Omsorg og ældres møde den 14. august 2025

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Resume

Efter en gennemgang af Frederikssund kommunens offentliggjorte sagsbehandlingsfrister på det sociale område af 26. marts 2025, har Ankestyrelsen den 2. maj 2025 sendt en tilsynsudtalelse til Frederikssund Kommune. Ankestyrelsen oplyser, at der fortsat mangler at blive offentliggjort sagsbehandlingsfrister vedrørende ansøgningssager på flere områder. På den baggrund har administrationen lavet en ny oversigt med flere sagsbehandlingsfrister, herunder tilføjet en opsamlende sagsbehandlingsfrist med henblik på politisk godkendelse. På Omsorg og ældres område er der ikke nogen nye sagsbehandlingsfrister, så udvalget skal alene tage stilling til den opsamlende sagsbehandlingsfrist.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende forslag til en opsamlende sagsbehandlingsfrist på 12 uger (bilag 2).

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Sagsfremstilling

I tilsynsskrivelse af 2. maj 2025 (bilag 1) har Ankestyrelsen gjort Frederikssund Kommune opmærksom på, at kommunen fortsat mangler at offentliggøre sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Ankestyrelsen kommer i den forbindelse med eksempler på manglende sagsbehandlingsfrister på en række områder og bemærker, at opremsningen ikke er udtømmende.

Det bemærkes, at Ankestyrelsen herudover ikke har yderligere kommentarer til de øvrige forhold, som blev påtalt i tilsynsskrivelse af 9. oktober 2024 (bilag 3).

Ankestyrelsen har endvidere telefonisk opfordret til, at Frederikssund kommune laver en opsamlende sagsbehandlingsfrist gældende for alle de ansøgningssager, som ikke måtte fremgå af kommunens offentliggjorte oversigt. En opsamlende sagsbehandlingsfrist vil medføre, at kravet om sagsbehandlingsfrister for alle ansøgningsparagraffer vil anses for at være imødekommet fra kommunens side, selv om der fortsat er frister, som ikke specifikt fremgår af kommunens oversigt over sagsbehandlingsfrister.

Administrationen har på baggrund af henvendelsen lavet et nyt udkast til sagsbehandlingsfrister på det sociale område (bilag 2). På Omsorg og ældres område er der ikke nogen nye, konkrete sagsbehandlingsfrister, som udvalget skal tage stilling til.

Administrationen anbefaler, at der i oversigten over sagsbehandlingsfrister tilføjes en opsamlende sagsbehandlingsfrist på 12 uger gældende for alle ansøgningsparagraffer på det sociale område, der ikke måtte fremgå af kommunens oversigt over sagsbehandlingsfrist med følgende ordlyd:

”For alle paragraffer, som ikke fremgår af listen, gælder en sagsbehandlingsfrist på 12 uger”.

Den opsamlende sagsbehandlingsfrist på 12 uger gælder kun for ansøgningsparagraffer inden for det sociale område og lovområder omfattende udvalgene Job, erhverv og kultur, Børn, familier og forebyggelse, Omsorg og ældre, Social og sundhed samt Skole, klub og SFO, som ikke specifikt fremgår af kommunens offentliggjorte oversigt. Dermed vil det kun være et ganske lille antal ansøgningsparagraffer, som omfattes af den opsamlende sagsbehandlingsfrist, ligesom administrationen vil ofte kunne behandle ansøgningerne langt hurtigere end 12 uger, hvis sagerne er ukomplicerede.

Administrationen anbefaler, at Omsorg og ældre tager stilling til godkendelse af den nye opsamlende sagsbehandlingsfrist på 12 uger.

Fastsættelse af fristerne

Administrationen vurderer ved fastsættelse af en frist, hvor lang tid det gennemsnitligt vil tage at oplyse en sag og træffe afgørelse samt om den er afgørende betydning for borgerens livsførelse, som fx ved ansøgninger om kontante ydelser. I spidsbelastningsperioder eller i mere komplicerede sager, kan en sagsbehandlingsfrist blive overskredet. I dette tilfælde, bliver borgeren oplyst om, hvornår de kan forvente at få en afgørelse. En sagsbehandlingsfrist er fastlagt med det udgangspunkt, at 80-90 % af alle sagerne får en afgørelsen indenfor fristen.

Sagsbehandlingsfristen er udtryk for den maksimale sagsbehandling, således borgeren ofte vil modtage en afgørelse før fristen.

Den nye oversigt med sagsbehandlingsfrister (bilag 2) vil, hvis de bliver godkendt, blive offentliggjort på kommunens hjemmeside senest den 15. september 2025.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed og Seniorrådet.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Ankestyrelsen har den 2.5.2025 sendt en tilsynsudtalelse til Frederikssund kommune, da kommunen stadig manglede offentliggjort sagsbehandlingsfrister. Administrationen har nu lavet en oversigt med flere sagsbehandlingsfrister herunder tilføjet en opsamlende sagsbehandlingsfrist med henblik på politisk godkendelse.

Seniorrådet har ingen bemærkninger til de oplyste sagsbehandlingsfrister.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet er af den opfattelse, at det er vigtigt at offentliggøre alle sagsbehandlingsfristerne, da det bidrager til transparens og gennemsigtighed på det sociale område og dermed styrker borgernes retssikkerhed.

Rådet er derfor enig i, at det er en god idé med en opsamlende sagsbehandlingsfrist ( på 12 uger) for alle paragraffer, som ikke fremgår af listen, således at borgerne altid kender den maksimale sagsbehandlingstid.

Rådet anbefaler, at det tilføjes, at ”Fristerne gælder fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager borgerens ansøgning” samt at borgeren skriftligt får besked, om hvornår han/hun kan forvente at modtage en afgørelse, såfremt tidsfristen ikke kan overholdes.

Mht den nye frist for husvilde (5 dage – straks) savner Rådet en forklaring eller begrundelse for forslaget.

Økonomi

Godkendelse af forslag til en ny sagsbehandlingsfrist vedrørende husvilde samt en opsamlende sagsbehandlingsfrist har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Tilsynsudtalelse af 2. maj 2025
• Bilag 2 - Sagsbehandlingsfrister på det sociale område pr. 15. september 2025
• Bilag 3 - Høring om mulig tilsynssag af 9. oktober 2024

Resume

Kommunerne skal med den nye ældrelov styrke den forebyggende indsats til ældre borgere for at understøtte livsglæde og selvhjulpenhed. Derfor frisætter ældreloven flere af kommunernes forebyggelsesopgaver, og samtidig skal kommunerne skærpe samarbejdet med civilsamfundet. I denne sag forelægges Omsorg og ældre forslag til Frederikssund Kommunes styrkelse af forebyggelsesindsatsen målrettet ældre borgere. Social og sundhed orienteres parallelt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Godkende den styrkede forebyggelsesindsats til ældre borgere i forbindelse med den nye ældrelov.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Sagsfremstilling

Kommunerne skal med den nye ældrelov pr. 1 juli 2025 tilbyde en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkelte borgers aktuelle livssituation og behov understøtter en alderdom præget af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Den mest markante ændring i loven er, at alle borgere med behov for hjælp i eget hjem skal modtage helhedspleje, og Omsorg og ældre besluttede modellen for helhedspleje i Frederikssund Kommune den 12. juni 2025 (sag nr. 53).

