Frederikssund Kommunes logo

Plan og tekniks møde den 02. november 2022

Mødelokale SL 1, Slangerup kl. 08.15

Referat
Fold alle punkter [ud] [ind]

Beslutning

Godkendt.

Resume

Administrationen er bekendt med, at der flere steder er opført sekundære bygninger i skelbræmmen uden en byggetilladelse. Bygninger i skelbræmmen påvirker det rekreative og åbne udtryk i sommerhusområdet. Administrationen har en praksis for behandling af disse sager. Plan og teknik skal drøfte de administrative retningslinjer på baggrund af administrationens mundtlige oplæg.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Administrationspraksis for sekundære bygninger i sommerhusområder drøftes på baggrund af administrationens mundtlige oplæg.

Beslutning

Drøftet. Administrationen fremlægger en sag på et kommende møde med et forslag til en fremadrettet praksis.

Sagsfremstilling

Et sommerhusområde er kendetegnet ved at have et rekreativt præg, som adskiller sig fra fx et parcelhuskvarter. Det betyder i praksis, at grundene er større, der må bygges mindre og lavere og der er en større afstand til naboernes bygninger. I et sommerhusområde er der således mere plads til natur på grundene og imellem grundene. Sekundære bygninger (fx udhus, carport, drivhus) tæt ved naboskel påvirker det rekreative præg. Der er ikke nogen grænse for, hvornår et sommerhusområde fremstår rekreativt eller har karakter af et parcelhuskvarter. Det er en konkret vurdering fra område til område.

Plan- og Miljøudvalget har den 4. maj 2021 og 5. oktober 2021 drøftet administrationspraksis for sekundære bygninger i skelbræmmen i sommerhusområderne. Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet 5. oktober 2021, at temadrøftelsen blev afholdt for hele Byrådet. Byrådet har endnu ikke haft en temadrøftelse.

Nuværende praksis

Bygningsreglementet fastlægger blandt andet, hvad afstanden til naboskel for sekundære bygninger må være i sommerhusområder. Afstanden er fastlagt med byggeretten og afstanden har gennem de sidste ca. 60 års bygningsreglementer været næsten enslydende. Hovedtrækket er, at alle bygninger i sommerhusområder skal holde mindst 2,5 m til naboskel.

Byggeretten angiver ligeledes bebyggelsesprocent, grundstørrelse, bygningens maksimale højde samt længde mod naboskel for sekundære bygninger i tilknytning til sommerhuse og enfamiliehuse. Hvis et byggeri ikke overholder byggeretten, skal administrationen vurdere, om byggeriet er til gene på ejendommen og for omkringliggende ejendomme.

Administrationen har en praksis for at håndhæve afstandsbestemmelserne til naboskel for at sikre de grønne kiler mellem sommerhusgrundene. Selvom intensionen har været at friholde skelbræmmen (afstanden mellem 0-2,5 m fra naboskel), er der givet lovliggørende tilladelser til at lægge bygninger tættere på naboskel end 2,5 m.

Administrationen har mange sager om sekundære bygninger i sommerhusområderne, der er opført i skelbræmmen uden en byggetilladelse. Med den nuværende praksis betyder det, at flere opførte bygninger i skelbræmmen skal nedrives, også selvom bygningen har stået der i mange år uden klager. Bygninger, der tidligere har fået en byggetilladelse, kan blive stående. Administrationen har kendskab til ca. xx sager om lovliggørelse, der venter på en sagsbehandling.

Kommunen har mulighed for at ændre praksis for sekundære bygninger i sommerhusområderne, hvor der ikke er en lokalplan. Det er dog en forudsætning, at det rekreative grønne præg skal bevares.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Ejer er tidligere blevet bedt om at fjerne ulovlig opførte bygninger på Mejsevænget 87. Der er kommet væsentlige nye oplysninger til sagen, der giver anledning til at genoptage sagen. Sagen har været behandlet politisk af flere omgange.

Plan og teknik besluttede d. 11. maj 2022 at give dispensation til lovliggørelse af udestue på Mejsevænget 87. Denne beslutning ophævede Plan og teknik efterfølgende d. 7. juni 2022 (pkt. 118). Plan og teknik har ønsket at få et opdateret billede af udestuen samt et opdateret billede af de faktiske forhold på Mejsevænget 87, 4050 Skibby.

Udvalget skal i denne sag tage stilling til hvilke bygninger og anlæg på Mejsevænget 87, der skal lovliggøres med en dispensation.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Beslutte hvilke eventuelle dispensationer, der skal gives på baggrund af de nye oplysninger i sagen. Dispensation til,

1.1 Bevarelse af Udestue/tilbygning (scenarie a)

1.2 Afstand til naboskel for sekundære bygninger (scenarie b + f)

1.3 Overskridelse af størrelse på udhus (scenarie f)

1.4 Bevarelse af port/hegn i skel (scenarie c)

1.5 Afstand til sø for konstruktioner (scenarie d + e)

Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For dispensation til 1.1 stemte:

Jørgen Bech (V) og John Schmidt Andersen (V).

Imod dispensation til 1.1 stemte:

Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Anne-Lise Kuhre (A), Kenneth Jensen (A) og

Michael Tøgersen (I).

Dispensation til 1.1.: Forkastet.

Dispensation til 1.2-1.5: Forkastet.

Sagsfremstilling

Mejsevænget 87 er en af de få gårde, der anvendes til helårsbeboelse. Ejendommen ligger på en meget stor grund i sommerhusområdet Vellerup Sommerby.

I 2016 blev der vedtaget en ny lokalplan for området. Bygninger, der lovligt var opført, før lokalplanen blev vedtaget, vil fortsat være lovlige. Bygninger, konstruktioner og anlæg, der er opført efter lokalplanens vedtagelse skal overholde lokalplanen. Ejer af Mejsevænget 87 har efter 2016 opført bygninger og anlæg uden tilladelse og som ikke overholder lokalplanen.

Ejer fik afslag på retlig lovliggørelse af udestue (tilbygning), udhus og carport i januar 2021. Ejer er efterfølgende kommet med forslag til ændringer på ejendommen.

Faktiske forhold på Mejsevænget

Da Plan- og Miljøudvalget behandlede sagen 3. november 2020 var der på ejendommen en bolig med tagetage på samlet 339 m2, en udestue på 47 m², et udhus på 18 m², en carport på ca. 110 m² og et overdækket voliere.

Administrationen har i sommeren 2022 været på et opfølgende tilsyn. Fotos af de eksisterende bygninger på grunden fremgår af bilag 1. Bilag 2 viser luftfoto fra 2022 med placering af eksisterende bygninger.

Ved besigtigelsen kunne administrationen konstatere, at udestuen er færdigbygget. På bygningen er der monteret en varmepumpe og dermed ændres udestuen til en tilbygning, idet der ikke må være faste varmeinstallationer i en udestue. Varmepumpen bruges til opvarmning og køling af tilbygningen.

Bolig, carport, udhus og voliere var fortsat på ejendommen.

Derudover kunne administrationen på besigtigelsen konstatere, at der er opført en port/hegn i stål og træ i vejskellet. Desuden er der tættere end 10 meter ved søen placeret konstruktioner og bebyggelse. Søen er et § 3 naturområde. Ved søens nordlige ende er der opført et udhus på 2,4 m² og en konstruktion ved udhuset bestående af stolper og trådhegn. Ved søens vestlige del er terrassen udvidet med cirka 88 m². Terrassen er hævet omkring 1,5 m over jorden og der er etablerede et bassin i den nye terrasse. Administrationen har ikke tidligere været bekendt med disse anlæg.

Ejer vil udstykke og ombygge

Ejer ønsker at beholde udestue/tilbygning, to carporte på 30 m2, udhus på 18 m2 og udhus på 32 m2.

