og indhold, herunder hvordan der sikres en meningsfuld og udbytterig dialog for alle deltagere.

På baggrund af udvalgets drøftelser vil administrationen udarbejde et forslag til fremtidig organisering af dialogen med bruger-/pårørenderådene.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Som udgangspunkt mener Seniorrådet, at en dialog 2 gange om året med alle beboer/pårørenderåd er en god beslutning. Hvordan dialogen skal foregå, må udvalget komme med et bud på.

Når udvalget alligevel skal drøfte, og måske ændre retningslinjerne, kunne det være en passende lejlighed til at få indført, at Seniorrådet skal have en fast plads i beboer/pårørenderådene, og ikke som det foregår nu på frivillig basis.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet er enig i , at det er vigtigt med en god og løbende kommunikation mellem Rådet og beboer-og brugerråd samt Social og Sundhed, da det er vigtigt for Rådet at have føling med, om bostederne lever op til ambitionen om at være rammen om gode liv og skabe mulighed for aktiv samfundsdeltagelse, sunde liv og trivsel for beboerne. Derudover er det vigtigt for Rådet at sikre, at det enkelte bo/dagtilbud opfylder målsætningerne om god pårørendeinddragelse.

Erfaringerne fra tidligere dialogmøder giver anledning til at overveje, hvordan der kan sikres en gensidig kommunikation gennem en mere inddragende form på møderne.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Retningslinjer for Beboerråd på botilbud under psykiatriområdet
• Bilag 2. Retningslinjer for Brugerråd på psykiatriområdet
• Bilag 3. Retningslinjer for beboer- og pårørenderåd på handicapområdet
• Bilag 4. Retningslinjer for brugerråd og pårørenderåd på dagtilbud - handicapområdet

Resume

I denne sag præsenteres udvalget for brugerundersøgelsen om Boblberg.dk.

Rasmus Stæhr, direktør for Boblberg.dk deltager i udvalgsmødet og holder et kort oplæg om brugerundersøgelsen.

Centerchef for Kultur, Fritid og Ungeliv Anders Munch Skovgren og frivillighedskonsulent Katrine Hastrup Jakobsen deltager under punktets behandling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har en samarbejdsaftale med Boblberg.dk.

Samarbejdsaftalen blev i 2025 forlænget som en del af budgetaftalen for Budget 2025-2028. I den forbindelse bad udvalget om at få udarbejdet en brugerundersøgelse for de Frederikssund borgere, der benytter platformen.

Til udvalgsmødet deltager direktør for Boblberg.dk, Rasmus Stæhr. Rasmus Stæhr holder et kort oplæg om brugerundersøgelsen og vil efterfølgende besvare eventuelle spørgsmål fra udvalget.

Vedlagt denne sag er oplæg fra Boblberg.dk omhandlende brugerundersøgelsen, der vil blive præsenteret på udvalgsmødet.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet er stadig noget i tvivl om hvor meget Bobleberg har indflydelse på seniorer i Frederikssund kommune. Der er ifølge deres egne oplysninger 6.500 brugere i kommunen, og gennemsnitsalderen er på 37,7 år, så en meget lille del af brugerne rammer vores målgruppe. Har derfor ingen bemærkninger til orienteringen.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at det er positivt, at der er blevet gennemfør en brugerundersøgelse og dermed en evaluering af den hidtidige indsats.

Det er særligt interessant at se, at en stor del af brugerne giver udtryk for såvel ensomhed som psykisk sårbarhed, og primært søger samvær med andre. På dette område har Boblberg en vigtig opgave som formidler af fællesskaber med andre borgere, som deler samme interesser.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger til sagen.

Bilag

• Bilag om brugerundersøgelse 2025

Resume

Social- og Boligministeriet offentliggør hvert år i juni måned kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens ankesager vedrørende bestemmelser i serviceloven. I den forbindelse orienteres udvalget om, hvordan udviklingen har været på voksenhandicapområdet i 2024 i forhold til antal sager og omgørelsesprocenter samt eventuelle initiativer til kvalitetssikring af sagsbehandlingen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning, idet der var enighed om at sende sagen til orientering i Økonomiudvalget og Byrådet.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Sagsfremstilling

Folketinget har den 19. december 2024 vedtaget lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024, som ophæver bestemmelsen i Retssikkerhedsloven om, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en handlingsplan i forbindelse med offentliggørelsen af Danmarkskortet.

Med loven vil der fortsat være et krav om, at kommunalbestyrelsen inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, skal behandle danmarkskortet på et møde. Det vil derimod ikke længere være et krav, at kommunalbestyrelsen i den forbindelse skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling, og Ankestyrelsen vil ikke kunne pålægge kommunen at udarbejde en sådan handlingsplan.

Social- og Boligministeriet offentliggør hvert år tre kommunefordelte Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende socialområdet. Danmarkskortene over omgørelsesprocenter for 2024 blev offentliggjort den 10. juni 2025 og dækker følgende områder:

• Socialområdet, der dækker over alle bestemmelser i serviceloven
• Voksenhandicapområdet, der er afgrænset til servicelovens §§ 95, 96, 97, 100 (Kontant tilskud, Borgerstyret personlig assistance, ledsagelse, merudgifter)
• Børnehandicapområdet, der er afgrænset til servicelovens §§ 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42-43 samt §§ 44-45.