Derudover indeholder ældreloven to centrale elementer, som får betydning for den måde, kommunerne tilbyder forebyggende indsatser til ældre borgere under lovens § 6. For det første frisætter loven forebyggelsesindsatsen, idet der ikke længere er krav om kvalitetsstandarder, forebyggende hjemmebesøg mv. For det andet skærper loven, at kommunerne skal arbejde tættere sammen med civilsamfundet for at kunne tilbyde en helhedsorienteret indsats, der passer til den enkeltes ønsker og behov.

På baggrund af en faglig vurdering af tilbudsviften målrettet ældre foreslås det at styrke Frederikssund Kommunes forebyggelsesindsats under ældrelovens § 6 med følgende forslag: 1) målretning af de forebyggende hjemmebesøg, 2) styrket indsats for nyligt enlige og fald, 3) forebyggende træning, og 4) styrket samarbejde med civilsamfundet. De fire områder er præsenteret i det følgende, og nærmere information om de nye tilbud findes i bilag 1. Tilbuddene sker via en prioritering inden for Forebyggelse og Trænings ramme.

Kommunen tilbyder også andre forebyggelsestilbud under ældrelovens § 6, som er en videreførelse af de nuværende tilbud under servicelovens § 79. Det er de forebyggende aktivitetstilbud på omsorgscentrene, forebyggende selvtræning, flere af kommunens demenstilbud og aktiviteter hos de brugerstyrede aktivitetscentre. Derudover har kommunen forebyggende tilbud via daghjemmene samt sundhedssamtaler, Lær at tackle-forløb mv. Se en samlet oversigt i bilag 2.

1. Målretning af de forebyggende hjemmebesøg

De forebyggende hjemmebesøg er en vigtig indgang til borgerne, som giver mulighed for at understøtte et selvstændigt og aktivt liv længst muligt – og er dermed en helt central del af forebyggelsesindsatsen for ældre borgere. I de kommende år stiger antallet af ældre markant, og skal kommunen lykkes med at give alle ældre med behov den fornødne hjælp, er det vigtigt at sætte tidligt og målrettet ind. Besøget giver en unik mulighed for at høre borgernes ønsker og behov for støtte og samtidig yde en målrettet vejledning om sundhed, trivsel og relevante tilbud. Tilbuddet er forankret i Forebyggelse og Træning.

Derfor foreslås det, at tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg fortsættes i en mere målrettet form, så de borgere med størst behov – fx borgere der bor alene og mangler socialt netværk – i højere grad får den nødvendige støtte og vejledning. Derved kan potentialet ved hjemmebesøgene bedre udnyttes. Det vil ske ved hjælp af et nyt screeningsredskab, som kan identificere borgere med behov for et besøg og give mulighed for en mere målrettet vejledning under besøget. Flere kommuner har allerede taget redskabet i brug og har gode erfaringer med det.

Borgere i udvalgte aldersgrupper vil fortsat blive inviteret til fælles arrangementer fire steder i kommunen med oplæg om forebyggelse og sundhedsfremme og relevante tilbud i kommunen. Derudover vil Forebyggelse og Træning undersøge mulighederne for at understøtte borgere ved store overgange i livet, fx overgangen fra arbejdsliv til pension.

2. Styrket indsats for nyligt enlige borgere og fald

Det foreslås at supplere de øvrige forebyggelsestilbud hos Forebyggelse og Træning med to nye tilbud på områder, hvor der er gode potentialer for en ekstra indsats:

1. Et gåhold i naturen for borgere, der har mistet deres ægtefælle eller samlever og vil have glæde af at deltage i et aktivt tilbud i fællesskab med andre. Holdet har været afprøvet med succes i foråret.
2. Et øget fokus på faldforebyggelse, da ældre borgeres fald kan få store konsekvenser for deres funktionsevne og sociale liv. Forebyggelse og Træning vil derfor tilbyde borgere hold målrettet faldforebyggelse.

Borgere kan blive tilbudt de to nye holdtyper i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg.

Forebyggelse og Træning vil understøtte og facilitere de nye tilbud med henblik på, at tilbuddene kan fungere uden kommunale medarbejdere på sigt og dermed hvile i sig selv. Tilbuddene kan køre videre med hjælp fra fx brugerne selv eller frivillige foreninger.

3. Forebyggende træning

Forebyggende træning er en vigtig del af kommunens forebyggelsesindsats, da træning kan være med til at fastholde eller forbedre borgernes fysiske funktionsniveau. Det kan betyde, at borgerne bedre kan klare hverdagen og deres vante aktiviteter – og dermed kan udsætte behovet for personlig og praktisk støtte i hverdagen, ligesom det kan have stor betydning for deres livskvalitet.

Det foreslås derfor, at Forebyggelse og Træning tilbyder forebyggende træning til ældre borgere, som kan have gavn af et målrettet træningsforløb for at fastholde eller genvinde deres funktionsevne til fortsat at klare hverdagen på egen hånd.

Borgere, som er visiteret til helhedspleje og samtidig har behov for træning, vil fremover modtage træning som en del af deres plejeforløb med den nye helhedspleje.

4. Styrket samarbejde med civilsamfundet

Ældre borgere kan derudover benytte en lang række tilbud hos de frivillige sociale foreninger, idrætsforeninger, kulturtilbud mv. i kommunen. Kommunen har allerede i dag et tæt samarbejde med flere foreninger, og det er en vigtig del af den samlede forebyggelsesindsats. Det er blandt andet samarbejdet med Ældre Sagen om besøgsvenner og partnerskabet med Aftenskolernes Samråd om forskellige træningshold, demenskor mv.

Derudover vil sundheds- og ældreområdet sammen med kultur- og fritidsområdet i efteråret 2025 undersøge mulighederne for nye, relevante samarbejder og partnerskaber i civilsamfundet jf. ældrelovens § 7. Det kan fx være samarbejde med foreninger, som ønsker flere medlemmer. Kommunen er desuden med ældrelovens § 7 forpligtet til at fastsætte et beløb til støtte til frivilligt arbejde på ældreområdet hvert år, hvilket også kan understøtte forebyggelsesindsatsen for ældre. Det vil også blive undersøgt, om § 18-midlerne og folkeoplysningsmidlerne kan indgå i en mere målrettet forebyggelsesstrategi.

