Frederikssund Kommunes logo

Børn, familier og forebyggelses møde den 14. september 2022

Mødelokale F13 kl. 08.00

Referat
Fold alle punkter [ud] [ind]

Beslutning

Godkendt.

Resume

Det fremgår af økonomiaftalen for 2023, at alle 98 kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på ét velfærdsområde.

De fire kommuner, der frisættes på beskæftigelsesområdet, er endnu ikke udpeget. Med denne sag skal fagudvalgene drøfte mulighederne i frisættelse på fagområderne, med henblik på byrådets beslutning om prioriteret ansøgning.

Ansøgning på fagområderne bliver udelukkende aktuel hvis Frederikssund Kommune ikke frisættes som ansøgt på beskæftigelsesområdet. Halvdelen af landets kommuner – helt præcis 49 – havde ved fristens udløb meddelt KL, at de ønsker at blive en af de fire velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet.

Frisættelsen skal forberedes i efteråret 2022 og implementeres i 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Ansøge regeringen om frisættelse gennem velfærdsaftale på enten dagtilbuds-, skole-, eller ældreområdet, hvis Frederikssund Kommune ikke gives velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet.

Beslutning

Udvalget anbefaler ikke, at der ansøges om frisættelse på dagtilbudsområdet, i det udvalget vil arbejde med frisættelse og afbureaukratisering indenfor gældende lovgivning på dagtilbudsområdet.

Sagsfremstilling

Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at der er brug for mere frihed, tillid, faglighed og sund fornuft samt mere plads til, at fagligt kompetente medarbejdere kan lave lokale løsninger tæt på borgeren. Borgerne skal opleve, at kvaliteten af velfærden løftes.

Skiftende regeringer har gennem mange år arbejdet for at nedbringe mængden af bureaukrati i den offentlige sektor med henblik på at skabe bedre velfærd for borgerne. På trods af forskellige initiativer er ambitionerne dog ikke blevet indfriet, og mængden af reguleringer er tværtimod tiltaget over tid.

Med mulighed for frisættelse gennem velfærdsaftaler vendes processen så at sige ”på hovedet”, så udgangspunktet er så få regler som muligt – såkaldte ”hegnspæle”. Velfærdsaftaler bygger på en tro på, at det er muligt at få velfærd af højere kvalitet med lokale løsninger tæt på borgerne. Det er medarbejderne og lederne på de kommunale arbejdspladser, som får friheden – under hensyn til, at det fortsat er Byrådet, som har det lokale ansvar for økonomi og velfærd. Det politiske niveau sætter dermed retning for velfærden, mens opgaven med at skabe bedre kvalitet i den velfærd, som borgerne modtager, gives fri til medarbejdere og ledere.

Syv kommuner har allerede indgået velfærdsaftaler og er blevet sat fri af alle statslige regler på enten dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet med undtagelse af få udvalgte hegnspæle. De syv kommuner har samtidigt forpligtiget sig til at gøre op med unødige lokale regler og krav. Med udbredelse af velfærdsaftaler til alle landets kommuner ønsker Folketingets aftalepartier at bygge videre på de gode erfaringer, der allerede er gjort, med henblik på i endnu højere grad at udnytte det store potentiale, som findes i den offentlige sektor.

Frisættelse fra regler indenfor det enkelte fagområde skal bidrage til at skabe bedre løsninger for borgerne. Den frigjorte tid ved frisættelsen skal endvidere give medarbejderne tid og nærvær sammen med borgerne, ligesom det er målet, at den faglige frihed skal veksle sig til højere motivation og arbejdsglæde. Det er derfor også en fælles ambition, at velfærdsaftalerne bidrager til at imødekomme arbejdskrafts- og rekrutteringsudfordringer på de store velfærdsområder.

Ligesom i de eksisterende velfærdsaftaler frisættes hver kommune på ét område, nemlig dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet. Der igangsættes endvidere forsøg med velfærdsaftaler på beskæftigelsesområdet i fire udvalgte kommuner. Kommunerne vil efter prioriteret ansøgning blive fordelt nogenlunde ligeligt på tværs af de forskellige fagområder. Derudover skal der i videst muligt omfang være en spredning i forhold til geografi, kommunestørrelse og socioøkonomiske forhold på hvert af velfærdsområderne.

Frisættelse indenfor et område indebærer, at statslige regler der regulerer det pågældende område, sættes ud af kraft - men området skal fortsat efterleve f.eks. forvaltningsloven, regler om datasikkerhed, overenskomster og ansættelsesretlige regler. Samtidigt forpligtes kommunen til at gøre op med unødige lokale regler og krav på det pågældende område.

KL og regeringen er enige om, at erfaringerne fra velfærdsaftalerne skal give inspiration til indretningen af fremtidens velfærdssamfund på de omfattede velfærdsområder.

Dagtilbudsområdet

På dette centrale velfærdsområde kommer frisættelsen de enkelte dagtilbud til gode, så ledere og pædagogisk personale får betydelig frihed til at tilrettelægge dagtilbuddene efter lokale ønsker og behov til gavn for børnene og deres forældre. Det vil blive forudsat, at forældrene, herunder i forældrebestyrelserne, inddrages aktivt i de lokale processer med at skabe nye løsninger. Forældrene skal fortsat være trygge ved at sende deres børn i dagtilbud.

På dagtilbudsområdet er antallet af regler og proceskrav relativt begrænset. Udgangspunktet for velfærdsaftalerne forventes at være frihed fra dagtilbudsloven og tilhørende bekendtgørelser, dog med nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og dagtilbud fortsat vil skulle efterleve. Eksempelvis krav om Byrådets ansvar for dagtilbud, kommunalt tilsyn, lovgivningens formålsbestemmelse, forældrebetaling, pasningsgaranti, børneattest, støtte til børn med særlig behov mv.

Frisættelsen forventes derfor at betyde, at det enkelte dagtilbud ikke er forpligtet til at følge de proces- og formkrav, som ligger i den pædagogiske læreplan, til at gennemføre sprogvurdering og sprogstimulering, til at tilbyde et sundt frokostmål mv. Den nærmere fastsættelse af frihedsgrader afventer udmelding fra ministeren.

I tilfælde af, at der ansøges om frisættelse på dagtilbudsområdet, anbefaler administrationen, at der lokalt arbejdes for et fortsat sammenhængende 0-16 års område, og dermed at der arbejdes med at give størst mulig lokal frihed også på skole- og klubområdet.

