Plan og tekniks møde den 10. september 2025

Beslutning

Godkendt.

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2025 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger. Endvidere forelægges opfølgning på budgetaftalen 2025-2028.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 0,24 mio. kr. i 2025 vedrørende serviceudgifter.
2. Der gives tillægsbevilling svarende til et merforbrug på 1,79 mio. kr. i 2025 på de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter, hvoraf 1,50 mio. kr. søges frigivet.
3. Der gives tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på -1,79 mio. kr. i 2025 på de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter.
4. Budgetopfølgningen tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede serviceudgifter i 2025 på samlet 0,24 mio. kr. under Plan og teknik, hvoraf merforbrug på 1,90 mio. kr. kan henføres til fordrevne ukrainere.

Konkret vedrører reduktionen følgende:

Serviceudgifter

• Mindreforbrug på 1,15 mio. kr. vedrørende kollektiv trafik, bl.a. som følge af nyt budgetskøn fra Movia for 2025, samt endelig efterregulering vedrørende 2023.
• Mindreforbrug på 0,90 mio. kr. vedrørende Veje og Grønne områder, grundet indtægtsført ejendomsskat fra HedeDanmark for lejemål på Smedetoften 4.
• Merindtægt på 0,10 mio. kr. som følge af ny udlejningsaftale vedrørende DSB-arealer.

Fordrevne Ukrainere

I 2025 forventes et merforbrug på 1,90 mio. kr. til fordrevne ukrainere, hvilket kan henføres til bygningsdriften af de kommunale bygninger, hvor ukrainere er indkvarteret. Et merforbrug, der tillægsbevilliges ved nærværende budgetopfølgning set i lyset af, at kommunerne under et er blevet kompenseret med 900 mio. kr. til finansiering af merudgifter til fordrevne ukrainere i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2025 svarende til 6,80 mio. kr. for Frederikssund Kommune. Merforbruget på 1,90 mio. kr. fordeler sig over følgende områder:

• Merforbrug på 1,50 mio. kr. vedrørende ejendom og trafik.
• Merforbrug på 0,30 mio. kr. vedrørende servicekorps.
• Merforbrug på 0,10 mio. kr. vedrørende udenomsarealer.

I vedlagte bilag 1 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg - skattefinansieret

Budgetopfølgningen pr. 30/6-25 giver ikke anledning til en ændring i bruttoanlægsudgifter såvel som bruttoanlægsindtægter under Plan og teknik. Dog flyttes 1,8 mio. kr. mellem seks anlæg i 2025, som indarbejdes som tillægsbevilling i nærværende budgetopfølgning. Tillægsbevillingen går i nul i 2025 for bruttoanlægsudgifterne

Tillægsbevillingen dækker over følgende:

• Mindreforbrug på 0,10 mio. kr. - Teknisk anlægspulje
• Mindreforbrug på 0,40 mio. kr. - Ejendomsrenovering
• Mindreforbrug på 1,00 mio. kr. - Renovering af bro Strandvangen
• Mindreforbrug på 0,29 mio. kr. - Færgen Columbus
• Merforbrug på 1,50 mio. kr. - Cykelstier på Københavnsvej i Slangerup, som søges frigives i nærværende budgetopfølgning
• Merforbrug på 0,29 mio. kr. - Streetfood Kulhuse

Anlæg - brugerfinansieret

Budgetopfølgningen giver ikke anledning en ændring på bruttoanlægsudgifterne for de brugerfinansierede anlægsprojekter under Plan og teknik.

I vedlagte bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg under Plan og teknik nærmere.

Opfølgning på budgetaftale 2025-2028

Af vedhæftede bilag 3 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i budget 2025-2028.

I bilaget indgår en opfølgning på fem politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2025-2028, hvoraf tre er implementeret (grøn), og to initiativer er delvis implementeret (gul) .

Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. juni", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

I vedlagte bilag 3 udspecificeres opfølgning på budget 2025-2028 nærmere.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning et forventet mindreforbrug på 0,24 mio. kr. i 2025 på serviceudgifterne, hvoraf merforbrug på 1,90 mio. kr. kan henføres til fordrevne ukrainere.

Anlæg - skattefinansierede udgifter

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring af de samlede anlægsudgifter på det skattefinansierede område i 2025. Dog flyttes bruttoanlægsudgifter for 1,8 mio. kr. mellem seks anlæg i 2025, som indarbejdes som tillægsbevilling i nærværende budgetopfølgning.

Anlæg - brugerfinansierede udgifter

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til nogle tillægsbevillinger på det brugerfinansierede område.

Bilag

• Bilag 1 Drift budgetopfølgning 30 juni 2025 (PTE)
• Bilag 2 PTE Anlæg - budgetopfølgning 30. juni 2025
• Bilag 3 PTE Opfølgning på budgetaftale pr. 30. juni 2025

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til igangsættelse af en lokalplan for etageboliger på Kocksvej 23A i Frederikssund. Ansøger ønsker, at der planlægges for etageboliger i op til 8 etager. Administrationen anbefaler ikke, at der gives mulighed for så massivt et byggeri på dette sted, og indstiller derfor, at der ikke igangsættes planlægning for det fremsendte projekt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Beslutte ikke at igangsætte lokalplan for det ansøgte projekt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning om udarbejdelse af en ny lokalplan for etageboliger på matr. Frederikssund Markjorder 7de på Kocksvej 23A. Matriklen er placeret i Frederikssund i det stationsnære kerneområde, ca. 1 km fra stationen, og beliggende ud til statsvejen J. F. Willumsens Vej. Matriklen ligger på hjørnet diagonalt overfor Campus, med nyere etageboliger i 3-5 etager som nabo mod syd og vest, enfamiliehuse mod nord (på den anden side af statsvejen) og industri mod øst (bilforhandler og kraftvarmeværk). Bygningen rummer i dag en Kirppu-butik og bowlinghal.

Ansøger har udarbejdet et skitseforslag for et projekt på grunden (se bilag 1). Ansøger ønsker at bygge etageboliger med flade tage i 4-8 etager og en bebyggelsesprocent på 122. Projektet rummer i alt 67 lejligheder og 67 parkeringspladser.

Overordnet planlægning

Området er omfattet af rammeområde BB 1.3 i kommuneplan 2021. Kommuneplanrammen giver mulighed for blandet bolig og erhverv, og en maksimal bebyggelsesprocent på 100. Bebyggelse mod eksisterende veje skal som udgangspunkt udformes som randbebyggelse. Det ansøgte projekt overholder ikke kommuneplanen, da projektet har en højere bebyggelsesprocent, end kommuneplanrammen tillader. En lokalplan, der muliggør det ansøgte projekt, vil derfor kræve en ændring af kommuneplanens rammebestemmelse vedrørende bebyggelsesprocent.

