Omsorg og ældres møde den 27. november 2025

Beslutning

Godkendt

Fraværende:

Ozgür Bardakci (A)

Lars Jepsen (A)

Resume

Omsorg og ældre forelægges forslag om en kortere frist for at acceptere tilbud om plejebolig i Frederikssund Kommune og forslag om at indføre en frist for indflytning, når plejeboligen er klar. Det foreslås også at skærpe kommunens forventninger til, hvor hurtigt pårørende tømmer en plejebolig efter dødsfald. Formålet er at forkorte den periode, hvor plejeboligerne står tomme, så kapaciteten udnyttes bedst muligt til gavn for de borgere, der venter på en plejebolig.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Godkende frister for ind- og udflytning i plejebolig.

Beslutning

Udvalget anerkender, at der er behov for at optimere arbejdsgangen for ind - og udflytning i plejeboliger, men godkender ikke fristerne. Udvalget opfordrer administrationen til at ind- og udflytningen i plejecentre sker på en god og omsorgsfuld måde for borgere og pårørende.

Fraværende:

Ozgür Bardakci (A)

Lars Jepsen (A)

Sagsfremstilling

Hvert år bliver 80-100 plejeboliger på Frederikssund Kommunes omsorgscentre ledige efter et dødsfald. Efter et dødsfald tømmer de pårørende plejeboligen, og boligen sættes i stand og gøres klar til den næste beboer. I 2024 gik der i gennemsnit 33 dage, fra en beboer gik bort, til den næste borger flyttede ind i plejeboligen. Hver uge der skæres af den periode, plejeboligen står tom, svarer til, at kommunen har 1,5-2 plejeboliger mere til rådighed om året. For den enkelte borger vil det betyde, at de fremover venter kortere tid på en plejebolig. For borgere på hospitaler og Rehabilitering og de midlertidige pladser vil det betyde hurtigere udskrivelse – og dermed undgår kommunen også at betale for dyre ventepladser på hospitalet.

En forespørgsel i andre kommuner viser, at de fleste kommuner har en betydelig kortere gennemsnitlig tomgangstid på plejeboliger på mellem 8-21 dage. Administrationen vurderer, at Frederikssund Kommune kan skære op til tre uger af den gennemsnitlige tomgangstid med den nye proces. Det svarer til at kommunen råder over op til 5-6 flere plejeboliger om året.

Omsorg og ældre blev i oktober i sag nr. 79 orienteret om, at der pt. er et stort pres på plejeboliger i Frederikssund Kommune. Nedenstående forslag om at ændre fristerne for ind- og udflytning reducerer tomgangsperioden til 10 dage, hvilket vil frigive ledige boliger på kort sigt. I foråret 2026 forelægger administrationen en mere langsigtet plan for håndtering af presset på plejeboliger.

Arbejdsgangene i forbindelse med udflytning, istandsættelse og indflytning i plejeboliger er blevet gennemgået, og på den baggrund foreslås en række tiltag, der skal forkorte den periode, en plejebolig står tom efter et dødsfald, herunder også den nødvendige forventningsafstemning med borgerne og deres pårørende. Nedenfor gennemgås forslag til nye frister. Den samlede arbejdsgang ses i bilag 1.

Kortere frist for at acceptere tilbud om plejebolig

Når en plejebolig bliver ledig, sender Visitation og Hjælpemidler et brev til den borger, som skal tilbydes boligen. I dag har borgeren otte kalenderdage til at acceptere tilbuddet. Det foreslås, at fristen for at acceptere et tilbud om en plejebolig forkortes til tre hverdage.

Visitation og Hjælpemidler vil fremover ringe til borgere eller pårørende samtidig med, at de sender brevet om boligtilbud. Det skal sikre, at borgere og pårørende er opmærksomme på tilbuddet om en plejebolig. Omsorgscentret kontakter også borgere eller de pårørende for at lave en aftale om at besøge omsorgscentret.

Ny frist for at flytte ind, når boligen er klar til overtagelse

Når boligen er istandsat, holdes der et indflytningssyn, hvor borger eller pårørende og en medarbejder fra Servicekorpset gennemgår boligen. Ved samme lejlighed overdrages nøglen, og borgeren overtager derved boligen.

I dag er der ikke nogen frist for, hvor hurtigt en borger skal flytte ind, når en bolig er klar. Det foreslås, at indflytningssyn og overtagelse af boligen fremover som udgangspunkt sker senest dagen efter, at håndværkerne er færdige med istandsættelsen. Det foreslås samtidig, at borgere fremover flytter ind samme dag, som borgerne overtager deres bolig, eller senest dagen efter, hvis nøglerne overdrages efter kl. 13. Samtidig ophører borgernes mulighed for at modtage hjælp i hjemmet og for at opholde sig på en af kommunens midlertidige pladser. Det skal bemærkes, at de borgere, der er visiteret til en plejebolig, har et behov for pleje, der bedst kan imødekommes i en plejebolig. Derfor er det også en fordel for borgerne at flytte hurtigt ind i plejeboligen, så de kan få den rette hjælp.

Samtidig er der behov for, at borgere, som er på en af kommunens midlertidige pladser, mens de venter på en plejebolig, flytter hurtigt, da der er et stort pres på de midlertidige pladser. De midlertidige pladser bruges blandt andet til at modtage færdigbehandlede patienter fra hospitalet, og pladserne skal derfor hurtigst muligt være klar til nye borgere. For mange borgere er det også en fordel at flytte hurtigt fra en midlertidig plads til en plejebolig, da omsorgscentrene kan tilbyde et mere roligt miljø. Det er fx væsentligt for borgere med demens.

Borgere og pårørende skal så tidligt som muligt vide, hvilken dato plejeboligen er istandsat og klar til overtagelse, så de kan planlægge flytningen. Omsorgscentret vil derfor informere borgere eller pårørende om den forventede dato for overtagelse, når områdelederen kontakter borgere eller pårørende med tilbud om at besøge omsorgscentret. Omsorgscentret vil også informere om den endelige dato for indflytning, så snart den er kendt.

Derudover er det vigtigt, at borgere og pårørende informeres både skriftligt og mundtligt om fristen, allerede når der søges om en plejebolig. Herved kan familien forberede sig på, at flytningen kommer til at ske meget hurtigt, når der først er en ledig plejebolig.

Fristen skal derudover fremgå i brevet med tilbud om en plejebolig, på kommunens hjemmeside og af pjecen ”Sådan søger du om en plejebolig”.

Hvis en borger ikke har pårørende, der kan hjælpe med at flytte, kontaktes borgeren af en socialfaglig medarbejder i Visitation og Hjælpemidler. Den socialfaglige medarbejder kan bl.a. hjælpe med at få underskrevet lejekontrakten, at indhente flyttetilbud og at søge om indskudslån og boligstøtte.

Frist for at tømme plejeboligen efter dødsfald

Ved dødsfald opsiges boligen automatisk med en måneds varsel. Boligen skal være tømt 14 dage før lejemålet ophører, så der er tid til istandsættelse. Dette følger af lejekontrakten, som er udarbejdet i henhold til lov om leje af almene boliger. Kommunen kan opfordre de pårørende til at tømme boligen hurtigere, men dette kan der ikke stilles krav om. I dag fremgår det af kommunens pjece til pårørende om dødsfald i plejeboliger, at kommunen opfordrer de pårørende til at tømme lejligheden så hurtigt som muligt og senest otte dage efter dødsfaldet.

Det foreslås, at pårørende fremover får at vide, at det forventes, at boligen tømmes så hurtigt som muligt og senest syv dage efter dødsfaldet. Der holdes som udgangspunkt udflytningssyn den dag, hvor de pårørende har tømt boligen. Omsorgscentret kontakter de pårørende dagen efter dødsfaldet for at aftale tidspunkt for tømning samt udflytningssyn.

Hvis det lykkes at få boligen klar til en ny borger, inden der er gået en måned, betaler boet efter afdøde kun husleje frem til den dato, hvor plejeboligen er lejet ud igen.

Oplysningerne skal fremgå af pjecen ”Sådan søger du om en plejebolig” samt af pjecen ”Når en beboer i en plejebolig afgår ved døden”, så de pårørende kender vilkårene for udflytning i god tid.

Hvis borgeren ikke havde pårørende, vil omsorgscentret sørge for, at boligen tømmes, og at ejendelene opbevares i depot, indtil Skifteretten har truffet afgørelse om behandling af boet.

I bilag 1 er vedlagt en oversigt over processen for ind- og udflytning. Med kortere frister vil perioden i optimale forløb kunne forkortes til cirka 10 dage. Perioden vil dog blive længere, hvis der fx er behov for en større istandsættelse af boligen, hvis der ikke kan aftales et hurtigt ind- eller udflytningssyn med de pårørende, eller hvis der går længere, før de pårørende rydder boligen. Derudover vil weekender og helligdage ofte betyde, at der går flere dage. Administrationen vil derfor følge den gennemsnitlige tomgangsperiode tæt, og det politiske fagudvalg vil årligt få forelagt udviklingen ved den løbende ledelsesinformation.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Susanne Bettina Jørgensen og Anne-Lise Kuhre står udenfor følgende indstilling:

Rådet er enig i bestræbelserne på at nedbringe ventetiden på plejebolig og dermed samtidig reducere tomgangstiden på plejeboliger.