Skoleområdet

Folkeskolen er gennem årene i stigende omfang blevet reguleret gennem lovgivning og centrale aftaler.

Udgangspunktet for velfærdsaftalerne på folkeskoleområdet forventes at være, at skolerne frisættes fra store dele af reglerne i folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser samt reglerne om uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Lokalt kan man vælge også at lade frisættelsen gælde 10. klasse. Det vil være en forudsætning for aftalen, at der gives mest mulig frihed til de enkelte skoler.

Der vil være nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og folkeskoler fortsat vil skulle efterleve, herunder Byrådets ansvar for folkeskolen, lovgivningens formålsbestemmelse, den vederlagsfri folkeskole, undervisningspligt, frit skolevalg, børneattest, folkeskolens afgangsprøve, støtte til elever med særlige behov, elevernes ret til et godt undervisningsmiljø, elevråd og skolebestyrelsens tilsynsforpligtigelse m.v.

Dermed vil kommuner og folkeskoler få betydelige frihedsgrader, som de ikke har i dag. Frisættelsen forventes at betyde, at skolerne ikke er forpligtede til at følge reglerne om undervisningens indhold og omfang, herunder Fælles Mål, krav om bestemte elementer (fx understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse samt bevægelse), bestemte fag på bestemte klassetrin, nationale test og trivselsmålinger, underretning om ulovligt fravær, kvalifikationskrav til det undervisende personale, klasse og holddannelsesregler mv. Den nærmere fastsættelse af frihedsgrader afventer udmelding fra ministeren.

Se bilag 1 for Fælles perspektiver på velfærdsaftaler på skoleområdet fra KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen.

I tilfælde af, at der ansøges om frisættelse på skoleområdet, anbefaler administrationen, at der lokalt arbejdes for et fortsat sammenhængende 0-16 års område og dermed at der arbejdes med at give størst mulig lokal frihed også på dagtilbuds- og klubområdet.Ældreområdet

På ældreområdet er der i juni 2022 indgået aftale mellem aftalepartierne om udbredelse af velfærdsaftaler.

Udgangspunktet er, at der gives frihed fra de bestemmelser i serviceloven, der primært vedrører ældre og reglerne i friplejeboligloven under social- og ældreministerens ressort. Aftalepartierne er enige om, at kommuner, plejehjem og hjemmeplejen så vidt muligt skal frisættes herfra.

Det bemærkes, at bestemmelserne i serviceloven finder anvendelse for alle mennesker med nedsat funktionsevne uanset alder, det vil sige også på handicapområdet og for mennesker med psykiske lidelser. For at sikre, at det alene er ældreområdet, som indgår i velfærdsaftalerne, foretages en negativ afgrænsning, således at en borger ikke er omfattet af velfærdsaftalerne på ældreområdet, hvis den pågældende ud over de typer af hjælp, som er omfattet af velfærdsaftalerne, tillige modtager typer af hjælp, der primært gives til mennesker med handicap og psykiske lidelser.

Se bilag 2 for Aftale om udbredelse af velfærdsaftaler på ældreområdet.Forudsætninger, muligheder og krav

Velfærdsaftaler er velfærdsinnovation på en helt ny måde for alle involverede: Lokalpolitikere, borgere, medarbejdere, ledere, ministerier, regering m.fl.

Det er en omfattende forandringsproces at gennemgå og nytænke et helt velfærdsområde. Det kræver energi og engagement blandt politikere, ledere og medarbejdere, og det forudsætter god ledelse lokalt – ikke mindst på den enkelte arbejdsplads - at blive sat fri. Det er derfor væsentligt ikke at betragte frisættelsen som ”et projekt” men som en udviklingsretning og en ny måde at udvikle både velfærd og attraktive arbejdspladser på - helt i tråd med intentionerne bag ”Sammen om Frederikssund”.

Når Frederikssund Kommune har fået svar på ansøgning om frisættelse gennem velfærdsaftale på et givent velfærdsområde, vil den nærmere planlægning af den videre proces blive igangsat, herunder:

  • Dialog mellem politikere, medarbejdere, ledere og relevante andre aktører med henblik på formulering af lokalt formål med frisættelsen
  • Beslutning om lokale hegnspæle på det givne velfærdsområde samt størst mulig frisættelse fra lokale regler og procedurer
  • Prioritering og organisering af understøttelse af deltagende afdelinger og institutioner fra stabe og centre mv.
  • Konkret forberedelse af de første prøvehandlinger på de enkelte arbejdspladser inkl. design af proces for igangsættelse, opfølgning og evaluering
  • Kommunikationsstrategi

Foreløbige erfaringer fra de syv frisatte kommuner

De første syv kommuner har nu været frisat på hver ét velfærdsområde i et års tid. De foreløbige tilbagemeldinger og erfaringer er positive. Lokalpolitikerne i de deltagende kommuner oplever et skift i den politiske rolle til en tillidsbaseret politisk ledelse af de kommunale kerneopgaver, hvor politikerne som ansvarlige for det kommunale fællesskab sætter den overordnede retning og følger op på resultaterne, fremfor at detailstyre. Erfaringen er også, at formuleringen af et klart lokalt formål med frisættelsen giver fælles fokus og forståelse for, hvad frihed skal bruges til – fremfor hvad man bliver frisat fra m.v.

Tilbagemeldinger fra medarbejdere og ledere i de syv kommuner peger på, at friheden kræver, at man får stillet skarpt på, hvad kerneopgaven er, og hvordan den løses bedst, så det giver mest mulig velfærd og effekt for borgerne. De oplever også, at frisættelsen er et kultur- og forandringsprojekt, som mere handler om at gentænke egne procedurer, vaner og kultur end om lovgivning.

VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, har fået til opgave at følge og evaluere velfærdsaftalerne. En foreløbig erfaringsopsamling fra juni 2022 viser at:

  • På ældreområdet ser man, at de medarbejdere, som er tættest på borgeren, får mere frihed til selv at bestemme, hvordan borgeren skal hjælpes. Det skal ikke være regler, der bestemmer for eksempel, hvornår borgeren skal modtage forebyggende besøg fra kommunen, men en faglig vurdering udøvet af de medarbejdere, der er tæt på borgeren.
  • I mange daginstitutioner har frisættelsen også skabt en masse energi. Ude i den enkelte daginstitution arbejder man blandt andet med at udvikle forældresamarbejdet og i højere grad inddrage forældres og børns perspektiver på praksis i dagtilbuddene. Det er op til den enkelte leder og de enkelte pædagoger at finde de bedst mulige måder at gøre det på.
  • Tilsvarende ser man på folkeskoleområdet en lang række aktiviteter på de enkelte skoler. Det er op til den enkelte skole, det enkelte team på skolen og den enkelte lærer eller pædagog at tage initiativ til at lave skoledagen og de enkelte fag om. Statslig lovgivning dikterer i langt mindre grad, hvad man skal.

