Plan og tekniks møde den 27. september 2023

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Kirsten Reiser Weiland. (N)

Resume

Frederikssund Kommune skal, som en af Novafos´ ejerkommuner, hvert år indgå en investeringsaftale med Novafos. Martin Moneuax, Teamleder Spildevand Plan fra Novafos vil på mødet fremlægge den endelige Investeringsaftale 2024, som indeholder overordnede fokusområder for vand og spildevand samt konkrete mål og resultatkrav for 2024. Investeringsaftalen indeholder handlinger, som Novafos skal udføre i 2024 og aftalen synliggør kommunens og Novafos´fælles forventninger til mål og resultatkrav.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende investeringsaftalen med Novafos for 2024 for Frederikssund Kommune.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Kirsten Reiser Weiland (N).

Sagsfremstilling

Administrationen har været i dialog med Novafos om investeringsaftalen 2024 for at sikre overensstemmelse med Frederikssund Kommunes forventninger til fremdrift i projekterne m.m.

Formålet med Investeringsaftalen:

Aftalens formål er at konkretisere ejerstrategien for Novafos og de mål, der er opstillet i kommunens vandforsyningsplan og spildevandsplan. Investeringsaftalen er aftalegrundlaget for de projekter, der skal udføres det efterfølgende år på vand- og spildevandsområde. Den endelige investeringsaftale for 2024 indeholder både mål og resultatkrav 2024 samt en investeringsoversigt for 2024-2027. Den samlede investeringsaftale for 2024 for Frederikssund Kommune er vedlagt (bilag 1). Taksterne vil senere i 2023 blive politisk behandlet i den årlige sag om Novafos' takster.

Følgende afsnit er et uddrag af investeringsaftalen:

Fokusområder for Investeringsaftalen 2024

• Fortsat fokus på tidlig dialog i forhold til byudvikling eller -omdannelse.
• Overvejelser vedr. bæredygtighed skal inddrages i beslutninger om projekter, hvor det er relevant. Det sikres gennem samarbejde med fokus på tidlig dialog.

Fokusområder for Vand

• Sikre en bæredygtig indvinding, samt sikre et lavt indhold af pesticider og andre miljøfremmede stoffer i drikkevandet.
• Af hensyn til forsyningssikkerheden arbejder Novafos aktivt for at sikre et teknologisk beredskab, så vi råder over metoder til at rense drikkevandet for kritiske miljøfremmede stoffer.

Fokusområder for Spildevand

• Arbejder med områdeplan i tæt samarbejde med Frederikssund Kommune.
• Imødekommer den nationale vandområdeplan 2021-2027 ved at reducere overløb fra fællessystemet til recipienter samt sikre rensning og undgå hydraulisk belastning af vandløb fra separate regnvandsudløb.
• Arbejder på at sikre bedre registreringer og datakvalitet i forhold til regnbetingede overløb til recipienterne.
• Arbejder på at tilvejebringe udledningstilladelser til diverse recipienter i tæt samarbejde med Frederikssund Kommune.
• Novafos har fortsat fokus på at tilvejebringe grundlag for etablering af fælles vandressourcecenter i samarbejde med kommunerne.

Vandforsyning - konkrete projekter:

• Nyt Femhøj Vandværk

Kloakforsyning - konkrete projekter:

• Byggemodning, Vinge
• Projekter for reduktion af overløb (4 nyere projekter for reduktion af overløb)
• Regnvandsbassin i Venslev
• Bassin ved Skibby Øst
• Københavnsvej 4-6 og Hans Atkes Mose samt Rappendamhuse (Tre ældre projekter som omfatter reduktion af overløb)
• Fælles Vandressourcecenter Roskilde Fjord

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Frederikssund - Investeringsaftale 2024

Resume

Frederikssund Kommune er forpligtet til at etablere henteordninger for særskilt indsamling af tekstilaffald fra husholdninger. Administrationen foreslår at tilrettelægge indsamlingsordningen for tekstilaffald i Frederikssund Kommune som en del af storskraldsordningen. Ved større boligområder med fælles affaldsløsninger foreslås indsamlingen via storskraldsordningen suppleret med mulighed for at få afhentet tekstilaffald i minicontainere. Byrådet skal træffe beslutning om plan for implementering og ændring af regulativ.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende plan for etablering af ny indsamlingsordning for tekstilaffald
2. Udkast til revideret regulativ for husholdningsaffald godkendes til udsendelse i offentlig høring i 4 uger
3. Udkast til revideret regulativ for husholdningsaffald kan godkendes af administrationen, hvis der ikke kommer indholdsmæssige indsigelser til regulativforslaget i høringsperioden.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Anbefales, idet administrationen kun indkøber containere efter dialog med boligselskaberne. Der skal anvendes egne, gennemsigtige poser, der kan indeholde max 10 kg.