Rådet synes dog, at der er tale om urimeligt korte frister for både indflytning og tømning af boligen, som presser både borgere og pårørende voldsomt – med risiko for problemer med retssikkerheden ved accept af boligtilbud.

Rådet synes dog ikke det virker rimeligt at forkorte fristen for at svare på tilbud om plejebolig (som i dag er på 8 dage) til 3 hverdage, da borgeren og deres pårørende skal have mulighed for at besøge plejeboligen inden. Mange pårørende er på arbejdsmarkedet, nogle bor måske langt væk

Dette kan eksempelvis være helt urealistisk, hvis tilbuddet fremsættes i sommerferieperioden, hvor de pårørende er bortrejst.

Rådet synes ikke, det virker realistisk at borgeren skal flytte ind allerede dagen efter at håndværkerne er færdige med istandsættelsen – idet der typisk først skal arrangeres flytning, de pårørende skal evt. tage fri for at hjælpe hermed mm. Den ultra korte frist gør det meget svært for de pårørende at koordinere flytningen – især hvis de arbejder eller bor i andre landsdele.

Dette tiltag øger stressen for borgere, som befinder sig i en meget sårbar livsfase.

Rådet er til gengæld enig i, at overtagelse (og dermed betaling) kan ske umiddelbart efter indflytningssynet.

Til gengæld er koblingen mellem boligovertagelse og ophør af hjælp helt urimelig og uacceptabel: den betyder, at borgerne straffes, hvis de ikke kan flytte ind dagen efter håndværkerne er færdige, idet borgernes mulighed for at modtage hjælp i hjemmet og for at opholde sig på en af kommunens midlertidige pladser ophører.

Seniorrådet:

Seniorrådet har tidligere givet høringssvar til punktet.

Seniorrådet synes, at de foreslåede vilkår er fuldstændig urimelige for såvel pårørende til afdøde som nye beboere.

Forvaltningen kan vel næppe kræve andet, end det der fremgår af lejekontrakten og gældende lovgivning?

Af lejekontrakterne fremgår det, at beboeren har 3 måneders opsigelse, men at man ved dødsfald KAN opsige boligen med 1 måneds varsel.

Boligen skal således være ryddet i løbet af 14 dage, og så er der 14 dg til istandsættelse af lejemålet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Proces ved ind- og udflytning i plejebolig i Frederikssund Kommune

Resume

Med den nye ældrelov er kravet om kvalitetsstandarder på ældreområdet bortfaldet. Men der er i serviceloven fortsat krav om godkendelse af enkelte kvalitetsstandarder hvert år. I forlængelse heraf indstilles, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at godkende kvalitetsstandarder på §§ 83 (personlig hjælp og pleje), 83 a (rehabiliteringsforløb) og 86 (genoptræning).

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende vedlagte kvalitetsstandarder, der ifølge loven skal godkendes årligt.

Beslutning

For administrationens indstilling stemte:

Susanne Bettina Jørgensen (A), Morten Skovgaard (V), Ole Frimann Hansen (F) og Inge Messerschmidt (O).

Imod stemte: Maibritt Møller Nielsen (Æ), idet hun er imod robotstøvsugere i hjemmeplejen.

Anbefales.

Fraværende:

Ozgür Bardakci (A)

Lars Jepsen (A)

Sagsfremstilling

Servicelovens §§ 83 (personlig hjælp og pleje), 83 a (rehabiliteringsforløb) og 86 (genoptræning) skal revideres en gang årligt jf. ”Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83a og 86”.

Siden september 2025 er alle nye borgere og borgere med et ændret støttebehov i alderen +67 år visiteret til helhedspleje jf. den nye ældrelovs § 10. En lille gruppe borgere under 67 år er dog fortsat i målgruppen for servicelovens §§ 83 (personlig hjælp og pleje), 83 a (rehabiliteringsforløb) og 86 (genoptræning).

Administrationen anbefaler derfor Omsorg og ældre at godkende følgende kvalitetsstandarder i 2026 indenfor udvalgets ansvarsområde (vedlagt som bilag til sagen):

• Træning efter serviceloven § 86

• Rehabiliteringsforløb efter serviceloven § 83a

• Personlig støtte (personlig pleje) efter serviceloven § 83

• Anden praktisk støtte efter serviceloven § 83

• Aflastende rengøring § 83

• Støtte til rengøring § 83

• Tøjvask efter serviceloven § 83

• Indkøbsordning samt støtte til indkøb efter serviceloven § 83

• Madservice efter serviceloven § 83

• Tilberedning/anretning af mad efter serviceloven § 83

Kvalitetsstandarderne er ikke revideret og er dermed en videreførelse af de kvalitetstandarder, udvalget godkendte for 2025. Det vurderes, at knap 100 borgere er i målgruppen for fortsat støtte jf. serviceloven, når ældreloven er fuldt indfaset i sommeren 2027.

Administrationen planlægger primo 2026 at i gang sætte en proces for de resterende lovpligtige kvalitetsstandarder og den fremtidige serviceinformation jf. ældreloven. Der vil i processen i forlængelse af arbejdet med frisættelse, blive lagt op til en ny proces og form herfor.

Inddragelse

Sagen sendes i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har noteret sig, at der er tale om en videreførelse af de eksisterende kvalitetsstandarder for 2025. Rådet har ingen kommentarer hertil.

Seniorrådet:

Seniorrådet har ingen bemærkninger til de lovpligtige kvalitetsstandarder for 2026 og tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Beslutning om godkendelse af lovpligtige kvalitetsstandarder for 2026 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Kvalitetsstandarder 2026 - lovpligtige kvalitetsstandarder - Omsorg og ældre

Resume

Omsorg og ældre blev den 15. august 2024 (sag nr. 59) orienteret om kontraktgrundlaget for private leverandører af madservice til borgere i eget hjem. Madservicekontrakten og tilhørende kravsspecifikation er justeret, så kravene til private leverandører af madservice svarer til de krav, der er til den kommunale madserviceleverandør. Som følge af kontraktændringerne er godkendelseskriterierne for private madserviceleverandører blevet revideret. I nærværende sag forelægges Omsorg og ældre de opdaterede godkendelseskriterier til godkendelse, samt den opdaterede madservicekontrakt, herunder kravspecifikation til orientering.

Godkendelseskriterier, kontrakt og kravsspecifikation er vedlagt som bilag.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Godkende kriterier for godkendelse af leverandører af madservice til borgere i eget hjem.
2. Tage orienteringen om nyt kontraktgrundlag for private leverandører af madservice til efterretning.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Taget til efterretning, idet udvalget præciserer at private leverandører ved akut opstået sygdom eller fald hos borgeren er forpligtet til at tilkalde hjælp.

Fraværende:

Ozgür Bardakci (A)

Lars Jepsen (A)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har valgt en godkendelsesmodel på madservice til borgere i eget hjem for at sikre borgerne et frit valg. Private leverandører kan således blive godkendt, hvis de kan levere madservice til samme pris og kvalitet som den kommunale leverandør.

Den kommunale leverandør af madservice i Frederikssund Kommune er ’MAD til hver DAG I/S’, som er et fælleskommunalt § 60-selskab, som kommunen ejer sammen med Albertslund, Allerød, Halsnæs og Hillerød kommuner. På nuværende tidspunkt er der kun en privat leverandør af madservice i kommunen; ’Det Danske Madhus’. Kommunen har for nylig modtaget en ansøgning fra en ny privat leverandør, som ønsker at blive godkendt som leverandør af madservice.

Frederikssund Kommune vurderer i dag ansøgninger fra private leverandører af madservice på baggrund af en række godkendelseskriterier, herunder kommunens krav til kvalitet og service. Godkendelseskriterierne skal sikre en ensrettet og objektiv ansøgnings- og godkendelsesproces for nye leverandører og understøtte at kommunen indgår aftaler med velfungerende og økonomisk stabile leverandører. Godkendelseskriterierne indeholder samtidig nationale og lokale krav til kommunens samarbejde med private virksomheder. Såfremt en leverandør ikke opfylder godkendelseskriterierne, vil administrationen indgå i en dialog med leverandøren om, hvordan leverandøren kan leve op til kriterierne. Godkendelseskriterierne og godkendelsesproceduren er vedlagt som bilag.

Godkendelseskriterierne for nye leverandører kan opdeles i tre hovedområder:

Økonomisk soliditet og driftssikkerhed

For at understøtte borgernes forsyningssikkerhed stilles der krav om, at leverandøren har haft en årlig omsætning på mindst 600.000 kr. og en positiv egenkapital i de seneste to regnskabsår. Leverandøren må ikke have ubetalt gæld til offentlige myndigheder på 50.000 kr. eller derover og skal stille en bankgaranti på 30.000 kr. Disse krav skal sikre, at leverandøren er økonomisk robust og kan opretholde driften.