Projektgrunden er omfattet af lokalplan 105: Erhvervs- og serviceområde ved Kocksvej, Falkenborgvej og Lundebjergvej, der blev vedtaget af Byrådet i juni 2007. Lokalplanen er en rammelokalplan, der blev udarbejdet for at tilvejebringe overensstemmelse med den daværende kommuneplanrammes bestemmelser, som var detailhandel og erhverv, samt at bringe overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser for miljøzonering af området, af hensyn til kraftvarmeværket på Løgismose. Lokalplan 105 giver ikke mulighed for, at området kan udvikles til boliger, hvorfor der skal udarbejdes en ny lokalplan, hvis området skal kunne anvendes til boliger.

Byggeriets højde

Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at planlægge for etageboliger på stedet, som en fortsættelse af den igangværende udvikling på både Lundebjergvej og Kocksvej. Dog vurderer administrationen, at byggeriet bør overholde kommuneplanens bestemmelser, herunder bebyggelsesprocenten, og at byggeriet ikke bør være højere end punktvis 6 etager for at passe ind i Frederikssund by. Det ansøgte projekt fremstår meget massivt og mangler menneskelig skala. Dette skyldes primært byggeriets højde og udformning mod J. F. Willumsens Vej. Udvikler har brugt argument om, at boligerne på 7. og 8. etage vil få fjordudsigt som begrundelse for at bygge højt. Det er ikke et argument, der i et planfagligt perspektiv kan opveje den dominerende indvirkning, byggeriet vil få i byen.

Byggeriets arkitektur og ubebyggede arealer

Grunden har en central placering i byen, med mulighed for randbebyggelse mod to hovedveje i byen. Der er derfor potentiale for at markere dette hjørne i den arkitektoniske udformning af bygningen. I det ansøgte projekt fremstår parkeringsarealet meget dominerende. Dette står i vejen for, at der kan etableres større, grønne og rekreative området til beboerne og/eller grønne zoner mellem parkeringspladserne.

Anbefalinger

Administrationen anbefaler, at byggeri på dette sted udformes som en sammenhængende hjørnebebyggelse, og ikke som to separate stænger. Ved udarbejdelsen af forslag til lokalplan for området, vil administrationen anbefale, at følgende forhold blandt andet sikres:

• Bebyggelse med variation i bygningshøjder og i maksimalt 6 etager på hjørnet af Kocksvej og J. F. Willumsens Vej.
• Sammenhængende randbebyggelse mod J. F. Willumsens vej og Kocksvej med en arkitektonisk markering af byggeriets hjørne.
• Etablering af udendørs fælles opholdsarealer af høj rekreativ kvalitet til byggeriets beboere.
• Sikre, at der etableres et beplantningsbælte langs med hegn til nabo mod vest, gerne med stiforbindelse mellem de to boligbebyggelser.
• Sikre, at der kommer en grøn kant mod J. F. Willumsens Vej, som er noget af det, der karakteriserer Frederikssund, og særligt langs med J. F. Willumsens Vej.

Administrationen vurderer ikke, at det fremsendte projekt efterlever ovenstående punkter, og derfor anbefaler administrationen ikke, at der igangsættes planlægning for projektet. Særligt højden af byggeriet er afgørende for denne vurdering. Administrationen vurderer samtidig, at rekreative opholdsmuligheder er for begrænsede til, at boligerne bliver attraktive for en bred målgruppe.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant på dette projektstadie.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Projektmateriale Kocksvej 23A

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til, om administrationen skal arbejde for at omdanne en del af erhvervsområdet langs Frederiksværkvej i det nordlige Frederikssund til et nyt boligområde. De nuværende rammer giver mulighed for erhverv og detailhandel. Sagen er aktuel nu på baggrund af en konkret henvendelse fra en grundejer i erhvervsområdet, der ønsker at udvikle boliger. I dag rummer området bl.a. bilforhandlere og en stor møbelforretning. Omdannelse til boligområde vil kræve et kommuneplantillæg og en ny lokalplan. Udvalget skal derfor beslutte, om administrationen skal arbejde videre med at afsøge mulighederne for omdannelse fra erhvervs- til boligområde, henimod en igangsættelsessag med mere konkrete anbefalinger til boligområdets karakter.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Beslutte, hvorvidt administrationen skal arbejde for omdannelse af den vestlige del af erhvervsområdet ved Frederiksværkvej til boligområde, og udarbejde en igangsættelsessag for lokalplan til udvalgets behandling.
2. Sagen sendes i høring hos Job, erhverv og kultur.

Beslutning

Indstillingspunkt 1:

For administrationens videre arbejde med omdannelse af den vestlige del af erhvervsområdet ved Frederiksværkvej til boligområde og en igangsættelsessag stemte:

Michael Tøgersen (I).

Imod administrationens videre arbejde med omdannelse af den vestlige del af erhvervsområdet ved Frederiksværkvej til boligområde og en igangsættelsessag stemte:

Kirsten Weiland (N), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A) og Ozgür Bardakci (A).

Michael Tøgersen (I) stemte for et videre arbejde, idet han synes, der er behov for en bred snak om byfortætningsmuligheder.

Udvalget besluttede, at administrationen ikke skal arbejde videre med omdannelse af den vestlige del af erhvervsområdet ved Frederiksværkvej til boligområde, og udarbejde en igangsættelsessag for en lokalplan.

Indstillingspunkt 2:

Indstillingspunktet faldt som følge af beslutningen i indstillingspunkt 1.

Michael Tøgersen (I) begærer sagen i Byrådet.

Sagsfremstilling

I den nordlige del af Frederikssund ligger et erhvervsområde afgrænset af J. F. Willumsensvej og Frederiksværkvej. Denne sag vedrører den del, der vender mod Frederiksværkvej over for Campus Frederikssund. Se bilag 1 med oversigtskort. Baggrunden er en henvendelse fra ejeren af Frederiksværkvej 28 (nuværende bilforhandler), som ønsker at udvikle til boliger. Administrationen anbefaler, at der i givet fald planlægges for et samlet område frem for en enkelt ejendom. Kommuneplan 2025-2037, som har været i høring og fremlægges til endelig beslutning senere i år, åbner mulighed for tæt boligbebyggelse øst for Frederiksværkvej, samtidig med at Askelundscenteret fastholdes til større butikker. Administrationen anbefaler derfor boliger langs Frederiksværkvej og fortsat erhverv i Askelundscenteret. Hvis udvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med sagen, vil administrationen afsøge hensigtsmæssig lokalplanafgrænsning og anvendelse.