De tre danmarkskort kan findes som interaktive kort på Social- og Boligministeriets hjemmeside:

Danmarkskortet er opdateret med seneste omgørelsesprocenter - Social- og Boligministeriet

Nedenfor gennemgås omgørelsesprocenterne for voksenhandicapområdet og i mindre omfang også omgørelsesprocenterne for det samlede socialområde.

Flere sager er behandlet i Ankestyrelsen på voksenhandicapområdet

Ankestyrelsen har i 2024 realitetsbehandlet syv sager fra Frederikssund Kommune inden for voksenhandicapområdet, der omfatter servicelovens § 95, 96, 97, 100. Dette er en stigning på to sager i forhold til 2023.

I Frederikssund Kommune har administrationen registreret syv borgere, der har klaget over afgørelser efter servicelovens § 95, 96, 97 og 100 i 2024.

Der er i Frederikssund Kommune registreret i alt 162 igangværende sager inden for de fire paragrafområder.

Ankestyrelsens syv behandlede sager i 2024 fordeler sig på to bestemmelser i serviceloven:

• Fire sager vedrører merudgifter efter Servicelovens § 100.
• Tre sager vedrører borgerstyret personlig assistance § 96.

Ankestyrelsens behandling af de syv sager i 2024 gav følgende udfald:

• Fire sager er blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet samme afgørelse som kommunen i hele den indsendte sag.
• Tre sager er blevet hjemvist af Ankestyrelsen til kommunen. Det betyder, at tre sager er blevet hjemvist til yderligere oplysning og fornyet vurdering i kommunen, fordi hele eller dele af sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at Ankestyrelsen kunne træffe afgørelse.
• Ingen sager er blevet ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. Det betyder, at der ikke har været nogle dele af sagerne, hvor Ankestyrelsen har truffet en anden afgørelse end kommunen.

Det betyder, at omgørelsesprocenten i 2024 for Frederikssund Kommune er på 43 procent, hvilket er en stigning på 3 procentpoint i forhold til 2023, hvor den var på 40 procent.

Omgørelsesprocenten ligger over landsgennemsnittet, der er på 40 procent. Stigningen i omgørelsesprocenten skal ses i forhold til, at der er blevet realitetsbehandlet to sager mere i 2024 og en enkel sag mere er blevet hjemvist.

For yderligere information - se vedlagte bilag 1: "Uddybning af statistik fra Ankestyrelsen på det sociale område".

På det sociale område i Frederikssund Kommune er der et vedvarende og særskilt fokus på at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen. Voksenhandicapområdet fik i årene 2022-2023 støtte fra Social-, Bolig-, og Ankestyrelsens Taskforce til udvikling af den socialfaglige kvalitet i sagsbehandlingen.

For perioden 2025-2027 har afdelingen for Voksenstøtte udarbejdet en udviklingsplan, som beskriver mål og udvikling, herunder med fokus på at højne den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. Administrationen arbejder fortsat målrettet med de elementer, der fremgår af udviklingsplanen, herunder en struktureret gennemgang af reglerne, der er specifikke for det specialiserede voksenområde.

Social og Sundhed er på møde den 15. maj 2025 (Sag nr. 50) blevet orienteret om Ankestyrelsens landsdækkende måling kaldet "Handicapbarometer 2024". Som led i målingen undersøgte Ankestyrelsen den juridiske kvalitet i fire sager i Frederikssund Kommune vedrørende merudgifter efter SEL § 100. Ankestyrelsen vurderede, at afgørelsen i alle fire sager levede op til regler og praksis.

Kort orientering om danmarkskortet for det samlede sociale område

På det samlede sociale område, som dækker alle servicelovens paragraffer på børne- og ungeområdet, voksenområdet og ældreområdet, er der i 2024 blevet behandlet 25 sager af Ankestyrelsen fra Frederikssund kommune. Dette er er et fald fra 44 sager i 2023.

Omgørelsesprocenten er i samme periode steget fra 32 til 56 procent svarende til 24 procentpoint. Stigningen skal ses i lyset af, at antallet af ankesager (realitetsbehandlede sager) i samme periode er faldet med 43 procent.

På landsplan er omgørelsesprocenten steget med 7 procentpoint fra 39 til 46 procent.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Ingen bemærkninger til sagen, da Seniorrådets målgruppe ikke fremgår specifikt.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet synes, det er ærgerligt, at omgørelsesprocenten på voksenhandicapområdet i Frederikssund kommune igen er steget (til 43%) efter en faldende tendens siden 2023. Det betyder, at procenten ligger

over landsgennemsnittet på 40%.

Det nævnes som forklaring herpå, at antallet af sager, der ankes, er steget fra 5 til 7. Heraf hjemvises 3 – men resultatet af hjemvisningen fremgår ikke.

I Frederikssund Kommune er omgørelsesprocenten i 2024 for det samlede sociale område steget med 32 til 56 procent, svarende til en stigning 24 procentpoint. På landsplan er omgørelsesprocenten på 45,7 %. Forklaringen er delvis matematisk – idet antallet af sager er faldet (fra 44 til 25), hvilket er positivt.