Ordningen evalueres efter 2 år.

Regulativet konsekvensrettes.

Indstillingspunkt 2 og 3 anbefales efter konsekvensrettelserne af regulativet.

Fraværende: Kirsten Reiser Weiland (N)

Sagsfremstilling

Det er et lovkrav (jf. affaldsbekendtgørelsen § 28), at kommunerne skal etablere indsamlingsordning i form af henteordning for tekstilaffald pr. 1. juli 2023. Sorteringskriterier for tekstilaffald er fastlagt i bilag til bekendtgørelsen. Det har ikke været muligt at nå at tilrettelægge en sådan indsamlingsordning i Frederikssund Kommune inden for fristen, blandt andet fordi der er blevet brugt ressourcer på at få de øvrige nye affaldsordninger til at køre efter planen.

Administrationen foreslår, at indsamlingsordning for tekstilaffald fra alle husstande i kommunen iværksættes pr. 1. april 2024. Indsamlingsordningen skal være beskrevet i kommunens regulativ inden udrulning, og forslag til regulativ skal sendes i offentlig høring, inden det kan vedtages og træde i kraft.

Skelnen mellem tekstiler til genbrug og affaldstekstiler

Den kommende indsamlingsordning for tekstilaffald er udelukkende beregnet til aflevering af brugte tekstiler, som er blevet til affald. Det vil sige tekstiler, som ikke egner sig til at give væk eller sælge til andre brugere, men som er for slidte, hullede eller på anden måde ikke længere brugbare. Tøj og andre tekstiler, som andre fortsat kan bruge, skal - som hidtil - gives videre, evt. via frivillige velgørende organisationer, eller sælges som brugt tøj. Både tekstiler til genbrug og affaldstekstiler til genanvendelse vil fortsat kunne afleveres på genbrugsstationerne.

Forslag til tilrettelæggelse af henteordningen

Tekstilaffald genereres typisk ikke løbende i den enkelte husstand, men forholdsvis få gange i løbet af året i forbindelse med oprydning m.v. Derfor er det nærliggende at etablere indsamlingen af tekstilaffald som en indsamling i forbindelse med indsamling af storskrald, d.v.s. med 4 årlige afhentninger. Indsamling af tekstilaffald fra villaer, parcelhuse og andre boliger med individuel opsamling af affald er i langt de fleste kommuner tilrettelagt som en del af storskraldsordningen. Denne måde at organisere ordningen på er erfaringsmæssigt også den billigste og anvendes i alle de øvrige kommuner i Vestforbrændings opland, som har etableret en henteordning for tekstilaffald.

I nogle større samlede bebyggelser, som i forvejen har fælles opsamling af affald, er det ikke hensigtsmæssigt udelukkende at tilbyde indsamling via storskraldsordningen, hvorfor administrationen foreslår, at sådanne boliger kan få opstillet minicontainere til opsamling af tekstilerne. Disse container bør placeres sammen med de øvrige containere i bebyggelsen.

Administrationen foreslår, at tekstilaffald, som indsamles via kommunens henteordning, altid skal være emballeret i plastsække, som udleveres til formålet. Tekstilaffaldet bør emballeres, da affaldet erfaringsvist let kan blive ødelagt (muggent), hvis det ikke holdes tørt og separat fra andet affald. Fordelene ved kun at anvende sække, som udleveres til formålet, er at sikre brug af gennemsigtige sække og at undgå meget store sække, som bliver tunge at løfte, og som derfor udgør et problem i forhold til arbejdsmiljøreglerne. Desuden er det let for renovatøren at indsamle sækkene til korrekt sortering, hvis der bruges sække, som er påtrykt piktogram for tekstilaffald. Ulempen er, at indkøb af sække vil betyde øgede omkostninger i indsamlingsordningen. Administrationen forventer, at den største del af tekstilaffaldet fortsat vil blive indsamlet via genbrugsstationerne og foreslår, at det som hidtil er muligt at aflevere affaldstekstilerne her i almindelige gennemsigtige sække, som borgerne selv køber. Af denne grund forventes omkostningerne til indkøb og udlevering af tekstilaffaldssække at være begrænsede.