Se bilag 3: Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner (VIVE, 2022).

Endeligt viser de foreløbige erfaringer, at arbejdet med frisættelse kræver procesunderstøttelse, god kommunikation og ikke mindst omfattende involvering af medarbejdere, ledere, borgere og andre relevante aktører på de enkelte arbejdspladser.

Koordineret understøttelse fra KL og relevante ministerier

Der etableres i øvrigt et fælles sekretariat mellem Kommunernes Landsforening (KL) og relevante ministerier, som skal understøtte kommunernes implementering, opsamle og formidle erfaringer fra frisatte kommuner samt understøtte erfaringsudveksling og videndeling.

KL igangsætter endvidere et fælleskommunalt program for velfærdsforsøg, blandt andet for at sikre stærkt fokus på de strategiske gevinster og udfordringer i forhold til velfærdsaftalerne, bidrage til inspiration og vidensdeling mellem kommunerne og bidrage til kommunal interessevaretagelse overfor folketingspolitikere, faglige organisationer m.fl.

Primo 2023: Velfærdsaftaler indgås mellem regeringen og deltagende kommuner. I perioden 2023 til 2026 implementeres velfærdsaftalerne.

Inddragelse

Når det er afklaret, på hvilket område Frederikssund Kommune bliver frisat på, vil der ske en bred inddragelse af interessenter i den videre proces. Bl.a. kan nævnes råd og nævn, MED-organisationen, de faglige organisationer, øvrige samarbejdspartnere m.m.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Udvalget skal med denne sag tage stilling til udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

  1. Godkende udkast til politisk mødekalender for udvalgets møder i 2023.
  2. Tage stilling til hvor udvalgets møder skal afholdes.
  3. Drøfte hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. henover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt i det tre af udvalgets møder ønskes lagt om eftermiddagen, hvis mødekalenderen giver mulighed for dette.

Indstillingspunkt 2: Udvalgsmøder afholdes som udgangspunkt i børnehuse, alternativt på rådhuset.

Indstillingspunkt 3: Drøftet i det udvalget ønsker, at der bookes kalendertid til to forældredialogmøder om aftenen og tre temamøder om eftermiddagen i forlængelse af udvalgsmøde.

Sagsfremstilling

Det fremgår af styrelseslovens § 20, at der for hvert regnskabsår skal træffes beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal afholdes.

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor de 8 fagudvalgsmøder skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen:

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

  1. Udgangspunkt i den godkendte kalender for 2022
  2. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende Økonomiudvalg/Byrådsmøde.
  3. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste uge i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående uge (om muligt).
  4. Møderne i fagudvalgene holdes enten om formiddagen i tidsrummet 08.00 til 12.30 eller om eftermiddagen i tidsrummet 13.00 til 17.00. Møderne berammes til at vare 2 timer pr. møde.

Principperne er baseret på de drøftelser om arbejdsformer, som Byrådet har haft i løbet af byrådsperioden 2018-2021. Principperne er også et udtryk for den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2023 fremgår af vedlagte mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Udvalgsmøderne afholdes som udgangspunkt fysisk.

Erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af udvalgene henover året også har dialogmøder med brugere, temamøder o. l. mødeaktiviteter, som ligger udover de ordinære udvalgsmøder. Det anbefales, at udvalget på indeværende møde også drøfte, hvornår denne typer af møder mest hensigtsmæssigt kan placeres - dette bl.a. af hensyn til den samlede mødeplanlægning på tværs af udvalg og byråd.

Brug af virtuelle møder

Virtuelle møder (video eller telefonmøder) opfylder kravet til et møde, som det forstås efter lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1. For at der er tale om et møde, skal alle medlemmer være indkaldt, de skal deltage i en forhandling, og de skal have mulighed for at træffe beslutning. Et virtuelt møde giver også mulighed for den mundtlige udveksling af synspunkter, som er karakteristisk for et møde.

Hvis der er enighed i udvalget kan et planlagt møde ændres til et virtuelt møde. Virtuelle møder er især velegnede til at træffe hurtige konkrete beslutninger, hvorimod bredere drøftelser bedre kan udfoldes ved et fysisk møde.

I særlige tilfælde kan udvalgsformanden beslutte, at et udvalgsmedlem deltager virtuelt i et møde der i øvrigt er planlagt som og afholdes som fysisk møde.

Inddragelse

Der er ikke sket inddragelse.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2022 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives en tillægsbevilling på -0,7 mio. kr. vedrørende merindtægt på den centrale refusionsordning.
  2. Der gives en tillægsbevilling på bruttoanlægsudgifterne på -3,0 mio. kr. Mindreforbruget overføres til 2023, hvorfor bruttoanlægsudgifterne opskrives med 3,0 mio. kr. i 2023.
  3. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Indstillingspunkt 3: Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver samlet set anledning til en forventet merindtægt på 0,7 mio. kr., der kan henføres til særligt dyre enkeltsager under den centrale refusionsordning, under Familieområdet.

Samlede øgede udgifter på 1,1 mio. kr. til ukrainske flygtninge og covid-19 - Begge finansieres indenfor rammen.

  • Samlet merforbrug vedrørende ukrainske flygtninge anslås at være 0,6 mio. kr.
  • Samlet merforbrug vedrørende covid-19 anslås at være 0,5 mio. kr.

Dagtilbud - serviceudgifter

Der forventes balance i budgettet for 2022.

  • Merforbrug til covid-19 på 0,3 mio. kr. der forventes at blive finansieret indenfor rammen. Udgifter relateret til Covid-19 var allerede kendt ved årets første budgetopfølgning.
  • Merforbrug til ukrainske flygtninge på 0,5 mio. kr. der forventes at blive finansieret indenfor rammen.

Sundhed og forebyggelse - serviceudgifter

Der forventes balance i budgettet for 2022.