Rådet savner på tilsvarende vis oplysninger om Børnehandicapområdet, idet Rådet jo dækker ALLE fagudvalg.

Af materialet på Social- og Boligministeriets hjemmeside fremgår det imidlertid, at omgørelsesprocenten i Frederikssund er på 54%, hvilket dækker over 13 sager, hvoraf 7 er omgjort. Af disse er 3 sager ophævet (23%) og 4 hjemvist (31%). På landsplan er omgørelsesprocenten 48,9%. Frederikssund kommune har valgt ikke at tilknytte en kommentar til udviklingen. Rådet synes, det er klart utilfredsstillende, at mere end

halvdelen af de påklagede sager er omgjort.

Rådet er opmærksom på, at antallet af klagesager i sig selv ikke nødvendigvis er et billede på kvaliteten i sagsbehandlingen, men udelukkende siger noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen. Rådet vil dog gerne påpege, at de ankede sager risikerer at være ”toppen af isbjerget”, idet mange sager ikke ankes, fordi borgerne ikke har de nødvendige ressourcer til at klare en langstrakt proces gennem Ankestyrelsen. Der risikerer med andre ord at være et betydeligt mørketal.

Rådet synes, det er positivt, at Afdelingen for Voksenstøtte for perioden 2025-2027 har udarbejdet en udviklingsplan med fokus på at højne den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - uddybning af statistik fra Ankestyrelsen på det sociale område

Resume

I denne sag orienteres Social og sundhed om Afdeling for Voksenstøttes udviklingsplan for 2025-2026. Udviklingsplanen skal skabe overblik og medvirke til at fastholde fokus på den fortsatte udvikling af kvalitet i sagsbehandlingen på det specialiserede voksenområde over de kommende to år.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning, idet udvalget ønsker en status på arbejdet med udviklingsplanen i 2. halvår 2026.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Sagsfremstilling

Afdeling for Voksenstøtte har siden 2022 arbejdet målrettet med at styrke den socialfaglige kvalitet i sagsbehandlingen, som beskrevet i Afdeling for Voksenstøttes tidligere udviklingsplan 2022-2024.

I 2022-2023 foregik udviklingen i samarbejde med Taskforce Handicap fra Social- og Boligstyrelsen, VISO og Ankestyrelsen.

Social og Sundhed besluttede den 7. marts 2024, sag nr. 14, at arbejdet med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen skulle fortsætte.

Afdeling for Voksenstøtte har revideret deres udviklingsplan, der er gældende for de næste to år (Se bilag). Udviklingsplanen skal skabe overblik og medvirke til at fastholde fokus på den fortsatte udvikling af kvalitet i sagsbehandlingen.

Planen indeholder 5 temaer:

• Styring og Ledelse, som handler om at forbedre mulighederne for ledelse og styring af området, blandt andet med udgangspunkt i data.
• Kvalitet i alle sagsbehandlingens faser, som handler om at forankre faglige arbejdsgange, der understøtter fagligheden, fremmer systematik og sikrer borgerinddragelse i sagsbehandlingen.
• Faglige kompetencer, som skal sikre at sagsbehandlernes faglige kompetencer matcher behov og efterspørgsel, fx kompetenceudvikling inden for jura, en bestemt målgruppe eller andet.
• Helhed, sammenhænge og tværfaglighed, som skal understøtte sammenhængende forløb for borgerne ved at styrke det systematiske tværfagligt arbejde på tværs af afdelinger.
• Det gode borgerforløb, der understøtter § 17, stk. 4 udvalgets projekt Det gode borgerforløb (Byråd sag nr. 200, 27. november 2024). Herunder implementering af de 4 pejlemærker fra den borgerinddragende proces om udvikling af det specialiserede voksenområde (Sag nr. 2, 9. januar 2025).

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet tager orienteringen om Udviklingsplan for Afdeling for Voksenstøtte til efterretning, idet planen forekommer klar, grundig og målrettet med status for stadet på de forskellige delelementer.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at der er tale om flere meget relevante temaer (videreudvikle kvalitet i sagsbehandlingen, sikre borgerinddragelse, kompetenceudvikling samtidig med at økonomien skal styres). Rådet ser frem til at følge implementeringen af indsatsen.

Økonomi

Orientering om Afdeling for voksenstøttes udviklingsplan for 2025-2026 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udviklingsplan 2025-2026

Resume

Byrådet besluttede den 26. marts 2025 (sag nr. 53), at der som en del af Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-26” udarbejdes en handleplan for støtte til borgere med demens. Omsorg og ældre godkendte handleplanen 12. juni 2025 (sag nr. 52). Idet Social og sundhed er ansvarlig for sundhedspolitikken, forelægges sagen her til orientering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 15. december 2021 (sag nr. 372) Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-2026”, som sætter mål og retning for, at alle borgere skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår. Politikken realiseres gennem en række tematiske og flerårige handleplaner. Udkast til Handleplan for Støtte til borgere med demens er vedlagt som bilag 1. I forbindelse med budgetaftalen for 2025 blev det desuden besluttet, at der i kommunen skal være en styrket demensindsats. "Frederikssund Kommune støtter alle ældre borgere i at leve et sundt, aktivt og værdigt liv. Vi har derfor i de sidste tre år implementeret en fokuseret demensstrategi, der blandt andet har givet borgere med demens og deres pårørende en bedre rådgivning og vejledning i sygdommens forskellige faser samt bedre tilbud om fysisk træning og samvær. I 2025 vil vi vedtage en ny handleplan for demens, der styrker indsatsen for både borgere med lettere demens og demente borgere og deres pårørende med behov for mere kompleks støtte.” Der blev med budgetaftalen 2025 ikke afsat midler til demensområdet.