Kvalitet og dokumentation

For at sikre en høj faglig standard skal leverandøren kunne fremvise en anmærkningsfri serviceattest, samt have mindst én sammenlignelig reference fra en anden kommune.

Samarbejde og ansvarlighed

Endelig stilles der krav om, at leverandøren overholder kommunens arbejdsklausul og indgår i et konstruktivt samarbejde med kommunen. Dette skal sikre ordentlige arbejdsforhold og et godt samarbejde mellem kommunen og de private leverandører. Der stilles også krav om, at leverandøren skal underskrive en ruslandserklæring for at sikre, at Frederikssund Kommuner overholder EU's sanktioner mod Rusland.

Der er desuden i godkendelseskriterierne indarbejdet særskilte krav til nystartede virksomheders årlige omsætning, egenkapital og referencer. Dette skyldes et lovgivningsmæssigt krav om at nystartede virksomheder også skal have mulighed for at søge om at blive leverandør af helhedspleje og personlig og praktisk hjælp. Frederikssund Kommune har en beredskabsplan for konkurser af private leverandører fra 2023, som forventes opdateret i foråret 2026.

Opdatering af kontraktgrundlag på madservice

Dele af den nuværende madservicekontrakt for private leverandører svarer ikke overens med de krav, der stilles til den kommunale madserviceleverandør. Kontrakten, kravsspecifikationen og godkendelseskriterierne for private leverandører er derfor justeret og tilrettet, så kravene til private leverandører af madservice fremadrettet svarer til de krav, der stilles til den kommunale leverandør.

Det betyder blandt andet, at der fremover stilles en række yderligere krav, herunder:

• at minimum 85 procent af de private leverandørers personale har en kostfaglig uddannelse.
• at leverandøren benytter kommunens elektroniske nøglesystem hos borgere, som ikke er i stand til selv at åbne hoveddøren – alternativt låner en privat nøgle af borgerne.
• at leverandøren yder hjælp til borgere, der er faldet eller på anden måde er akut syge.

Foruden ovenstående krav er der sket en række præciseringer i kontrakten, hvor afsnittet om samarbejde og levering er blevet uddybet, ligesom de fire kostformer, portionsstørrelser og ernæringsmål er præciseret i kravsspecifikationen for at sikre et ensartet serviceniveau på madservice uanset leverandørvalg.

Madservicekontrakt og kravsspecifikation for private leverandører er også opdateret i henhold til ældreloven. Ældrelovens bestemmelse om madservice giver kun anledning til få justeringer og er således en videreførelse af nuværende praksis. Justeringerne og præciseringerne i kontraktgrundlaget medfører ingen ændringer i serviceniveauet.

De nye godkendelseskriterier og det opdaterede kontraktgrundlag forventes af samme årsag ikke at få betydning for samarbejdet med kommunens nuværende private leverandør af madservice. Den private leverandør af madservice er blevet orienteret om ændringerne og kontrakten vil blive justeret i forlængelse af den politiske behandling af nærværende sag.

Alt relevant materiale om godkendelsesprocessen, godkendelseskriterier og kontraktmateriale i Frederikssund Kommune, bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Forslaget rummer en række gode intentioner om kvalitet, ensartethed og borgertryghed , og Rådet er enig i formålet med ændringerne nemlig at skabe ens krav til kommunal og privat service.

De skærpede krav (økonomisk soliditet, uddannelseskrav, bankgaranti, referencer mv.) kan gøre det svært for nye – især små – private leverandører at blive godkendt, hvilket i sidste ende formentlig fører til mindre frit valg af leverandør for borgerne.

Endelig virker det noget uhensigtsmæssigt, at der kræves: ”at leverandøren yder hjælp til borgere, der er faldet eller på anden måde er akut syge”. Dette krav betyder, at madudbringerne får en form for akutrolle, som de ikke nødvendigvis har de fornødne kompetencer til at udøve. Dette krav kan give utilsigtede problemer ift sårbare borgere – især ældre og borgere med nedsat funktionsevne -

hvis en privat madudbringer tolker en situation helt forkert og griber ind (i bedste mening).

Seniorrådet:

Seniorrådet har ikke nogle afgørende bemærkninger til hverken forslaget til godkendelseskriterier eller aktuelt opdateret forslag til fremtidig kravspecifikation i forbindelse med godkendelse af private leverandører af madservice til borgere i eget hjem i Frederikssund Kommune.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Godkendelsesproces og godkendelseskriterier for leverandører af madservice i Frederikssund Kommune
• Rammeaftale - madservice til visiterede borgere
• Bilag 1 - Kravspecifikation madservice

Resume

Frederikssund Kommune anvender en godkendelsesmodel, der sikrer borgernes frie valg af leverandør af helhedspleje efter ældreloven samt praktisk hjælp og personlig pleje efter serviceloven. I denne sag forelægges udvalget de opdaterede godkendelseskriterier for private leverandører, der ansøger om at levere helhedspleje eller praktisk hjælp og personlig pleje i kommunen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Godkende de opdaterede godkendelseskriterier for private leverandører af helhedspleje og praktisk hjælp og personlig pleje.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Ozgür Bardakci (A)

Lars Jepsen (A)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har valgt at benytte godkendelsesmodellen til at tilvejebringe borgernes frie valg af leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp. Private leverandører, der ansøger om at levere helhedspleje eller praktisk hjælp og personlig pleje i kommunen kan godkendes, hvis de kan levere helhedspleje og personlig og praktisk hjælp til samme pris og serviceniveau som den kommunale leverandør.

Med ældrelovens indførsel af helhedspleje er der behov for at opdatere kommunens godkendelseskriterier for private leverandører, der ansøger om at levere helhedspleje eller praktisk hjælp og personlig pleje i kommunen. Fremover vil private leverandører, som ansøger om at levere helhedspleje automatisk også være godkendt og forpligtet til at levere personlig pleje og praktisk hjælp efter serviceloven.

Frederikssund Kommune vurderer ansøgninger fra private leverandører på baggrund af fastsatte godkendelseskriterier samt krav til kvalitet og serviceniveau. Kriterierne skal sikre, at kommunen indgår aftaler med leverandører, der er både velfungerende og økonomisk stabile, med henblik på at understøtte borgernes forsyningssikkerhed. Godkendelseskriterierne indeholder samtidig nationale og lokale krav til kommunens samarbejde med private virksomheder. Såfremt en leverandør ikke opfylder kommunens godkendelseskriterier, vil administrationen indgå i en dialog med leverandøren om, hvordan leverandøren kan leve op til kriterierne. Godkendelseskriterierne og godkendelsesproceduren er vedlagt som bilag 1.

Godkendelseskriterierne for nye leverandører kan opdeles i tre hovedområder:

Økonomisk soliditet og driftssikkerhed

For at understøtte borgernes forsyningssikkerhed stilles der krav om, at leverandøren har haft en årlig omsætning på mindst 6,5 mio. kr. og en positiv egenkapital i de seneste to regnskabsår. Leverandøren må ikke have ubetalt gæld til offentlige myndigheder på 50.000 kr. eller derover og skal stille en bankgaranti på 500.000 kr. Disse krav skal sikre, at leverandøren er økonomisk robust og kan opretholde driften.

Kvalitet, kompetencer og dokumentation

For at sikre en høj faglig standard skal leverandøren kunne fremvise en anmærkningsfri serviceattest, have mindst én sammenlignelig reference fra en anden kommune samt dokumentere, hvordan helhedspleje leveres i overensstemmelse med ældrelovens værdier. Derudover skal leverandøren have de nødvendige medarbejderkompetencer og et beredskab til at håndtere udsving i både personale og borgere.

Samarbejde og ansvarlighed

Endelig stilles der krav om, at leverandøren overholder kommunens arbejdsklausul og indgår i et konstruktivt samarbejde med kommunen. Dette skal sikre ordentlige arbejdsforhold og et godt samarbejde mellem kommunen og de private leverandører. Der stilles også krav om, at leverandøren skal underskrive en ruslandserklæring for at sikre, at Frederikssund Kommuner overholder EU's sanktioner mod Rusland.

Der er i godkendelseskriterierne indarbejdet særskilte krav til nystartede virksomheders årlige omsætning, egenkapital og referencer. Dette skyldes et lovgivningsmæssigt krav om at nystartede virksomheder også skal have mulighed for at søge om at blive leverandør af helhedspleje og personlig og praktisk hjælp. Frederikssund Kommune har en beredskabsplan for konkurser af private leverandører. Beredskabsplanen er fra 2023 og vil blive opdateret i forbindelse med udarbejdelsen af nyt kontraktgrundlag for private leverandører af helhedspleje i foråret 2026.

Alt relevant materiale om godkendelsesprocessen, godkendelseskriterier og kontraktmateriale i Frederikssund Kommune, bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside.