Boligudvikling kræver ny planlægning

Området er omfattet af kommuneplanrammerne E 1.2 og E 1.3, der giver mulighed for Erhvervsformål og detailhandel. I kommuneplanens detailhandelsstruktur er det meste af projektområdet udpeget til detailhandel (Center for Pladskrævende varer - Askelundscenteret).

Området er omfattet af to lokalplaner. Lokalplan 41: Lokalplan for Erhvervsområde Nord, vedtaget i 1990, der giver mulighed for erhverv. Og lokalplan 91: Lokalplan for et område til erhverv og detailhandel ved Askelundsvej. Omdannelse til boliger vil derfor kræve både kommuneplantillæg og udarbejdelse af ny lokalplan.

Eksisterende erhverv i området

Området er i dag et aktivt erhvervsområde med bl.a. bilforhandlere, sundhedstilbud, fitnesscenter, lagerhotel, møbelbutik og kontorer. Bygningerne er i rimelig stand uden tegn på forfald. Mod nord og øst ligger andre erhverv som synshal, fødevareproduktion, byggemarked, bilskadescenter og yderligere bilforhandlere. Støj fra disse naboer skal vurderes nærmere i en evt. omdannelse. De eksisterende virksomheder i projektområdet kan som udgangspunkt placeres andre steder i byen, men der er aktuelt ikke tilstrækkeligt ledige erhvervslokaler til at rumme alle. På vedlagte bilag 3 fremgår andre lokalplaner i byen med mulighed for den type erhverv der ligger i projektområdet.

Vurdering af omdannelse fra erhverv- til boligområde

Frederiksværkvej er en smuk allé, der danner en flot ankomst til byen fra nord. Størstedelen af projektområdet er stationsnært, og tæt på både indkøbsmuligheder, folkeskole, uddannelsesinstitutioner mm. Administrationens planfaglige vurdering er, at det er fornuftigt at udvikle boliger i dette projektområde. Projektområdet ligger på kanten af eksisterende boligområder og overfor Campus, der er placeret på den anden side af Frederiksværkvej. Det vil supplere udviklingen af Campus positivt, hvis der opføres boliger overfor.

Fra et erhvervsperspektiv vurderer administrationen, at det pågældende område kan omdannes til boligområde, såfremt at eksisterende erhvervsliv ikke presses ud med en lokalplan. Grundejerne kan fortsætte eksisterende anvendelse og afvikle over tid, hvis dette ønskes. Boliger og erhverv skal kunne sameksistere i en overgangsfase. Dertil bør det bemærkes, at Frederikssund Kommune ikke har mange erhvervsområder med plads til virksomheder, som ønsker at flytte til kommunen. En omdannelse ved Frederiksværksvej vil mindske kommunens erhvervsarealer.

Det omtalte erhvervsområde er ikke funktionstømt, men derimod et aktivt erhvervsområde. De eksisterende bygninger er fin stand og står derfor ikke umiddelbart overfor nedrivning. Planlægning for omdannelse af erhvervsområde til boligområde kan skabe incitament til at nedlægge erhvervsbygninger til fordel for boligudvikling, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i et bæredygtighedsperspektiv. Bygningerne forventes ikke at kunne genanvendes til boliger.

Fordele og ulemper

Frederikssund Kommunes har politikker og strategier, der, i forbindelse med omdannelse af erhvervsområde til boligområde, har modsatrettede mål eller intentioner. Administrationen har gennemgået kommunens politikker og strategier og oplistet for og imod, se bilag 2. Overordnet set handler de modstridende punkter om, at vi i Frederikssund Kommune gerne vil tiltrække nye virksomheder til kommunen, og give dem vi har, bedst mulige vilkår for at udøve deres erhverv. Samtidig vil vi gerne skabe flere boliger, gerne tæt på offentlig transport, og understøtte et bymiljø omkring Campus Frederikssund.

Opmærksomhedspunkter til videre arbejde

Hvis udvalget beslutter, at der skal arbejdes for at omdanne området til boligområde, vil der være forhold administrationen skal afsøge:

• Lokalplanafgrænsning og eventuel inddeling i delområder til boliger og bolig/erhverv.
• Støjpåvirkning fra det omkringliggende/resterende erhvervsområde.
• Parkeringspladser til de nye boliger.
• Skalatilpasning af nye bygningsvolumener, herunder opmærksomhed på evt. skyggegener.

Administrationen anser det som en forudsætning for omdannelse fra erhvervs- til boligområde, at det tilbageværende erhverv ikke bliver stillet dårligere end i dag.

Hvis udvalget beslutter det, vil administrationen udarbejde en igangsættelsessag, hvor udvalget skal beslutte om planlægningen med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan skal igangsættes.

Inddragelse

Ansøger har været i dialog de øvrige grundejere i området, der tilkendegiver interesse om omdannelse til boliger. Administrationen har endnu ikke selv været i dialog med de øvrige grundejere. Såfremt udvalget beslutter, at der skal udarbejdes en igangsættelsessag, vil administrationen gå i dialog med grundejere inden for projektområdet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Oversigtskort erhvervsområde Frederiksværkvej i Frederikssund
• Bilag 2 Overvejelser ifm. igangsættelsessag om LP Frederiksværksvej jf. lokale politikker og strategier
• Bilag 3 Kort over relevante erhvervsområder i Frederikssund by

Resume

I januar 2025 besluttede Plan og teknik at igangsætte udarbejdelsen af en strukturplan for Bløden i Frederikssund Bymidte, ifm. opfølgning på arbejdet med flere indsatser i bymidten, herunder etablering af pegeskilte. Med denne sag skal udvalget tage stilling til forslag til strukturplan for Bløden Bypark. Strukturplanen har ingen anlægsøkonomiske konsekvenser, men kan danne grundlag for fremtidige delprojekter via fondsansøgninger og budgetprioriteringer. Strukturplanen er vedlagt som bilag 1.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Forslag til strukturplan for Bløden Bypark godkendes og kan danne afsæt for fremtidige delprojekter og fondsansøgninger.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Bløden ligger centralt i Frederikssund Bymidte og udgør et grønt område med stort udviklingspotentiale som samlende bypark for borgere og besøgende. Virksomheden CORO har besluttet at donere en legeplads til Frederikssund Kommune, som byrådet har takket ja til. Legepladsen vil blive etableret på Bløden og bliver dermed det første konkrete starttræk i udviklingen af området til bypark. I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at realiseringen af øvrige tiltag i Bløden sker på baggrund af en overordnet strukturplan for området. Planen skal sikre, at legepladsen indgår i en helhedsorienteret disponering af arealet og samtidig danne afsæt for fremtidige delprojekter og fondsansøgninger. Strukturplanen tager afsæt i anbefalingerne til Bløden i Handlekataloget for Frederikssund Bymidte, samt det øvrige arbejde, der har været udført de seneste år, bl.a. i regi af §17, stk. 4-udvalget, Udvalg for Frederikssund Bymidte - liv og handel. Arbejdet med Bløden Bypark er en del af Områdefornyelsen Frederikssund bymidte, som Byrådet godkendte på Byrådsmødet i april 2025.