Ejer vil udstykke grund i to dele. Del 1 på 2500 m2 og del 2 på 1340 m2. Når grund udstykkes, vil nogle af de eksisterende bygninger kunne blive stående. Desuden vil ejer ombygge tagkonstruktionen på boligen, nedrive en del af carporten og reducere tagudhænget på carporte og udhus. Taget på volieren i forlængelse af udhuset bliver fjernet. Ejers løsningsforslag forudsætter fortsat dispensationer fra lokalplanen.

Ombygningerne er så omfattende og væsentlige, at det med færre dispensationer vil være muligt at lovliggøre forholdene på grunden, når udstykning og ombygning/nedrivning er gennemført. Hvis der ikke gives dispensation til de to udhuse, det ene carporthjørne og/eller udestuen, skal bygningerne nedrives. Terrassen, bassinet, udhuset og konstruktionen nær søen, samt hegnet/porten i skel kræver også dispensationer.

Det er muligt at udstykke grunden i henhold til lokalplanen. De udstykkede grunde må ikke være større end 2500 m2 eller mindre end 1200 m2. Det skal desuden være muligt at bygge et mindre sommerhus på den ny udstykkede grund. Søen på Mejsevænget 87 begrænser det mulige bebyggelsesareal på del 2, men gør ikke grunden ubyggelig.

Forslag til udstykning samt mål på carporte og udhuse er vedlagt som bilag 3.

Hvilke bygninger og anlæg kræver en dispensation?

Lokalplanen fastlægger bl.a. bebyggelsesprocent, et maksimalt etageareal samt hvor store de sekundære bygninger må være og hvor tæt på skel disse bygninger må ligge. Fraviger forholdene på ejendommen kravene i lokalplanen, skal kommunen vurdere, om der kan gives dispensation. På bilag 4 er et oversigtskort, hvor omfanget af overskridelserne og afstande under 2,5 m er markeret.

Når udstykning og ombygning er gennemført, kræver følgende bygninger, anlæg og konstruktioner dispensationer.

Scenarie

Bygning/anlæg

Dispensationer

a

Udestue/tilbygning

(del 1)

Udhuset/tilbygningen øger etagearealet. Selvom ejer nedlægger et tilsvarende etageareal, skal der gives dispensation, da grundens samlede etageareal overstiger lokalplanens krav om maksimalt 250 m². Der skal gives dispensation for ændring i etageareal.

Tilbygningen har pudsede facader og en taghældning på cirka 5°. Lokalplanen foreskriver, at facader skal fremstå i træ og tage skal have en hældning på mellem 20°-40°.

Der skal gives dispensation for pudsede facader og taghældning.

Lokalplanens bestemmelser om facademateriale og taghældning er skrevet med fokus på den fremtidige udvikling af området. Når der er tale om ældre eksisterende byggeri, er det særlig relevant at se på, at den arkitektoniske udformning af tilbygningen i den konkrete sag harmonerer med det eksisterende beboelseshus.

b

Udhus på 18 m2

(del 1)

Udhuset ligger lidt nærmere naboskel end 2,5 m - henholdsvis 2,18 m og 2,23 m. Der skal gives dispensation for afstand til skel.

Der må kun være en bygning på grunden, som er placeret 0-2,5 m fra naboskel. På del 1 er carport placeret i skel.

c

Hegn/port

(del 1)

Der må kun opføres levende hegn nærmere alle skel end 5 meter.

Porten/hegnet er opført i stål og træ, er placeret direkte i vejskel. Porten/hegnet har en længde på ca. 9 meter.

Hegnet/porten kræver dispensation fra placering i skel og materialer.

d

Terrasse med bassin

(del 1)

Der må ikke placeres bygninger, andre anlæg og konstruktioner nærmere end 10 meter fra § 3 naturområder. Søen på grunden er noteret som et § 3 område.

Terrassen med bassinet er placeret cirka 1,5-2 m fra søen.

Terrasse med bassin kræver dispensation fra afstand til søen.

e

Udhus på 2,4 m2 og konstruktion

(del 1)

Der må ikke placeres bygninger, andre anlæg og konstruktioner nærmere end 10 meter fra § 3 naturområder. Søen på grunden er noteret som et § 3 område.

Udhuset er placeret cirka 4,5 m fra søen og konstruktionen direkte op af søen. Trampolinkonstruktionen er placeret cirka 3,5 m fra søen.

Udhuset, konstruktion og trampolin kræver dispensation fra afstand til søen.

f

Udhus på 32 m2

(del 2)

Udhuset er 32 m². Sekundære bygninger må maksimalt have et areal på 30 m². Der skal gives dispensation fra størrelse.

Udhuset ligger lidt nærmere naboskel end 2,5 m - henholdsvis 2,18 m og 2,23 m. Der skal gives dispensation for afstand til skel.

Der må kun være en bygning på grunden, som er placeret 0-2,5 m fra naboskel. På del 2 er carport placeret i skel.

Handlemuligheder i forbindelse med udstykning

Hvis der gives dispensation, vil bygningerne kunne lovliggøres efter udstykning og ombygning. Alternativt skal de nedrives. Plan og teknik har mulighed for at give dispensation til alle eller udvalgte dispensationer:

  • Bevarelse af udestue/tilbygning – dvs. at tilbygning kan få alle nødvendige dispensationer (scenarie a)
  • Afstand til naboskel for sekundære bygninger – dvs. at udhuse på begge matrikler kan få dispensation (scenarie b + f)
  • Størrelse på udhus – dvs. at udhus på del 2 kan få dispensation til overskridelse af størrelse (scenarie f)
  • Bevarelse af port/hegn – dvs. at port kan få dispensation (scenarie c)
  • Afstand til sø – dvs. at terrasse med bassin, udhus og konstruktioner tættere end 10 m fra sø, kan få dispensation (scenarie d + e).

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Frederikssund Kommune har modtaget forespørgsel om nedrivning af boligen på Hørupvej 9A, 3550 i Hørup landsby. Bygningen på Hørupvej 9A er bevaringsværdig. Plan og teknik skal med denne sag beslutte, om der skal gives dispensation til nedrivning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Der gives dispensation til nedrivning af bygning på Hørupvej 9A.

Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Jørgen Bech (V), John Schmidt Andersen (V) og Michael Tøgersen (I).

Imod stemte: Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Anne-Lise Kuhre (A) og Kenneth Jensen (A).

Administrationens indstilling: Forkastet.

Sagsfremstilling

På ejendommen Hørupvej 9A og Hørupvej 9B er der to bevaringsværdige boliger. Der er ansøgt om nedrivning af Hørupvej 9A, 3550. Ansøgningen begrundes med, at bygningen har været til salg i lang tid, bygning står og forfalder og forfaldet har en negativ indflydelse på oplevelsen af landsbymiljøet.

Plan- og Miljøudvalget har på møde den 5. maj 2020 givet afslag på ansøgning af nedrivning af bygning på Hørupvej 9A. Afslag på nedrivning blev begrundet med, at Hørupvej 9A sammen med Hørupvej 9B tilsammen udgør et særligt velbevaret kulturmiljø. Hørupvej 9B er en rytterskole, forløber til folkeskolen, fra 1720’erne, og Hørupvej 9A er opført som sidebygning til rytterskolen. Gamle velbevarede kulturmiljøer er sårbare overfor ændringer i bebyggelsesstrukturen, såsom nedrivninger. Se bilag 1 og 2.

Lokalplanens bestemmelser

En nedrivning af bygning på Hørupvej 9A kræver dispensation fra gældende lokalplan nr. 29.2, som indeholder bevarende bestemmelser. I lokalplanens § 9.1 er det fastsat, at eksisterende bebyggelse ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, medmindre Byrådet giver tilladelse hertil.

Høring

I forbindelse med nedrivningssagen i 2020 var sagen i høring hos Bygnings- og Landskabskultur i Frederikssund og ROMU. Begge høringssvar frarådede nedrivning af boligen på Hørupvej 9A. Yderligere uddyber de, at en nedrivning af Hørupvej 9A ikke kun vil være et tab for ejendommen, hvor både de oprindelige bygninger er bevaret og gårdpladsmiljøet omkring bygningerne, men også et tab for landsbyens historiske kulturmiljø, som er skrøbelig overfor ændringer i bebyggelsesstrukturen, som fx nedrivning.