De nuværende leverandører af helhedspleje lever op til de foreslåede kriterier. Der er indgået tillægsaftaler med de nuværende leverandører om levering af helhedspleje med virkning frem til medio 2026 (sag nr. 66).

Inddragelse

Sagen sendes i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet er enig i intentionen om at sikre kvalitet og driftssikkerhed, men synes at de økonomiske krav til private leverandører er meget høje, hvilket risikerer at betyde risiko for færre private leverandører og dermed begrænset frit valg for borgerne.

Endelig virker det meget upræcist og uigennemskueligt, når det kræves, at leverandøren skal dokumentere, hvordan de vil leve op til ældrelovens værdier om :” borgerens selvbestemmelse, tillid til medarbejdere og borgernær ledelse samt tæt samspil med pårørende og civilsamfundet”(afsnit 4.10).

Seniorrådet:

De hidtidige erfaringer med privatleverandører af helhedspleje peger på problemer med fastholdelse af kvalificeret personale, således af modtagere af hjælp oplever at kunne modtage hjælp fra velkendte kvalificerede personer over en længere periode.

Hvis leverandøren af helhedspleje ikke kan levere kvalificeret pleje af personale med lange forløb i forhold til modtagerne af hjælp, bør aftalen kunne bringes til ophør med kortere varsel end den i forslaget angivne periode.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Godkendelsesprocedure og godkendelseskriterier for leverandører af helhedspleje i Frederikssund Kommune_webtilgængelig.pdf

Resume

Frederikssund Kommune har siden 1. september 2025 tilbudt helhedsplejeforløb til ældre borgere med behov for hjælp i hjemmet, jf. den nye ældrelov. Kommunen vil pr. 1. januar 2026 indlede alle plejeforløb med et rehabiliteringsforløb for at støtte borgerne i at blive mere selvhjulpne i hverdagen. De nye rehabiliteringsforløb understøttes af Byrådets beslutning med budgetaftalen 2026-29 om at styrke de rehabiliterende indsatser i helhedsplejen. I denne sag forelægges Omsorg og ældre en model for styrkelse af rehabilitering som en del af helhedsplejen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Godkende model for styrkelse af rehabilitering som en del af helhedsplejen.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Ozgür Bardakci (A)

Lars Jepsen (A)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har siden 1. september 2025 systematisk visiteret helhedspleje til ældre borgere med behov for hjælp i hjemmet. Kommunen tilbyder fem forskellige sammenhængende, fleksible og rummelige helhedsplejeforløb, jf. Omsorg og ældres beslutning 12. juni 2025 (sag nr. 53).

Frederikssund Kommune vil fra 1. januar 2026 i forbindelse med alle plejeforløb tilbyde borgeren et opstartsforløb med fokus på rehabilitering. De nye rehabiliteringsforløb ligger forud for plejeforløbene og skal afdække borgernes funktionsniveau i hjemmet og deres potentiale for rehabilitering og træning. Erfaringer viser, at en systematisk rehabiliterende tilgang kan udskyde eller reducere behovet for hjælp hos mange borgere.

Formålet med forløbene er derfor at hjælpe borgerne til at blive mere selvhjulpne, så deres livskvalitet øges, og de får mulighed for at have et mere aktivt og socialt liv. Forløbene skal også sikre, at borgerne efter deres rehabiliteringsforløb fortsætter i det plejeforløb, som passer bedst til deres støttebehov.

Alle nye borgere og borgere, som udskrives fra et hospitalsophold med et ændret støttebehov, vil få et rehabiliteringsforløb på op til 12 uger. Rehabiliteringsforløbene vil på samme måde som plejeforløbene tage udgangspunkt i borgernes aktuelle livssituation og bidrage til at skabe et sammenhængende hverdagsliv. Rehabiliteringsforløbene hører ligesom plejeforløbene under ældrelovens §10, men vil også fokusere på rehabilitering i forhold til sygeplejen under sundhedslovens §138.

Rehabiliteringsforløbene vil indeholde en intensiv rehabiliterende indsats, som skal hjælpe borgerne til at kunne klare hverdagen selv i videst muligt omfang. Rehabiliteringsforløbene indeholder bl.a. træningsaktiviteter, hverdagsrehabilitering, strategier til at håndtere energiforbrug i hverdagen, brug af hjælpemidler mv. Rehabiliteringsforløbene vil være tilpasset borgernes pleje- og støttebehov, men de vil alle følge en ensartet model. Se bilag 1 for flere detaljer i modellen.

Borgere, der modtager hjælp fra en privat leverandør, vil også modtage deres rehabiliteringsforløb fra den private leverandør.

De nye rehabiliteringsforløb forudsætter en omlægning af ressourceforbruget, så flere ressourcer vil blive brugt under rehabiliteringsforløbet med henblik på at gøre borgerne mere selvhjulpne og dermed eventuelt reducere borgernes behov for hjælp og støtte senere hen. Det betyder, at der forventes et mindre ressourceforbrug senere i borgernes plejeforløb, da borgerne formodes at blive mere selvhjulpne undervejs. Rehabiliteringsforløbene finansieres inden for den nuværende økonomiske ramme og takst.

Flere terapeuter og nyt digitalt træningsprogram understøtter rehabiliteringsforløb og den generelle rehabiliterende indsats

Byrådet besluttede med budgetaftalen 2026-29 at styrke de rehabiliterende indsatser i helhedsplejen fra 2026. Det betyder, at Døgnplejen ansætter to ekstra terapeuter, så der fremover vil være i alt syv terapeuter til at dække Døgnplejens syv områder. Terapeuterne vil planlægge og gennemføre rehabiliteringsforløbene sammen med borgerne i hjemmet, ligesom de vil fortsætte arbejdet med rehabilitering og forebyggelse i plejeforløbene efterfølgende. Derved understøttes borgerne i at blive mest muligt selvhjulpne, uanset hvilket forløb de visiteres til.

Budgetaftalen indebærer også, at Døgnplejen investerer i digitale løsninger, så medarbejderne kan understøtte træning for borgere i eget hjem, ligesom to nye medarbejdere dedikeres til digitalt understøttet træning. Medarbejderunderstøttet træning i eget hjem med digitale løsninger bliver en central del af både rehabiliteringsforløb og den rehabiliterende indsats i plejeforløbene for at kunne understøtte bl.a. genoptræning hos borgerne bedst muligt. Det digitale træningsprogram ”DigiRehab” er ved at blive indkøbt. Løsningen er målrettet ældre borgere, der modtager hjælp i hjemmet, og har fokus på at styrke borgernes fysiske funktionsevne og øge selvhjulpenhed.

”DigiRehab” er et værktøj til medarbejderne, som via en screening hjælper med at tilpasse et træningsprogram til den enkelte borger. Træningsprogrammet er let tilgængeligt for medarbejderen via en app, og gør det muligt, gennem visualiseringer, at støtte borgeren i udførelsen af øvelserne. Værktøjet hjælper medarbejderne med løbende at justere træningsprogrammet og dokumentere effekten, så borgeren kan følge sin egen udvikling. Der er gode erfaringer med løsningen i andre kommuner.

Det planlægges at starte op med ”DigiRehab” og den nye organisering af terapeuter i Døgnplejen i foråret 2026. Tiltagene bidrager sammen med de nye rehabiliteringsforløb til at leve op til ældrelovens krav om, at alle forløb i helhedsplejen skal have et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.

Inddragelse

Modellen for helhedspleje i Frederikssund Kommune, herunder rehabiliteringsforløb er udarbejdet på workshop med leder- og medarbejderrepræsentanter fra Døgnplejen og Visitation og Hjælpemidler. I forbindelse med implementering af rehabiliteringsforløbene og en mere rehabiliterende tilgang i Døgnplejen, vil Døgnplejen anvende forbedringsteam til udvikling og forankring af indsatserne.

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet synes, det er positivt at alle plejeforløb fra 1.1.26 indledes med et rehabiliteringsforløb mhp at afdække borgerens funktionsniveau og samtidig at hjælpe flere til at klare hverdagen og dermed blive selvhjulpne.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at et intensivt obligatorisk rehabiliteringsforløb kan være meget belastende særligt for sårbare borgere, der lige er udskrevet fra hospitalet og har akut behov for hjælp og omsorg – og ikke træning.

Seniorrådet:

Frederikssund Kommune har siden 1. september 2025 tilbudt helhedsplejeforløb til ældre borgere med behov for hjælp i hjemmet, jf. den nye ældrelov. Kommunen vil pr. 1. januar 2026 indlede alle plejeforløb med et rehabiliteringsforløb for at støtte borgerne i at blive mere selvhjulpne i hverdagen.

Det planlægges at starte op med værktøjet ”DigiRehab”, der er et værktøj til medarbejderne, som via en screening hjælper med at tilpasse et træningsprogram til den enkelte borger.

Træningsprogrammet er let tilgængeligt for medarbejderen via en app, og gør det muligt, gennem visualiseringer, at støtte borgeren i udførelsen af øvelserne. Værktøjet hjælper medarbejderne med løbende at justere træningsprogrammet og dokumentere effekten, så borgeren kan følge sin egen udvikling. Der er gode erfaringer med løsningen i andre kommuner.