Formål med strukturplanen

Med planen skabes der en langsigtet vision for Bløden som et rekreativt mødested i byen med plads til både aktiviteter, ophold og passage. Formålet med strukturplanen er at etablere en fælles og realistisk ramme for udvikling af Bløden til en egentlig bypark, der kan realiseres over tid. Strukturplanen skal desuden understøtte ansøgninger om ekstern finansiering, herunder fonde.

Hovedgreb i strukturplanen

Administrationen har med hjælp fra en rådgiver udarbejdet en strukturplan for Bløden Bypark. Se bilag 1. Strukturplanen viser et princip for den fremtidige disponering af området, som en ramme for senere detaljering og konkretisering. Strukturplanen for Bløden Bypark viser, hvordan vi kan omdannelse det der i dag er et uprogrammeret grønt areal til en rekreativ og klimatilpasset bypark med tydelige forbindelser til resten af Frederikssund Bymidte. Planen indeholder en overordnet disponering i tre zoner: det indre blå-grønne landskab (Engen), byparkens hverdagsrum (Plænen, Haven og Lunden) samt koblinger og passager til bymidten. Et centralt greb i planen er håndtering af vand som en aktiv og identitetsskabende ressource. Områdets naturligt våde terræn udnyttes til at etablere et blå-grønt parklandskab med periodiske vandspejl, hævede tørre opholdszoner og slyngede stier – så der skabes gode forbindelser, robusthed og oplevelsesværdi året rundt.

Strukturplanen indeholder:

• Et varieret og funktionelt parkrum med plads til leg, ophold, samvær og ro.
• Tydelige tværforbindelser – øst-vest og nord-syd – som styrker Blødens tilgængelighed og integration i bymidten.
• En hævet ringsti, der indrammer parkens indre blågrønne Eng-landskab og skaber en oplevelsesrute.
• Inddeling af nye delområder, som senere kan programmeres: 'Plænen' til større aktiviteter og markeder, 'Haven' til ophold for mindre grupper, 'Lunden' til boldspil og uformelle mødesteder.
• Forbedret overgang mellem by og park, herunder forslag til ændret vejprofil på Bløden og forskønnelse af fire centrale passager fra handelsgaderne.

Den kommende legeplads, som CO-RO har doneret, indgår som et starttræk i planen og er placeret i sammenhæng med 'Haven', hvor der også foreslås aktivitetsmuligheder for andre aldersgrupper og ophold. Strukturplanen danner grundlag for en gradvis og fleksibel realisering af Bløden Bypark, der kan tilpasses både finansiering og lokale samarbejder over tid.

Mulighed for medfinansiering

Vedtagelse af strukturplanen indebærer i sig selv ikke anlægsudgifter. Eventuelle fremtidige tiltag skal finansieres gennem fondsansøgninger og politiske prioriteringer. Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat kommunale midler til udvikling af Bløden Bypark.

Administrationen gør opmærksom på, at der aktuelt er mulighed for at søge støtte gennem EU’s Pulje til bæredygtig byudvikling under Regionalfonden. Puljen støtter fysiske omdannelsesprojekter i byer med fokus på bæredygtighed og sammenhængende bymiljøer – herunder byrum og grønne områder. Bløden Bypark og øvrige initiativer i Byfornyelsesprogrammet for Områdefornyelsen Frederikssund Bymidte vurderes at være relevante i forhold til puljens formål. Der kan opnås støtte på op til 40 %, forudsat at kommunen eller andre bidrager med minimum 60 % medfinansiering.

Derudover er det muligt at søge støtte fra Realdanias Bymidtepulje, som understøtter fysiske projekter i små og mellemstore byer med det formål at skabe mere levende og multifunktionelle bymidter. Puljen dækker typisk op til 50 % af projektets samlede udgifter og stiller tilsvarende krav om egenfinansiering.

Administrationen vurderer, at en godkendt strukturplan vil styrke grundlaget for kvalificerede ansøgninger til både EU’s Regionalfond og Realdania og dermed øge mulighederne for at tiltrække ekstern finansiering til realisering af Bløden Bypark og relaterede indsatser i bymidten.

Status på øvrige tiltag i Frederikssund bymidte

I januar 2025 igangsatte Plan og teknik, samtidig med denne strukturplan, også arbejdet med udarbejdelse af en kunstrute mellem Frederikssund Station og Willumsen Museum, og opsætning af pegeskilte i bymidten. Pegeskiltene er etableret. Udarbejdelse af koncept for kunstruten er igang, og administrationen forventer at kunne fremsætte en beslutningssag i oktober 2025.

Inddragelse

Strukturplanen for Bløden er udarbejdet med afsæt i det arbejde, der blev gennemført i regi af §17, stk. 4-udvalget for Frederikssund Bymidte, hvor både borgere og byens aktører blev inddraget.

Ved konkretisering og realisering af delelementer i strukturplanen, vil der med fordel kunne inddrages både borgere, foreninger og by-aktører. Hvis Frederikssund Kommune ønsker at ansøge om midler til bymidteudvikling fra Regionalfonden eller Realdania, vil Frederikssund Erhverv og Byliv Frederikssund kunne bidrage til ansøgningsprocessen.

Novafos er blevet inddraget i arbejdet, men har ikke nogen afløbsteknisk interesse i at samtænke Bypark-projekt ind i det eksisterende regnvandssystem.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Center for Økonomi bemærker, at hvis der ansøges og efterfølgende gives tilsagn om støtte fra EU’s Regionalfond og Realdania til finansiering af strukturplan for Bløden Bypark, vil det øge bruttoanlægsudgifterne og dermed presse anlægsrammen i det år/de år, hvor projekterne gennemføres.

Bilag

• Bløden Bypark Strukturplan webtilgængelig

Resume

Med denne sag skal der tages stilling til viljen til at gennemføre indsatser til grundvandsbeskyttelse inden for boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) ved hjælp af påbud, hvis det ikke lykkes at indgå frivillig aftale.