  • Merforbrug til ukrainske flygtninge på 0,1 mio. kr. der forventes at blive finansieret indenfor rammen.
  • Merforbrug til covid-19 på 0,2 mio. kr. der forventes at blive finansieret indenfor rammen.

Familieområdet

Budgetopfølgningen på familieområdet giver samlet set anledning til en opjustering af indtægtsbudgettet med 0,7 mio. kr. vedrørende den centrale refusionsordning.

Serviceudgifter

Der ses umiddelbart et forventet merforbrug på serviceudgifter på 2,3 mio. kr. der kan henføres til flere dyre anbringelser, herunder en akutanbringelse. Merforbruget forsøges finansieret indenfor eksisterende ramme, og følges under alle omstændigheder tæt frem mod budgetopfølgningen pr. 30.09.2022.

Overførselsudgifter

Der forventes balance i budgettet for 2022.

Der forventes en merindtægt på den centrale refusionsordning for 0,7 mio. kr.

Indtægtsbudgettet opjusteres grundet Lov- og cirkulæreprogrammet med i alt 0,7 mio. kr. vedrørende L 27 Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration i forhold til ungdomskriminalitet, som indebærer forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.

Loven medfører således flere indtægter via særligt dyre enkeltsager på Den centrale refusionsordning.

Af vedlagte Bilag 1 - Budgetopfølgning 30.06.2022 kan der læses en nærmere beskrivelse af budgetopfølgningen.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til et mindreforbrug på 3 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsudgifterne under Børn, familie og forebyggelse.

Mindreforbruget vedrører anlægsprojektet Ombygning til dagtilbud og overføres til 2023 grundet ændret periodisering.

Af vedlagte bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (BFF) gennemgås resultatet af budgetopfølgningen nærmere på de enkelte anlægsprojekter under Børn, familie og forebyggelse.

Inddragelse

Inddragelse af eksterne parter er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen giver samlet set anledning til en forventet merindtægt på 0,7 mio. kr., der kan henføres til særligt dyre enkeltsager under den centrale refusionsordning, under Familieområdet.

Merindtægten anmodes som egentlig tillægsbevilling.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug på 3 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsudgifterne i 2022, som overføres til 2023.

Dermed gives en negativ tillægsbevilling på 3 mio. kr. i 2022 og en positiv tillægsbevilling på 3 mio. kr. i 2023.

Resume

På møde den 11. maj 2022 drøftede Børn, familier og forebyggelse alternativer til den eksterne leverandører af frokostordning i dagtilbud. I efteråret 2022 skal forældrebestyrelser i kommunens børnehuse stemme om frokostordning fra 1. januar 2023.

Med denne sag skal Børn, familier og forebyggelse beslutte, hvorvidt opgaven skal sendes i udbud med den konsekvens, at kommunen fortsætter med den nuværende leverandør i 2023, eller om der skal tegnes en etårig kontrakt med en ny ekstern leverandør for 2023 med det formål at afdække, om en anden ekstern leverandør vil være bedre egnet til at varetage institutionernes behov for madordning end den nuværende ordning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

  1. Beslutte at der foretages tilbudsindhentning på frokostordning i kommunens børnehuse mulige alternative eksterne leverandører til at afgive tilbud med henblik på at tegne kontrakt for en etårig periode fra 1. januar 2023 til 31. december 2023.

Alternativ indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familie og forebyggelse, at:

  1. Beslutte at frokostordning i kommunens børnehuse skal sendes i udbud med henblik på, at der kan tegnes kontrakt for en fireårig periode fra 1. januar 2024 - 31. december 2027, hvorved den nuværende ordning Mad til Hver Dag sendes til afstemning i børnehuse i oktober 2022 med henblik på at fortsætte som leverandør fra 1. januar 2023 til 31. december 2023.

Beslutning

Udvalget besluttede at foretage tilbudsindhentning på frokostordning blandt mulige alternative eksterne leverandører med henblik på at tegne kontrakt for en etårig periode fra 1. januar 2023 til 31. december 2023.

Sagsfremstilling

Det tidligere Opvækstudvalg og Børn, familier og forebyggelse har på møder den 6. september 2021 (sag nr. 56), den 29. november 2021 (sag nr. 85) og den 11. maj 2022 (sag nr. 49) drøftet frokostordninger i dagtilbud, herunder fået præsenteret alternative eksterne leverandører samt omkostninger og finansieringsmodeller. Administrationen henviser til disse sager for baggrundsinformation.

Idet udbudsgrænsen på frokostordninger er forholdsmæssig lav, er det lovpligtigt at sende opgaven i udbud, såfremt der skal tegnes kontrakt for mere end ét år.

Med denne sag skal Børn, familier og forebyggelse tage stilling til, om der; 1) skal indhentes tilbud fra udvalgte eksterne leverandører med henblik på at lave en etårig kontrakt. Dermed får kommunen mulighed for at gøre sig erfaringer med frokostordning fra en anden ekstern leverandør end den nuværende fra det fælleskommunale selskab Mad til Hver Dag.

Eller om kommunen; 2) skal sende frokostordning i udbud med henblik på, at kommunen kan tegne en fireårig kontrakt med en ny leverandør fra januar 2024. I dette tilfælde vil Mad til Hver Dag tilbydes til afstemning i efteråret 2022 og minimum fortsætte som leverandør i de børnehuse der tilvælger det, ét år mere.

Den nuværende ordning i Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune tilbyder på nuværende tidspunkt en kold frokostordning leveret af det fælleskommunale køkken Mad til Hver Dag.

I Frederikssund Kommune er frokostordningen 100% forældrefinansieret, og der opkræves en særlig mad/frokost takst ud over taksten for institutionspladsen. Forældrene har derfor mulighed for at fravælge den ordning, som Frederikssund Kommune tilbyder. Det har alle børnehuse, med undtagelse af ét, gjort.

Hvornår skal frokostordning i udbud?

Det er udbudspligtigt at sende opgaven som ekstern leverandør af frokostordning i kommunens dagtilbud i udbud i det tilfælde, at ordren overstiger en værdi på 5,58. mio. kroner. Når udbudspligten skal vurderes, skal der tages hensyn til, hvad den forventede kontraktsum vil blive over en fireårig periode.

I det tilfælde, at bare to yderligere børnehuse ønsker et nyt tilbud frokostordning, vil udbudsgrænsen over en fireårig periode være overskredet. En udbudsproces tager mellem fire og seks måneder. Administrationens vurdering er, at den type udbud der skal laves i dette tilfælde vil kunne gennemføres med en fire måneders proces.

