
Fritid og Kulturs møde den 26. januar 2026
Ekstraordinært møde - Mødelokalet, Odinsvej 4a,3600 Frederikssund kl. 15.00
7Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
John Schmidt Andersen (V)
8Beslutning om styrelsesvedtægt for Folkeoplysningsudvalget
Resume
Byrådet skal med denne sag træffe beslutning om ny styrelsesvedtægt for Folkeoplysningsudvalget. Styrelsesvedtægten har været i høring hos Kulturrådet i Frederikssund, Børne- og ungdomsorganisationernes samråd, Frederikssund Idrætsråd, Aftenskolernes samråd samt Danske Handicaporganisationer Frederikssund.
Fritidskonsulent Tanja Dragsdal Jensen deltager under punktet i Fritid og kultur.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Fritid og Kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:
- Godkende styrelsesvedtægt for Folkeoplysningsudvalget.
Beslutning
Anbefalet med de faldne bemærkninger.
Bilag vedhæftes referatet.
Sagsfremstilling
§35 stk. 2 i Lov om støtte til Folkeoplysning (Folkeoplysningsloven) beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal oprette et udvalg inden for den kommunale forvaltning med repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter kapitel 3, hvortil den kan henlægge sine opgaver i henhold til denne lov. Den virksomhed, der kan få tilskud efter kapitel 3, omfatter den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler), og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.
Et §35 stk. 2 udvalg er også kendt som et Folkeoplysningsudvalg. Det består af repræsentanter fra kommunens foreningsliv, og beskæftiger sig med det brede folkeoplysende foreningsområde. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan deres Folkeoplysningsudvalg sammensættes, og hvilke kompetencer og opgaver det varetager, foruden det der står beskrevet i Folkeoplysningsloven.
Fritid og Kultur behandlede på mødet 6. januar 2026 i sag 2 udkast til styrelsesvedtægt for Folkeoplysningsudvalget. Udvalget besluttede, at udkastet skulle sendes i høring i Kulturrådet i Frederikssund, Børne- og ungdomsorganisationernes samråd, Frederikssund Idrætsråd, Aftenskolernes samråd samt Danske handicap organisationer Frederikssund. De fem høringsparter har til og med 2025 haft en foreningsrepræsentant i Folkeoplysningsudvalget.
Administrationen har modtaget høringssvar fra Kulturrådet i Frederikssund, Børne- og ungdomsorganisationernes samråd, Frederikssund Idrætsråd, Aftenskolernes samråd. Danske handicaporganisationer Frederikssund har ikke fremsendt høringssvar.
Alle indkomne høringssvar berører formandskabet i Folkeoplysningsudvalget, hvor samrådene alle foreslår, at næstformanden udgøres af en af foreningsrepræsentanterne fremfor næstformanden i Fritid og Kultur. Høringssvarene omhandler derudover præcisering af paragrafer omkring inhabilitet og indkaldelse af suppleanter samt indstilling af medlemmer og efterfølgende godkendelse af disse. Aftenskolernes samråd mener desuden, at styrelsesvedtægten skal i høring i Folkeoplysningsudvalget, der var nedsat i perioden 2022-2025.
På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen, at følgende ændringer indskrives i styrelsesvedtægten:
- Næstformanden vælges af udvalget blandt foreningsrepræsentanterne
- Præcisering af proceduren for godkendelse af indstillingerne
- Præcisering af indkaldelse af suppleanter og habilitet
- Tilføjelse af beskrivelse af, at vedtægten erstatter tidligere ændringer
- Sproglige ændringer
Administrationen anbefaler ikke, at følgende dele af høringssvarene indskrives:
- At kommende vedtægtsændringer skal godkendes i Byrådet
- At vedtægterne skal i høring i det tidligere Folkeoplysningsudvalg
- At det fremgår af vedtægterne, hvilke specifikke samråd/organisationer der indstiller kandidater
- At tidsplanen for indstillingerne beskrevet i vedtægterne ændres
Se bilag 1-4 for de fulde høringssvar. En tilrettet udgave af styrelsesvedtægterne, på baggrund af de indkomne høringssvar, er vedlagt sagen som bilag 5.
Godkendes styrelsesvedtægten, vil ansvaret for Folkeoplysningsudvalget være overdraget til Fritid og Kultur, jævnfør §1: Folkeoplysningsudvalget hører under det stående udvalg for Fritid og Kultur, og har til opgave at udføre de opgaver, der er tillagt et § 35, stk. 2-udvalg, i henhold til Lov om støtte til Folkeoplysning, inden for de retningslinjer, regler og økonomiske rammer, der fastsættes af Byrådet.
Fritid og Kultur vil således fremover varetage dialogen med Folkeoplysningsudvalget, herunder godkendelse af indstillinger af foreningsrepræsentanter til udvalget.
Frederikssund Kommunes nuværende folkeoplysningspolitik vil blive konsekvensrettet, når nye styrelsesvedtægter er godkendt. I løbet af 2026 vil Fritid og Kultur opstarte arbejdet omkring revidering af folkeoplysningspolitikken.