Den 1. juli 2024 trådte der ny lovgivning i kraft, som medførte, at muligheden for at vandforsyningerne og de berørte lodsejere kan indgå frivillige aftaler udløb den 31. december 2024. Herefter er kommunerne forpligtiget til at meddele påbud/forbud inden for de boringsnære beskyttelsesområder, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at:

1. Træffe afgørelse om, at grundvandet skal beskyttes inden for det boringsnære beskyttelsesområde ved påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale om beskyttelse af grundvandet.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den 25. juni 2025 vedtog Frederikssund Kommunes Byråd at træffe afgørelse om, at grundvandet skal beskyttes inden for boringsnære beskyttelsesområder ved påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale om beskyttelse af grundvandet. D.v.s. for de matrikler, hvor det ikke var lykkes for vandforsyningen at indgå frivillig aftale med lodsejer.

I juni 2025 er der indgået en frivillig aftale mellem Novafos og ejer af matrikel 7a, Oppe Sundby By, Oppe Sundby. Da aftalearealet er større (3.514 m²) end det der indgik i sagen den 25. juni 2025, skal sagen forelægges politisk igen, således det kan besluttes, om der er vilje til at gennemføre de nødvendige rådighedsindskrænkninger ved hjælp af påbud eller forbud på det nye areal og lodsejer således har mulighed for at søge Skat om skattefritagelse på det nye areal.

I 2022 udarbejdede Frederikssund Kommune en risikovurdering af behovet for beskyttelse af grundvandet mod erhvervsmæssig brug af pesticider inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til de almene vandværker i kommunen (se bilag 1). Risikovurderingen blev politisk vedtaget den 30. november 2022 af Plan og teknik. På baggrund af kommunens risikovurdering har vandforsyninger og lodsejere skullet forøge at indgå frivillige aftaler.

Den 1. juli 2024 trådte der ny lovgivning i kraft, som medførte, at muligheden for at indgå frivillige aftaler udløb den 31. december 2024. Herefter er kommunerne forpligtiget til at meddele påbud/forbud inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor der ikke er indgået en frivillig aftale.

Beslutning om vilje til påbud/forbud ved frivillige aftaler

Både ved frivillige aftaler og ved påbud/forbud har lodsejeren krav på erstatning for det værditab, det medfører på ejendommen, at der ikke længere må anvendes pesticider. Det er vandforsyningen, som betaler erstatning til lodsejeren. Lodsejer har mulighed for at søge Skat om fritagelse for beskatning af erstatningen. Dette forudsætter, at aftalen er indgået på ekspropriationslignende vilkår, hvilket vil sige, at kommunen skal træffe afgørelse om, at der er vilje til at gennemføre de nødvendige rådighedsindskrænkninger ved hjælp af påbud eller forbud. Lodsejers mulighed for at søge om skattefritagelse bortfalder, såfremt kommunen ikke har truffet beslutning om vilje til påbud inden aftalen underskrives. Det er derfor nødvendigt også at træffe beslutning om vilje til påbud i de tilfælde hvor der indgås en frivillig aftale.

Arrondering

Ved udpegningen af BNBO er der ikke taget hensyn til brugsgrænser, hvilket kan betyde, at der kan opstå restarealer, som er umulige eller vanskelige at dyrke hensigtsmæssigt. I disse tilfælde kan der både ved frivillige aftaler og påbud/forbud laves aftale om, at restarealerne uden for BNBO også bliver omfattet af de samme restriktioner som BNBO. Dette kaldes arrondering. Ved beslutning om vilje til påbud og forbud skal der tages stilling til hver enkelt sag, og det skal fremgå hvilke arealer, der bliver pålagt restriktioner, inklusive de arronderede arealer.

Lovhjemmel

Påbud/forbud om ophør af brug af pesticider inden for BNBO er hjemlet i miljøbeskyttelseslovens §24a. §24a gælder dog kun for pesticider, og med brug af denne paragraf bortfalder 25 m beskyttelseszonen, som i dag er udlagt omkring alle vandindvindingsboringer til almen vandforsyning, og som forbyder dyrkning og gødskning. For at opretholde 25 meter zonen vil der skulle meddeles påbud efter miljøbeskyttelseslovens §24. Påbud inden for arronderede arealer er også hjemlet i miljøbeskyttelseslovens §24.

Berørte arealer

Ved beslutning om vilje til påbud og forbud skal der tages stilling til hver enkelt sag, og det skal fremgå hvilke arealer, der bliver pålagt restriktioner, inklusive de arronderede arealer. I bilag 2 er oplistet det BNBO, hvor der skal træffes beslutning om vilje til påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider. Kortbilag med BNBO og arronderede arealer fremgår af bilag 3.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Riskovurdering
• Bilag 2 - Oversigt over areal
• Bilag 3 - Kortbilag

Resume

Plan og teknik skal med denne sag godkende administrationens oplæg til trafikbestilling til Movia. Oplægget indeholder administrationens anbefalinger til, hvilke løsninger der bør indgå i årets trafikbestilling, samt hvilke der foreslås udskudt til videre drøftelse i næste års trafikbestilling

Movia skal senest have Frederikssund Kommunes trafikbestilling den 31. oktober 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Ændringer i busdriften udskydes til videre drøftelse i næste års trafikbestilling 2027.
2. Forsøgsordningen med studieflex i 2026 fortsættes og afholdes inden for budgettet til Flextur.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

De årlige trafikbestillinger til Movia skal bidrage til at opfylde kommunens klimamål ved at styrke den kollektive trafik, så den er attraktiv at bruge og et reelt alternativ til bilen. Med denne sag skal Plan og teknik træffe beslutning om trafikbestillingen for 2026.

Økonomisk ramme for trafikbestilling 2026

Der er ikke afsat ekstra driftsmidler til kollektiv trafik i perioden 2025-28, og nye tiltag skal finansieres inden for den eksisterende ramme. For 2026 er der afsat 30,4 mio. kr. til kollektiv trafik. Budgettet er tilpasset Movias seneste udmeldinger om kommunens forventede udgifter til busdrift og flextur i 2026. Her fremgår det også, at Frederikssund Kommune kan forvente at få en tilbagebetaling fra Movia på 0,2 mio. kr. i 2026. Dette beløb er ikke medtaget i budgetopfølgningen pr. 30.6, da det bl.a. bygger på passagertal fra første kvartal og dermed er forbundet med en vis usikkerhed.

Effekt af nyt udbud gør busdriften billigere fra 2027 og frem

Udbudsresultatet fra Movias senest udbud af buslinjer i Frederikssund Kommune viser, at der forventes en årlig mindreudgift på 2,2 mio. kr. fra 2027. Movia vil i forbindelse med deres 2. behandling af budget 2026 til december fremsende en opdateret oversigt for budgetårene 2026-2029, hvor effekten af udbuddet er indarbejdet.