Dermed er det tilslutningen til frokostordningen der afgør, om ordningen skal sendes i udbud.

To mulige løsninger for 2023

1. Indhentning af tilbud og etårig kontrakt med ny leverandør

Alternativt er det muligt at indhente tilbud fra mulige leverandører og indgå kontrakt for en etårig periode. I det tilfælde vil kontraktsummen ikke overstige det udbudspligtige beløb.

Vælges denne løsning, vil der kunne tilbydes eventuel ny ekstern leverandør til afstemningen i efteråret 2022 og denne eksterne leverandør vil kunne levere til børnehusene fra 1. januar 2023 og ét år frem.

Opgaven vil herefter skulle i udbud, med henblik på at der indgås en fireårig kontrakt.

Vælges en model, hvor administrationen afsøger markedet og inviterer mulige eksterne leverandører til af afgive tilbud med henblik på en etårig kontrakt, får kommunen mulighed for at afsøge erfaringer med en anden ekstern leverandør, herunder erfaringer med indholdet i frokostordningen, forældrenes tilslutning og tilfredshed med en sådan ordning, praktiske og pædagogiske opmærksomhedspunkter i den daglige drift i børnehusene mv. Desuden giver en etårig kontrakt med en anden ekstern leverandør mulighed for at få et indblik i, om tilslutningen til frokostordningen i børnehusene stiger, eller om Frederikssund Kommune er bedre tjent med fortsat at anvende det fælleskommunale selskab.

Baseret på andre kommuners erfaringer med at indføre madordninger, så vil tilslutningen blandt forældrene komme i bølger, svarende til at et mindre antal nye børnehuse tilvælger madordningen ved hver ny afstemning. Det er således ikke forventningen, at alle børnehuse vil tilvælge madordningen på én gang, når der som tilfældet er i Frederikssund kommune er en relativ høj forældrebetaling forbundet hermed.

I andre kommuner ser man en stigende tilslutning til frokostordninger i perioden efter samarbejdet påbegyndes. Et eksempel fra en anden kommune, som første gang stemte om frokostordning i 2016, er at man ved afstemningens første år så en tilslutning på tre institutioner. Ved anden afstemning steg denne med otte institutioner. Ved tredje afstemning tilsluttede yderligere tre institutioner sig og ved fjerde afstemning kom yderligere to til, således at 17 ud af 25 institutioner var tilmeldt frokostordningen ved fjerde afstemning. I andre kommuner har tilslutningen været mere markant ved første og anden afstemning og i én af nabokommune var tilslutningen allerede 100% efter fem afstemninger.

Vælges denne løsning vil der blive etableret et ledermøde for alle pædagogiske ledere og områdeledere fra børnehusene, hvor den valgte frokostordning vil deltage og klæde lederne på til deres dialog med forældrene forud for afstemning. Derudover vil der i de børnehuse, hvor ordningen tilvælges blive inviteret til et møde mellem den valgte leverandør og det pædagogiske personale, hvor personalet klædes på til at varetage opgaven, både den praktiske del med at anrette og servere maden, men også perspektiver i forhold til medarbejdernes rolle som madformidlere og positive rollemodeller i madsituationen.

2. Udbud med henblik på fireårig kontrakt

Såfremt det besluttes at opgaven som ekstern leverandør af frokostordning til kommunens børnehuse skal sendes i udbud, vil der ikke kunne tilbydes en ny ekstern leverandør til afstemning i børnehusene i efteråret 2022. Den nuværende leverandør, Mad til Hver Dag, vil derfor tilbydes til denne afstemning og fungere for leverandør for de børnehuse der tilvælger ordningen, i kalenderåret 1. januar 2023 til og med 31. december 2023.

Vælges denne løsning, vil der dog kunne foretages ny forældreafstemning i efteråret 2023, med mulighed for tilvalg af ny frokostordning pr. 1. januar 2024.

Vælges denne løsning vil der kunne laves en inddragende proces i foråret/sommeren 2023, hvor børnehusenes forældre inviteres til informationsmøder med mulighed for at smage på den valgte leverandørs madtilbud og stille spørgsmål til ordningen. Desuden vil den valgte frokostordning kunne deltage på ledermøder og personalemøder og klæde personalet på til at varetage opgaven, både den praktiske del med at anrette og servere maden, men også perspektiver i forhold til medarbejdernes rolle som madformidlere og positive rollemodeller i madsituationen.

Omkostninger

Administrationen bemærker at udgifter frokostordningen, herunder udgifter til køkkenpersonale er indregnet i forældrebetalingen.

Dertil vil være udgifter til opdatering af køkkenfaciliteter i nogle børnehuse. Udgifterne hertil afhænger af, hvor mange og hvilke børnehuse der tilvælger ordningen. Engangsudgifter til hvidevarer estimeres til ca. 80.000 kroner per børnehus. Indkøb af hvidevarer mv. kan ske i takt med at nye børnehuse tilvælger madordningen.

I forslag til Budget 2023 som på nuværende tidspunkt er i høring er der foreslået at der afsættes 1,442 mio. kroner til analyse modtage- og produktionskøkkener i børnehusene.

Den videre proces

Forældrene skal i efteråret 2022 stemme om frokostordning for perioden 1. januar 2023 til 31. december 2024.

Etårig prøveperiode

Såfremt Børn, familier og forebyggelse vælger at indhente tilbud fra ekstern leverandør med henblik på en et-årig kontrakt vil den valgte leverandør blive udsendt til afstemning i november 2022. Der vil blive arrangeret informationsmøder og prøvesmagning for forældre med den valgte leverandør. De børnehuse der tilvælger ordningen vil kunne få leveret madordningen i pr. januar 2023. Når der efter en periode er blevet gjort relevante erfaringer med den valgte leverandør, vil administrationen inddrage disse erfaringer i et udbud af frokostordning.

Administrationen bemærker, at det kan besluttes, at tilbuddet om alternativ madordning alene skal gives til børnehusene med de påkrævede køkkenfaciliteter. I det tilfælde vil de øvrige børnehuse ved afstemningen stemme om det eksisterende tilbud hos Mad til Hver Dag.