Særlige fokuspunkter i handleplanen

Det skønnes, at ca. 925 borgere i Frederikssund Kommune er ramt af demens. I takt med at flere borgere i kommunen bliver ældre, vil antallet af borgere med demens også stige. Således forventes der at være knap 1.400 borgere i kommunen over 65 år med demens i 2040. Dertil kommer, at sygdommen også rammer et mindre antal yngre borgere. Det betyder, at kommunen over en kort årrække skal kunne hjælpe langt flere borgere med demens end i dag.

Handleplanen fokuserer derfor på forebyggende indsatser, som kan forsinke udviklingen af demenssygdommen og/eller aflaste pårørende og derved udsætte behovet for plejebolig. Dette er nødvendigt, hvis det nuværende antal plejeboliger skal være tilstrækkeligt i de kommende år. Derfor skal de forebyggende indsatser på demensområdet styrkes. Det kunne fx være:

• Fortsættelse af træning til borgere med demens. Tilbuddet blev etableret i 2022 og er finansieret til og med 2025. Dermed ophører bevillingen med udgangen af 2025, hvorfor tilbuddet ikke vil være en del af handleplanen. En evaluering af tilbuddet viste, at både borgere og pårørende er glade for træningen og det sociale fællesskab omkring træningen, og at tilbuddet bidrager til at fastholde borgernes fysiske funktionsniveau og sociale kompetencer. Det vurderes, at tilbuddet medvirker til, at borgernes behov for daghjem og plejebolig udskydes. Tilbuddet bruges af gennemsnitligt 45 borgere om ugen, og i alt 76 borgere trænede i tilbuddet i løbet af 2024. Der er stor søgning til tilbuddet, og målgruppen er derfor indsnævret for at korte ventelisten. Budgettet til tilbuddet er i 2025 600 t.kr.
• Indsatser, der skaber tryghed og aflaster de pårørende. Pårørende til borgere med demens løfter ofte en stor opgave med at hjælpe og støtte den demensramte, og det kan være en stor fysisk og følelsesmæssig belastning. Der er derfor behov for mere afløsning i eget hjem, døgnaflastning og nødkald, samt teknologiske og digitale løsninger, der aflaster den pårørende og gør det muligt at forlade hjemmet.
• Styrkelse af daghjemmene. Daghjemmene aflaster nære pårørende og giver samtidig borgerne mulighed for socialt samvær og støtte i hverdagen. De fleste borgere er kun i Daghjemmene 1-2 dage om ugen. Det vurderes, at mange pårørende har behov for aflastning flere dage om ugen samtidig med, at der kommer flere borgere med demens. Der igangsættes derfor en analyse af det fremtidige behov for daghjemspladser.

Handleplanens målsætninger

Som grundlag for handleplanen er de nuværende indsatser til borgere med demens og deres pårørende beskrevet (bilag 2). Der er også lavet en status på indsatserne i kommunens Demensstrategi 2021-2025, hvor det fremgår, hvordan der er arbejdet med indsatserne fra demensstrategien (bilag 3). Derudover har der været afholdt et fokusgruppeinterview med pårørende til borgere med demens, ligesom behovet for hjælp og støtte til borgere med demens og deres pårørende har været drøftet på et beboer- og pårørenderådsmøde på et omsorgscenter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der kun har været afsat en måned til at udarbejde handleplanen. Input fra borgere og pårørende er samlet i bilag 4. Endelig har medarbejdere fra sundheds- og ældreområdet været inddraget i at definere mål og indsatser.

Ovenstående har ledt frem til følgende fire målsætninger i den nye handleplan samt en række underliggende indsatser:

1. Vi samarbejder på tværs i kommunen for at sikre, at borgere med demens og deres pårørende oplever et sammenhængende og kvalificeret forløb fra start til slut.
2. Vi understøtter, at borgere i den tidlige fase af demenssygdommen bevarer muligheden for at leve et selvstændigt liv længst muligt, og vi støtter pårørende til at håndtere tilværelsen sammen med en demensramt.
3. Vi støtter borgere med demens og deres pårørende i en hverdag der fungerer, så borgeren kan klare sig længst muligt i egen bolig – også når sygdommen udvikler sig.
4. Vi sikrer, at borgere med svær demens får værdig og kvalificeret hjælp og pleje.

Tidsplan

Handleplanen færdiggøres og sættes op i samme format som de øvrige handleplaner under sundhedspolitikken i sommeren 2025. Herefter sendes den ud til omsorgscentre, Døgnplejen, Rehabilitering og de midlertidige pladser, Forebyggelse og Træning, daghjem m.fl.

Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre implementerer handleplanen i perioden medio 2025 til ultimo 2027. Omsorg og ældre forelægges en status på implementeringen medio 2026. Se tidsplan i bilag 5.

Inddragelse

Pårørende til borgere med demens har givet input ved et fokusgruppeinterview den 7. maj 2025, og beboer- og pårørenderådet på De Tre Ege har givet input på møde den 20. maj 2025, se bilag 4. I forbindelse med implementeringen af handleplanen vil der være fokus på at inddrage alle relevante aktører.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Naturligvis skal borgere med demens og deres pårørende oplever en tryg, sammenhængende og værdig hjælp og støtte gennem hele sygdomsforløbet.

Det er en god handleplan der er fremstillet, men der mangler stadig orientering om budget og omkostninger:

• Hvad agter kommunen at afsætte af midler til området i 2026?
• Vil det være gratis at blive transporteret til diverse behandlings-og træningsforløb?

Disse ting håber vi at kunne få svar på i referatet fra udvalgsmødet.

Orienteringen taget til efterretning.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet er meget enige i handleplanens fokus på forebyggende indsatser, som kan forsinke udviklingen af demenssygdommen og/eller aflaste pårørende.

Vi anbefaler derfor, at tilbuddet om træning fastholdes (pris 600.000 kr. i 2025).

Det er meget positivt, at de pårørendes belastning anerkendes og deres behov for aflastning/afløsning imødekommes i handleplanen.

Endelig er det positivt, at der forud for handleplanens tilblivelse er arbejdet med inddragelse af borgere med demens og deres pårørende.

Økonomi

Orientering om handleplan for støtte til borgere med demens har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Handleplan for Støtte til borgere med demens
• Bilag 2. Oversigt over tilbud til borgere med demens
• Bilag 3. Status på handleplan for Demensstrategi 2021-2025
• Bilag 4. Input fra pårørende til borgere med demens samt beboer- og pårørenderåd
• Bilag 5. Tidsplan for Handleplan for støtte til borgere med demens

Resume

Social og Sundhed har inviteret Byrådet til temadrøftelse om implementering af sundhedsreformen den 14. august 2025. Med denne sag orienteres Sundhed og social og Omsorg og ældre om sundhedsreformen, herunder overdragelse af opgaverne og rammerne for etablering af sundhedsråd.

Indstilling

Administrationen indstiller til at Social og sundhed:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Sagsfremstilling

Regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 15. november 2024 aftale om en sundhedsreform. Den består af ti elementer, og ændrer både den politiske og økonomiske struktur i sundhedsvæsenet og opgavedelingen mellem regioner og kommuner. Målet med reformen er at skabe et stærk og balanceret sundhedsvæsen tættere på borgerne.

Reformen implementeres i tre lovpakker, aftaler mellem de centrale parter samt lokale aftaler mellem de enkelte regioner og kommuner. Den ny struktur træder i kraft pr. 1. januar 2027.

Nedenfor gives en kort indflyvning i de dele af reformen, der ændrer sundhedsopgaven i kommunerne, mens de vedhæftede slides ”Sundhedsreformen kort fortalt” giver et hurtigt overblik over hele reformen.

Social og sundhed har inviteret hele Byrådet til temadrøftelse om sundhedsreformen den 14. august 2025. Her får medlemmerne mulighed for at drøfte reformen og dens betydning for Frederikssund Kommune forud for de beslutninger, der skal træffes i Byrådet i efteråret 2025 og i starten af 2026.

Én region for hele Østdanmark og oprettelse af sundhedsråd

Sundhedsreformen indfører en ny politisk struktur på sundhedsområdet. Den indebærer, at antallet af regioner reduceres fra fem til fire, hvor Region Hovedstaden og Region Sjælland lægges sammen i Region Østdanmark. Samtidig oprettes der i alt 17 sundhedsråd, hvor regioner og kommuner i tæt og forpligtende samarbejde skal skabe et sundhedsvæsen tættere på borgerne. Sundhedsrådene får en nøglerolle i omstillingen af sundhedsvæsenet og i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. De skal på regionsrådets vegne varetage forvaltningen af regionens sundhedsopgaver inden for et geografisk afgrænset område. Konkret vil det sige, at de får det politiske ansvar for strategi og planlægning af driften af sygehuse, lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor og en række andre sundhedsopgaver, herunder de nye sundheds- og omsorgspladser, akutsygeplejen og den patientrettede forebyggelse.

Fra 1. januar 2026 nedsættes 17 forberedende sundhedsråd, som vil skulle forberede sundhedsrådenes opgaver og virke forud for, at disse træder i kraft pr. 1. januar 2027.

Frederikssund Kommune bliver en del af sundhedsrådet omkring Nordsjællands Hospital sammen med Hillerød, Allerød, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Fredensborg og Hørsholm. Byrådet skal udpege én repræsentant fra Frederikssund Kommune til sundhedsrådet. Valget skal ske forud for kommunalvalget og er gældende for hele den kommende byrådsperiode. Byrådet forelægges en sag om udpegningen i september 2025. Repræsentanten bliver medlem af det forberedende sundhedsråd for Nordsjælland i 2026 og Sundhedsråd Nordsjælland i perioden 2027-2029.