Begrundelse for at fortsætte forsøgsordning med Studieflex

I 2025 blev der afsat 0,5 mio. kr. til et étårigt forsøg med gratis flextur (Studieflex) målrettet unge med langt til ungdomsuddannelse og begrænset adgang til kollektiv trafik. Formålet er at udvikle grundlag for en permanent løsning, der kan understøtte transport til uddannelse i områder, hvor kollektiv trafik ikke dækker behovet.

Der er i gennemsnit gennemført ca. 60 ture om måneden, og den samlede udgift forventes at udgøre ca. 0,2 mio. kr. Det anbefales at fortsætte forsøget i 2026, da udgiften er beskeden, og tilbagemeldinger fra både lokale uddannelsesinstitutioner og UU-vejledningen (UUV) er positive. De vurderer, at tilbuddet gør en reel forskel for de unge i målgruppen.

Administrationens forslag til tiltag der udskydes til videre drøftelse i næste års trafikbestilling 2027

På mødet den 5. februar 2025 besluttede Plan og teknik, at administrationen skulle undersøge en række tiltag i forbindelse med trafikbestilling 2026. Disse undersøgelser er nærmere beskrevet i det vedlagte notat. På baggrund af konklusionerne anbefaler administrationen, at følgende tiltag udskydes til videre drøftelse i trafikbestilling 2027:

Inddragelse

Borgere og interessenter har bidraget til trafikbestillingsoplægget via transportvaneundersøgelse og borgersamling i 2022, samt gennem løbende dialog. Derudover har der været inddragelse af Region Hovedstaden, Kommunens UU-Vejledning og Ungdomsuddannelser og Hillerød Kommune i det, der vedrører tværkommunale og regionale buslinjer og forsøg med Studieflex. Frivilligbuspuljen har være formidlet ved Åben Hal arrangement i Skuldelev den 23. marts og til workshopaften i Skuldelev den 27. marts.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1- Undersøgelse af tiltag til trafikbestilling 2026

Resume

Vejdirektoratet har planlagt en istandsættelse af Kronprins Frederiks Bro i 2026, som betyder, at broen bliver spærret for bil og bustrafik. Movia har udarbejdet et oplæg til busomlægning, der sikrer, at passagererne fortsat kan rejse mellem rejsemål på begge sider af Roskilde Fjord og reducerer de gener, brolukningen medfører for busbrugerne. Plan og teknik skal med denne sag godkende Movias oplæg til busomlægning samt administrationens forslag til håndtering af de ekstraudgifter det medfører.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende Movias oplæg til busomlægning.
2. Merudgifter ved busomlægning forsøges finansieret inden for Plan og tekniks eksisterende rammer i 2026.

Beslutning

Udsat.

Sagsfremstilling

Planlagt brolukning efterår 2026

Vejdirektoratet har i foråret 2025 orienteret Frederikssund Kommune og Movia om, at der skal udføres et større istandsættelsesarbejde på Kronprins Frederiks bro, hvor der er behov for at lukke broen for al trafik i 3 måneder. Oprindeligt skulle arbejderne være foretaget i august 2025, hvilket i samarbejde mellem parterne blev rykket til august 2026. Med denne sag skal Plan og teknik godkende Movias oplæg til busomlægning samt administrationens forslag til håndtering af de afledte økonomiske konsekvenser. Den endelige beslutning omkring busomlægningen skal være Movia i hænde 31. oktober 2025.

I 2023 lukkede Vejdirektoratet Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund i 6 uger, fordi broen skulle renoveres. Movia omlagde dengang alle busserne via Kronprinsesse Marys Bro. Omlægningen betød længere rejsetid for passagererne. I evalueringen konkluderede Movia og administrationen, at busomlægningen og den fælles kommunikationsindsats havde været vellykket. Movia modtog meget få kundeklager i perioden. Administrationens klimateam støttede op med cykel-og samkørselskampagner for elever på Campus, hvilke blev taget godt i mod og tænkes gentaget.

Busomlægning i 2026

På baggrund af erfaringerne fra 2023, anbefaler Movia at genbruge planen fra dengang. Busomlægningen berører følgende 230R, 65E, 313, 315, 316, 318 og 98N. Tællinger fra Movia viser, at der er ca. 1.800 daglige brugere af busserne, som vil opleve mere transporttid til og fra Hornsherred. Særligt passagerer, der rejser til og fra Jægerspris-området. I Movias oplæg er der tilnærmelsesvis timedrift på alle buslinjer, hvilket opretholder et ensartet serviceniveau for passagererne på Hornsherred. Oplægget er vedlagt som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Busomlægningen via Kronprinsesse Marys Bro udgør øget køretid for alle de lokale buslinjer, hvilket øger udgifterne til busdrift. Movia estimerer, at busomlægningen for 3 måneder (13 uger) fra primo august til ultimo oktober vil udgøre en merudgift på ca. 1,2 mio. kr. for Frederikssund Kommune. Ønskes en billigere alternativ plan, vil det ikke være muligt at opretholde det normale serviceniveau med timedrift på Hornsherred og der vil være områder som i perioder i løbet af dagen og i weekender, ikke kan betjenes. Dette vil resultere i en markant forringelse af serviceniveauet.

Inddragelse

Der vil i forbindelse med busomlægningen iværksættes en større kommunikationsindsats. Movia vil stå for hovedparten af kommunikationen via deres gængse kanaler og platforme. Administrationen vil bistå Movia med at sikre, at der også laves en særlig kommunikationsindsats målrettet uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser i Frederikssund Kommune. Vejdirektoratet er tovholder på at udarbejde en kommunikationsplan vedrørende istandsættelsesprojektet og de afledte trafikale konsekvenser. Movia og Frederikssund Kommune er i tæt dialog med Vejdirektoratet herom.

Økonomi

Merudgifterne til busomlægningen i 2026 forsøges finansieret indenfor eksisterende rammer. Dog genbesøges merudgiften ved budgetopfølgningerne i 2026.

Bilag

• Busbetjening under lukning af Kronprins Frederiks Bro 2026-2055414.0.11

Resume

Byrådet godkendte i september 2024 udbudsbetingelser for flere buslinjer med krav om emissionsfri drift. Movia har nu afgjort udbuddet. Med denne sag orienteres Plan og teknik, Økonomiudvalg og Byråd om resultatet af udbuddet, som udover el-drevne busser betyder en årlig besparelse på 2,2 mio. kr. i tilskud til Movia med virkning fra 2027.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, Økonomiudvalget og Byrådet at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Byrådet blev på mødet 25. september 2024 præsenteret for proces og udbudsgrundlag for Movias udbud af en række buslinjer, der ejes af Frederikssund Kommune, og som vil få driftsstart, når de eksisterende kontrakter på linjerne ophører i december 2026. Linjerne er: 158, 311, 312 og 325. På mødet godkendte Byrådet en række krav i udbudsbetingelserne, herunder krav om emissionsfri busser.