Udbud

Såfremt Børn, familier og forebyggelse vælger at igangsætte udbud med det samme og dermed forsætte med Mad til Hver Dag i 2023, vil administrationen igangsætte udbudsprocessen med inddragelse af Børn, familier og forebyggelse, samt områdelederne for dagtilbud om bedømmelseskriterierne. Desuden vil administrationen igangsætte afstemningen i børnehusene om frokostordning fra Mad til Hver Dag for perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Såfremt hovedindstilling følges vil det give anledning til en merudgift på 80.000 kr. pr. børnehus, der tilvælger tilbuddet. Det er uklart om, hvorvidt området kan finansiere denne merudgift inden for eksisterende rammer. I fald dette ikke er tilfældet skal der i takt med udgifterne findes tilhørende finansiering ved budgetopfølgninger.

Resume

Børn, familier og forebyggelse afholdt den 1. september 2022 dialogmøde om forslag til budget 2023 med områdebestyrelserne.

Denne sag indeholder en opsamling på de temaer, der blev drøftet på dialogmødet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse at:

  1. Drøfte opsamlingen på dialogmødet.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Børn, familier og forebyggelse afholdt den 1. september dialogmøde med områdebestyrelserne for de 4 dagtilbudsområder vedr. forslag til budget 2023. Udover udvalget og administrationen var 19 medlemmer fra områdebestyrelserne tilmeldt dialogmødet.

Følgende temaer var centrale i drøftelsen mellem områdebestyrelserne og Børn, familier og forebyggelse:

  • Kvalitet i dagplejen og opmærksomhed på at sikre godt samarbejde med børnehuse, hvis ’gæstedagpleje’ ændres fra placering i dagplejen til placering i børnehuse.
  • Bekymring for, at eventuel ændring af områderne og deraf følgende reduktion i antal områdeledere vil medføre reduktion af ledelsestid til det enkelte børnehus.
  • Flere dage med behovspasning (’lukkedage’) kan medføre en udfordring for forældre med pasningsbehov, dels gøre medarbejderes ferietilrettelæggelse mindre fleksibel. Derudover et fokus på at understøtte børnenes trivsel ved at undgå for mange skift til f.eks. behovspasning.
  • Opmærksomhed på at der fortsat bør være både små og store børnehuse i Skibby/Hornsherred.
  • Vigtigt at sikre fokus på god kvalitet i dagtilbud, børnenes trivsel.

Administrationen har efter dialogmødet været i kontakt med bestyrelsen for Åkanden, der ved en beklagelig fejl ikke var inviteret til dialogmødet. Det er aftalt, at administrationen fremadrettet sikrer, at også bestyrelsen for Åkanden inviteres til dialogmøder med udvalget.

Områdebestyrelserne har mulighed for at fremsende høringssvar til forslag til budget 2023 frem til og med 9. september 2023.

Udvalget kan på baggrund af ovenstående drøfte om et eller flere temaer skal danne grundlag for en drøftelse med områdebestyrelserne i foråret 2023.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I marts 2022 publicerede Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed en analyse af andel børn med sproglige udfordringer efter endt dagtilbud. Børn, familier og forebyggelse har bedt om en sag, der præsenterer lovgrundlaget for sprogvurderinger i dagtilbud, eksisterende praksis i Frederikssund Kommune samt mulighed for lokal udmøntning i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

  1. Drøfte mulighed for lokal udmøntning af sprogvurderinger af børn i dagtilbud.

Beslutning

Drøftet, i det udvalget ønsker at fortsætte dialogen på et fremtidigt temamøde med deltagelse af relevante repræsentanter for fagpersoner og ledere fra dagtilbudsområdet.

Sagsfremstilling

I Frederikssund Kommune sprogvurderes alle børn ved individuel test, når barnet er henholdsvis tre og fem år. I enkelte tilfælde bliver børn også vurderet omkring fireårsalders, hvis det vurderes at være nødvendigt for barnets udvikling. Sprogvurderingerne bliver varetaget af børnehusenes sprogpædagoger, der gennemfører og udarbejder sprogvurderingerne med børnene.

I Frederikssund Kommune benyttes metoden ”Hjernen & Hjertet” til alle sprogvurderinger. Praksis er uddybet i bilaget.

Andel af børn med sprogvanskeligheder i Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune har 19,1 procent af børnene vanskeligheder med det mundtlige sprog når de skal i skole. Dette er 0,8 procent lavere end statistisk forventeligt, når der tages højde for børnenes socioøkonomiske baggrund. Det vil sige, at børn i Frederikssund Kommune har færre sprogvanskeligheder end forventet, hvilket igen peger på at nuværende sprogindsatser i dagtilbud har god effekt. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 19,0 procent. Det mundtlige sprog indebærer blandt andet barnets forståelse af en række begreber og simple eller komplekse sætninger samt barnets sprogbrug i forskellige kommunikative situationer.

Andelen af børn med vanskeligheder med ”før-skrift” færdigheder ligger på 22,9 procent når barnet skal starte i skole. Det er 1,3 procent flere børn end forventet, når der tages højde for børnenes baggrund og 5,3 procent flere end landsgennemsnittet. Det tyder på, at Frederikssund Kommune i mindre grad lykkedes med at styrke børnenes ”før-skift” færdigheder og at der kunne være behov for en styrket indsats på dette område. ”Før-skrift” færdigheder forstås som barnets evne til at genkende og bearbejde af sproglyde, forståelse af læseretning og viden om begreber.

Det tyder på, at indsatsen med børnenes mundtlige sprog i dagtilbuddene har en positiv effekt. 17 procent af børnene i Frederikssund Kommune har i 0. klasse vanskeligheder ved det mundtlige sprog. Det er 4,2 procent lavere end forventeligt, når der tages højde for børnenes baggrund. Det vil sige, at Frederikssund Kommune løfter væsentlig flere børn i dagtilbud end forventet.

Forklaringen på de forskelle, der ses på henholdvis "før-skrift" og det mundtlige sprog, kan blandt andet forklares ved at testværktøjerne er forskellige. Når der testes for "før-skriftlige" færdigheder, er der i højere grad tale om afgrænsede færdigheder, der er mere målbare. Det kan fx være kendskab til bogstaver eller at rime. Det er derimod mere kompliceret at måle på det mundtlige sprog, herunder sprogforståelse og ordforråd.

Benchmarkingenheds hovedkonklusioner

Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed udgav i marts 2022 en analyse af andel børn med sproglige udfordringer efter endt dagtilbud. Analysens hovedkonklusioner er blandt andet, at:

Færre børn har sproglige udfordringer i kommuner, som sprogscreener alle børn i tre-årsalderen, således som praksis er i Frederikssund Kommune. Derimod har kommuner, der kun sprogscreener nogle børn, en højere andel af børn med sproglige udfordringer efter endt dagtilbud.