Sagen var i 2020 også i naboorientering i hele lokalplanområdet, hvor der ikke blev modtaget nogen relevante bemærkninger.

Administrationen har ikke gennemført en fornyet høring i forbindelse med seneste ansøgning om nedrivning.

Besigtigelse af Hørupvej 9A

Administrationen har besigtiget Hørupvej 9A. Ved besigtigelse kunne det konstateres, at bygningen ikke er vedligeholdt og er forfaldet yderligere siden 2020.

Terrænet er umiddelbart hævet omkring bygningen, hvilket giver problemer med fugt i fundamentet, vægge og bindingsværk. Stråtaget er kun 1/3 af sin originale tykkelse og har synlige huller flere steder. Der er spor af indtrængende vand flere steder i både stueetagen og tagetage. Foto fra besigtigelse er vedlagt som bilag.

Flere dele af bygningen fremstår ikke originale. Gavlene er på et tidspunkt blevet flyttet 0,5-1 m og opført i murværk i hver ende. Bygningens overordnede form og proportioner er dog bevaret.

Vurdering af bygningens værdi

Formålet med lokalplanen er at sikre, at eksisterende karakteristisk bebyggelse med tilhørende omgivelser samt bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi bevares. Administrationen vurderer stadigvæk, at Hørupvej 9A udgør en særlig kulturhistorisk værdi. De to bygninger i Hørupvej 9A og 9B udgør et samlet værdifuldt kulturmiljø fra 1700-tallet.

Administrationen vurderer, at en nedrivning af Hørupvej 9A er et uundgåeligt tab for kulturmiljøet i Hørup taget bygningen nuværende stand i betragtning. I takt med at bygningen forfalder yderligere, bliver det sværere og dyrere at sætte bygningen i stand.

Administrationen vurderer på baggrund af besigtigelsen, at Hørupvej 9A, er i så dårlig stand, at det ikke længere er realistisk at renovere bygningen. En renovering vil umiddelbart kræve nyt tag, sænkning af terræn omkring bygningen, bundremme skal findes og eller genskabes og bindingsværk renoveres. Hvis ikke kommunen giver lov til at rive bygningen ned, vil bygningen fortsat forfalde, hvis ejer ikke foretager istandsættelser nu.

Ifølge lokalplanen kan der ikke opføres en ny bolig på Hørupvej 9A, da det vil kræve en udstykning. Der må kun være en bolig for en familie på hver ejendom. Der ikke må foretages yderligere udstykning inden for lokalplanområdet, medmindre kommunen giver dispensation til dette.

Inddragelse

Der har ikke været inddragelse af naboer.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Plan og teknik skal med denne sag vedtage forslag til lokalplan 155 og forslag til kommuneplanstillæg 010 for telemast ved Strandengen, Skuldelev Strand. Plan og teknik besluttede den 10. august 2022 at godkende planforslagene og sende planerne i 4 ugers offentlig høring. I høringsperioden er der modtaget 18 høringssvar.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Forslag til lokalplan 155 og forslag til kommuneplanstillæg 010 vedtages endeligt.

Beslutning

Kirsten Weiland (N) stillede forslag om, at masten placeres i det nordvestlige hjørne.

For ændringsforslaget stemte: Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A) og Anne-Lise Kuhre (A).

Imod ændringsforslaget stemte: Kenneth Jensen (A), Jørgen Bech (V), John Schmidt Andersen (V) og Michael Tøgersen (I).

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning:

For stemte: Kenneth Jensen (A), Jørgen Bech (V), John Schmidt Andersen (V) og Michael Tøgersen (I).

Imod stemte: Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A) og Anne-Lise Kuhre (A).

Administrationens indstilling: Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Lokalplan 155 og kommuneplanstillæg 010 har til formål at muliggøre opførsel af en telemast på 48 meter med tilhørende teknikskabe samt at stille krav om beplantning ved Strandengen, Skuldelev Strand.

I høringsperioden er der modtaget 18 høringssvar (se bilag 1). Dette inkluderer Kystdirektoratet, Danmarks Naturfredningsforening (Frederikssund), Naturværnsforeningen for Skuldelev By, Skuldelev Bylaug, Svineholmens Digelaug samt 13 sommerhusejere.

Bemærkningerne/høringssvarene til lokalplanen er i hovedtræk at:

  1. Telemasten er placeret for tæt på sommerhusene. Der udtrykkes et bredt ønske om, at telemasten flyttes ca. 100 meter mod vest til det nordvestlige hjørne af matrikel 77hd. Ifølge sommerhusejerne vil telemasten være mindre synlig på denne placering. Ligeledes er der udtrykt en bekymring for en eventuel sundhedsrisiko forbundet med 5G signalet samt støj fra tilhørende teknikskabe.
  1. Kystdirektoratet har stillet krav til sikring af telemasten mod havvandstigning, stormflod samt skybrud.
  1. Danmarks Naturfredningsforenings Frederikssund Afdeling har gjort indsigelse mod placering af telemasten inden for det i kommuneplanen udpegede bevaringsværdige landskab "M5 - Skuldelev ÅS". Telemasten placeres ikke i landskab M5, men i det bevaringsværdige landskab: "M6 - Kystforlandet mellem Skuldelev Ås og Kignæs". Begge landskaber er bevaringsværdige jævnfør kommuneplanen og bør ifølge kommuneplanen friholdes fra anlæg og bebyggelse, der ikke er nødvendige for driften i området.

Administrationens svar på bemærkningerne:

  1. Administrationen vurderer fortsat, at den planlagte placering er den bedst egnede. Telemasten placeres så tæt på det bebyggede område som muligt og i udkanten af det bevaringsværdige landskab M6. Administrationens anbefaling tager afsæt i Planlovens formål § 1 stk. 2 om at friholde det åbne land for spredt bebyggelse og anlæg. Hvis telemasten placeres 100 meter mod vest, vil den i endnu højere grad påvirke det bevaringsværdige landskab M6. Samtidig vil afstanden fra eksisterende bebyggelse øges fra ca. 40 meter til 70 meter (se de to placeringer på oversigtskortet i bilag 2). Til udpegningen af placeringen har administrationen anvendt retningslinjerne for placering af telemaster i landzone, som foreskriver, at telemaster skal søges placeret i følgende rækkefølge: 1. På eller tæt på høje konstruktioner 2. I bymæssig bebyggelse 3. I tilknytning til andet (lavere) byggeri. På den planlagte placering vil telemastens nederste del delvist skjules af eksisterende høje træbælter. Der vil desuden i lokalplanen blive stillet krav til etablering af beplantning, som har til formål at skjule den nederste del af telemasten. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ikke nogen sundhedsrisiko forbundet med den ansøgte telemasts signalstyrke. Masteoperatøren vurderer, at der ikke kommer støjgener fra teknikskabene.
  1. Der er indskrevet bestemmelser i lokalplanen, som sikrer telemasten og teknikskabe mod ødelæggelse fra oversvømmelse i en højde af 3 meter fra havniveau. For at sikre teknikskabe mod oversvømmelse, placeres teknikskabe på en hævet platform på telemasten 2 meter fra terræn (se skitse af løsningen i bilag 3). Med disse tiltag er lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser for sikring mod havvandsstigninger. Der etableres en række træer øst og syd for telemasten, som har til formål at skjule platformen.
  1. Det har ikke været muligt at finde en placering uden for det bevaringsværdige landskab "M6 - Kystforlandet mellem Skuldelev Ås og Kignæs", hvor det har været muligt at opfylde Energistyrelsens dækningskrav. Inden for landskab M6 skal bebyggelse, der er nødvendig for driften af området søges indpasset, så det påvirker den visuelle oplevelse af området mindst muligt. Telemasten er søgt placeret tæt op ad de eksisterende høje træbælter, som delvist skjuler den nederste del af telemasten. Kommuneplanens bestemmelser for Landskabsbeskyttelse stk. 4 giver mulighed for at etablere anlæg i bevaringsværdige landskaber såfremt anlæggets virke vurderes som et samfundsmæssigt hensyn. Teledækning er et samfundsmæssigt hensyn jf. Energistyrelsens krav om bedre teledækning i områder, der i dag har en utilstrækkelig teledækning. Området ved Skuldelev Strand har ifølge Energistyrelsen en utilstrækkelig teledækning og har i den forbindelse fremsat et dækningskrav, som masteoperatøren er forpligtet til at dække.