Opgaveflytninger fra kommuner til regionen

Med reformen flyttes en række sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne. Der er tale om en stor del af kommunernes midlertidige pladser, akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse, den avancerede genoptræning og den specialiserede rehabilitering. Overdragelsen sker den 1. januar 2027, idet regionen dog kan anmode kommunerne om at varetage driftsopgaven frem til 1. januar 2028. I reformen er det desuden aftalt, at kommunerne kan varetage driften på regionens vegne herefter.

De faglige afgrænsninger for opgaveflytningerne bliver løbende fastlagt. Sundhedsstyrelsen udsendte en faglig afgrænsning i marts 2025, og på den baggrund blev udkast til ændringerne til sundhedsloven udmeldt i starten af juni. Ændringerne forventes vedtaget i Folketinget i oktober 2026. Herefter skal opgaverne omsættes til konkrete tilbud i de enkelte regioner og sundhedsråd. Det er derfor stadig mange ubekendte. Sikkert er det, at der vil opstå nye snitflader mellem kommunale og regionale opgaver, og at der fortsat være behov for et tæt samarbejde mellem region og kommune om at sikre borgerne gode forløb.

Regeringen og KL indgik i Forårsaftalen for implementering af sundhedsreformen fra maj 2025 aftale om reguleringen af kommunernes økonomi i forbindelse med opgaveflytningen. Samlet set flyttes 4,2 mia. kr. fra kommunernes bloktilskud til regionernes. Frederikssund Kommune andel er ca. 32 mio. kr. Med flytningerne overdrages samtidig passiver, aktiver, rettigheder, pligter og ansatte, der i overvejende grad er knyttet til de opgaver der flytter, som udgangspunkt til regionen. Der etableres en pulje med henblik på at yde tilskud til kommuner, der overdrager bygninger. Det vil typisk være bygninger med midlertidige pladser. Da størstedelen af Frederikssund Kommunes midlertidige pladser ligger i lejede lokaler på Nordsjællands Hospital, forventes det ikke, at vi skal overdrage bygninger til regionen.

Byrådet skal senest den 1. maj 2026 udarbejde et udkast til en aftale om overdragelserne. Dialogen med regionen om opgaveoverdragelsen opstartes i efteråret 2025.

Nærsundhedsplaner, anlægsmidler og sundhedshus

De enkelte sundhedsråd skal vedtage en nærsundhedsplan. Den skal beskrive omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen inden for sundhedsrådets område, herunder fx hvordan sygehusene skal understøtte behandlingen tæt på borgerne, beliggenheden af sundheds- og omsorgspladser mv. Nærsundhedsplanen skal udarbejdes med afsæt i en national sundhedsplan, der udarbejdes af Sundhedsstyrelsen og indenfor de overordnede rammer, der fastsættes i regionsrådet. Nærsundhedsplanerne skal foreligge senest den 1. april 2027, og drøftelserne forventes derfor igangsat i de forberedende sundhedsråd i 2026.

Med sundhedsreformen er der afsat knap 0,6 mia. kr. i 2027 stigende til 2 mia. kr. årligt fra 2030 målrettet kommunale sundhedsydelser. Dele af midlerne til de kommunale sundhedsindsatser er øremærket nationale tværgående kvalitetsstandarder, men 1,4 mio. kr. udmøntes lokalt gennem aftaler mellem sundhedsrådene og kommunalbestyrelserne. Midlerne fordeles til sundhedsrådene ud fra en statslig fastsat fordelingsnøgle, der tager højde for forskelle i alderssammensætning og helbredstilstand. Sundhedsråd Nordsjællands andel kendes endnu ikke. Samtidig er der med reformen afsat 3,5 mia. kr. i 2027 til 2031 til at styrke de fysiske rammer for de nære sundhedstilbud frem mod 2031. Anlægsmidlerne kan anvendes til nybyggeri, ombygning og /eller renovering af de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser samt nødvendige investeringer i IT, teknolog og udstyr. Anlægsmidlerne udmøntes af sundhedsrådene. Sundhedsråd Nordsjællands andel af anlægsmidlerne udgør 214 mio. kr.

Administrationen forventer, at regionen fastholder den nuværende beslutning om, at der skal være sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund med tilknytning til Nordsjællands Hospital.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed. Der har været en dialog i MED-udvalgene i Center for Sundhed, forebyggelse og ældre omkring reformerne, herunder sundhedsreformen. De berørte arbejdspladser vil løbende blive inddraget i arbejdet med opgaveflytningerne.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Betragtet isoleret som en orientering finder Seniorrådet, at den indeholder de elementer, der er nødvendige for at få et overblik de opgaver, der skal løses inden den endelige ikrafttræden 1.

januar 2027 samt en opsummering af den lovgivning, der allerede er vedtaget.