Tiltagene forventes at bidrage til, at de nye rehabiliteringsforløb vil leve op til ældrelovens krav om, at alle forløb i ældreplejen, skal have et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.

Seniorrådet bifalder planerne under forudsætning af, at den enkelte borger forstår og fuldt ud accepterer forløbet uden at blive presset unødigt.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet øget ressourceforbrug til rehabiliteringsforløb forudsættes at blive opvejet af et mindre ressourceforbrug senere i borgernes plejeforløb.

Bilag

• Bilag 1. Model for rehabiliteringsforløb

Resume

Med den nye ældrelov har Frederikssund Kommune siden 1. september 2025 tilbudt helhedsplejeforløb til ældre borgere med behov for hjælp i hjemmet. Borgere som modtager hjemmepleje og som er i målgruppen for helhedspleje vil løbende overgå til helhedspleje frem mod 30. juni 2027. Med denne sag orienteres udvalget om kommunens opstart af helhedspleje.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Ozgür Bardakci (A)

Lars Jepsen (A)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har siden september 2025 tilbudt helhedspleje til ældre borgere med behov for hjælp i hjemmet. Omsorg og ældre godkendte den 12. juni 2025 Frederikssund Kommunes model for helhedspleje, jf. sag nr. 53. I Frederikssund Kommune kan borgerne modtage fem forskellige fleksible og rummelige plejeforløb, som alle omfatter personlig støtte og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver, genoptræning, forebyggelse, rehabilitering og vedligeholdende træning. Alle plejeforløb har et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.

Med afsæt i Frederikssund Kommunes model for helhedspleje og plejeforløb har Visitation og Hjælpemidler og Døgnplejen udarbejdet nye arbejdsgange og samarbejdsstrukturer hen over sommeren, som sikrer en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgerne. Alle medarbejdere i Døgnplejen og de private leverandører er blevet introduceret til den nye model. Derudover er der udarbejdet informationsmateriale målrettet både borgere og medarbejdere, som bidrager til at skabe forståelse for helhedsplejen og sikre en fælles retning. Kommunens hjemmeside er desuden blevet opdateret, så interesserede borgere kan finde relevant information om helhedspleje.

11 procent af borgerne med behov for personlig og praktisk hjælp modtager helhedspleje

Visitation og Hjælpemidler har siden 1. september 2025 systematisk visiteret alle nye borgere, samt borgere med et ændret støttebehov til helhedspleje.

Alle borgere visiteres ved et personligt besøg af en visitator. Det sker ved et forud aftalt borgeren 1-2 timers varighed, hvor en visitator sammen med borgeren og eventuelt dennes pårørende drøfter borgerens funktionsniveau, behov og mulighed for at klare sig selv, eventuel med træning eller hjælpemidler, herunder selvkørende gulvvasker og støvsuger. Er borgeren på hospitalet besøges borgeren her. På baggrund af besøget træffer visitator afgørelse om hvilket helhedsplejeforløb, borgeren skal visiteres til.

Den 1. november 2025 var i alt 119 borgere visiteret til helhedspleje. Dette svarer til, at borgere som modtager helhedspleje udgør 11% af de borgere, som modtager hjemmepleje. Heraf har 99 borgere, svarende til 83%, valgt at modtage helhedspleje fra Døgnplejen, mens 20 borgere, svarende til 17%, har valgt en privat leverandør.

Der er visiteret borgerne til alle plejeforløb i de to første måneder: 28% af de visiterede borgere er visiteret til plejeforløbet lidt støtte, 30% til plejeforløbet let støtte, 21% af til plejeforløbet moderat støtte og 19% af borgerne er visiteret til plejeforløbet omfattende støtte. 2% af borgerne er visiteret til individuelt afmålt intensiv støtte.

Der er en tendens til, at der visiteres flere borgere i de ”tungere forløb”, end vi forventer på sigt. Det skyldes formentligt, at borgere fra hospitalet revisiteres først, idet de ofte har øget støttebehov efter hospitalsindlæggelse. Fordelingen af borgere i de forskellige plejeforløb er et øjebliksbillede, og fordelingen af borgere forventes at ændre sig i takt med, at antallet af visiterede borgere stiger de kommende måneder. Både Visitation og Hjælpemidler og Døgnplejen oplever, at borgerne generelt har taget godt i mod helhedspleje.

Når borgerne modtages i Døgnplejen, får de inden for den første tid et besøg af deres medarbejder, en sygeplejerske og fremover også af en terapeut, som sammen med borgerne ligger en plan for hvordan borgerne støttes. Borgeren og medarbejderne er løbende i dialog, så borgerens ønsker og behov tilgodeses i vides mulige omfang. Der følges løbende op på borgerens udvikling på regelmæssige tværfaglige borgerkonferencer, hvor både medarbejdere fre Døgnplejen og visitationen deltager. Både Visitation og Hjælpemidler og Døgnplejen oplever, at borgerne generelt har taget godt i mod helhedspleje.

Implementering af helhedsplejen følges tæt med henblik på eventuelle tilpasninger i modellen for helhedspleje og i de enkelte plejeforløb. Udvalget vil fremover i forbindelse med løbende ledelsesinformation få en status på implementering af helhedspleje.

Ny organisation i Døgnplejen understøtter helhedspleje

Med den nye ældrelov ændrer kravene til ældreplejen sig og faste tværfaglige teams i Døgnplejen skal fremover tilbyde borgerne helhedspleje hele døgnet. Det betyder også, at medarbejderne skal arbejde mere sammen om borgerne på tværs af døgnet. Døgnplejens organisering har hidtil adskilt aften- og dagområderne – men Døgnplejen implementerede en ny organisation i oktober 2025, som understøtter et tættere og mere helhedsorienteret samarbejde omkring borgerne. Den nye organisation er vedlagt i bilag.

Det videre arbejde med helhedspleje i 2026

Døgnplejen har sammen med Estrids Pleje ansøgt og fået tilsagn om kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i 2026. Kompetenceudviklingen vil tale ind i ældrelovens krav om helhedspleje, fleksible plejeforløb og en højere grad af medbestemmelse for borgerne. Kompetenceudviklingen afholdes af Københavns Professionshøjskole og SOSU H og vil blandt andet have fokus på at opbygge en ny kultur i Døgnplejen med et styrket rehabiliterende fokus i alle plejeforløbene. Herudover kompetenceudvikles lederne til bedre at kunne understøtte et fælles fagligt ansvar i de faste teams gennem en tillidsbaseret ledelsesstil.

Fra den 1. januar 2026 styrkes det rehabiliterende arbejde hos borgerne i helhedsplejen. Se anden sag på Omsorg og ældres dagsorden.

Inddragelse

Sagen sendes i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed forud for mødet.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at det er meget positivt, at der arrangeres kompetenceudvikling for medarbejderne dels i Døgnplejen dels hos den private leverandør, således at medarbejderne er klædt bedst muligt på til de ændrede krav, som følger af helhedsplejen.

Seniorrådet:

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Ny organisation i Døgnplejen 2025.pdf

Resume

Byrådet besluttede med budgetaftalen for 2026-29 at indføre mulighed for forebyggende selvtræning i Slangerup på linje med tilbuddet om selvtræning i Skibby, der blev besluttet med sidste års budgetaftale. I denne sag orienteres Omsorg og ældre om implementeringen af selvtræning i Slangerup.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Ozgür Bardakci (A)

Lars Jepsen (A)

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede med budgetaftalen for 2026-29 at give borgerne adgang til forebyggende selvtræning på Solgården i Slangerup, ligesom der med budgetaftalen 2025-28 blev indført selvtræning på Nordhøj i Skibby. Fremover får endnu flere borgere mulighed for at træne og derved vedligeholde deres funktionsevne og forebygge sygdom.

Selvtræningen i Slangerup vil følge samme model som tilbuddet i Skibby, da både borgere og medarbejdere har gode erfaringer med tilbuddet i Skibby. Selvtræningen etableres i Forebyggelse og Trænings lokaler på Solgården. Lokalerne rummer egnede træningslokaler og -udstyr, ligger centralt i Slangerup og i nærheden af offentlig transport.

Ligesom i Skibby er målgruppen for selvtræning på Solgården borgere, som er tilknyttet Forebyggelse og Træning via enten træningsforløb, forebyggende hjemmebesøg eller anden kontakt. Forebyggelse og Træning vil visitere borgere til selvtræning på baggrund af en faglig vurdering af, om træningen er relevant, og om borgeren ikke vil kunne opsøge et alternativt træningstilbud, fx et fitnesscenter. Det kan være borgere, som har afsluttet et genoptræningsforløb, eller borgere på førtidspension eller med psykiatriske diagnoser, som vil have glæde af mere beskyttede rammer i forbindelse med træning.