Administrationen anbefaler, at Plan og teknik fastholder den udpegede placering ved pumpestationen og afslår forslaget om at flytte placeringen 100 meter mod vest. Administrationen vurderer, at ved at fastholde placeringen, skånes det bevaringsværdige og åbne landskab bedst muligt.

Inddragelse

Forslag til lokalplan 155 og forslag til kommuneplanstillæg 010 har været sendt i offentlig høring i 4 uger. I høringsperioden er der modtaget 18 høringssvar.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Plan og teknik udsatte den 30. marts 2022 beslutning om igangsættelse af ny lokalplan for etablering af en energistation med oplandsstandere og tankanlæg ved Onsved. Udvalget var positive over for ideen om en energistation, dog ønskede de andre placeringer undersøgt også. Administrationen har undersøgt andre placeringer og fundet, at ansøgte placering er den bedst egnede, hvis der stilles krav til anlæggets visuelle fremtræden i landskabet. Administrationen vurderer, at ved at muliggøre etablering af energistationen med elopladere tager Frederikssund Kommune et skridt nærmere klimamålsætningerne mod at blive et CO2-neutralt område i 2045.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Igangsætte en ny lokalplan og et kommuneplantillæg som muliggør etablering af en energistation ved Onsved.

Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning:

For stemte: Jørgen Bech (V), John Schmidt Andersen (V), Michael Tøgersen (I) og Kirsten Weiland (N).

Imod stemte: Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A) og Anne-Lise Kuhre (A).

Administrationens indstilling: Tiltrådt.

Kenneth Jensen (A) begærede sagen i Byrådet.

Sagsfremstilling

Om energistationen

Administrationen har modtaget en ansøgning om etablering af en energistation ved rundkørslen ved Onsved, hvor Fjordlandsvej møder Skibbyvej. Se placering på bilag 1. Projektområdet vil optage et areal på ca. 6.000 m2 af et landbrugsareal, heraf er ca. 3.000 m2 reserveret til energistationen og ca. 3.000 m2 til grønt område. Fra start vil energistationen have minimum fire ladestandere. I fremtiden er der planer om minimum 8 ladestandere. Energistationen vil desuden have et overdækket tankanlæg, hvorfra der sælges benzin og diesel. Ansøger argumenterer for, at salg af benzin og diesel er nødvendigt for at energistationen er økonomisk rentabel på nuværende stadie i omstillingen. Der vil blive opført to pyloner i forbindelse med anlægget. Pyloner og det overdækkede tankanlæg vil have en højde på maksimalt 5 meter. Energistationen vil fremstå i en gul farve med grå elementer. Se bilag 2 for situationsplan over energistationens påtænkte indretning.

Samfundsinteresse

Administrationen vurderer, at placering af energistationen tæt på Fjordlandsvejen vil være et led i opbygningen af en elladningsinfrastruktur i Frederikssund Kommune. En udbygget elladningsinfrastruktur vil således understøtte omstilling til elbiler og Frederikssund Kommunes klimamålsætninger om at være en geografisk CO2 neutral i 2045.

Området og landskabet

Den udvalgte placering er beliggende på et opdyrket markareal på matr.nr. 5n tæt på rundkørslen, der forbinder Fjordlandsvej og Skibbyvej. Området domineres af flade dyrkede marker, vejanlæg og spredt bebyggelse. Øst for placeringen ligger landsbyen Onsved. Syd for placeringen ligger Krogstrup Kirke på en forhøjning i landskabet. Placeringen ligger inden for landskabskarakterområde 4: Svanholm Dødislandskab. Ifølge kommuneplanen er målet for området at vedligeholde landskabets karakter, hvor sikring af sigtelinjerne til Krogstrup Kirke vejer højt. Særligt udsat er sigtelinjen set fra nord af bilister kørende ad Fjordlandsvej, hvor energistationen vil kunne ses beliggende øst for Krogstrup Kirke.

Beplantning, farver og belysning

For at tage hensyn til kirkesigtelinjen og landskabet anbefaler administrationen, at energistationens tankanlæg suppleres med et bælte af stedsegrønne træer mod nord og vest. Formålet er at skjule tankanlæg og vestvendt pylon i en afstand af 200-900 meter fra rundkørsel set fra nord ad Fjordlandsvej. Bilag 3, 4 og 5 viser visualiseringer af energistationen på forskellig afstand. Krogstrup Kirke belyses i de mørke timer. En energistation med større gule direkte oplyste partier i kirkesigtelinjen vil forhindre en oplevelse af kirken. Administrationen anbefaler derfor, at der stilles krav om, at belysning på energistationen dæmpes. Administrationen anbefaler ligeledes, at der stilles krav til farver, så dele af pyloner og overdækning opføres i grå fremfor alene at være gule.

Miljøhensyn og regnvandshåndtering

Området er beliggende inden for Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og Indvindingsopland inden for OSD. Ansøger har redegjort for miljøhåndtering. Administrationen har vurderet, at energistationen ikke vil udgøre en forureningsrisiko for grundvandet eller indvindingsopland. I forbindelse med udarbejdelsen af en ny lokalplan, skal der også udarbejdes et tillæg til spildevandsplan, som muliggør fælleskloakering. I forbindelse med regnvandshåndtering kræves overfladevand renset via olie/benzin udskiller. Afhængigt af behov, kan administrationen stille krav til forsinkelse af renset overfladevand, eventuelt i form af et forsinkelsesbassin uden nedsivning på projektområdets grønne areal.

Undersøgelse af andre placeringer

Administrationen har afsøgt muligheden for at etablere energistationen på to andre placeringer på Hornsherred i tæt forbindelse til Skibbyvej/Fjordforbindelsen:

  1. Syd for Skibby (matr.nr. 15l).
  2. Ved Fjordlandsvej ved Park n' Ride, afkørsel til Lyngerup (matr.nr. 7a).

Disse to placeringer er ligeledes beliggende inden for Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Begrundelsen for at afvise disse placeringer er, at administrationen har vurderet, at placeringerne i forhold til landskab og miljøhensyn ikke adskiller sig væsentligt fra placering ved Onsved. Ansøger argumenterer for, at placering ved Onsved er at foretrække infrastrukturelt, da denne placering er et knudepunkt for pendlere til og mellem de større bycentre Skibby, Jægerspris og Frederikssund. Se bilag 6 for redegørelse for de to afsøgte placeringer.

Administrationen anbefaler, at Plan og teknik igangsætter en ny lokalplan og kommuneplantillæg for en energistation ved rundkørslen ved Onsved med ovenstående anbefalinger til beplantning, farve og belysning.

Planforhold

Placeringen er beliggende i landzone. Administrationen har vurderet, at for at muliggøre energistationen kræves udarbejdet en lokalplan samt et kommuneplantillæg, der udlægger området til teknisk anlæg. Lokalplanen udarbejdes med bonusvirkning, som erstatter en landzonetilladelse.