Frederikssund Kommunes erhvervsliv tænkes også ind i de mulige partnerskaber, og det skal blandt andet afklares, om der kan etableres samarbejde med brugsforeninger om et fælles fokus på fællesskaber og samskabende aktiviteter, der flugter med værdierne i ældreloven

Samtidig spiller de brugerstyrede aktivitetscentre for borgere +60 år en stor rolle i den samlede forebyggelsesindsats, når de mange frivillige hver dag tilbyder et stort antal borgere at være fysisk aktive og mødes om fælles interesser. Det er et tilbud, som styrker mange borgeres sundhed og lokale fællesskaber.

Rammerne for kommunens øvrige forebyggelsesindsats vil blive defineret af sundhedsreformen fra 2027, som blandt andet vil ændre organiseringen af den patientrettede forebyggelse mellem kommune og region. Også den kommende folkesundhedslov vil fra 2027 sætte nye rammer for kommunens forebyggelsesarbejde, da loven lægger op til mere tværfagligt samarbejde om forebyggelse og et større fokus på strukturel forebyggelse.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Alle 4 områder i den samlede forebyggelsesindsats er uhyre vigtige for et godt ældre-og seniorliv. Orienteringen af de 4 områder i sagsfremstillingen er velformuleret og grundig.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet er enig i, at der arbejdes hen imod forbyggende indsats for ældre borgere for at understøtte —> Livsglæde og Selvhjulpenhed og dermed styrkelse af forebyggelsesindsatsen.

Vi er også enige i at alle borgere med behov for hjælp i eget hjem skal modtage —> Helhedspleje.

Der er nu ikke krav om kvalitets standarder - men i stedet tættere samarbejde med civil samfundet - for den ældre borger skulle dette gerne

gøre hverdagen mindre besværlig.

Rådet ser positivt på forebyggelsesindsatsen pkt, erne 1.,2., 3 og 4 som er en videre førelse af§ 79 i serviceloven.

Omkring borgere med størst behov bruges der et screeningsredskab - flere kommune har taget dette redskab i brug - resultater herfra kan måske være en hjælp for at besøget mere målrettet.

Rådet mener også at gå hold skal være ældre borgere og for dem der kan - ligesom det er vigtigt at der trænes i faldteknik og vel også teknik hvis det er muligt i at rejse sig igen.

Rådet finder det også meget vigtigt at ældre borgere - så vidt det er muligt at opretholde et godt fysisk niveau -tilbydes træning i bassin med luft træningsøvelser, som vil være et godt supplement.

Der er naturligvis omkostninger forbundet hermed - Rådet håber ikke, at dette økonomisk vil påvirke borgerne - ligesom Rådet ser, at indsatsen er stort set uden omkostninger for de berørte borgere.

Endelig må Rådet på det kraftigste må fraråde, at §18-midler tænkes anvendt til dette formål. Der er i forvejen afsat et helt utilstrækkeligt beløb til frivilligt socialt arbejde set i forhold til antallet af ansøgninger til puljen.

Økonomi

Forslag til styrkelse af forebyggelsesindsatsen målrettet ældre borgere har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet indsatsen afholdes inden for eksisterende bevillingsmæssige rammer.

Bilag

• Bilag 1. Nye og styrkede forebyggelsestilbud til ældre borgere i Frederikssund Kommune
• Bilag 2. Oversigt over forebyggelsestilbud til ældre borgere i Frederikssund Kommune 2025

Resume

Sagen omhandler Omsorg og ældres evaluering af byrådsperioden 2022-2025. Udvalgets evaluering og synspunkter indgår som baggrundsmateriale til Byrådets samlede evaluering af byrådsperioden, hvilket drøftes af Byrådet på et temamøde den 24. september 2025. Formålet med Byrådets evaluering er at samle op på erfaringer fra indeværende periode med henblik på forberedelse af arbejdsform og introduktion i forhold til det kommende Byråd.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Evaluering af byrådsperioden indenfor Omsorg og ældre drøftes.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 12. juni 2025, pkt. 54:

Udsat.

Beslutning

Drøftet.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Sagsfremstilling

I forlængelse af den gennemførte midtvejsevaluering af byrådsperioden, bl.a. ved et seminar i Byrådet den 25. januar 2024, skal hele byrådsperioden nu evalueres.

Byrådet har den 30. april 2025 besluttet følgende proces i 2025:

• Juni: Evaluering i fagudvalgene (inkl. Økonomiudvalget)
• 24. september: Temamøde i Byrådet med samlet evaluering. Der forelægges et opsamlingsnotat fra de foregående drøftelser i fagudvalg m.v.
• Oktober – december: Mulighed for udmøntning af de ændringer, Byrådet måtte ønske og eventuel indarbejdelse af i ny styrelsesvedtægt for den kommende byrådsperiode.

Omsorg og ældre kan i sin evaluering af byrådsperioden eksempelvis forholde sig til følgende temaer og spørgsmål:

Politisk organisering, struktur og arbejdsform:

• Hvordan kan kompetencefordeling og udvalgsstruktur eventuelt forbedres?
• Hvordan er samarbejdet og relationen til øvrige udvalg og eventuelle råd, nævn, bestyrelser og andre aktører med relation til udvalgets ansvarsområde?
• Er der den rette mødestruktur mht. antal udvalgsmøder, tidspunktet for afholdelse og mødeform?
• Bruges tiden på møderne optimalt? Hvad kan eventuelt forbedres og hvordan?
• Hvad kan forbedre det politiske samarbejde inden for udvalgets fagområde og udvalgsmedlemmernes arbejdsmiljø og vilkår?
• Hvilke overvejelser kan der gøres om formandsskabsmodellen?
• Har §17 stk. 4-udvalgene skabt den ønskede værdi i forhold til udvalgets arbejde?

Administrativ understøttelse:

• Skaber de politiske sagsfremstillinger det rette grundlag for de politiske drøftelser? Hvad ønskes der eventuelt mere eller mindre af?
• Er der arbejdsgange eller andre former for administrativ understøttelse af udvalget, der er uklare eller på anden vis kan forbedres? Hvilke og eventuelt hvordan?

Politisk værdi:

• I hvilke situationer og typer af udvalgssager har udvalget i særlig grad skabt politisk værdi? Hvilken læring kan tages med herfra?
• Især for de nye udvalgsmedlemmer i denne byrådsperiode: Er der noget, der har overrasket enten positivt eller negativt i forhold til de ønsker og forestillinger om udvalgets politiske arbejde, man måtte have haft, inden man blev udvalgsmedlem? Kalder det på ændringer af udvalgets arbejde?
• Især for de udvalgsmedlemmer, der også har været med i udvalget tidligere: Er der sket en positiv eller negativ udvikling i forhold til tidligere perioder, som bør adresseres? Kalder det på ændringer af udvalgets arbejde?

Andet:

• Er der andet fra udvalgets fagområde, som udvalget vil fremhæve fra byrådsperioden?
• Hvilke gode råd har udvalgsmedlemmerne til kommende medlemmer af dette udvalg?
• Hvilke gode råd har udvalget til administrationen, der skal introducere et kommende udvalg for fagområdet?