Hidtil har indsamlingsordning for tekstilaffald i Frederikssund Kommune bestået i, at det er muligt at aflevere tekstilaffald på de 3 genbrugsstationer i kommunen. Herudover kan brugte tekstiler, som er egnet til genbrug, dels afleveres direkte til et antal frivillige velgørende organisationer, dels på genbrugsstationerne. En stor del af kommunens borgere er således vant til at aflevere tekstilaffaldet på genbrugsstationerne - og mange vil sikkert også fortsætte med dette, også efter at der bliver implementeret en henteordning for tekstilaffald.

Efter indsamling afsættes tekstilaffaldet via Vestforbrændings rammeaftale med virksomheden Ragn-Sells. Her bliver tekstilaffaldet forsorteret og delt op i tre dele; tekstil til genbrug, tekstil til genanvendelse og affald til forbrænding. De genbrugelige mængder finsorteres og afsættes fra et anlæg i Tyskland, og de genanvendelige mængder behandles i Holland. Forbrændingen af det frasorterede affald sker i Danmark.

Vedlagte bilag 1 indeholder liste over, hvilke indsamlingsløsninger andre kommuner i Vestforbrændings opland har valgt.

Forslag til revideret regulativ for husholdningsaffald

Bilag 2 er forslag til revideret regulativ for husholdningsaffald i Frederikssund Kommune.

Forslag til bestemmelser om henteordning for tekstilaffald er indarbejdet i ny §18 i regulativet. Ud over ændringen som følge af implementering af ny indsamlingsordning, foreslås foretaget en del ændringer af mere redaktionel karakter, hvoraf en del skyldes ændringer i selve den obligatoriske tekst i standardregulativet (bilag 6 i affaldsaktørbekendtgørelsen).

Det videre forløb indtil udrulning af ny henteordning

Såfremt udvalget tiltræder nærværende forslag til revideret regulativ for husholdningsaffald, skal regulativforslaget i minimum 4 ugers offentlig høring. Herefter kan regulativet forelægges Byrådet til godkendelse i begyndelsen af 2024 for at kunne træde i kraft pr. 1. april 2024.

Omkostninger til etablering og drift af indsamlingsordningen for tekstilaffald vil blive indarbejdet i budget for 2025.

Frederikssund Kommune står i dag for afhentning af storskrald og forventes at kunne indrulle tekstilordningen inden for nuværende rammer. Administrationen forventer at indgå en midlertidig aftale med nuværende renovatør om indsamling i minicontainere fra bebyggelser med fælles affaldsopsamling frem til nyt indsamlingsudbud er gennemført.

Herudover vil der blive brug for tilretning af selvbetjeningssystem, indkøb af sække og minicontainere samt udarbejdelse af info-materiale. Foreløbigt overslag over samlede omkostninger i forbindelse med implementering af indsamlingsordning for tekstilaffald findes i bilag 3.

Inddragelse

Borgere og grundejere i Frederikssund Kommune vil blive inddraget i forbindelse med den offentlige høring af forslag til regulativ.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Den ny ordning forventes at koste 1,1 mio. kr. i 2024 og 0,4 mio.kr. årligt i efterfølgende år. Ordningen er ikke indregnet i takstbladet for 2024, hvorfor ordningen for 2024 forventes finansieret af mellemværendet. Den nye ordning vil blive indlejret i takstberegningen for 2025 og frem.