Inddragelse

Såfremt lokalplansforslag og forslag til kommuneplantillæg godkendes, sendes disse planforslag i offentlig høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Virksomheden CRODA ønsker at udvide sin produktion og dermed bygningsmasse på Elsenbakken i Frederikssund. Udvidelsen kræver en dispensation fra gældende lokalplan eller udarbejdelse af nyt plangrundlag. Plan og teknik skal med denne sag træffe principbeslutning om, hvorvidt udvalget ønsker at dispensere fra gældende lokalplan til projektet eller om der skal udarbejdes ny lokalplan. Denne sag er til politisk behandling, da projektet kræver større dispensationer end hvad administrationen sædvanligvis giver dispensationer til.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Give dispensation fra lokalplan 41 til CRODAs projekt og senere igangsætte udarbejdelse af lokalplan for hele erhvervsområdet.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

CRODA har et ønske om at udvide deres eksisterende site med nye produktionsfaciliterer og tilhørende støttefunktioner såsom lager og ny administrationsbygning for at kunne udvide produktionen af nuværende og nye produkter. Virksomheden fremstiller produkter til den farmaceutiske industri, herunder hjælpestoffer, som indgår i vacciner mod bl.a. Corona, polio, hepatitis, stivkrampe, kighoste og mange andre sygdomme. CRODA forventer at skabe ca. 30 nye arbejdspladser i kommunen med udvidelsen af virksomheden.

Produktionsudvidelse ligger inden for bestemmelser i Kommuneplan 2021-33

CRODA ønsker at opføre et nyt lager på højest 15 meter i 1-3 etager, en ny produktionsbygning på højest 15 meter i 2-3 etager samt en ny administrationsbygning på højest 14 meter i 3 etager. Se projektet i vedhæftede bilag. Der skal i forbindelse med udvidelsen foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektets påvirkning på miljøet. Det er Miljøstyrelsen, der står for miljøkonsekvensvurderingen af virksomheden.

Kommuneplanramme E 2.1, der gælder for området, giver mulighed for at planlægge for bebyggelse i erhvervsområdet i op til 15 meters højde, hvor op til 50 % af grundarealet må bebygges.

Forhold, der kræver dispensation fra lokalplan

CRODA er omfattet af lokalplan 41,vedtaget i 1990, som gælder for det nordlige erhvervsområde i Frederikssund.

For at realisere udvidelsen af CRODA skal der dispenseres fra følgende bestemmelser i gældende lokalplan:

  • Dispensation fra bebyggelsesprocent på 40 % til ca. 55 %
  • Dispensation fra rumfang på 3 m3 til ca. 3,6 m3
  • Dispensation fra højde på 10 meter til 15 meter
  • Dispensation fra etageantal på 2 til 3

Dertil kan der ved den endelig projektering af projektet forekomme flere mindre dispensationer, som ved almindelig byggesagsbehandling.

Intentionen bag nuværende lokalplan er at danne grundlag for udbygning af et velfungerende industriområde og at sikre en hensigtsmæssig placering af forskellige virksomhedstyper gennem en opdeling af området i delområder og kortlægning af virksomhedstyper. Lokalplanens § 7, stk. 4 giver mulighed for at dispensere til en øget højde på bygninger, hvis det er nødvendigt for virksomhedens anvendelse eller drift.

Administrationen har fået henvendelser fra andre virksomheder inden for samme lokalplan, der ligeledes har ønsker til udvikling, der ligger udover den eksisterende lokalplans muligheder og administrationen forventer, at der snart skal udarbejdes en ny lokalplan for hele erhvervsområdet. Administrationen anbefaler derfor, at en kommende lokalplan for erhvervsområdet optager bestemmelser, der giver mulighed for det samme som gældende kommuneplanramme og videreføre bestemmelser fra gældende lokalplan, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Det nye plangrundlag vil være med til at fremtidssikre erhvervsområdet og sikre erhvervenes behov i dag.

Plan og teknik har 3 forskellige handlemuligheder på baggrund af CRODAs henvendelse:

  1. Give dispensation fra lokalplan 41 til CRODAs projekt og senere igangsætte det indledende arbejde med et nyt plangrundlag for hele erhvervsområdet.
  2. Afslå dispensation og igangsætte udarbejdelse af lokalplanforslag udelukkende for CRODAs udvidelse.
  3. Afslå dispensation og lade udvidelsen af CRODA afvente et nyt plangrundlag for hele erhvervsområdet.

Argumenter for og imod de 3 handlemuligheder fremgår af vedhæftede bilag.

Administrationen har vurderet de planmæssige forhold i området, såsom afstand til naboer (herunder indbliksgener), øget transport, oplevelse af højere bygninger fra det omkringliggende landskaber osv. CRODA ønsker at placere deres administrationsbygning på det højeste terræn på deres ejendom. Der er over 100 meter mellem administrationsbygningen og de nærmeste boliger. Dertil er anden bebyggelse og beplantning mellem administrationsbygningen og de nærmeste bygninger. Administrationen vurderer derfor ikke, at det høje terræn bør være en begrænsning for byggeri i området. Når virksomhedens ønsker til udbygning samtidig holder sig inden for kommuneplanens rammer, vurderer administrationen, at der kan dispenseres fra gældende lokalplan til byggeriet.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Plan og teknik besluttede på udvalgsmødet i maj at igangsætte lokalplan for ca. 110 nye rækkehuse ved Hillerødvej i Slangerup. Området er ikke koblet til stinettet i Slangerup og har dermed ikke en sikker skolevej.

Med denne sag skal udvalget tage stilling til de muligheder, der er for at etablere sikker skolevej til området. Mulighederne er enten at opnå en sikker skolevej ved ekspropriation af privat sti mellem ejendommene Jordhøj Bakke 27 og 28 eller at kommunen tilbyder eleverne i de mindste klassetrin skolebus.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Kommunen opnår sikker skolevej ved ekspropriation af privat sti mellem ejendommene Jordhøj Bakke 27 og 28,
  2. Finansiering af 450.000 kr. sker via den tekniske anlægspulje 2023, samt at stien bliver en kommunal sti, hvor kommunen står for vedligeholdelse og drift med 500 kr. / år.

Beslutning

Tiltrådt, idet udvalget påpeger, at beslutningen fører til en ekspropriation.  

Sagsfremstilling

Det nye boligområde ligger ved Hillerødvej lidt uden for byens nuværende grænse og ca. 1,8 km (6 minutter på cykel) fra skolen, afdelingerne Kingo og Byvang. Hillerødvej er en primær trafikvej med en årsdøgntrafik på knapt 2.500 køretøjer og er dermed en af de mest trafikerede veje i Slangerup. I den nordlige ende af Hillerødvej, der fører op til området, er der ikke anlagt cykelsti niveauadskilt fra kørebanen – men der er cykelbaner. Cykelbaner opleves ikke som sikre for mindre skolebørn. Derudover er vejen utryg at krydse for de mindste skolebørn og politiet har vurderet den som trafikfarlig inden for byzonegrænsen for skolebørn op til og med 3. klasse til både afdeling Byvang og Lindegård.

Stiforbindelse gennem boligområde til sikker skolevej

Det nye boligområde kan kobles på det overordnede stinet til skolen via en eksisterende privat sti, der fører ind til den kommunale boligvej Jordhøj Bakke i boligområdet syd for lokalplanområdet. Via de mindre boligveje, som er hastighedsdæmpede, er der forbindelse til stitunnelen under Jordhøjvej og derfra stiforbindelse helt frem til skole og idrætsfaciliteter. Se det vedlagte bilag med oversigtskort.

Frivillig aftale om stiforbindelse/fællessti er ikke mulig

Den private sti, der forbinder lokalplanområdet med Jordhøj Bakke, ejes af Grundejerforeningen Jordhøj Bakke. Grundejerforeningen tilbydes af bygherren for det ny boligområde en aftale om anlæg og drift af et sammenhængende stinet omfattende den private sti. Stien ville således forblive privatejet, men vedligeholdelse og drift vil kommunen finansiere som de øvrige kommunale stier. Dette beløb er 500 kr./år. Bygherren er indstillet på at etablere belysning og belægning på stien helt op til Jordhøj Bakke. Administrationen har været i dialog med grundejerforeningen Jordhøj Bakke. Grundejerforeningen ønsker ikke, at deres sti bliver forbundet med det nye boligområde, fordi det vil skabe mere trafik på boligvejen og de mener, at stien er for smal. Se bilag med brev fra grundejerforeningen. Der er således ikke mulighed for en frivillig aftale.