Udvalgets forskellige synspunkter vil blive samlet op i et særskilt referat, der indgår i det samlede materiale, der forelægges Byrådet i forbindelse med Byrådets temamøde d. 24. september 2025 om evaluering af byrådsperioden.

Vedlagt som bilag til sagen er konklusionspapir fra Byrådets midtvejsevaluering.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Intet høringssvar fra Seniorrådet.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har følgende input til relationen mellem Udvalget for Omsorg og Ældre og Rådet:

Rådet har et godt og konstruktivt samarbejde med udvalgsmedlemmerne og formanden

Rådet føler sig hørt og inddraget i de politiske beslutningsprocesser

Rådet oplever stor lydhørhed ift. vores høringssvar

Det kan være svært at få tilbagemeldinger på Rådets høringssvar

Afviklingen af dialogmøder mellem Udvalget og Rådet bør være mere involverende og dialogvenlige.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet henviser til sit tidligere fremsendte høringssvar, som fremgår af sagsfremstillingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Konklusioner om midtvejsevaluering i Byrådsperioden

Resume

Social og Sundhed har inviteret Byrådet til temadrøftelse om implementering af sundhedsreformen den 14. august 2025. Med denne sag orienteres Sundhed og social og Omsorg og ældre om sundhedsreformen, herunder overdragelse af opgaverne og rammerne for etablering af sundhedsråd.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Sagsfremstilling

Regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 15. november 2024 aftale om en sundhedsreform. Den består af ti elementer, og ændrer både den politiske og økonomiske struktur i sundhedsvæsenet og opgavedelingen mellem regioner og kommuner. Målet med reformen er at skabe et stærk og balanceret sundhedsvæsen tættere på borgerne.

Reformen implementeres i tre lovpakker, aftaler mellem de centrale parter samt lokale aftaler mellem de enkelte regioner og kommuner. Den ny struktur træder i kraft pr. 1. januar 2027.

Nedenfor gives en kort indflyvning i de dele af reformen, der ændrer sundhedsopgaven i kommunerne, mens de vedhæftede slides ”Sundhedsreformen kort fortalt” giver et hurtigt overblik over hele reformen.

Social og sundhed har inviteret hele Byrådet til temadrøftelse om sundhedsreformen den 14. august 2025. Her får medlemmerne mulighed for at drøfte reformen og dens betydning for Frederikssund Kommune forud for de beslutninger, der skal træffes i Byrådet i efteråret 2025 og i starten af 2026.

Én region for hele Østdanmark og oprettelse af sundhedsråd

Sundhedsreformen indfører en ny politisk struktur på sundhedsområdet. Den indebærer, at antallet af regioner reduceres fra fem til fire, hvor Region Hovedstaden og Region Sjælland lægges sammen i Region Østdanmark. Samtidig oprettes der i alt 17 sundhedsråd, hvor regioner og kommuner i tæt og forpligtende samarbejde skal skabe et sundhedsvæsen tættere på borgerne. Sundhedsrådene får en nøglerolle i omstillingen af sundhedsvæsenet og i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. De skal på regionsrådets vegne varetage forvaltningen af regionens sundhedsopgaver inden for et geografisk afgrænset område. Konkret vil det sige, at de får det politiske ansvar for strategi og planlægning af driften af sygehuse, lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor og en række andre sundhedsopgaver, herunder de nye sundheds- og omsorgspladser, akutsygeplejen og den patientrettede forebyggelse.

Fra 1. januar 2026 nedsættes 17 forberedende sundhedsråd, som vil skulle forberede sundhedsrådenes opgaver og virke forud for, at disse træder i kraft pr. 1. januar 2027.

Frederikssund Kommune bliver en del af sundhedsrådet omkring Nordsjællands Hospital sammen med Hillerød, Allerød, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Fredensborg og Hørsholm. Byrådet skal udpege én repræsentant fra Frederikssund Kommune til sundhedsrådet. Valget skal ske forud for kommunalvalget og er gældende for hele den kommende byrådsperiode. Byrådet forelægges en sag om udpegningen i september 2025. Repræsentanten bliver medlem af det forberedende sundhedsråd for Nordsjælland i 2026 og Sundhedsråd Nordsjælland i perioden 2027-2029.

Opgaveflytninger fra kommuner til regionen

Med reformen flyttes en række sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne. Der er tale om en stor del af kommunernes midlertidige pladser, akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse, den avancerede genoptræning og den specialiserede rehabilitering. Overdragelsen sker den 1. januar 2027, idet regionen dog kan anmode kommunerne om at varetage driftsopgaven frem til 1. januar 2028. I reformen er det desuden aftalt, at kommunerne kan varetage driften på regionens vegne herefter.

De faglige afgrænsninger for opgaveflytningerne bliver løbende fastlagt. Sundhedsstyrelsen udsendte en faglig afgrænsning i marts 2025, og på den baggrund blev udkast til ændringerne til sundhedsloven udmeldt i starten af juni. Ændringerne forventes vedtaget i Folketinget i oktober 2026. Herefter skal opgaverne omsættes til konkrete tilbud i de enkelte regioner og sundhedsråd. Det er derfor stadig mange ubekendte. Sikkert er det, at der vil opstå nye snitflader mellem kommunale og regionale opgaver, og at der fortsat være behov for et tæt samarbejde mellem region og kommune om at sikre borgerne gode forløb.

Regeringen og KL indgik i Forårsaftalen for implementering af sundhedsreformen fra maj 2025 aftale om reguleringen af kommunernes økonomi i forbindelse med opgaveflytningen. Samlet set flyttes 4,2 mia. kr. fra kommunernes bloktilskud til regionernes. Frederikssund Kommune andel er ca. 32 mio. kr.

Med flytningerne overdrages samtidig passiver, aktiver, rettigheder, pligter og ansatte, der i overvejende grad er knyttet til de opgaver der flytter, som udgangspunkt til regionen. Der etableres en pulje med henblik på at yde tilskud til kommuner, der overdrager bygninger. Det vil typisk være bygninger med midlertidige pladser. Da størstedelen af Frederikssund Kommunes midlertidige pladser ligger i lejede lokaler på Nordsjællands Hospital, forventes det ikke, at vi skal overdrage bygninger til regionen.

Byrådet skal senest den 1. maj 2026 udarbejde et udkast til en aftale om overdragelserne. Dialogen med regionen om opgaveoverdragelsen opstartes i efteråret 2025.

Nærsundhedsplaner, anlægsmidler og sundhedshus

De enkelte sundhedsråd skal vedtage en nærsundhedsplan. Den skal beskrive omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen inden for sundhedsrådets område, herunder fx hvordan sygehusene skal understøtte behandlingen tæt på borgerne, beliggenheden af sundheds- og omsorgspladser mv. Nærsundhedsplanen skal udarbejdes med afsæt i en national sundhedsplan, der udarbejdes af Sundhedsstyrelsen og indenfor de overordnede rammer, der fastsættes i regionsrådet. Nærsundhedsplanerne skal foreligge senest den 1. april 2027, og drøftelserne forventes derfor igangsat i de forberedende sundhedsråd i 2026.