Movia har nu afgjort udbuddet, som betyder, at de nævnte linjer vil blive kørt af el-drevne busser fra og med 13. december 2026. Derudover vil de regionale buslinje 310R og 320R også køre på el, hvilket alt sammen bidrager positivt til kommunens målsætning om, at være uafhængige af fossile brændsler i 2030. De økonomiske konsekvenser af udbuddet har også positive konsekvenser for Frederikssund Kommune, idet tilskudsbehovet til de nævnte linjer bliver 2,2 mio. kr. mindre end i dag. Besparelsen har virkning fra budgetår 2027 og vil fremgå af Movias 2. behandling af budget 2026, der offentliggøres til december.

Movias information om udbudsresultatet er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. I december 2025 fremsender Movia det samlede tilskudsbehov for kommunen for perioden 2026 til 2029, hvor effekten af udbuddet er indarbejdet for 2027 og frem. Et resultat der vil indgå i budgetarbejdet for 2027 til 2030.

Bilag

• Resultat af Movias udbud af buslinjer

Resume

Orientering om opsigelse af kontrakt med Kattens Værn.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har med effekt fra 30. september 2025 opsagt kontrakten med Kattens Værn på indfangning af vilde katte. Aftalen er opsagt, fordi driftsbevillingen kun blev givet for årene 2023 og 2024.

Ydelser fra Kattens Værn og kommunens samarbejde med dem har fungeret fuldt ud tilfredsstillende. Ordningen har krævet et minimalt tidsforbrug i administrationen, da borgere kontaktede Kattens Værn direkte. Det er administrationens indtryk, at de borgere, der har benyttet sig af ordningen, har været glade for muligheden.

I 2023 blev der indfanget 50 katte fordelt på 23 adresser over hele kommunen. 34 af dem blev aflivet.

Der blev indfanget 112 katte i 2024, og ifølge Kattens Værns opgørelse er 38 af dem blevet aflivet. Der er altså indfanget markant flere vilde katte i 2024 end i 2023. Stigningen skyldes formentlig, at borgerne var blevet mere opmærksomme på ordningen i 2024.

Plan og teknik havde afsat 50.000 kr. årligt, og der blev brugt hhv. 18.000 kr. i 2023 og 26.000 kr. i 2024. Da kontrakten først blev opsagt med effekt i 2025 har der også i 2025 været brugt midler på ordningen. Disse midler er dækket af natur & miljøs resterende driftsbudget på naturområdet.

Det er en dyrlæge, der vurderer om kattene skal aflives eller om de er raske nok til at kunne formidles videre via internatet. I nogle tilfælde genudsættes en vild kat, men der stilles krav om at der er en fodervært – en person, der kan fodre og se efter katten. Katte bør ikke leve vildt i den danske natur og kan have svært ved at klare vinteren og eventuelle sygdomme uden opsyn og mulighed for pleje.

Inddragelse

Opsigelse er sendt til Kattens Værn.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Der er rejst spørgsmål om, hvorvidt enkelte borgere har måttet afholde omkostninger på egen grund i forbindelse med etableringen af Supercykelsti på Københavnsvej.

Nærværende sag oplyser om de betingelser, der skal være opfyldt, såfremt Frederikssund Kommune skal betale erstatning til berørte borgere.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Det bemærkes indledningsvist, at denne sagsfremstilling alene vedrører situationen, hvor en Grundejer ikke har afgivet areal ved frivillig aftale på ekspropriationslignende vilkår eller konkret ekspropriation, men hvor der alene er opført en cykelsti på tilliggende vejmatrikel.

Som udgangspunkt må en kommune ikke betale for noget, som kommunen ikke mener at skylde. Det betyder, at kommunen kun kan betale erstatning, hvis der er et retligt grundlag, der tilsiger det. Det skyldes, at betaling af eventuelle kompensationer/erstatninger til Grundejere på baggrund af et generelt ønske ikke er hjemlet i loven.

Det retlige grundlag for at kunne udbetale erstatning

Vejloven. Supercykelstien på Københavnsvej etableres med hjemmel i Vejloven. Vejloven har bestemmelser om proces og erstatning, der knytter sig direkte til en foretagen ekspropriation. Idet der i denne sag ikke er foretaget ekspropriation til vejformål, er der ikke hjemmel i Vejloven til at udbetale erstatning for oplevede ulemper.

Naboret. Erstatning på et naboretligt grundlag kan finde sted, hvis der konstateres ulemper, som i væsentlig grad overstiger, hvad der sædvanligt efter områdets beskaffenhed og samfundsudviklingen.

Når det skal vurderes, om en grundejer er berettiget til en erstatning for ulemper, er der to forhold, som gør sig gældende, henholdsvis erstatningsfri regulering og ændringer udover tålegrænsen.

Erstatningsfri regulering

Udgangspunktet er, at der er tale om erstatningsfri regulering ved almindelige ændringer i infrastrukturen.

Det er eksempelvis erstatningsfrit, hvis en ejendom fortsat har adgang til offentlig vej, men adgangsforholdene ændres i forbindelse med et vejprojekt. Det er i den henseende uden betydning, om vejadgangen ændres en smule eller markant ved eksempelvis at rykke vedadgangen til den modsatte ende af ejendommen. Tilpasninger såsom at udjævne, anlægge eller ændre indkørsel hos grundejer vil ikke medføre en erstatningspligt. Grundejer er henvist til selv af varetage arbejdet og afholde omkostningerne dertil.

Erstatning kan heller ikke gives for afståelse af et gode, som en grundejer ikke har haft en ret til at råde over.

Samfundets udvikling og behovet for etablering af en Supercykelsti gør dermed ikke i sig selv Frederikssund Kommune erstatningsansvarlig.

Ændringer udover tålegrænsen

Erstatning som følge af vejanlæg ydes kun, hvis ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling på trafikområdet, og som dermed overstiger tålegrænsen.

Tålegrænsen er en retlig standard, der hviler på en konkret vurdering af ulempens karakter, væsentlighed og påregnelighed. Tålegrænse påvirkes dermed af, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling.

Tålegrænsen stiller alle ens, da alle må tåle en betydelig mængde gener, der skyldes forbedringer af de trafikale forhold og den samfundsudvikling, der hele tiden finder sted.

Tålegrænsen er ikke et matematisk fradrag for en erstatning, men udgør en nedre grænse for, hvilken intensitet af gener, der må tåles, og som ikke udløser erstatning.