Beslutninger og vedtagelser skal naturligvis ikke kommenteres under denne sag; men der kan sikkert opstå nogle situationer, hvor der er blevet valgt repræsentanter til sundhedsrådene, som efter kommunalvalget ikke længere beklæder de poster, som giver adgang til at sidde i rådet. Under alle omstændigheder vurderer Seniorrådet, at det bliver et krævende arbejde, at sidde i rådet med de mange ubekendte opgaver, der skal omsættes til praktik. Med disse bemærkninger tager Seniorrådet orienteringen til efterretning.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at det er positivt, at de berørte arbejdspladser løbende inddrages i arbejdet med opgaveflytningerne.

Økonomi

Orientering om sundhedsreformen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Kommunerne skal med den nye ældrelov styrke den forebyggende indsats til ældre borgere for at understøtte livsglæde og selvhjulpenhed. Derfor frisætter ældreloven flere af kommunernes forebyggelsesopgaver, og samtidig skal kommunerne skærpe samarbejdet med civilsamfundet. I denne sag forelægges Social og sundhed forslag til Frederikssund Kommunes styrkelse af forebyggelsesindsatsen målrettet ældre borgere til orientering. Omsorg og ældre forelægges forslaget til beslutning parallelt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage orientering til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Sagsfremstilling

Kommunerne skal med den nye ældrelov pr. 1 juli 2025 tilbyde en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkelte borgers aktuelle livssituation og behov understøtter en alderdom præget af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Den mest markante ændring i loven er, at alle borgere med behov for hjælp i eget hjem skal modtage helhedspleje, og Omsorg og ældre besluttede modellen for helhedspleje i Frederikssund Kommune den 12. juni 2025 (sag nr. 53).

Derudover indeholder ældreloven to centrale elementer, som får betydning for den måde, kommunerne tilbyder forebyggende indsatser til ældre borgere under lovens § 6. For det første frisætter loven forebyggelsesindsatsen, idet der ikke længere er krav om kvalitetsstandarder, forebyggende hjemmebesøg mv. For det andet skærper loven, at kommunerne skal arbejde tættere sammen med civilsamfundet for at kunne tilbyde en helhedsorienteret indsats, der passer til den enkeltes ønsker og behov.

På baggrund af en faglig vurdering af tilbudsviften målrettet ældre foreslås det at styrke Frederikssund Kommunes forebyggelsesindsats under ældrelovens § 6 med følgende forslag: 1) målretning af de forebyggende hjemmebesøg, 2) styrket indsats for nyligt enlige og fald, 3) forebyggende træning, og 4) styrket samarbejde med civilsamfundet. De fire områder er præsenteret i det følgende, og nærmere information om de nye tilbud findes i bilag 1. Tilbuddene sker via en prioritering inden for Forebyggelse og Trænings ramme.

Kommunen tilbyder også andre forebyggelsestilbud under ældrelovens § 6, som er en videreførelse af de nuværende tilbud under servicelovens § 79. Det er de forebyggende aktivitetstilbud på omsorgscentrene, forebyggende selvtræning, flere af kommunens demenstilbud og aktiviteter hos de brugerstyrede aktivitetscentre. Derudover har kommunen forebyggende tilbud via daghjemmene samt sundhedssamtaler, Lær at tackle-forløb mv. Se en samlet oversigt i bilag 2.

1. Målretning af de forebyggende hjemmebesøg

De forebyggende hjemmebesøg er en vigtig indgang til borgerne, som giver mulighed for at understøtte et selvstændigt og aktivt liv længst muligt – og er dermed en helt central del af forebyggelsesindsatsen for ældre borgere. I de kommende år stiger antallet af ældre markant, og skal kommunen lykkes med at give alle ældre med behov den fornødne hjælp, er det vigtigt at sætte tidligt og målrettet ind. Besøget giver en unik mulighed for at høre borgernes ønsker og behov for støtte og samtidig yde en målrettet vejledning om sundhed, trivsel og relevante tilbud. Tilbuddet er forankret i Forebyggelse og Træning.

Derfor foreslås det, at tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg fortsættes i en mere målrettet form, så de borgere med størst behov – fx borgere der bor alene og mangler socialt netværk – i højere grad får den nødvendige støtte og vejledning. Derved kan potentialet ved hjemmebesøgene bedre udnyttes. Det vil ske ved hjælp af et nyt screeningsredskab, som kan identificere borgere med behov for et besøg og give mulighed for en mere målrettet vejledning under besøget. Flere kommuner har allerede taget redskabet i brug og har gode erfaringer med det.

Borgere i udvalgte aldersgrupper vil fortsat blive inviteret til fælles arrangementer fire steder i kommunen med oplæg om forebyggelse og sundhedsfremme og relevante tilbud i kommunen. Derudover vil Forebyggelse og Træning undersøge mulighederne for at understøtte borgere ved store overgange i livet, fx overgangen fra arbejdsliv til pension.

2. Styrket indsats for nyligt enlige borgere og fald

Det foreslås at supplere de øvrige forebyggelsestilbud hos Forebyggelse og Træning med to nye tilbud på områder, hvor der er gode potentialer for en ekstra indsats:

1. Et gåhold i naturen for borgere, der har mistet deres ægtefælle eller samlever og vil have glæde af at deltage i et aktivt tilbud i fællesskab med andre. Holdet har været afprøvet med succes i foråret.
2. Et øget fokus på faldforebyggelse, da ældre borgeres fald kan få store konsekvenser for deres funktionsevne og sociale liv. Forebyggelse og Træning vil derfor tilbyde borgere hold målrettet faldforebyggelse.