Med sundhedsreformen er der afsat knap 0,6 mia. kr. i 2027 stigende til 2 mia. kr. årligt fra 2030 målrettet kommunale sundhedsydelser. Dele af midlerne til de kommunale sundhedsindsatser er øremærket nationale tværgående kvalitetsstandarder, men 1,4 mio. kr. udmøntes lokalt gennem aftaler mellem sundhedsrådene og kommunalbestyrelserne. Midlerne fordeles til sundhedsrådene ud fra en statslig fastsat fordelingsnøgle, der tager højde for forskelle i alderssammensætning og helbredstilstand. Sundhedsråd Nordsjællands andel kendes endnu ikke. Samtidig er der med reformen afsat 3,5 mia. kr. i 2027 til 2031 til at styrke de fysiske rammer for de nære sundhedstilbud frem mod 2031. Anlægsmidlerne kan anvendes til nybyggeri, ombygning og /eller renovering af de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser samt nødvendige investeringer i IT, teknolog og udstyr. Anlægsmidlerne udmøntes af sundhedsrådene. Sundhedsråd Nordsjællands andel af anlægsmidlerne udgør 214 mio. kr.

Administrationen forventer, at regionen fastholder den nuværende beslutning om, at der skal være sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund med tilknytning til Nordsjællands Hospital.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed. Der har været en dialog i MED-udvalgene i Center for Sundhed, forebyggelse og ældre omkring reformerne, herunder sundhedsreformen. De berørte arbejdspladser vil løbende blive inddraget i arbejdet med opgaveflytningerne.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Betragtet isoleret som en orientering finder Seniorrådet, at den indeholder de elementer, der er nødvendige for at få et overblik de opgaver, der skal løses inden den endelige ikrafttræden 1. januar 2027 samt en opsummering af den lovgivning, der allerede er vedtaget. Beslutninger og vedtagelser skal naturligvis ikke kommenteres under denne sag; men der kan sikkert opstå nogle situationer, hvor der er blevet valgt repræsentanter til sundhedsrådene, som efter kommunalvalget ikke længere beklæder de poster, som giver adgang til at sidde i rådet. Under alle omstændigheder vurderer Seniorrådet, at det bliver et krævende arbejde, at sidde i rådet med de mange ubekendte opgaver, der skal omsættes til praktik. Med disse bemærkninger tager Seniorrådet orienteringen til efterretning.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at det er positivt, at de berørte arbejdspladser løbende inddrages i arbejdet med opgaveflytningerne.

Økonomi

Orientering om sundhedsreformen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Omsorg og ældre godkendte 12. juni 2025 Handleplan for Støtte til borgere med demens. Udvalget ønskede i den forbindelse en sag som belyste omkostningerne forbundet med at udmønte handleplanen i flere demensindsatser, herunder fortsættelse af tilbuddet om træning til borgere med demens, som ellers ophører med udgangen af 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning, idet udvalget oversender initiativ 1 (Styrket forebyggende indsats til borgere med demens) og initiativ 6 (Hotline til pårørende til borgere med demens) til budgetforhandlingerne 2026 med henblik på varig bevilling. Udvalget ønsker, at de øvrige initiativer foldes ud forud for budgetforhandlingerne i 2026 med henblik på prioritering fra 2027 og frem.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Sagsfremstilling

I takt med at der kommer flere ældre borgere i Frederikssund Kommune, forventes antallet af borgere med demens også at stige. Det betyder, at kommunen over en kort årrække skal kunne hjælpe langt flere borgere med demens end i dag. Handleplan for Støtte til borgere med demens fokuserer derfor på forebyggende indsatser, som kan forsinke udviklingen af demenssygdommen og/eller aflaste pårørende og derved udsætte behovet for plejebolig. Der er behov for at styrke demensindsatsen for borgere med demens i eget hjem, hvis kommunens nuværende plejeboligkapacitet skal kunne dække behovet for plejeboliger i de kommende år. Handleplan for Støtte til borgere med demens er vedlagt som bilag.

Da Omsorg og ældre godkendte handleplanen på møde 12. juni 2025, drøftede udvalget, at der er behov for at afsætte midler til at udmønte demenshandleplanen i flere demensindsatser, herunder fortsættelse af tilbuddet om træning til borgere med demens fra 2026 og frem (sag 52). Udvalget bad derfor om beskrivelse og foreløbige beregninger af yderligere indsatser med henblik, at disse kan indgå i budget 2026-2029. I bilag til denne sag beskrives derfor forskellige mulige indsatser:

1. Styrket forebyggende indsats til borgere med demens, herunder fortsættelse af tilbud om træning
2. Demensforløb til borgere med demens med hjælp i hjemmet og deres pårørende
3. Styrket afløsning
4. Udvidelse af Daghjemmene
5. Flere aflastningspladser
6. Hotline til pårørende til borgere med demens

I bilaget er indsatserne beskrevet overordnet, ligesom omkostningerne skal kvalificeres yderligere.

Handleplan for Støtte til borgere med demens indeholder andre forslag, som vil bidrage til at styrke indsatsen for borgere med demens. Der vil blive arbejdet med disse i de kommende to år.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Naturligvis skal borgere med demens og deres pårørende oplever en tryg, sammenhængende og værdig hjælp og støtte gennem hele sygdomsforløbet. Det er en god handleplan der er fremstillet, men der mangler stadig orientering om budget og omkostninger:

Hvad agter kommunen at afsætte af midler til området i 2026?

Vil det være gratis at blive transporteret til diverse behandlings-og træningsforløb? Disse ting håber vi at kunne få svar på i referatet fra udvalgsmødet. Orienteringen taget til efterretning.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet er meget enige i handleplanens fokus på forebyggende indsatser, som kan forsinke udviklingen af demenssygdommen og/eller aflaste pårørende.

Vi anbefaler derfor, at tilbuddet om træning fastholdes (pris 600.000 kr. i 2025).

Det er meget positivt, at de pårørendes belastning anerkendes og deres behov for aflastning/afløsning imødekommes i handleplanen.

Endelig er det positivt, at der forud for handleplanens tilblivelse er arbejdet med inddragelse af borgere med demens og deres pårørende.

Økonomi

Orientering om udmøntning af handleplan for demens har isoleret set ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle yderligere indsatser vil skulle prioriteres i forbindelse med fastlæggelsen af budget 2026-2029.

Bilag

• Bilag 1. Handleplan for Støtte til borgere med demens
• Bilag 2. Mulige indsatser på demensområdet

Resume

Lov om nyt ældretilsyn trådte i kraft den 1. januar 2025. Omsorg og ældre bliver med nærværende sag orienteret om det nye ældretilsyn herunder det vurderingskoncept, som fremover anvendes til at vurdere kvaliteten af helhedsplejen hos de enkelte plejeenheder (Omsorgscentre, hjemmepleje og midlertidige pladser).