Desuden konkluderer rapporten at jo mere den kommunale forvaltning understøtter dagtilbuddenes arbejde med børns sprogudvikling, jo lavere en andel børn er sprogligt udfordret på talesprog efter endt dagtilbud.

I rapporten pointeres det også, at der er væsentlige forskelle mellem kommunerne med hensyn til andel børn, der er sprogligt udfordret efter endt dagtilbud. I nogle kommuner er kun cirka 10 pct. af børnene sprogligt udfordret, mens det i andre kommuner er omkring 30 pct. af børnene. Det ser vi både for talesprog og for før-skrift.

Med reference til dagtilbudsloven skal barnets forældre inddrages i sprogvurderinger samt i arbejdet med sprogstimulering. Forældrene i Frederikssund Kommune bliver som udgangspunkt inddraget én gang årligt, samt i det løbende arbejde med sprogstimulering.

Der findes forskellige perspektiver på hvorvidt det er fordelagtigt at teste alle børn i treårsalderen. Administrationen er på nuværende tidspunkt ved at revidere kommunens sprog- og læsestrategi. Børn, familier og forebyggelse vil på udvalgsmødet den 7. november 2022 blive præsenteret for en række anbefalinger vedrørende sprogvurderinger og forældreinddragelse.

Lovbestemmelser vedrørende sprogvurdering af børn i 3 årsalderen

I dagtilbudsloven §11 fremgår det at:

  • ”Der skal gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i dagtilbud, såfremt der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om at barnet kan have behov for (særlig) sprogstimulering.”
  • "Der skal gennemføres sprogvurdering af alle børn omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud, dvs. de hjemmepassede – også selvom der ikke er bekymring."
  • "Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud."

Det betyder, at det ikke er lovpligtigt at vurdere alle børn omkring treårsalderen, hvis de er optaget i dagtilbud, men kun i tilfælde af at barnet kan have behov for særlig sprogstimulering. Det er politisk vedtaget at alle børn omkring treårsalderen i Frederikssund sprogvurderes. Dette gælder dog kun de offentlige- og selvejende institutioner. Der foretages således flere sprogvurderinger i Frederikssund Kommune end minimumskravet i dagtilbudsloven.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at børn under tre år skal sprogvurderes (jf. dagtilbudsloven §11, stk. 4).

Såfremt sprogvurderingen er fremrykket til et-toårsalderen, så er det op til kommunalbestyrelsen at beslutte om der derudover også skal foretages sprogvurdering i treårsalderen. Kommunen kan, men skal ikke også foretage en sprogvurdering af børn i alderen omkring tre år, hvis den beslutter at fremrykke sprogvurdering (jf. dagtilbudsloven §11, stk. 5).

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2022-2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familie og forebyggelse, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er status pr. 30/6-22 på implementering af aftalen om budget 2022-2025 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 77 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2022-2025, hvoraf 45 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 18 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 14 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. juni", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Børn, familier og forebyggelse indeholder bilag 2 ti initiativer, hvoraf syv er implementeret, to delvis implementeret og én er endnu ikke implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. juni 2022, der behandles på samme møde, eller indgår i arbejdet med budget 2023-2026.

Resume

Center for Børn og Skole gennemfører pædagogisk tilsyn i børnehusene og dagplejen i Frederikssund Kommune jf. dagtilbudslovens §5. Børn, familier og forebyggelse orienteres med denne sag om de overordnede tematikker som det pædagogiske tilsyn gennemført i 2021/2022 peger på.

Pædagogisk konsulent i Center for Børn og Skole, Camilla Hefsgaard Christensen, vil på mødet præsentere de overordnede iagttagelser fra de gennemførte tilsyn samt hvordan der efterfølgende arbejdes med udvikling af dagtilbud.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 17. august 2022, pkt. 72:

Udsat.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Skole har ført uanmeldte pædagogiske tilsyn med børnehuse samt dagplejen og private pasningsordninger på 0-6 års området. Der er i alt gennemført tilsyn i 24 børnehuse i perioden fra januar 2021 til juni 2022.

Tematikker i uanmeldte tilsyn

Tilsynene har taget udgangspunkt i KIDS observationsmaterialet, der er en metode til at måle kvalitet i dagtilbud. Metoden har fokus på de fysiske omgivelser, relationer samt leg og aktivitet hos børnene. De overordnede strukturelle forhold har betydning for mulighederne for at tilrettelægge en god pædagogik og her spiller lege- og læringsmiljøer en afgørende rolle for at understøtte børnenes udvikling, trivsel og dannelse.

De overordnede iagttagelser har blandt andet vist, at perioden med nedlukningen som følge af covid-19-pandemien, har udfordret det indendørs legemiljø. Personalet og børnene har i højere grad opholdt sig udendørs, og legetøjet ikke har været benyttet i samme grad som tidligere på grund af smitterisiko. Det er vigtigt at have fokus på både det indendørs- og udendørs legemiljø, da de på forskellig vis understøtter det sociale fællesskab, børnenes trivsel, udvikling, fantasi og kreativitet. Det indendørs legemiljø er i højere grad med til at udvikle børnenes finmotorik, mens de udendørs legemiljøer blandt andet styrker barnets fysiske udvikling og nysgerrighed til naturen. Derfor skal institutionerne have øget fokus på at genetablere de indendørs lege- og læringsmiljøer.

Flere institutioner arbejder derudover med at omsætte de gode erfaringer fra perioden med nedlukningen i forbindelse med COVID-19. Det er for eksempel gode erfaringer med, at forældrene afleverer barnet i garderoben, da det bidrager til en rolig opstart på dagen. Desuden viser erfaringerne, at mindre børnegrupper har været gavnligt for blandt andet støjniveauet og dette har givet bedre betingelser for børnenes mulighed for at fordybe sig i lege og relationer.

Der er delvist gennemført tilsyn under nedlukningen i forbindelse med COVID-19 og efter restriktionerne blev ophørt. Iagttagelserne fra tilsynene kan derfor variere afhængig af hvornår tilsynene blev gennemført.

Jf. dagtilbudsloven § 5 stk. 3 bliver de pædagogiske tilsynsrapporter offentliggøres på Frederikssund Kommunes hjemmeside under Børn og Unge - Pædagogiske tilsyn.