Bilag

• Bilag 2 - Forslag til revideret regulativ for husholdningsaffald - med ændringer i forhold gældende regulativ markeret
• Bilag 3 - Foreløbigt overslag over forventede omkostninger - Indsamlingsordning for tekstilaffald
• Bilag 1 Oversigt over indsamlingsordninger for tekstilaffald i andre kommuner

Resume

Plan og teknik skal med denne sag beslutte om lokalplan 158 for en telemast ved Byvej i Græse Bakkeby skal vedtages endeligt. Plan og teknik besluttede den 31. maj 2023 at godkende planforslaget og sende planen i 8 ugers offentlig høring. I høringsperioden er der modtaget et høringssvar.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Endeligt vedtage lokalplan 158 for en telemast ved Byvej i Græse Bakkeby.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Kirsten Reiser Weiland (N)

Sagsfremstilling

Lokalplanens indhold

Lokalplan 158 har til formål at muliggøre opførsel af en gittermast med en højde på 48 meter med tilhørende antenner, teknikskabe- og bygninger. Lokalplanen omfatter et areal på ca. 10x10 m, i alt 100 m² (placering er vedlagt som bilag 1). Telemasten erstatter teledækningen fra eksisterende telemast på 18 meter placeret på Byhøjen 2 i Græse Bakkeby.

Høringssvar

I høringsperioden er der modtaget 1 høringssvar (høringssvar er vedlagt som bilag 2). Høringssvaret til lokalplanforslaget har omhandlet placering af telemast og landskabshensyn.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringsforslag i lokalplanforslaget. Administrationens kommentar på høringssvar kan læses i hvidbogen (vedlagt som bilag 3).

Opsummering af høringssvar:

• Indsiger udtrykker bekymring for placering af telemast og telemastens visuelle påvirkning af det nærliggende beskyttede landskab (syd og øst for telemast placering). Indsiger påpeger, at de tidligere 21 meter høje højspændingsledninger beliggende mellem Græse Bakkeby og Græse er blevet nedgravet bl.a. grundet naturhensyn. Indsiger har desuden i 1999 modtaget afslag på etablering af en 18 m høj husstandsvindmølle ca. 300 m fra telemastens placering. Indsiger vurderer, at der er en inkonsistens i beslutningstagning i de tre sager.

Opsummering af administrationens kommentar:

• Telemasten etableres ikke i et beskyttet landskab, men i byzone i udkanten af Græse Bakkeby. Administrationen har vurderet, at telemastens visuelle fremtoning i nogen grad påvirker de omkringliggende beskyttede landskaber negativt. Der er redegjort for den visuelle påvirkning i lokalplanen. Administrationen har vurderet, at en telemast har en samfundsmæssig betydning, da den forsyner Græse Bakkeby og Græse med tele- og datadækning. På denne baggrund vejer det samfundsmæssige hensyn højere end telemastens visuelle påvirkning af de nærliggende beskyttede landskaber.

Lokalplan 158, høringssvar og hvidbog er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Forslag til lokalplan 158 og miljøscreening har været sendt i offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden er der modtaget ét høringssvar.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Oversigtskort for placering
• Bilag 2 - Høringssvar samlet
• Bilag 3 - Hvidbog LP158
• Bilag 4 - lokalplan-158-for-en-telemast-ved-byvej-i-graese-bakkeby

Resume

En gang om året skal udvalget træffe beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder for det kommende år skal holdes.

Med denne sag til udvalget derfor tage stilling til udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Godkende udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2024.
2. Tage stilling til hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, Administrationscenter Slangerup eller andre steder).
3. Drøfte hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. henover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt, idet Plan og teknik fortsat ønsker, at mødernes varighed er af 3 timer.

Indstillingspunkt 2: Udvalgsmøderne afholdes som udgangspunkt på Slangerup Administrationscenter.

Indstillingspunkt 3: Drøftet. Hvert udvalgsmedlem deltager som udgangspunkt i en konference i 2024. Konferencer afvikles indenfor udvalgets samlede ramme til konferencer.

Fraværende: Kirsten Reiser Weiland (N)

Sagsfremstilling

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor otte fagudvalgsmøder skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

1. Udgangspunkt i den godkendte mødekalender for 2023.
2. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende møde i Økonomiudvalg og Byråd.
3. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående onsdag. Nogle måneder kan det imidlertid ikke lade sig gøre som følge af ferie- eller helligdage.
4. Møderne i fagudvalgene holdes i tidsrummet 08.00 til 17.00 og bookes som udgangspunkt til at vare 2 timer.