Vurdering – ekspropriation af privat sti vil skabe sikker skolevej

Den private sti, med en længde på ca. 42 meter, der er beliggende mellem de to ejendomme Jordhøj Bakke 27 og 28, har matrikulært en bredde på ca. 2,8 m i den sydlige ende og 4,0 m i den nordlige ende, men hækkene på de to ejendomme gør stien meget smallere. Det er ikke muligt at opnå den fornødne bredde. Fællesstier med dobbeltrettet trafik bør som udgangspunkt anlægges med en bredde på mindst 3,0 m.

Løsningen med en fællessti kræver ekspropriation, både af selve stiarealet og af mindre arealer fra de to tilstødende grunde samt flytning af hæk.

Det er kommunen, der skal forestå en evt. ekspropriation og udgifterne til det, som estimeres til 50-100.000 kr. Kommunen vil ved denne løsning gå i dialog med bygherre om, at det er bygherre, som anlægger selve stien med belægning og belysning samtidig med, at bygherre anlægger stierne i lokalplanområdet. Etableringen vil beløbe sig til ca. 350.000 kr.

En ekspropriation kan igangsættes, når bygherre søger byggetilladelse og dermed godkendelse af vej- og stiprojekt for lokalplanområdet. Det vurderes at være rettidigt i forhold til at sikre, at stiforbindelsen er der, når nye beboere flytter ind i lokalplanområdet.

Finansiering af ekspropriation samt etablering af sti på i alt 450.000 kr. foreslås at ske via den tekniske anlægspulje, da dette anlæg netop forbedrer trafiksikkerheden for de bløde trafikanter.

Cykelsti på Hillerødvej giver ikke sikker skolevej

Kommunens vejmyndighed vil med hjemmel i Vejlovens § 49 ved godkendelse af vejprojekt og overkørselstilladelse til det nye boligområde stille krav om, at bygherre på Hillerødvej anlægger vejadgang fra Hillerødvej i et nyt 3-benet kryds, der skal anlægges med venstresvingsbane og krydsningshelle for bløde trafikanter. Bygherre skal desuden som minimum anlægge cykelbaner og fortov på Hillerødvej på strækningen fra Stensbjergvej ud til det nye boligområde, som forlængelse af den eksisterende infrastruktur. Bygherre har tilbudt at etablere cykelsti på denne vejstrækning, hvilket er en forbedring i forhold til cykelbaner. Dette uden omkostninger for kommunen. På Hillerødvejen vil fortsat skulle foretages en krydsning af Hillerødvej, og en del (ca. 330 m) af skolevejen med cykelbaner vil stadig ikke være sikker for de mindste skolebørn. De mindste elever skal ved krydsning have en lysreguleret overgang, da de små elever ikke kan overskue bilernes hastighed og indbyrdes afstand.

Administrationen anbefaler, at bygherre anlægger cykelsti og at administrationen fortsat arbejder for en supercykelsti på strækningen. En fremtidig supercykelsti vil forbedre forholdene på Hillerødvej. Supercykelstien vil dog ikke tilvejebringe en sikker forbindelse til skolen, da eleverne skal krydse Hillerødvej på hjemvejen.

Skolebus er et alternativ til sikker skolevej

Kommunen arbejder for, at skolebørn skal være aktive og selvtransporterende, og derfor er flere skolebørn i bil et skridt i den forkerte retning, særligt når kommunen både i klimaplan og mobilitetsplan har fokus på at få flere til at vælge grønne transportformer.

Hvis der ikke opnås sikker skolevej ved stiforbindelse til Jordhøj Bakke, er kommunen forpligtiget til at tilbyde skolebus. Der kører i dag skolebus i Slangerup med busstop ved Jordhøjvej. Eleverne skal således gå ca. 900 m til busstoppestedet. Skolekørslen varetages af en kommunebus, og administrationen vurderer, at der ikke vil være ekstraudgifter forbundet med, at der stiger flere børn på bussen. I praksis vil det nok betyde, at langt de fleste skolebørn vil blive kørt i bil til skole og fritidsaktiviteter.

De to muligheder:

  1. Frederikssund Kommune kan med hjemmel i vejloven ekspropriere den private sti til Jordhøj Bakke med den begrundelse at sikre mest mulig cykeltrafik til skole og fritidsaktiviteter og for at gøre denne cykeltrafik så sikker som muligt. Det betyder, at kommunen skal stå for anlæg, drift og vedligehold af denne sti (500 kr./år) i lighed med kommunens øvrige kommunale stier. Omkostningerne til ekspropriation estimeres til 50-100.000 kr. og etablering 350.000 kr. Samlet 450.000 kr. Hermed opnås sikker skolevej helt til skolen, så de kommende skolebørn i området kan færdes på cykel og til fods til skole og fritidsaktiviteter. Det betyder, at borgerne i Grundejerforeningen Jordhøj Bakke vil opleve flere cykler og gående på stien, der fører ind til den kommunale vej i boligområdet.
  1. Frederikssund Kommune kan vælge udelukkende at tilbyde skoleeleverne skolebus. Dermed opnås der ingen væsentlige forbedringer af infrastrukturen, men børnene kommer sikkert frem, men i praksis nok flere biler ved skolen. Borgerne på Jordhøj Bakke kommer ikke til at opleve flere cykler og gående på stien, der fører ind til den kommunale vej i boligområdet. Fremadrettet vil administrationen fortsat skulle arbejde for en supercykelsti på Hillerødvejen.

Inddragelse

Administrationen har været i dialog med grundejerforeningen Jordhøj Bakke om mulighederne for at indgå en aftale om at tilkoble stien fra det nye boligområde til grundejerforeningens sti.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Udvalget har besluttet at disponere midler til et anlægsprojekt ”Sikker krydsning Landerslevvej/Hyllestedvejen” med henblik på at forbedre sikkerheden for de bløde trafikanter. Anlægsprojektet forventes at blive dyrere end estimeret grundet generelle prisstigninger. Derfor anmodes Plan og teknik om at disponere yderligere midler til anlægsprojektet via den tekniske anlægspulje.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Meromkostninger til et tidligere vedtaget anlægsprojekt ”Sikker krydsning Landerslevvej/Hyllestedvejen” finansieres via den tekniske anlægspulje for 2023.

Beslutning

Udvalget anbefaler grundet inflationen en tillægsbevilling på 1. mio. kr. finansieret via en budgetopfølgning. Sagen oversendes til behandling i Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Teknisk Udvalg besluttede på udvalgsmødet den 13. januar 2021 at disponere 500.000 kr. til forbedring af trafiksikkerheden i krydset Landerslevvej/Hyllestedvejen af hensyn til trafiksikkerheden for de bløde trafikanter.

Ved skitsering af løsninger med en trafikrevisor blev løsningen udvidet og der blev udarbejdet et nyt estimat på 1.600.000 kr. Den 8. september 2021 blev projektet udskudt til genprioritering.

Plan og teknik besluttede i forbindelse med disponering af den tekniske anlægspulje 2022 på mødet den 2. februar 2022 at tildele de 1.600.000 kr. til anlægsprojektet.

Administrationen har nu haft anlægsprojektet i udbud hos 3 entreprenører. Her er kommet 3 bud på mellem 2,2 mio. og 3 mio. kr. Administrationens estimat på 1,6 mio. kr. er dermed ikke tilstrækkeligt grundet prisstigninger.

Projektet blev sat i gang sommeren 2022 med projektering og erhvervelse af fornødne arealer. Administrationen har på nuværende tidspunkt haft udgifter til rådgiver og arealerhvervelse på 170.456,25 kr.