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (SF)

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Ozgür Bardakci (A)

Sagsfremstilling

Lov om ældretilsyn blev vedtaget som en del af ældrereformen, og har til formål at sikre kvaliteten af helhedsplejen, som kommunerne fremover skal levere til ældre borgere med behov for personlig og praktisk støtte. Med den nye lov indføres et nyt tværkommunalt og læringsorienteret ældretilsyn med fokus på understøttelse af læring i tæt samarbejde med de kommunale og private plejeenheder (omsorgscentre, hjemmepleje, midlertidige pladser).

Hjørring, Silkeborg og Gentofte kommuner varetager fremover det nye ældretilsyn for alle landets kommuner, hvoraf sidstnævnte kommune er ansvarlig for at føre tilsyn med Frederikssund Kommunes tilbud og plejeenheder. Ældretilsynet er idriftsat samtidig med ældreloven fra den 1. juli 2025.

Ældretilsynets vurderingskoncept tager udgangspunkt i de tre bærende værdier i ældreloven:

• Den ældres selvbestemmelse

• Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse

• Tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Værdierne er konkretiseret i en række kvalitetsmarkører, som udgør grundlaget for de målepunkter, der anvendes til at vurdere, hvordan kvaliteten i helhedsplejen kommer til udtryk i praksis. Ældretilsynet vurderer alle kvalitetsmarkører i forhold til, om de er ”opfyldt” eller ”ikke opfyldt”.

Temaer og kvalitetsmarkører i ældretilsyns vurderingskoncept fremgår af bilag 1.

I forbindelse med vurderingen af kvalitetsmarkørerne anvender ældretilsynet forskellige metoder herunder interview med borgere, pårørende, medarbejdere og ledere samt fysiske tilsynsbesøg, hvor daglig praksis og arbejdsgange observeres, så der opnås indblik i hverdagsrutiner og håndtering af komplekse situationer. Derudover kan der inddrages relevant information om plejeenheden eller leverandøren på plejeoversigten, herunder oplysninger om sygefravær, medarbejderkontinuitet, faglig tilgang og brugertilfredshed.

Ældretilsynet vurderer den samlede kvalitet i de enkelte plejeenheder ud fra en tredelt skala: "god kvalitet", "bekymrende kvalitet" eller "kritisk kvalitet". Ved vurdering af bekymrende eller kritisk kvalitet kan tilsynet udstede et påbud – og i alvorlige tilfælde et forbud.

Alle plejeenheder i Frederikssund Kommune vil med det nye ældretilsyn få et fysisk tilsynsbesøg minimum én gang hvert femte år. Derudover kan ældretilsynet reagere med et tilsyn, hvis der opstår en konkret bekymring for kvaliteten af helhedsplejen på baggrund af en henvendelse. Med ældreloven er der oprettet en såkaldt ”Ældrelinje”, hvor ældre, pårørende, medarbejdere og andre kan henvende sig, hvis de har mistanke om bekymrende forhold i en plejeenhed. Herefter vurderer ældretilsynet, om henvendelserne bør udløse et tilsynsbesøg.

Ældreministeriet gennemfører desuden fremadrettet brugertilfredshedsundersøgelser hvert andet år blandt borgere, som bor på omsorgscenter og borgere som modtager hjemmepleje.

I forbindelse med indførelsen af det nye ældretilsyn, er der indført samtilsyn på omsorgscentrene. Samtilsyn betyder, at såfremt flere tilsynsenheder, fx ældretilsynet og arbejdstilsynet, varsler tilsyn hos en plejeenhed inden for samme periode, skal der koordineres et samtilsyn. Således vil omsorgscentrene få besøg af begge tilsynsenheder på samme tid. Formålet med et samtilsyn er blandt andet, at reducere omsorgscentrenes tids- og ressourceforbrug i forbindelse med tilsyn. Samtilsyn koordineres af det nye ældretilsyn.

Det nye ældretilsyn erstatter de tidligere kommunale tilsyn på omsorgscentrene, Rehabilitering og De Midlertidige Pladser og træningsområdet samt tilsyn med Døgnplejen og de private leverandører. Kommunen vil fremover fortsat varetage det driftsorienterede tilsyn, som omfatter tilsyn med tilbuddenes personale, bygninger og økonomi, samt et personrettet tilsyn, hvor der følges op på, om borgerne får den hjælp og støtte, de har behov for.

Ældreministeriet har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejdet "Håndbog om ældretilsynet og samtilsyn på ældreområdet – til praksis (plejeenheder og leverandører)". Håndbogen kan tilgås via Ældreministeriets hjemmeside under publikationer.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Umiddelbart tager Seniorrådet orienteringen til efterretning.

Det er altafgørende, at Ældretilsynet til enhver tid tager udgangspunkt i de tre bærende værdier:

• Den ældres selvbestemmelse.

• Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse.

• Tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Vi kan være noget bekymret over, at der kun er planlagt ét fysisk tilsynsbesøg én gang hvert femte år, men er godt tilfredse med den nye Ældrelinje, som alle involverede parter kan benytte ved mistanke om bekymrende forhold. Det er derfor vigtigt at alle ældre, pårørende, medarbejdere og andre bliver bekendtgjort med linjens eksisteren.

Seniorrådet tager det for givet, at alle tilsyn er uanmeldte, da de i modsat fald intet er værd.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet vurderer, at forslaget om ældresyn er en del af ældrereformen og har til formål at sikre —> Helhedspleje, og rådet ser positivt på, at konceptet i højere grad skal være i dialog med borgeren, og at de tre bærende værdier tager udgangspunkt heri.

Rådet finder det meget vigtigt, at der nu er et samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civil samfundet, så ressource svage borgere ved hjælp af pårørende kan få indflydelse på deres behov.

Rådet finder endvidere, at ældretilsynet vurderer den samlede plan, og der er fysisk tilsynsbesøg min. en gang hvert 5 år - synes dog, at dette bør revurderes. Rådet finder det positivt at Ældrelinjen kan bruges ved bekymrede forhold.

Rådet ser frem til at indsatsen vil være til gavn for borgerne.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at der opkræves en objektiv finansiering ud fra antallet af ældre borgere i kommunen til Ældretilsyn Øst, hvor udgiften i 2025 er 0,156 mio. kr. stigende til det dobbelte i 2026.

Bilag

• Nyt ældretilsyn- Temaer og kvalitetsmarkører.docx

Resume

Kommunen har indgået tillægsaftaler med de private leverandører Estrids Pleje og AjourCare om levering af helhedspleje til borgerne jf. den nye ældrelov, som trådte i kraft den 1. juli 2025. Omsorg og ældre orienteres i nærværende sag om tillæg vedr. helhedspleje til eksisterende kontrakter med de private leverandører.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (SF)

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Ozgür Bardakci (A)

Sagsfremstilling

Døgnplejen skal pr. 1. juli 2025 levere helhedspleje til kommunens borgere. Borgerne skal ifølge ældrelovens § 18 frit kunne vælge leverandør af helhedspleje, hvilket betyder at Frederikssund Kommune skal indgå aftale med minimum en anden leverandør af helhedspleje.