Principperne afspejler bl.a. den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder samt et ønske fra en del af byrådets medlemmer om, at der ikke er udvalgsmøder om mandagen.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2024 fremgår af vedlagte mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af udvalgene henover året også har dialogmøder med brugere, temamøder o. l. mødeaktiviteter, som ligger udover de ordinære udvalgsmøder. Det anbefales, at udvalget på indeværende møde også drøfte, hvornår denne typer af møder mest hensigtsmæssigt kan placeres - dette bl.a. af hensyn til den samlede mødeplanlægning på tværs af udvalg og byråd.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udkast - Politisk mødekalender 2024

Resume

Der er gennemført en ny detailhandelsanalyse for Frederikssund Kommune. I denne sag orienteres om hovedresultater i den gennemførte analyse.

Chefkonsulent Anker Riis deltager under sagens behandling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagen oversendes til orientering i Job, erhverv og kultur samt Udvalget for Frederikssund bymidte - liv og handel.

Fraværende: Kirsten Reiser Weiland (N)

Sagsfremstilling

Byrådet efterspurgte i forbindelse med Kommuneplan 2021 et aktuelt vidensgrundlag for planlægningen i kommunens hovedbyer med særligt fokus på Frederikssund By. Der blev efterspurgt et samlet overblik i planlægningen for trafik, boligudbygning, detailhandel, serviceerhverv og offentlige institutioner, så byernes fremtidige udvikling bygger på en sammenhængende og tværgående strategi. Detailhandelsanalyse, parkeringsanalyse og trafikanalyse var alle forældede. Byrådet afsatte derfor på budgetterne i 2022 og 2023 midler til aktuelle analyser, som skulle styrke vidensgrundlaget for planlægningen i Frederikssund By og har efterfølgende endvidere nedsat et projektudvalg, § 17, stk. 4 udvalg, Frederikssund Bymidte - liv og handel, som arbejder med, hvordan fysiske tiltag i købstaden kan bidrage til bylivet. Tiltagene og den erfaring, der opnås i projektudvalget skal samtidig bidrage til udviklingen af resten af kommunen.

Resultatet af parkeringsanalysen blev forelagt Plan og teknik i februar 2023. Der er ydermere igangsat en trafikanalyse for Frederikssund By samt gennemført en ny detailhandelsanalyse for hele Frederikssund Kommune.

Detailhandelsanalysen bygger på indsamlet 2022-data for omsætning, butiksarealer mv. Detailhandelsanalysen omfatter som tidligere detailhandelsanalyser hele kommunen og ikke kun Frederikssund By. Analysen bygger på samme metode og afgrænsninger som den seneste detailhandelsanalyse fra 2015 (med data for 2014) og det er således muligt at vurdere udviklingen i detailhandlen over perioden. Detailhandelsanalysen indeholder derudover som noget nyt en kortlægning af serviceerhvervenes placering i byerne. Kundeorienterede serviceerhverv udgør en stigende del af det kommercielle byliv. Serviceerhvervene består af erhverv som frisører, saloner mv. indenfor personlig pleje samt restauranter, caféer mv., der i høj grad fungerer på samme vilkår som detailhandlen. Serviceerhvervene består også af erhverv som f.eks. banker og læger, der i højere grad har karakter af gøremål, men som sikrer en kundestrøm og er vigtige for udbuddets bredde.

Detailhandel består af handel med henholdsvis udvalgsvarer og dagligvarer. Udvalgsvarer er varer, som kan anvendes flere gange og gennem en længere periode, f.eks. tøj, sko, isenkram, legetøj, boligtilbehør, elektronik mv. Dagligvarer er varer som forbruges, når de bruges, dvs. kortvarige forbrugsvarer f.eks. madvarer, drikkevarer, blomster, medicin og rengøringsmidler.

Markeds- og konkurrenceforholdene er meget forskellige for udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker. Der er hård konkurrence mellem de større byer om at tiltrække butikker, som sælger beklædning og øvrige udvalgsvarer og konkurrencen skærpes af, at der i disse år sker en stigning i nethandlen. Frederikssund Kommunes udvalgsvarebutikker påvirkes markant af udviklingerne i andre større byer og er meget afhængig af bymidtens generelle evne til at tiltrække kunder herunder turister, kunder i bymidtens dagligvarebutikker, brugere af bymidtens offentlige og private servicetilbud, bymiljøet mv. Dagligvarebutikker påvirkes derimod kun marginalt af dagligvarebutikker i andre kommuner og bymidternes generelle attraktion. Her er konkurrencen lokal.