Hvis Grundejeren er påvirket i en grad som ikke med rimelighed kan kræves tålt - og som dermed ligger udover tålegrænsen - vil der være grundlag for erstatning.

Det kræver, at Grundejeren er individuelt og væsentligt påvirket ud over, hvad der er rimeligt, og hvad der må tåles.

Vurdering af intensitet

Det bliver en konkret vurdering, om Grundejer er nødsaget til at foretage ændringer på egen grund eller tåle en ændret udsigt (erstatningsfri regulering) eller om Grundejer er påvirket i en så væsentlig grad udover tålegrænsen, at det medfører erstatning.

Det er således intensiteten af påvirkningen for den enkelte Grundejer - der ligger ud over tålegrænsen - der skal vurderes.

Ved fastlæggelse af intensiteten, må man kigge på, hvilke forhold og gener, som Grundejer havde i forvejen og som naturligvis ikke udløser en erstatning. Dertil kommer områdets beskaffenhed (byzone), og hvad der er sædvanligt for området (byudvikling og anlæggelse af cykelsti). Det udløser heller ikke i sig selv ulempeerstatning.

Fastlæggelse af ulempeerstatning

Udgangspunktet er, at der erstattes for den faktiske værditab for ejendommen, der er konstateret af en uvildig sagkyndig, men kun for den del, der overstiger tålegrænsen.

Overstiges tålegrænsen, er det således ikke enhver gene samlet set, der udløser erstatning, men der erstattes forholdsmæssigt for den del af generne, der ligger udover tålegrænsen.

Der kan ikke indregnes værdien af de gener, som var oplevet i forvejen samt gener, der følger af områdets beskaffenhed. Der er dermed ikke erstatning for en lavtliggende grund, idet den også var lavtliggende tidligere. Indbliksgener vil heller ikke skulle erstattes, hvis der også tidligere ville være indbliksgener.

Der er heller ikke ulempeerstatning for at ligge nær en offentlig vejmatrikel eller for den generelle samfundsudvikling.

Således vil en grundejer, der findes berettiget til en erstatning, ikke være berettiget til ulempeerstatning for gener, der var tilstede i forvejen og heller ikke for den del af generne, der skyldes samfundsudvikling, men som alle må tåle (tålegrænsen).

Opsummerende

Retspraksis indikerer, at det faktiske beløb altid afhænger af en konkret vurdering af alle forhold, hvor tålegrænsen i byer ligger ganske højt. Bosætter en Grundejer sig i en by, må man påregne at skulle tåle udviklingen og afledte gener i højere grad, end det ville være tilfældet i mere landlige omgivelser.

Der skal således meget til, førend en konkret sag i byzone vil medføre, at der skal betales erstatning for oplevede gener på et naboretligt grundlag, men det vil være en konkret og individuel vurdering.

En eventuel erstatning vil ikke modsvare Grundejers nødvendige omkostninger krone for krone, men kun for den del, der overstiger tålegrænsen. Der er ikke hjemmel til at betale mere i erstatning end påkrævet over tålegrænsen.

Erstatningen betales til fuld og endelig opgørelse af mellemværendet. En Grundejer kan ikke pålægges at anvende en eventuel erstatning til faktiske tilpasninger på egen grund, men kan frit bestemme hvordan erstatningen skal anvendes.

I praksis fastsættes erstatningen ved individuel aftale mellem parterne og i henhold til de kendelser og domme, der kan danne grundlag for sammenligning. I det omfang en aftale ikke kan opnås, vil en Grundejer være henvist til at anlægge sag ved domstolene og derved underlægge sit krav for en domstolsprøvelse. Det væsentligste hensyn er at få fastlagt den korrekte erstatning til Grundejer, hvis nogen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen umiddelbare bevillingsmæssige konsekvenser. Såfremt der skal udbetales erstatninger, skal disse afholdes indenfor den givne anlægsbevilling på projektet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Tilpasning af linje 310R i Frederikssund Kommune

Den regionale buslinje 310R mellem Frederikssund og Farum har gennem længere tid haft store udfordringer med forsinkelser på op til 30 minutter. Passagertallet er faldet med 13 % i 1. kvartal 2025, og Movia har modtaget 45 klager det seneste halve år. For at løse problemet

skal udvalget for trafik og regional udvikling d. 27. august 2025, behandle et forslag om tilpasning af ruteføring og sammenlægning af enkelte stoppesteder fra november 2025. Sagsfremstilling og bilag kan læses her: Møde i udvalget for trafik og regional udvikling den 27. august 2025

Af forslaget fremgår det, at der skal nedlægges 3 stoppesteder i Slangerup og 2 stoppesteder i Frederikssund. Til gengæld vil der blive oprettet et nyt stoppested i Frederikssund tættere på Campus, hvilket længe har været et stort ønske fra uddannelsesstederne. De stoppesteder, som udgår, er i kort gangafstand til andre stoppesteder, så passagerne stadig har mulighed for at benytte buslinjen. Sagen vil blive færdigbehandlet i Regionsrådet den 30. september 2025.

Administrationen vil udarbejde en orienteringssag til Plan og teknik til mødet i november, såfremt forslaget bliver vedtaget. Administrationen vil endvidere sørge for, at ændringerne bliver kommunikeret ud til borgerne i god tid.

Brev og fakta notat om kinesiske busser fra Movia

Frederikssund Kommune har den 25. august 2025 modtaget et brev og fakta notat fra Movia vedrørende kinesiske el-busser. Brevet er foranlediget af, at der hen over sommeren 2025, har været fokus på brugen af kinesiske el-busser i den kollektive trafik, bl.a. som følge af bekymring om risici ift. sikkerhed og forsyningssikkerhed. Notatet beskriver Movias aktuelle håndtering af busudbud, den aktuelle markedssituation på markedet for rutebusser, samt de undersøgelser Movia har igangsat. Brev og notat er vedlagt som bilag.

Der pågår en dialog mellem Movia og Ankestyrelsen, om hvorvidt Movia inden for rammerne af den kommunale styrelseslov og trafikselskabsloven, må prioritere europæiske elbusser på baggrund af oprindelse. Movia har endvidere forespurgt Styrelsen for Samfundssikkerhed om spørgsmål vedr. bussernes sikkerhed. Administrationen afventer Movias tilbagemelding på de igangsatte undersøgelser.

Fra december 2026 er alle de buslinjer, der kører i Frederikssund Kommune eldrevne.

Bilag

• Sagsliste til Plan og teknik 2025 pr. 26-08.
• Brev vedr. fakta ark om kinesiske elbusser_0
• Faktanotat - kinesiske elbusser_0

Indstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

Beslutning

-