Forebyggelse og Træning står ligeledes for at udlevere personlige nøglebrikker til træningslokalerne og introducere borgerne til træningen og træningsudstyret. Der vil være max tre borgere til instruktion ad gangen. Borgerne skriver under på, at de har modtaget nøglebrikken, at træningen foregår på eget ansvar, og at de vil følge reglerne for brug af lokalerne, herunder lukke vinduer og døre efter brug mv.

Borgerne vil få adgang til træningslokaler, som er indrettet med cykler, siddecykel, gangbånd, crosstrainer, knæ-, ryg- og armtræningsmaskiner samt benpresmaskiner. Der kan være ti borgere i gang på træningsmaskinerne på samme tid.

Åbningstiderne for selvtræningen er kl. 17.00-21.00 på hverdage, hvor Forebyggelse og Træning er færdige med at bruge træningslokalerne, og kl. 8.00-21.00 i weekenden. Borgerne vil kunne træne ubegrænset i fire måneder, hvorefter Forebyggelse og Træning vil vurdere, om borgeren kan få forlænget perioden med yderligere fire måneder.

Der er med budgetinitiativet afsat 102.000 kr., som omfatter nye elektroniske låse, 50 nøglebrikker, ny el-lås, ombygning af to terrassedøre og nye flugtvejsskilte. Installationerne sikrer, at borgerne kan komme ind udenfor åbningstiden, og at borgerne under selvtræningen ikke får adgang til omsorgscentret på Solgården eller enkelte lokaler, hvor kun medarbejdere må komme.

Selvtræningen åbner for borgere 2. februar 2026. Der vil være en officiel indvielse af tilbuddet i starten af februar. Der vil blive informeret om det nye tilbud via kommunens kommunikationskanaler og ved relevante arrangementer.

Gode erfaringer fra selvtræning på Nordhøj i Skibby

Selvtræningslokalerne i Skibby åbnede 26. maj 2025. Borgere, der bruger selvtræningen i Skibby, er generelt meget tilfredse med tilbuddet. Flere borgere fortæller, at træningen gør en stor forskel for dem, og de sætter pris på at blive instrueret til træningen inden opstart. Flere borgere har mødt hinanden i forbindelse med selvtræningen og er begyndt at træne på samme tidspunkt. Det betyder, at de både kan være fælles om træningen og støtte hinanden undervejs.

I Skibby har 45 borgere indtil nu benyttet sig af muligheden for selvtræning, hvoraf 27 fortsat selvtræner. Der blev indkøbt 50 nøglebrikker, hvoraf 40 brikker har været i brug på én gang. Cirka halvdelen af borgerne kommer to gange om ugen i løbet af hverdagene, mens den sidste halvdel kommer én hverdag og én weekenddag.

Forebyggelse og Træning har indtil nu forlænget selvtræningsperioden med yderligere fire måneder for ca. 15 borgere. Forebyggelse og Træning tager kontakt til de borgere, som ikke får brugt selvtræningen, for at undersøge deres behov og eventuelt lade nøglebrikken gå videre til andre.

Andre muligheder for selvtræning

Borgere i Frederikssund Kommune har udover selvtræning i Slangerup og Skibby fortsat mulighed for forskellige former for forebyggende selvtræning på tre forskellige kommunale lokationer i Jægerspris og Frederikssund. Disse tilbud varetages af de brugerstyrede aktivitetscentre Lundebjerggård og Tolleruphøj i Frederikssund og af de frivillige foreninger i Mødestedet Parkvej i Jægerspris.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at det er meget positivt, at den forebyggende selvtræning også kan tilbydes til sårbare borgere med eksempelvis psykiske udfordringer, som har brug for mere skærmede omgivelser end de private fitnesscentre kan tilbyde.

Seniorrådet:

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning, men vil gerne benytte lejligheden at i den forbindelse kraftigt understrege at emnet " forebyggelse" som udgangspunkt samtidigt er essentielt - ikke alene for et værdigt og funktionelt liv for de ældre, men desuden i høj grad i forhold til besparelse af økonomiske ressourcer, herunder især på længere sigt.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Frederikssund Kommune skal ifølge Sundhedsloven udarbejde en sundhedsberedskabsplan en gang i hver valgperiode. Den nuværende sundhedsberedskabsplan er vedtaget af det tidligere Byråd og løber til udgangen af 2025. I nærværende sag forelægges en opdateret sundhedsberedskabsplan for perioden 2026-2029 til orientering. I forbindelse med Social og sundheds drøftelser den 14. november 2025 ønskede udvalget en række forhold og præciseringer indarbejdet i Sundhedsberedskabsplanen, jf. sag nr. 91.

Sagen forelægges derfor Omsorg og ældre til orientering påny, ligesom den genfremsættes for Social og sundhed til anbefaling over for Økonomiudvalget og Byråd om godkendelse af Sundhedsberedskabsplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Ozgür Bardakci (A)

Lars Jepsen (A)

Sagsfremstilling

Sundhedsberedskabsplanens formål er at danne grundlag for planlægning og gennemførsel af foranstaltninger, der sikrer syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af større ulykker, katastrofer og ved krigsforhold. Sundhedsberedskabsplanen understøtter, at kommunens sundhedsopgaver videreføres samtidig med, at sundhedsområdet kan varetage de ændrede krav, som situationen fordrer, som for eksempel nye og ændrede forebyggelses-, behandlings-og omsorgsopgaver.

Sundhedsberedskabsplanen beskriver det kommunale sundhedsberedskabs rolle og ansvar ved en række hændelser og er en del af det nationale, regionale og mellemkommunale sundhedsberedskab. Planen har derfor været i høring i hos nationale, regionale og kommunale sundhedsmyndigheder for at sikre at sundhedsberedskabsplanerne er kendte og koordineret på tværs.

Derudover beskriver sundhedsberedskabsplanen også det kommunale sundhedsberedskabs rolle i Frederikssund Kommunes samlede beredskab. Sundhedsberedskabsplanen kan derfor både aktiveres som led i det samlede nationale sundhedsberedskab og som en del af Frederikssund Kommunes overordnede beredskabsplan: Plan for Fortsat Drift.

Det betyder, at planens opbygning og indhold både er bygger på nationale forventninger i Sundhedsloven og er koordineret og samstemt med Plan for fortsat drift.

Sundhedsberedskabsplanens indhold

Sundhedsberedskabsplanen beskriver etablering og drift af en krisestyringsorganisation på sundhedsområdet, som gør det muligt for Frederikssund Kommune hensigtsmæssigt og koordineret at løse eventuelle kriser. Udkast til Sundhedsberedskabsplanen vedlægges i bilag 1.

Formålet med at etablere en krisestyringsorganisation er at sikre optimal udnyttelse af de tilgængelige ressourcer, så konsekvenser af en indtruffen krise eller ekstraordinær hændelse begrænses mest muligt. Undervejs i en given krise er det tillige ambitionen, at Frederikssund Kommunes drifts- og serviceniveau opretholdes i størst muligt omfang.

Derudover forholder Sundhedsberedskabsplanen sig til en række mulige kriser eller ekstraordinære hændelser. Sundhedsberedskabsplanen skal ifølge sundhedsloven forholde sig til de otte nedenstående beredskabshændelser:

1. Udbrud af smitsomme sygdomme

2. Håndtering af udskrevne borgere med plejebehov

3. Vejrbetingede hændelser

4. CBRNE-ulykker (kemiske, biologiske, radioaktive, nukleare eller eksplosive ulykker)

5. Krisestøtte

6. Iværksættelse af evakuerings- og pårørendecenter

7. Bistand til etablering af massevaccination

8. Lægemiddelberedskab

Udover ovenstående hændelser indeholder forslaget til Frederikssund Kommunes Sundhedsberedskabsplan også en niende hændelse, nemlig beskrivelse af Frederikssund Kommunes krisestyringsorganisationen omkring håndtering af

9. Støtte til sårbare borgere ved forsyningsnedbrud (el, vand og/eller varme).

Styrelsen for Samfundssikkerhed har den 23. oktober udsendt anbefalinger om beredskabet for sårbare borgere. Sundhedsberedskabsplanen lever op til styrelsens relevante anbefalinger. Økonomiudvalget godkendte den 18. juni 2025 plan for etablering af et 3-dages beredskab for særligt sårbare borgere ved forsyningsnedbrud, herunder udarbejdelse af en række konkrete actioncards, indkøb mv. jf. sag nr. 125. Social og sundhed og Omsorg og ældre får en orientering om udmøntning af planen på mødet den 27. november 2025, se anden sag på sagsordenen.

Sundhedsberedskabsplanen beskriver rammerne for, hvordan de konkrete hændelser håndteres. Den konkrete håndtering af de ni hændelser er beskrevet i lokale action cards, der er handlingsanvisende dynamiske dokumenter. Actionscards er udarbejdet og kendte af de ledere og medarbejdere, der skal håndtere en given krise, når en konkret hændelse opstår.Sundhedsberedskabets initiativer vil iværksættes af kommunens sundhedsuddannede medarbejdere, der dels er vant til og uddannet til at arbejde i akutte situationer, dels er forpligtede til at handle i situationer, der vedrører borgeres sundhed qua deres uddannelse.