Handel med udvalgsvarer sker primært i Frederikssund By

Detailhandelsanalyse 2023 viser, at det altovervejende er Frederikssund By, der giver kommunens borgere mulighed for at købe udvalgsvarer og beklædning i butikker. Cirka 94% af omsætningen i beklædningsbutikker lå i 2022 indenfor den tidligere Frederikssund Kommune (før kommunesammenlægningen i 2007) og 6% i de øvrige dele af kommunen. Cirka 88% af omsætningen i butikker med øvrige udvalgsvarer lå i Frederikssund og kun 12% i de øvrige byer tilsammen. Blandt årsagerne til Frederikssunds dominans kan nævnes:

• Når kunderne skal købe beklædning og øvrige udvalgsvarer, ønsker de ofte at kunne gå i mere end én butik for at se på udbuddet. Jo flere butikker der er med beklædning eller en udvalgsvare i en by, jo stærkere er tiltrækningen overfor kunder, der vil købe den vare. Der er i 2022 optalt 40 butikker med beklædning i Frederikssund og kun 7 i resten af kommunen tilsammen. Der var i 2022 60 butikker med øvrige udvalgsvarer i kommunen og 46 af dem lå i Frederikssund.
• En del af salget af beklædning og øvrige udvalgsvarer sker i forbindelse med, at kunden alligevel er ude at handle for at købe dagligvarer. Frederikssund Bymidte har kommunens største koncentration af dagligvarebutikker og de tiltrækker kunder, der ved siden af dagligvareindkøbet ofte også lige benytter byens udvalgsvarebutikker.
• En del af salget kan også skyldes, at Frederikssund har store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, som trækker kunder til byen.

Udfordringer med at fastholde udvalgsvarehandel

På det regionale plan er Frederikssund By og dermed Frederikssund Kommune presset. I 2014 lagde kommunens borgere 93% af deres køb af beklædning og 87% af deres køb af øvrige udvalgsvarer indenfor kommunen. I 2022 var tallene faldet til henholdsvis 59% og 62%. Frederikssund By har således, ligesom det gælder for de fleste større provinsbyer, udfordringer med at fastholde udvalgsvarehandlen. Det er imidlertid administrationens vurdering, at Frederikssund ikke er hårdere ramt end sammenlignelige byer og at Frederikssund bymidte har potentiale til at fastholde og måske udbygge udvalgsvarehandlen. Tilbagegangen skyldes dels konkurrence fra større bycentre f.eks. Lyngby, Hillerød og Roskilde, som alle har et større butiksudbud end Frederikssund og dels en øget nethandel.

Der er en række ting, som kommunen kan gøre for at fastholde et bredt udbud af butikker med udvalgsvarer i Frederikssund By, f.eks.:

• Planlægge placeringen af dagligvarebutikker i Frederikssund By sådan, at de primært lægges i bymidten og i tæt forbindelse med udvalgsvare- og beklædningsbutikkerne, så dagligvarebutikkerne medvirker til at trække kunder til.
• Placere offentlige funktioner, turismefaciliteter og kulturtilbud i bymidten, sådan at disse funktioner også medvirker til at trække kunder til.
• Fastholde gratis parkering og nem adgang til parkering i Frederikssund bymidte.
• Udvikle nye boliger og attraktive byrum tæt på bymidten.

Som ovenfor nævnt er det Frederikssund By, der helt overvejende giver kommunens borgere mulighed for at handle udvalgsvarer lokalt. Skibby har imidlertid fra 2014 til 2022 formået at fastholde 10 udvalgsvarebutikker i byen og heraf 8 i bymidten. Til sammenligning har Jægerspris 1 udvalgsvarebutik og Slangerup er gået fra 10 til 4 udvalgsvarebutikker i perioden 2014-2022. Skibby synes således at have et lille, men levedygtigt lokalt marked for udvalgsvarer.