Dertil har administrationen også udgifter til rådgiver på ca. 134.000 kr.

Der vil derfor i forbindelse med projektet forventeligt komme en merudgift på 1 mio. kr., som administrationen anbefaler finansieret af den tekniske anlægspulje 2023.

Inddragelse

Inddragelse har ikke været nødvendig. 

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Til orientering er der i budget 2023 afsat 3,4 mio. kr. til den tekniske anlægspulje, som blev frigivet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2023.

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2022 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives en tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 4,3 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne. Heraf overføres 1 mio. kr. til 2023, 1,3 mio. kr. til 2024, mens 2 mio. kr. lægges i kassen.
  2. Budgetopfølgningen tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver samlet set ikke anledning til ændring i det forventede forbrug i 2022 på driften, for Plan og teknik.

Af vedlagte bilag 1. Drift - budgetopfølgning pr. 30.09.2022 (PTE) udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Ukraine-situationen

Budgetopfølgningen på Plan og teknik den 30.06.2022 viste merudgifter på øgede bygningsomkostninger, på Ferslev skole, grundet indkvartering af ukrainske flygtninge. De samlede merudgifter udgør 0,7 mio. kr., som blev finansieret ved tillægsbevilling. Der er ikke øgede merudgifter på budgetopfølgningen pr. 30.09.2022, da der ikke forventes ændring af merudgifterne i 2022.

COVID-19 merudgifter

Budgetopfølgningen på Plan og teknik den 31.03.2022 viste en samlet opgørelse af COVID-19 merudgifter på 0,4 mio. kr. i 2022, som blev finansieret inden for eget område. Merudgiften vedrører leje af lokale på Nygade til COVID-19 testcenteret. Der er ikke øgede merudgifter på budgetopfølgningen pr. 30.09.2022, da der ikke forventes ændring af merudgifterne i 2022.

Anlæg

Skattefinansierede

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i bruttoanlægsudgifterne på 4,3 mio. kr. på anlægsprojekterne under Plan og teknik.

Af mindreforbruget overføres 1 mio. kr. til 2023, 1,3 mio. kr. til 2024, mens 2 mio. kr. lægges i kassen.

Mindreforbruget vedrører følgende anlægsprojekter:

  • Mindreforbrug på 1 mio. kr. vedrørende Forebyggelse af legionella. Der er igangsat drifts- og udbedringstiltag og mindreforbruget lægges i kassen.
  • Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. vedrørende Tilslutninger til Fjordforbindelsen. Opfølgningsarbejdet med blandt andet støjskærm sættes i gang, og det forventede mindreforbrug lægges i kassen.
  • Mindreforbrug på 1,6 mio. kr. vedrørende Kulhusecykelstien. Cykelstien forventes taget i brug i efteråret 2022, mens slidlag på den sidste del af cykelstien forventes lagt i foråret 2023. Der overføres 1 mio. kr. til 2023, mens det resterende mindreforbrug på 0,6 mio. kr. lægges i kassen.
  • Mindreforbrug på 1,3 mio. kr. vedrørende Affaldsgårde til kommunal sortering. Mindreforbruget overføres til 2024.

Af vedlagte bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (PT) udspecificeres de enkelte anlæg under Plan og teknik nærmere.

Ukraine-merudgifter

Merudgifterne på bruttoanlægsudgifterne i forbindelse med ukrainske flygtninge er pr. 30.09 opgjort til 1,2 mio. kr., mens de forventede merudgifter samlet set i 2022 forventes, at udgøre 3,2 mio. kr.

Merudgifterne vedrører alene boligindretning til flygtningene.

Anlæg - brugerfinansierede

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug under de brugerfinansierede anlægsprojekter.

Af vedlagte bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (PT) udspecificeres de enkelte anlæg under Plan og teknik nærmere.

Inddragelse

Inddragelse af eksterne parter er ikke fundet relevant.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen pr. 30/9-22 giver anledning ikke til anledning til tillægsbevillinger.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i bruttoanlægsudgifterne på 4,3 mio. kr. i 2022. Heraf overføres 1 mio. kr. til 2023, 1,3 mio. kr. til 2024, mens 2 mio. kr. lægges i kassen.

Resume

Udvalget orienteres om de vigtigste elementer i en proces for selskabsgørelse af affaldsområdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ved selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser i et A/S eller Aps. skal driftsansvar og kundeforholdet til borgerne adskilles fra kommunens rolle som myndighedsudøver. Dermed skabes en øget gennemsigtighed i omkostninger til driftsopgaver. Processen for at nå i mål med denne selskabsgørelse indebærer flere spor, hvor de vigtigste er:

- En intern kommunal proces

- Organisatoriske overvejelser, herunder ejerstrategi

- Overblik over kontrakter, økonomi og aftaler

- Hvilke opgaver skal ligge i selskabet, dvs. adskillelse af myndighedsopgaver, som forbliver i kommunen og driftsopgaver som overføres til selskabet.

Der er på nuværende tidspunkt ikke meget konkret information fra de statslige myndigheders side i forhold til, hvornår og hvordan selskabsgørelsen af affaldsområdet skal forløbe og hvilke krav der kan/ skal stilles. Denne første orientering bygger derfor på erfaringer fra andre lignende processer. Administrationen vender tilbage med et forslag til procesplan, så snart der er lidt mere klarhed på området.

Den interne kommunale proces

En intern kommunal proces organiseres typisk med et politisk niveau, der træffer principbeslutning og endelig beslutning. Herunder en styregruppe på Direktørniveau (herunder projektansvarlig), der træffer overordnede beslutninger og afgiver indstillinger til det politiske niveau.

En projektgruppe bestående af fx ledere fra relevante afdelinger, som håndterer projektet, forhandlinger og indstillinger til styregruppen og arbejdsgrupper bestående af fagteknikere.

Organisatoriske overvejelser, herunder ejerstrategi

I den interne kommunale proces skal der skabes klarhed over hvilke handlemuligheder, der er i forhold til organiseringsmodeller. Det skal blandt andet afklares:

  • hvilken selskabstype, der ønskes og hvilke juridiske rammer, der er gældende.
  • Den nye juridiske ramme for selskabet og hvilken afrapportering selskabet skal give - til hvem.
  • Skal kommunen være eneejer, indgå i et fælles kapitalselskab med nabokommuner, kommuner fx fra eksisterende forsyningsselskaber eller private selskaber eller fonde? Hvilke konsekvenser er der i forhold til valg af organiseringsmodel?

I denne proces skal der tillige tages stilling til en ejerstrategi, som afspejler den oprindelige kommunale interesse og er et væsentligt styringsredskab for den eller de kommunale ejere. Der skal formuleres forventninger, beskrives rammer for kommunens økonomiske deltagelse og procedurer for afrapportering til bestyrelsen.

Eksempler på selskabsgørelse af forsyningsaktiviteter i andre kommuner i hovedstadsområdet:

  • Gribskov, Hillerød og Halsnæs Kommuner har lagt både affalds- og spildevandsdriften ud i eget forsyningsselskab.
  • Novafos varetager udelukkende drift af spildevandsopgaver.
  • Vestforbrænding varetager drift af en række genbrugsstationer, herunder i Frederikssund og indsamlingsaktiviteter for Ballerup, Furesø, Albertslund, Ishøj og Vallensbæk i et A/S ejet af de pågældende kommuner.
  • Vestforbrændings aktiviteter skal også indpasses i en kommende organisering. Vestforbrænding er et § 60-fællesskab og opfylder derfor ikke kravet om selskabsgørelse. Der bliver derved behov for en underliggende selskabsstruktur. Vestforbrænding kan indtil 2027 fortsat ejes af kommunerne, men skal derefter selskabsgøres og konkurrere med private virksomheder om affaldet.