Udover ovenstående tilføjelse er den interne organisering af sundhedsberedskabet justeret i planen med afsæt i erfaringer fra de seneste beredskabshændelser i kommunen, herunder håndtering af COVID og oversvømmelser i kommunen. Endelig er Sundhedsberedskabsplanen sprogligt præcisereret og tilpasset opsætningsmæssigt for at gøre den mere læsevenlig og nemmere at benytte ved en beredskabshændelse.

Den nuværende sundhedsberedskabsplan er vedlagt som bilag 2 til orientering.

Inddragelse

Sundhedsberedskabsplanen har som del af det nationale sundhedsberedskab været i lovpligtig høring hos Frederikssund Kommunes nabokommuner, Region Hovedstaden og Sundhedsstyrelsen. Herudover har den været i høring hos Frederiksborg Brand & Redning samt internt i kommunens øvrige centre. Formålet med høringerne var at sikre sammenhæng mellem Frederikssund Kommunes sundhedsberedskabsplan og samarbejdspartnernes beredskaber. Der er indarbejdet en række input og kommentarer fra høringsparterne i Sundhedsberedskabsplanen.

Sagen sendes desuden i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed forud for mødet.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet henviser til sit tidligere høringssvar.

Det fremgår af sagsfremstillingen, at udvalgets bemærkninger er blevet indarbejdet i den reviderede plan: det ville være ønskeligt og meget læsevenligt, hvis disse ændringer var blevet fremhævet i teksten.

Seniorrådet:

Et digert værk, der dækker enhver tænkelig krisesituation, - næsten.

I dagens Danmark tales der om beskyttelsesrum, og sådanne må også indgå i en beredskabsplan. Samtidig skal det afklares hvordan gangbesværede og kørestolebrugere kan bevæge sig derhen.

Kan man både se og høre bliver man informeret gennem alarmsystem, radio og tv. Imidlertid findes der mennesker, der både er syns- og hørehandicappet. Her nytter det jo ikke at informere med en sms.

Kald-på hjælp-armbåndet mange ældre bærer er ikke altid nok.

Information om opgaverne på gult, grønt og rødt niveau ved akutsituationer kan illustreres i et niveau-farvet rutediagram med letforståelige pixifigurer og tegn, som andre sprogbrugere også kan forstå.

Med disse lidt ud over emnet bemærkninger tages informationen til efterretning.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Sundhedsberedskabsplan 2021.pdf
• Sundhedsberedskabsplan 2025_endelig_webtilgængelig.pdf

Resume

Social-, sundheds- og ældreområdet er næsten i mål med at etablere et 3-dages beredskab, der sikrer, at kommunen kan tage vare på de særligt sårbare borgere i kommunens varetægt ved energi- og forsyningssvigt. Der er fortsat enkelte udeståender, som forudsætter involvering af andre myndigheder. Med denne sag orienteres udvalgene Social og sundhed og Omsorg og ældre om 3-dages beredskabet for særligt sårbare borgere.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning, idet det præciseres at Sine-radioer ikke er nødvendige for, at 3-dages beredskabet fungerer på de enkelte enheder.

Fraværende:

Ozgür Bardakci (A)

Lars Jepsen (A)

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede på deres møde den 21. maj 2025 (sag nr. 117) at etablere et 3-dages beredskab, der sikrer, at Frederikssund Kommune kan tage vare på de særligt sårbare borgere i kommunens varetægt ved energi- og forsyningssvigt i optil tre dage. På mødet den 18. juni 2025 (sag. nr. 135) godkendte udvalget en plan for etablering af 3-dages beredskabet, der tog udgangspunkt i anbefalingerne i publikationen Forberedt på kriser, der blev husstandsomdelt i juni 2024.

Social-, sundheds- og ældreområdet er næsten i mål med etablering af beredskabet. Omsorgscentre, Rehabilitering og de midlertidige pladser, botilbud, bofællesskaber, AKU-centeret, daghjem, Rådgivningshuset, Stofrådgivningen, Socialpsykiatrien, Hjemmevejledningen i Handicap og Botilbud og Døgnplejen har alle forberedt sig, så de kan opretholde den nødvendige drift ved forsyningssvigt. Alle har udarbejdet action card for, hvad der skal ske i tilfælde af forsyningssvigt – og hvornår det skal ske. Der er indkøbt forbrugsartikler, så omsorg og hjælp kan leveres uden vand, anskaffet lyskilder på batteri, og sikret drikkevand, mad og medicin til beboere på bosteder og omsorgscentre i minimum tre dage. Samtidig er der lavet aftaler om, at medarbejderne møder ind efter gældende vagtplan og der er lavet en række procedure for, hvad der skal ske, hvis IT, køleskabe, elbiler, strømdrevne hjælpemidler mv. løber tør for strøm.

Den enkelte borger vil altså fortsat modtage den støtte og hjælp, som de har brug for. Mange opgaver vil dog ikke kunne løses som de plejer. Skal vi undvære el, vand og/eller varme, vil borgerne opleve ændringer i arbejdsgange, planlagte aktiviteter kan blive aflyst og besøg flyttet. Alt sammen for, at prioritere i ressourcerne og sikre, at borgere får livsnødvendig hjælp.

Beboere og pårørende i bofællesskaber, på bostederne og omsorgscentrene samt tilbuddene i socialpsykiatrien er orienteret om beredskabet de pågældende steder. Døgnplejen har sendt et brev til de borgere, de kommer hos. Heri fortælles, at Døgnplejen er forberedt på langvarigt forsyningssvigt, og at der ved en beredskabshændelse vil være behov for prioriteringer i besøg mv. Derudover indeholder brevet en opfordring til, at borgerne efterlever Beredskabsstyrelsens anbefalinger fra Forberedt til kriser og tilbyder borgere, der får støtte til indkøb at hjælpe med at købe fornødenheder til eget beredskab.

3-dages beredskabet følger anbefalingerne i KL’s Et robust beredskab i en ustabil verden fra foråret 2025 og lever desuden op til de anbefalinger som Styrelsen for Samfundssikkerhed udgav i oktober 2025. De to publikationer vedlægges.

Det der udestår for, at beredskabet er helt i mål, er:

1. Samarbejdsaftaler med regionen om hjælpen til borgere med ilt, respirator og andre livsnødvendige hjælpemidler. Administrationen har løbende været i dialog Nordsjællands Hospital og Respirationscenter Øst om koordinering af beredskaber. Aktuelt afventes en overordnet udmelding fra regionen. Med anbefalingerne fra Ministeriet for Samfundssikkerhed fra oktober 2025, er det nemlig slået fast, at regionerne skal udarbejde planer for håndtering af sårbare borgere med respiratorer og behov for ilt.

Kommunens tilbud har et overblik over de borgere, der er tilknyttet dem, og de enkelte tilbud har planer for egne borgere. Ved behov kan borgere evakueres til Rehabiliteringsafdelingen, der ligger på Frederikssund Hospital, hvor der er en nødgenerator.

2. SINE-radioerne, der skal benyttes til kommunikation mellem Døgnplejens fire matrikler ved nedbrud på mobilnettet, er fortsat under anskaffelse. Der er sendt en ansøgning til Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation om tilslutningen til SINE-netværket. Ansøgningen er under behandling.

De private leverandører af helhedspleje samt personlig og praktisk pleje, friplejehjemmet Attendo og botilbuddet Lykke Marie er orienteret om Frederikssund Kommunes 3-dages beredskab. I den forbindelse har administrationen opfordret dem til at sikre tilsvarende beredskab, så de kan sikre driften under forsyningssvigt og yde omsorg og pleje til deres borgere eller beboere. Der er aktuelt en dialog med dem om, hvilke opgaver de selv kan løfte under forsyningssvigt og hvilke de eventuelt skal have assistance til.

Udgifter til etablering af det nødvendige beredskab er finansieret af de enkelte tilbud.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet henviser til sine tidligere fremsendte kommentarer men savner en plan for følgende sårbare borgere i eget hjem:

• Sårbare borgere, men ikke modtager hjemmepleje (f.eks.

  ældre med begyndende demens, socialt isolerede ældre med dårligt netværk eller ingen pårørende)

• Borgere med psykiske lidelser, som bor alene og som har begrænset eller intet netværk.

Begge grupper risikerer ikke at kunne række ud efter hjælp eller reagere hensigtsmæssigt i en krisesituation.

Det fremgår, at de enkelte tilbud har egne planer, men det beskrives ikke, hvordan koordinering sker med kommunens øvrige beredskab (evt. krisestab for hele social og sundhedsområdet).

Ift personalet så nævner planen, at personalet skal møde efter vagtplan, men ikke hvordan personalet kommer frem uden offentlig transport, hvordan man sikrer, at der opretholdes en minimumsbemanding og om der findes et nødberedskabspersonale. I modsat fald risikerer man at bosteder mv er underbemandede, hvilket får negative konsekvenser for plejen.