De private leverandører Estrids Pleje og AjourCare leverer i dag personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i Frederikssund Kommune efter servicelovens § 83. I juni indgik kommunen en tillægsaftale med de to private leverandører om fra den 1. juli 2025 at levere helhedspleje jf. ældreloven på lige vilkår med Døgnplejen. Administrationen er derudover i gang med at behandle ansøgninger fra to nye private leverandører, som ønsker at levere helhedspleje til kommunens borgere.

Med tillægsaftalen skal de private leverandører understøtte, at alle ældre borgere oplever medbestemmelse, større genkendelighed og kontinuitet og mere sammenhæng og fleksibilitet i plejen. Tillægsaftalen består af et ændringsprotokollat, hvori servicelovsbestemmelserne i den nuværende kontrakt ændres til bestemmelser efter ældreloven, og en ny kravsspecifikation, som beskriver kravene til levering af helhedspleje inden for kommunens fem plejeforløb jf. Omsorg og ældres beslutning den 12. juni 2025, sag nr. 53.

Tidligere har borgerne kunne vælge at få leveret personlig og praktisk støtte af flere leverandører, men med indførelse af helhedspleje vil det fremover kun være muligt at vælge én leverandør, der har det samlede ansvar for borgerens plejeforløb. Det betyder, at Estrids Pleje og Ajourcare med tillægsaftalen fremover også skal kunne levere genoptræning, tøjvask og indkøb til deres borgere. Det er også de private leverandører, der fremadrettet vurderer om borgerne har behov for tøjvask, indkøb eller genoptræning, ligesom det er de private leverandører der opkræver eventuel brugerbetaling. De private leverandører skal fortsat levere nødkald eller delegerede sygeplejeydelser, såfremt Døgnplejen vurderer, at de rette medarbejderkompetencer hos de private leverandør er til stede.

De nuværende kontrakter med de private leverandører udløber medio 2026. Der igangsættes derfor en proces om udformning af nye kontrakter primo 2026. Der forelægges en politisk sag herom i foråret 2026.

Inddragelse

Estrids Pleje og AjourCare er løbende blevet inddraget i udarbejdelsen af tillæggene til de nuværende kontrakter hen over foråret 2025. Endvidere er der nedsat en følgegruppe med deltagelse fra Visitationen, Døgnplejen og de private leverandører, som har til formål at følge implementeringen af ældreloven i overgangsperioden frem mod 1. juli 2027.

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Omsorg og Ældre orienteres i denne sag om tillæg vedrørende helhedspleje til eksisterende kontrakter med de private leverandører. Kommunen har pt godkendt 2 private leverandører og er i gang med at behandle ansøgninger fra 2 nye leverandører. Seniorrådet hilser nye leverandører velkommen, således at borgerne får mulighed for at vælge mellem flere leverandører. Seniorrådet har ikke yderligere bemærkninger til sagen og tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Orienteringen tages til efterretning.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Udkast til fastsættelse af huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2026 forelægges hermed for Omsorg og ældre til orientering forud for godkendelse på de årlige beboermøder i samtlige afdelinger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Sagsfremstilling

Udkast til fastsættelse af huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2026 forelægges hermed for Omsorg og ældre.

Ændringerne i huslejen skal formelt godkendes på afdelingsmøderne, som er planlagt til afholdelse i september 2025. Omsorg og ældre vil på novembermødet få en revideret sag om huslejefastsættelser for 2026 til endelig godkendelse.

De kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger omfatter:

Omsorgscenter Solgården, Slangerup (46 boliger)

Botilbuddet Lunden, Frederikssund (16 boliger)

Omsorgscenter Pedershave, Frederikssund (96 boliger)

Omsorgscenter Tolleruphøj, Frederikssund (38 boliger)

Omsorgscenter De tre Ege, Jægerspris (48 boliger)

Omsorgscenter Nordhøj, Skibby (50 boliger)

Ældreboliger Solhøjvej, Slangerup (12 boliger)

Ældreboliger Nordvænget 4-18, Skibby (10 boliger)

Afdelingernes administration forestås af Ejendomsadministrationen under Center for Økonomi.

Huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger er ved lov fastsat efter et såkaldt balancelejeprincip, der indebærer, at huslejen skal fastsættes efter de faktiske udgifter, og at der både på kort sigt og på langt sigt skal være balance mellem indtægter (leje) og udgifter til drift og vedligehold.

Det tilsigtes generelt, at der ikke generes opsparing eller gæld, og at udgifter og indtægter balancerer således, der ikke akkumuleres større overskud i de enkelte boligafdelinger.

De forventede budgetter for 2026 til drift og vedligehold har medført en huslejestigning på mellem 1,7 og 3,2 procent i boligafdelingerne Lunden, Pedershave, Tolleruphøj, De Tre Ege, Nordhøj/Nordvænget og Solhøjvej. Denne stigning, som svarer til mellem 116 og 224 kroner pr. lejemål pr. måned, er i overensstemmelse med Kommunernes Landsforenings (KL) skøn over pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor (3,1 procent i perioden).

På Solgården varsles en højere huslejestigning end i de øvrige ældreboliger. Her udgør stigningen samlet set 4,5 procent. Denne udvikling skyldes primært øgede udgifter til rengøring samt en forhøjelse af den årlige henlæggelse til planlagt og periodisk vedligeholdelse.

Til sagen er vedlagt et notat, som redegør for formålet med de årlige afdelingsmøder. Notatet har til formål at fastlægge den overordnede ramme for møderne, hvor regnskab for det foregående år samt budgetter for de kommende år præsenteres og drøftes.