Borgere kan blive tilbudt de to nye holdtyper i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg.

Forebyggelse og Træning vil understøtte og facilitere de nye tilbud med henblik på, at tilbuddene kan fungere uden kommunale medarbejdere på sigt og dermed hvile i sig selv. Tilbuddene kan køre videre med hjælp fra fx brugerne selv eller frivillige foreninger.

3. Forebyggende træning

Forebyggende træning er en vigtig del af kommunens forebyggelsesindsats, da træning kan være med til at fastholde eller forbedre borgernes fysiske funktionsniveau. Det kan betyde, at borgerne bedre kan klare hverdagen og deres vante aktiviteter – og dermed kan udsætte behovet for personlig og praktisk støtte i hverdagen, ligesom det kan have stor betydning for deres livskvalitet.

Det foreslås derfor, at Forebyggelse og Træning tilbyder forebyggende træning til ældre borgere, som kan have gavn af et målrettet træningsforløb for at fastholde eller genvinde deres funktionsevne til fortsat at klare hverdagen på egen hånd.

Borgere, som er visiteret til helhedspleje og samtidig har behov for træning, vil fremover modtage træning som en del af deres plejeforløb med den nye helhedspleje.

4. Styrket samarbejde med civilsamfundet

Ældre borgere kan derudover benytte en lang række tilbud hos de frivillige sociale foreninger, idrætsforeninger, kulturtilbud mv. i kommunen. Kommunen har allerede i dag et tæt samarbejde med flere foreninger, og det er en vigtig del af den samlede forebyggelsesindsats. Det er blandt andet samarbejdet med Ældre Sagen om besøgsvenner og partnerskabet med Aftenskolernes Samråd om forskellige træningshold, demenskor mv.

Derudover vil sundheds- og ældreområdet sammen med kultur- og fritidsområdet i efteråret 2025 undersøge mulighederne for nye, relevante samarbejder og partnerskaber i civilsamfundet jf. ældrelovens § 7. Det kan fx være samarbejde med foreninger, som ønsker flere medlemmer. Kommunen er desuden med ældrelovens § 7 forpligtet til at fastsætte et beløb til støtte til frivilligt arbejde på ældreområdet hvert år, hvilket også kan understøtte forebyggelsesindsatsen for ældre. Det vil også blive undersøgt, om § 18-midlerne og folkeoplysningsmidlerne kan indgå i en mere målrettet forebyggelsesstrategi.

Frederikssund Kommunes erhvervsliv tænkes også ind i de mulige partnerskaber, og det skal blandt andet afklares, om der kan etableres samarbejde med brugsforeninger om et fælles fokus på fællesskaber og samskabende aktiviteter, der flugter med værdierne i ældreloven

Samtidig spiller de brugerstyrede aktivitetscentre for borgere +60 år en stor rolle i den samlede forebyggelsesindsats, når de mange frivillige hver dag tilbyder et stort antal borgere at være fysisk aktive og mødes om fælles interesser. Det er et tilbud, som styrker mange borgeres sundhed og lokale fællesskaber.

Rammerne for kommunens øvrige forebyggelsesindsats vil blive defineret af sundhedsreformen fra 2027, som blandt andet vil ændre organiseringen af den patientrettede forebyggelse mellem kommune og region. Også den kommende folkesundhedslov vil fra 2027 sætte nye rammer for kommunens forebyggelsesarbejde, da loven lægger op til mere tværfagligt samarbejde om forebyggelse og et større fokus på strukturel forebyggelse.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Alle 4 områder i den samlede forebyggelsesindsats er uhyre vigtige for et godt ældre- og seniorliv. Orienteringen af de 4 områder i sagsfremstillingen er velformuleret og grundig. Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at vi på det kraftigste må fraråde, at §18-midlerne tænkes anvendt til dette formål. Der er i forvejen afsat et helt utilstrækkeligt beløb til frivilligt socialt arbejde set i forhold til antallet af ansøgninger til puljen.

Økonomi

Forslag til styrkelse af forebyggelsesindsatsen målrettet ældre borgere har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet indsatsen afholdes inden for eksisterende bevillingsmæssige rammer.

Bilag

• Bilag 1. Nye og styrkede forebyggelsestilbud til ældre borgere i Frederikssund Kommune
• Bilag 2. Oversigt over forebyggelsestilbud til ældre borgere i Frederikssund Kommune 2025

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

• Dialogmøde om Budget 2026 mellem Social og sundhed, Omsorg og ældre, Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed 8. september 2025.

Meddelelser:

• Tilsynsrapport 2025 for det selvejende botilbud Lykke Marie Hjemmet er vedlagt som bilag.
• Sagsliste og årshjul 2025 for Social og sundhed er vedlagt som bilag.

Bilag

• Tilsynsrapport 2025 Lykke Marie Hjemmet-Frederikssund-Endelig rapport
• Sagsliste og årshjul 2025 Social og sundhed_august

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.