Medicinudlevering og lægekontakt

Planen nævner medicinlager på bosteder, men ikke hvordan andre borgere får adgang til akut medicin, hvilket er særlig relevant for kronisk syge borgere.

Seniorrådet:

Som det fremgår af sagsfremstillingen, foreligger der allerede nu en næsten færdig detaljeret 3-dages beredskabsplan for særligt sårbare borgere.

Seniorrådet kan kun rose det udførte arbejde. Særligt sårbare borgere vil sandsynligvis være den borgergruppe i Frederikssund, der vil være bedst stillet i tilfælde af, at der indtræder en alvorlig krise.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet udgifterne forudsættes dækket indenfor eksisterende rammer.

Bilag

• Forberedt på kriser
• Et robust beredskab i en ustabil verden
• Anbefalinger til kommunernes og regionernes beredskabsplanlægning for sårbare borgere
• Orientering om 3-dages beredskab til borgere tilknyttet Døgnplejen

Resume

Flere kommuner har en pårørendevejleder, som på tværs af kommunens tilbud vejleder pårørende til borgere med somatiske eller psykiske udfordringer. Udvalget orienteres i denne sag om hvordan en pårørendevejlederfunktion vil kunne se ud i Frederikssund Kommune.

Sagen forelægges parallelt både i Social og sundhed og i Omsorg og ældre.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Ozgür Bardakci (A)

Lars Jepsen (A)

Sagsfremstilling

Flere kommuner har etableret en pårørendevejlederfunktion med henblik på at kunne understøtte pårørende til borgere med somatiske og psykiske udfordringer, som er tilknyttet et kommunalt tilbud. Det gælder blandt andet Albertslund, Ballerup, Fredensborg, Hillerød og Lyngby-Taarbæk kommuner. Hovedparten af kommunerne har ansat en særskilt pårørendevejleder, mens en enkelt kommune har valgt at lægge funktionen hos kommunens forebyggelseskonsulenter.

Formålet med en pårørendevejlederfunktion er at støtte pårørende, som har en nærtstående, som har somatiske og psykiske udfordringer og som modtager kommunal støtte. Pårørendevejlederfunktionens primære opgave er at tilbyde rådgivning og vejledning i håndtering af livet som pårørende. desuden består opgaven i at vejlede pårørende i forhold til tilbud i kommunen, regionen og civilsamfundet som kan understøtte både borgere og pårørende.

Målgruppen for kommunernes pårørendevejledere er forskellig. Hovedparten af kommunerne har afgrænset pårørendevejledningen til alene at omfatte pårørende til borgere med somatiske udfordringer, mens én kommune har valgt også at inkludere pårørende til borgere med psykiske udfordringer. Erfaringerne fra kommunerne viser, at det kan være vanskeligt at tiltrække nok pårørende til tilbuddet og dermed sikre den nødvendige volumen, særligt ved tilbuddets opstart.

Erfaringer fra andre kommuner viser, at en pårørendevejlederfunktion typisk er sammensat af en lang række forskelligartede opgaver. Funktionen omfatter blandt andet telefonisk rådgivning og vejledning, hvor borgere kan få information om relevante tilbud. Derudover tilbydes pårørende personlige samtaler, hvor konkrete udfordringer drøftes med henblik på vejledning. En væsentlig del af funktionen består også i at facilitere pårørendegrupper, hvor der skabes rum for samtaler om livet som pårørende, samt tilbyde sorgsamtaler til pårørende. Pårørendevejlederen kan desuden henvise borgere til relevante tilbud i kommunen, regionen eller i civilsamfundet, samt udføre opsøgende arbejde i forskellige kommunale enheder for at sikre, at pårørende får den nødvendige støtte og vejledning.

I Frederikssund Kommune eksisterer i dag enkeltstående vejledningstilbud på social-, sundheds- og ældreområdet. På socialområdet er der begrænsede rådgivningstilbud til pårørende, mens der på sundhedsområdet tilbydes vejledning til pårørende i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg, ved længerevarende og komplekse genoptræningsforløb og i tilbuddet ”Lær at tackle livet som pårørende”. På ældreområdet har pårørende mulighed for at få vejledning og rådgivning hos visitationen om kommunens forskellige tilbud, ligesom der er særlige tilbud til pårørende til borgere med demens. Det vurderes derfor relevant med en pårørendevejlederfunktion, som på tværs af fagområderne tilbyder vejledning til pårørende.

På social, sundheds- og ældreområdet oplever kommunens medarbejdere ofte at pårørende føler sig alene og måske endda befinder sig i en krise, når de står alene med ansvaret, når en ægtefælle eller anden nærtstående bliver syg eller ikke længere kan tage vare på sig selv. I de situationer skal pårørendevejlederfunktionen kunne tilbyde rådgivning i forhold til hvordan den pårørende kan håndtere den ændrede livssituation og hente hjælp og støtte i relevante tilbud i kommunen, regionen og civilsamfundet. Pårørendevejlederfunktionen skal ikke tilbyde støtte til økonomiske opgaver, da denne type af opgaver varetages af kommunens socialfaglige medarbejder, ligesom henvendelser om kommunens sagsbehandling varetages af kommunens borgerrådgiver.

Etablering af en eventuel pårørendevejlederfunktion i Frederikssund Kommune flugter med ønsket om et tættere samspil med pårørende i den nye ældrelov og ønsket om et styrket samarbejde med de pårørende i den politiske aftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet.

Det vurderes, at en eventuel pårørendevejlederfunktion i Frederikssund Kommune vil kunne varetages inden for en deltidsstilling på 30 timer pr. uge. Funktionen vil med fordel kunne placeres i tilknytning til kommunens øvrige forebyggelsesmedarbejdere i Forebyggelse og Træning, da dette vil skabe mulighed for faglig udvikling, vidensdeling og sparring på tværs.

Inddragelse

Sagen sendes i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed forud for mødet.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet bakker fuldt ud op om muligheden for at oprette en pårørendevejlederfunktion, som dækker pårørende til borgere med såvel somatiske som psykiske udfordringer. Herved sikres også den nødvendige volumen til tilbuddet.

Målgruppen bør udvides, så den omfatter ALLE pårørende – herunder særligt nye pårørende -

uanset om deres nærtstående er startet på at modtage kommunal støtte eller ej.

Vejlederen bliver således de pårørendes indgang til kommunen.

Pårørende har forskellige behov – og særligt debuterende pårørende har svært ved at finde rundt i

behandlingstilbud og rettigheder, forstå regler, skrive breve, gå til møder og alt det andet, det kræver at hjælpe den nærtstående.

Vejlederen skal kunne kontaktes uden visitation.

Vi er enige i at det er vigtigt, at pårørendevejlederen

har kendskab til sundheds- og serviceloven og kommunens tilbud og kan vejlede pårørende om deres og den syges muligheder for støtte.

Endelig er det en god idé at vejlederen har kendskab til lokale frivillige tilbud og netværk, hvor den syge eller den pårørende kan få hjælp.

Seniorrådet:

Seniorrådet ser med stor tilfredshed på at det påtænkes at etablere en pårørendevejlederfunktion, hvilket længe har være en manglende funktion i kommunen.

Det er i en opstartsfase naturligvis meget vigtigt at få promoveret funktionen, og det bør gøres af de sædvanlige kanaler, samt igennem bl.a. Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen.

Alle de i sagsfremstillingen nævnte områder bør varetages af pårørendevejlederfunktionen, og kun den. Vejlederen skal naturligvis kunne understøtte pårørende til borgere med såvel somatiske som psykiske udfordringer.

Seniorrådet vil tæt følge etableringen, og vi ser ligeledes frem til ansættelse af en borgerrådgiver, idet vi ser et samarbejde mellem de 2 funktioner som meget givtig.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle merudgifter vil fremgå af et kommende beslutningspunkt, såfremt disse ikke kan indeholdes indenfor eksisterende rammer.

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Fraværende:

Ozgür Bardakci (A)

Lars Jepsen (A)

Sagsfremstilling

Meddelelser:

• Orientering vedr. samling af planlæggere på omsorgscentre.
• Orientering om Seniorrådsvalget
• Orientering vedr. ældretilsyn i Døgnplejen Vest den 20. november 2025.
• Tilbagemelding på ældretilsyn på Omsorgscenter Solgården fra Ældretilsyn Øst den 10. oktober 2025. Tilbagemeldingen er vedlagt som bilag.
• KL’s Sundhedskonference 24. februar 2026 i Kolding.
• Dialogmøde mellem Omsorg og ældre, Social og sundhed, Seniorrådet samt Rådet for handicap, psykiatri og udsathed den 27.november kl.17.00-19.00. Dagsorden er vedlagt som bilag.
• Sagsliste 2026 for Omsorg og ældre er vedlagt som bilag.

Bilag

• Skriftlig tilbagemelding på Ældretilsyn - Omsorgscenter Solgården
• Sagsliste 2026
• Dagsorden til dialogmøde den 27.november

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.