Overblik over kontrakter, økonomi og aftaler

Der skal skabes klarhed over følgende forhold:

  • Hvilke aktiver og aktiviteter skal overføres til selskabet?
  • Hvad er værdien af de aktiver, der skal overføres?
  • Omfatter overførslen af aktiviteter til selskabet forhandlinger med leverandører og andre samarbejdsparter eller fornyelse/opsigelse af leje-, leasing eller forpagtningsaftaler mv.

Adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver

Iht. Kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1 styres kommunernes anliggender af kommunalbestyrelser. De nuværende og kommende drifts- og myndighedsopgaver skal adskilles klart, da aktieselskaber som udgangspunkt ikke kan varetage myndighedsopgaver (kræver lovhjemmel). Med de nye aftaler vil dermed alle affaldsydelser være selskabsgjort, evt. bortset fra deponierne (ikke afklaret).

Baggrund

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget er med aftale af 30. august 2022 blevet enige om, at kommunernes levering af affaldsydelser selskabsgøres, herunder indsamlings- og udbudsaktiviteter samt tilhørende administration. På denne måde imødegås den opståede konkurrenceforvridning, som følger af Landsskatterettens afgørelse fra oktober 2020, idet selskabsgørelsen skal sikre at leveringen af affaldsydelser til husholdninger igen bliver momspligtig. Selskabsgørelsen indebærer, at Der vil være en overgangsperiode fra lovens ikrafttrædelse og frem mod, at kommunerne skal have selskabsgjort leveringen af affaldsydelser. Det forventes, at et lovforslag kan træde i kraft i 2024. Der er også opnået aftale om andre forhold på affaldsområdet – herunder indsamling af tekstiler og loft på gebyrer. Miljøministeriet informerer om indholdet af aftalerne i en nyhed på deres hjemmeside.

Frederikssund Kommune får I dag løst dele af affaldsområdets opgaver med eksterne aktører. Selve tømningsopgaven løses via udbudskontrakt af Urbaser Danmark A/S for tømning af beholdere og af Asgers Transport Aps for krogtømning.

I/S Vestforbrænding varetager følgende opgaver for Frederikssund Kommune:

  • Dele af den administrative drift knyttet til indsamling af affald, herunder kundeservice for henvendelser fra borgere vedrørende tilmelding/ afmelding til ordninger og uregelmæssigheder som fx manglende tømning.
  • Drift af genbrugsstationerne
  • Udbringning, hjemtagning og reparation af materiel

Fem af I/S Vestforbrændings 19 ejerkommuner får løst hele opgaven med drift og administration af affaldsordningerne af Indsamling på tværs I/S i tæt samarbejde med I/S Vestforbrænding.

Inddragelse

Der er på nuværende tidspunkt ikke klarhed over behovet for at inddrage interessenter.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2022-2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er sidste status på implementering af aftalen om budget 2022-2025 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 77 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2022-2025, hvoraf 52 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 18 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 7 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. september", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Plan og teknik indeholder bilag 2 24 initiativer, hvoraf tolv er implementeret, ti delvis implementeret og to er endnu ikke implementeret

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. september 2022, der behandles på samme møde.

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. Samarbejde mellem Vejdirektoratet og Frederikssund Kommune om vejkrydset Skibbyvej/Saltsøvej.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Beslutning

Udvalget besluttede, at der skal udarbejdes en sag.

Sagsfremstilling

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. Samarbejde mellem Vejdirektoratet og Frederikssund Kommune om vejkrydset Skibbyvej/Saltsøvej.

Byrådsmedlem Jørgen Bech (V) har d. 6. oktober 2022 anmodet om at få en sag optaget på dagsordenen til Plan og teknik.

Byrådsmedlem Jørgen Bech (V) anfører flg. i anmodningen:

"Med baggrund i vedlagte henvendelse (bilagt sagen) anmoder jeg hermed om en sag på dagsordenen i Plan & Teknik udvalget snarest muligt.

Henvendelsen fra Tina Jensen beskriver meget grundigt de væsentlige trafiksikkerhedsmæssige udfordringer ved den midterste ind- og udkørsel (Saltsøvej), hvor Rute 53 har 4 baner. Detteøger hastigheden, fordi mange lige skal nå at overhale. Det giver farlige og kaotiske situationer netop der, hvor mange forsøger at komme ind eller ud af Skibby.

De trafiksikkerhedsmæssige problemer, der er ved ind- og udkørsler fra Rute 53 ved Skibby, er ikke ukendte. Problemerne opleves stigende i takt med trafikkens udvikling.

Jeg er selvfølgelig helt klar over at Rute 53 er Vejdirektoratets ansvar, men mener at vi må gøre noget aktivt.

Sagen bør fokusere på problemerne ved den midterste ind- og udkørsel ved Saltsøvej, men også omfatte problemerne ved den nordlige og også den sydlige ind- og udkørsel.

Dette er baggrunden for min anmodning om en sag på udvalgets dagsorden.

Jeg håber på mine udvalgskollegers støtte til en sådan sag, så vi kan få belyst de muligheder vi har for at få løst problemerne, sammen med Vejdirektoratet."

Udvalget bedes beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Inddragelse

Da det er en anmodningssag, er inddragelse ikke vurderet relevant på nuværende tidspunkt.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. finansiering og etablering af mere strømkapacitet i Frederikssund Kulturhavn.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

  1. Beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Beslutning

Udvalget besluttede, at der skal udarbejdes en sag.

Sagsfremstilling

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. finansiering og etablering af mere strømkapacitet i Frederikssund Kulturhavn.

Byrådsmedlem Michael Tøgersen (I) har d. 28. september 2022 anmodet om at få en sag optaget på dagsordenen til Plan og teknik.

Byrådsmedlem Michael Tøgersen (I) anfører flg. i anmodningen:

"Jeg gerne anmode om, at vi i Plan og teknik behandler en sag vedr. finansiering og etablering af mere strømkapacitet i Frederikssund Kulturhavn, så vi kan afholde koncerter mm. som eks. den netop afholdte “Kulturhavn 2022”, da vi allerede medio 2023 får behov for det. "

Udvalget bedes beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Inddragelse

Da det er en anmodningssag, er inddragelse ikke vurderet relevant på nuværende tidspunkt. 

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

  • Vejdirektoratet har planlagt en tiltrængt hovedistandsættelse af de tekniske installationer på Kronprins Frederiks Bro med udførelse i perioden 2023 til foråret 2024. Formålet med hovedistandsættelsen er at sikre opretholdelsen af en høj driftssikkerhed samt at forlænge broens levetid. Hovedistandsættelsen vil i perioder medføre trafikale restriktioner og derved gener for både kørende trafik og sejladsen under broen. Administrationen er i tæt dialog med Vejdirektoratet og Movia om planer for trafikafvikling, busdrift og kommunikation i forbindelse med istandsættelsen. Administrationen vil primo 2023 udarbejde en sag til Plan og teknik med en nærmere beskrivelse af istandsættelses projektet samt de foranstaltninger, det afstedkommer.
  • Movia har kvitteret for modtagelsen af Udvalgsformand for Plan og teknik, Kirsten Weiland´s brev af 11. oktober 2022 vedr. spilreklamer i forbindelse med kollektiv trafik.

Movias bestyrelse besluttede på møde 30. juni 2022, at genoptage sagen om spilreklamer, når Skatteministeren og Folketinget har drøftet Spilmyndighedens rapport og Skatteministeren har forholdt sig til de lokalpolitiske ønsker om begrænsning af reklamer for pengespil i offentlig transport.

På Bestyrelsesmødet 3. november 2022, orienteres bestyrelsen om de henvendelser, som Movia samlet set har modtaget fra kommuner om emnet, herunder det seneste brev fra Frederikssunds Kommunes Plan og teknik udvalgsformand. Administrationen vil løbende orientere Plan og teknik, når der er nyt i sagen.

  • Henvendelse fra Vellerup Sommerby.

Sagen oversendes til Plan og teknik.

Indstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

Beslutning

.