Inddragelse

Der vil i september 2025 blive afholdt beboermøder i samtlige afdelinger, hvor huslejen for 2026 vil blive fremlagt for beboerne.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet har tidligere stillet sig kritisk overfor de årlige foreslåede budgetter og huslejer for ældre- og plejeboliger. Det er derfor med tilfredshed, at vi i år kan konstatere, at budgetterne fremstår mere realistiske.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har ikke umiddelbart kommentarer også set i lyset af at fastlæggelse af huslejen først sker på beboermøder i sept. 2025 -

Rådet håber dog, at stigningen for de omtalte boligafdelinger er på niveau, hvor den ikke belaster brugerne voldsomt.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Tolleruphøj - Regnskab 2024, samt budget 2025 og 2026
• Solhøjvej - Regnskab 2024, samt budget 2025 og 2026
• Solgården - Regnskab 2024, samt budget 2025 og 2026
• Pedershave - Regnskab 2024, samt budget 2025 og 2026
• Nordhøj og Nordvænget - Regnskab 2024, samt budget 2025 og 2026
• Lunden - Regnskab 2024, samt budget 2025 og 2026
• De Tre Ege - Regnskab 2024, samt budget 2025 og 2026
• Bilag 1 - Samlet oversigt - husleje
• Vedligeholdelsesplan Tolleruphøj 2026-2055 PDF
• Vedligeholdelsesplan Solhøjvej 2026-2055 PDF
• Vedligeholdelsesplan Solgården 2026-2055 PDF
• Vedligeholdelsesplan Pedershave 2026-2055 PDF
• Vedligeholdelsesplan Nordhøj alt 2026-2055 PDF
• Vedligeholdelsesplan Lunden 2026-2055 PDF
• Vedligeholdelsesplan De Tre Ege 2026-2055 PDF
• Formål og indhold i årlige afdelingsmøder (rev 080825)

Resume

Omsorg og ældre ønskede på udvalgsmøde den 3.april 2025 at få en status på den socialfaglige medarbejder i Visitation og Hjælpemidler. Udvalget forelægges med denne sag den ønskede status.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretningen.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 12. juni 2025, pkt. 56:

Udsat.

Beslutning

Taget til efterretning, idet udvalget ønsker at tilbuddet synliggøres i kommunens annonce i lokalavisen.

Fraværende:

Ole Frimann Hansen (SF)

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Ozgür Bardakci (A)

Sagsfremstilling

Byrådet afsatte med budget 2022 midler til at ansætte en socialfaglig medarbejder i Frederikssund Kommune. Stillingen er organisatorisk placeret i Visitation og Hjælpemidler. Den socialfaglige medarbejder hjælper blandt andet borgere med nogle af de opgaver, der er i forbindelse med at flytte i en handicapbolig eller i en plejebolig, hvis de ikke selv kan varetage opgaverne eller kan få støtte til opgaverne fra deres netværk. Det drejer sig blandt andet om opgaver af økonomisk karakter i forbindelse med flytningen.

Den socialfaglige medarbejder hjælper typisk borgere som har et svagt eller intet netværk. Medarbejderen er typisk i dialog med borgerne telefonisk og tilbyder også fysiske besøg til borgere med behov. Borgere henvises oftest til den socialfaglige medarbejder via en visitator.

Borgere som har modtaget hjælp fra den socialfaglige medarbejder i kommunen giver overfor visitationen udtryk for, at de er glade for hjælpen og at tilbuddet findes. Borgere kan på kommunens hjemmeside og i kommunens kvalitetsstandarder læse om muligheden for at få hjælp af den socialfaglige medarbejder.

Den socialfaglige medarbejder har i 2024 hjulpet 94 borgere med blandt andet:

• 73 sager om boligstøtte.
• 7 lettere sager om støtte til økonomi.
• 14 omfattende sager om støtte til økonomi.

Udover ovenstående opgaver har den socialfaglige medarbejder også vejledt og rådgivet borgere telefonisk, hvilket ikke altid registreres som en sag i kommunens fagsystem. Antallet af borgere som medarbejderen var i kontakt med i 2024 var derfor højere end 94.

En sag om boligstøtte tager op til 30 minutter pr. sag at behandle, mens de lettere økonomisager tager mellem 1-5 arbejdsdage pr. sag at behandle. De mere omfattende sager om støtte til økonomi kan være langvarige og køre i flere år, hvorfor det ikke er muligt at opgøre den socialfaglige medarbejders ressourceforbrug herpå.

Der er vedlagt uddybende en funktionsbeskrivelse for den socialfaglige medarbejder som bilag til dagsordenspunktet. Den socialfaglige medarbejder har varetaget funktionen i 3 år og er ansat 18,5 timer om ugen til det socialfaglige arbejde. Ældre borgere, som har brug for let støtte til økonomi, herunder oplæring i brugen af MitID, e-Boks og netbank kan få hjælp fra Rådgivningshuset i kommunen. Der findes også frivillige foreninger i kommunen, som tilbyder vejledning indenfor den socialfaglige medarbejders opgaveportefølje, blandt andet Ældresagen.

Inddragelse

Sagen sendes i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed forud for mødet.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet anser Visitationens socialfaglige indsats som meget vigtig i forhold til ældre borgere, specielt borgere med begrænset socialt netværk. Seniorrådet må derfor anbefale, at der iværksættes en grundig evaluering af denne indsats for at få belyst, om den når alle relevante ældre borgere og om opfølgning finder sted i nødvendigt omfang, idet der her er tale om meget sårbare borgere.

Endvidere må vi opfordre til, at stillingen opnormeres og besættes med et udvidet timetal af en socialrådgiver med de rette kompetencer.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Det er Rådets opfattelse, at den socialfaglige medarbejder udfører en vigtig opgave i form af støtte til borgere med et ikke-eksisterende eller svagt netværk med rådgivning omkring økonomi ifm. flytning til plejebolig eller lign. Rådet efterlyser i den forbindelse en evaluering blandt brugerne af ordningen.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Byrådet afsatte i budget 2022 midler til at ansætte en socialfaglig medarbejder 18,5 time til at varetage opgaver for borgere, som flytter på plejecenter. Seniorrådet er bekendt med, at denne indsats på ingen måde fungerer optimalt, da stillingen ikke indeholder indsatsen for den hjemmeboende, når en ægtefælle kommer på plejehjem. Seniorrådet er bekendt med sager, hvor den tilbageblevne ægtefælle må klare sig selv. Der er hverken søgt om pension som enlig, boligstøtte, varmetilskud m.v.

Det er korrekt, at frivillige organisationer som fx Ældresagen gerne hjælper, men hvad med alle de borgere, som ikke er medlem af Ældresagen?

Det bør i øvrigt også være en kommunal opgave at hjælpe en borger, som bliver ladt tilbage i egen bolig efter, at en ægtefælle er kommet på plejecenter. Administrationen henviser til at man kan få oplysninger om den socialfaglige medarbejder på kommunens hjemmeside. Det er noget urealistisk at tro, at borgere, som ikke formår at søge om offentlige ydelser - kigger på den kommunale hjemmeside. Seniorrådet er af den opfattelse, at den socialfaglige stilling bør ændres til også at omfatte hjemmeboende borgere, når en ægtefælle kommer på plejecenter. Seniorrådet ser også gerne, at stillingen besættes med en socialrådgiver med de rette kompetencer. Seniorrådet har ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet henviser til sit tidligere afgivne høringssvar, som fremgår af sagsfremstillingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Funktionsbeskrivelse socialfaglig medarbejder.pdf

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Meddelelser:

• Sagsliste og årshjul for Omsorg og ældre vedlægges som bilag.
• Administrationen orienterer om afvikling af sommerferien, herunder eventuelle udfordringer med vagtdækning, overholdelse af sagsbehandlingsfrister mv.

Bilag

• Sagsliste og årshjul - Omsorg og ældre - august 2025.docx

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.