Indenfor dagligvarehandel er konkurrencen lokal

Detailhandelsanalyse 2023 viser, at kommunens dagligvarehandel kun i meget begrænset omfang påvirkes af butikker i andre kommuner. Kommunens borgere køber ca. 95% af deres dagligvarer indenfor kommunegrænsen og også indenfor kommunen, er konkurrencen ikke så meget mellem byerne, men primært mellem butikker i den samme by. Butikkerne indenfor den tidligere Frederikssund Kommune (før 2007) har en omsætning, der svarer til 104% af det forbrug, indbyggerne i samme område har. Der er med andre ord borgere, der ikke bor i tidligere Frederikssund Kommune, der handler i Frederikssund - måske når de alligevel passerer Frederikssund på vej hjem fra job eller andet. De fleste dagligvareindkøb sker imidlertid i borgernes lokalområde. I områderne udenfor tidligere Frederikssund Kommune, svarer butikkernes omsætning til 87% af borgernes dagligvareforbrug. Kun 48 % af dagligvareomsætningen og 30 ud af 63 butikker lå i 2022 i Frederikssund By. Slangerup og Skibby havde hver 9 dagligvarebutikker, Jægerspris havde 6 og i landområderne var der 9 dagligvarebutikker.

Indenfor dagligvarebutikker er der tendens til at butikker under ca. 1.000 m2 over tid lukkes og søges erstattet af discountbutikker på typisk 1.200 m2. Derudover er dagligvarehandlen i landsbyer udfordret.

I Frederikssund og i Skibby er det vigtigt for udvalgsvarehandlen, at dagligvarebutikker primært lokaliseres i bymidten og styrker denne. I Slangerup og Jægerspris er der få udvalgsvarebutikker tilbage at understøtte. Det anbefales imidlertid af andre grunde at holde dagligvarehandlen samlet i bymidterne i alle kommunens større byer. En dagligvarebutik kan sagtens klare sig udenfor bymidten, men det svækker bymidten, som socialt mødested og det svækker konkurrencen mellem de lokale dagligvarebutikker, hvis butikkerne ikke ligger sammen.

Dagligvarehandlen i landsbyerne er udsat. Hvor der i 2014 var 15 dagligvarebutikker i kommunen, var der i 2022 kun 9 tilbage, heraf 4 butikker på over 500 m2 i Venslev, Skuldelev, Dalby og Kulhuse. I mange tilfælde er dagligvarebutikken i en landsby et vigtigt socialt mødested af stor betydning for landsbyens liv, men samtidig er markedet nogle steder for lille til, at der kan drives en traditionel dagligvarebutik. Der eksperimenteres flere steder i landet med nye koncepter for, hvordan man kan drive butikker i landsbyer evt. med inddragelse af byernes egne ressourcer.

Kommunen kan ikke sikre fastholdelse af dagligvarehandlen i landsbyerne, men kan øge mulighederne for, at butikkerne kan overleve ved at undgå at placere dagligvarebutikker ud til det regionale vejnet, da butikker, der placeres her, trækker dagligvarehandlen væk fra landsbyernes butikker. Endvidere kan dagligvarehandlen understøttes ved at placere kommunale funktioner såsom trafikknudepunkter eller blot busstoppesteder tæt på butikkerne.

Overvejelser om justering af detailhandelsplanlægningen i den kommende kommuneplan 2025

Detailhandelsanalyse 2023 giver et grundlag for at overveje om kommunens detailhandelsplanlægning i kommuneplan 2021 skal justeres. Det er administrationens vurdering, at den overordnede struktur, hvor butikkerne placeres indenfor bymidteafgrænsninger i de 4 gamle hovedbyer og Vinge medvirker til at styrke byernes handelsliv. Det kan imidlertid overvejes at indskrænke de meget store bymidteafgrænsninger i f.eks. Slangerup og Skibby i forbindelse med Kommuneplan 2025 eller via kommuneplanens rammebestemmelser fremme, at butikkerne i disse byer holdes samlet og dermed understøtter hinanden. Det kan også være relevant at overveje, hvordan handlen i Frederikssund bymidte kan styrkes ved placering af kommende dagligvarebutikker, sådan at de understøtter kundestrømmene til udvalgsvarebutikkerne og herunder gågaden.

Inddragelse

Butikkerne i kommunen har med indberetning af omsætning og butiksareal medvirket aktivt til Detailhandelsanalyse 2023 og Frederikssund Erhverv m.fl. har bistået med at orientere butikkerne om analysen i forbindelse med indsamlingen af data.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Frederikssund_detailhandelsanalyse 2023

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Kirsten Reiser Weiland (N)

Sagsfremstilling

• Kommende arrangementer

Bilag

• Sagsliste til Plan og teknik 2023

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.