Inddragelse
Kulturrådet i Frederikssund, Børne- og ungdomsorganisationernes samråd, Frederikssund Idrætsråd, Aftenskolernes samråd samt Danske handicaporganisationer Frederikssund har være inviteret til at afgive høringssvar til styrelsesvedtægten.
Økonomi
Center for Økonomi har ingen bemærkninger til sagen, da den ingen bevillingsmæssige konsekvenser har.
Bilag
- Bilag 1 - Høringssvar fra Aftenskolenes Samråd
- Bilag 2 - Høringssvar fra Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd
- Bilag 3 - Høringssvar fra Frederikssund Idrætsråd
- Bilag 4 - Høringssvar fra Kulturrådet i Frederikssund
- Bilag 5 - Oplæg til styrelsesvedtægt for Folkeoplysningsudvalget_ændret efter høringssvar
- Bilag 6 - Oplæg til styrelsesvedtægt for Folkeoplysningsudvalget_tilrettet med høringssvar og beslutninger i Fritid og kultur
- Bilag 7 - Styrelsesvedtægt for Folkeoplysningsudvalget_endelig udgave
9Beslutning om medlemmer og suppleanter til Folkeoplysningsudvalget 2026-2029
Resume
Fritid og kultur skal med denne sag behandle indstillinger til medlemmer og suppleanter til Folkeoplysningsudvalget 2026-2029. Jævnfør styrelsesvedtægterne skal hvert af de fem samråd/organisationer med foreningsrepræsentanter indstille ét medlem og én suppleant. Alle har indsendt indstilling, med undtagelse af Danske Handicaporganisationer Frederikssund.
Fritidskonsulent Tanja Dragsdal Jensen deltager under punktet.
Indstilling
Administrationen indstiller til Fritid og Kultur, at:
- Udpege et medlem og en suppleant fra Kulturrådet i Frederikssund, Børne- og ungdomsorganisationernes samråd, Frederikssund Idrætsråd, Aftenskolernes samråd og Danske handicaporganisationer Frederikssund til Folkeoplysningsudvalget.
- Udpege suppleanter for de to medlemmer valgt blandt Byrådet til Folkeoplysningsudvalget.
Beslutning
Indstillingspunkt 1: De indstillede kandidater udpeges. Kandidat fra Danske Handicaporganisationer Frederikssund afventes, dog senest 1. marts 2026.
Indstillingspunkt 2: Charlotte Drue vælges som suppleant for Niels Martin Viuff og Anna Poulsen som suppleant for Jesper Wittenburg.
Sagsfremstilling
Folkeoplysningsudvalget består af fem foreningsrepræsentanter og to medlemmer valgt blandt Byrådets medlemmer. Fritid og kultur skal med denne sag behandle de indkomne indstillinger til medlemmer og suppleanter for foreningsrepræsentanterne, samt udpege suppleanter for medlemmerne fra Byrådet.
Kulturrådet i Frederikssund, Børne- og ungdomsorganisationernes samråd, Frederikssund Idrætsråd, Aftenskolernes samråd har indsendt indstilling på medlem og suppleant. De fire samråd har hver en plads i Folkeoplysningsudvalget. Danske handicaporganisationer Frederikssund har ikke fremsendt indstilling.
Følgende er indstillet som medlem og suppleant:
| Samråd/organisation | Indstillet medlem | Indstillet suppleant |
| Kulturrådet i Frederikssund | Kenneth Jensen | Erik Zangenberg |
| Frederikssund Idrætsråd | Christian Hangel | Martin Roed Leere |
| Børne- og Ungdomsorganisationernes samråd | Alice Linning | Daniella Bechmann |
| Aftenskolernes Samråd | Annette Sørensen | John Kalo |
| Danske Handicaporganisationer Frederikssund | Ingen kandidat indstillet | Ingen kandidat indstillet |
De to medlemmer i Folkeoplysningsudvalget valgt blandt Byrådet udgøres af formand og næstformand for Fritid og kultur. Jævnfør styrelsesvedtægten, skal medlemmerne fra Byrådet også have udpeget suppleanter. Administrationen anbefaler, at to medlemmer af Fritid og Kultur udpeges.
Endelig godkendelse af medlemmer og suppleanter til Folkeoplysningsudvalget, er under forudsætning af Byrådets godkendelse af styrelsesvedtægt for Folkeoplysningsudvalget på mødet 28. januar 2026.
Inddragelse
Kulturrådet i Frederikssund, Børne- og ungdomsorganisationernes samråd, Frederikssund Idrætsråd, Aftenskolernes samråd samt Danske handicaporganisationer Frederikssund har været inviteret til at indsende indstillinger på kandidater til Folkeoplysningsudvalget.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
10Beslutning om bevilling (Lukket punkt)
11Meddelelser
Beslutning
4 deltager (ikke John) hos KL i Kolding.
Maritimt Center status.
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
- KLs kulturkonference 19.-20. maj i Kolding
- Skibby IK - afslag fra LOA kampagne
12Underskrifter
Beslutning
-
Sagsfremstilling
Dette punkt erstatter der fysiske underskriftark.
Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.