Status på tilsyn fra 2021 og første halvår af 2022

Der er gennemført tilsyn i områderne Hornsherred, Slangerup, Frederikssund Nord samt i alle private-, selvegne- og puljeinstitutioner. Tilsynene er gennemført i perioden fra januar 2021 til juni 2022. Alle tilsynene er gennemført på baggrund af den tidligere ramme for tilsyn.

Børn, familier og forebyggelse godkendte den 11. maj 2022 (sag nr. 46) de justerede rammer for tilsyn med dagtilbud i Frederikssund Kommune og det pædagogiske tilsyn vil fremover gennemføres på baggrund af den nye ramme.

Tilsyn i børnehusene i Frederikssund Syd gennemføres efter sommerferien efter de justerede rammer for tilsyn med dagtilbud.

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med budgetaftalen for Budget 2022 blev det besluttet at sikre en målrettet indsats i forhold til at fastholde, uddanne og rekruttere flere dygtige pædagoger og pædagogisk personale. Den 1. november 2021 besluttede det daværende Opvækstudvalg at afsætte 1,3 mio. i både 2022 og 2023 til formålet.

Med denne sag orienteres Børn, familier og forebyggelse om status på arbejdet med udmøntningen af midler til rekruttering, uddannelse og fastholdelse på dagtilbudsområdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På møde den 9. marts 2022 besluttede Børn, familier og forebyggelse den nærmere udmøntning af budgetmidlerne i til rekruttering, uddannelse og fastholdelse i 2022, 2023 og 2024.

Udmøntningen af midlerne til arbejdet med rekruttering, uddannelse og fastholdelse af pædagoger og pædagogisk personale er i årene 2022 og 2023 fordelt på fem overordnede indsatsområder:

  1. Efteruddannelse af praktikvejledere
  2. Konferencedage for studerende i praktik
  3. Flere på meritpædagoguddannelsen
  4. Fastholdelse
  5. Tværgående indsatser i kommunen

Udmøntningen af midlerne signalerer et tydeligt ønske om et særligt fokus på både rekruttering, uddannelse og fastholdelse. Herunder en klar betoning af vigtigheden af, at Frederikssund Kommune er en attraktiv uddannelseskommune, hvor pædagogstuderende aktivt tilvælger at komme i praktik og blive fastansat som færdiguddannede pædagoger.

Dette er et væsentligt fokusområde, og der har derfor i de forgange måneder været særligt fokus på indsatsområderne 1 og 3, som har indbefattet et tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole (KP).

Med de midler der er prioriteret til området, er der også sikret en mere systematisk indsats over flere år i forhold til arbejdet med at fastholde, uddanne og rekruttere medarbejdere på dagtilbudsområdet. I dette arbejde sikres efteruddannelse på væsentlige områder, der arbejdes med nye rammer for uddannelse af meritpædagoger og der udvikles nye initiativer der skal sikre at kommunen er en attraktiv arbejdsplads, herunder introduktionskurser, temadage, netværk for studerende mv. Foruden det arbejde der pågår nu, vil der i den kommende tid blive igangsat et sprint på området med et særligt fokus på rekruttering og fastholdelse. Gennem en innovativ proces med bred involvering af medarbejdere, ledere og andre aktører vil der blive arbejdet med arbejdstid og fleksibel arbejdstilrettelæggelse, udviklingsmuligheder for det pædagogiske personale mv. Udvalget får en orientering om resultaterne af denne proces sidst på året.

I det følgende præsenteres en kort status på arbejdet med indsatsområderne.

Efteruddannelse af praktikvejledere

Frederikssund Kommune er allerede i dag en attraktiv uddannelseskommune for pædagogstuderende, og mange af kommunens børnehuse har uddannede praktikvejledere. Der har dog været en ulige fordeling af uddannede praktikvejledere i de forskellige børnehuse. Det har betydet, at nogle børnehuse har haft studerende i højere grad end andre.

Otte børnehuse har i dag ikke en uddannet praktikvejleder. Det har været muligt for seks af de otte børnehuse at udpege en pædagog, der ville påtage sig opgaven som praktikvejleder og uddanne sig hertil.

Derfor er seks pædagoger nu i september 2022 påbegyndt deres praktikvejlederuddannelse. Herefter vil alle børnehuse, på nær to, have uddannede praktikvejledere til at varetage praktikvejlederopgaven i eget børnehus. De børnehuse der ikke har praktikvejledere kommer ikke i betragtning til at modtage studerende.

For at sikre et fælles afsæt for – og tilgang til – praktikvejlederopgaven i på tværs af kommunens børnehuse, afholdes der temadage for praktikvejlederne i november/december 2022.

Konferencedage for studerende

Ved at investere i at opkvalificere praktikvejlederne og desuden lave et godt introduktions- og praktikforløb for de studerende, kan Frederikssund Kommunes dagtilbud være attraktive praktiksteder. Det betyder også en mulighed for at rekruttere de færdiguddannede pædagoger efter endt uddannelse.

Derfor planlægges temadage for studerende som forventeligt afholdes i vinteren 2022 og foråret 2023.

Desuden vil der i den kommende periode, i tæt samarbejde med børnehusene, blive udarbejdet forslag til materiale om praktikforløb i Frederikssund Kommunes børnehuse, samt de enkelte børnehuses unikke profil.

Der arbejdes desuden på at udvikle et forslag til en studiecafe til de studerende, hvor de kan mødes på tværs af børnehusene og drøfte deres erfaringer og sparre med hinanden om den praktiske opgaveløsning og deres opgaver fra uddannelsen.

Flere på meritpædagoguddannelse

Der er igangsat et større arbejde med at gøre det attraktivt for nuværende ansatte at uddanne sig til meritpædagog.

Det har ikke været et ønske fra nogen ansatte i kommunens børnehuse at uddanne sig til meritpædagog under de nuværende vilkår for deres studieforløb. Administrationen er i gang med at afklare nye rammer for uddannelsen, herunder at sikre uddannelsesvilkår som gør det attraktivt at blive uddannet på meritpædagoguddannelsen.

Center for Børn og Skolearbejder tæt sammen med andre kommuner om både vilkår og konkrete uddannelsesmodeller og forventer en positiv effekt på interessen for uddannelsen, når en endelig aftale foreligger. Derudover arbejdes der på en model, hvor det kan være muligt at samle et helt hold lokalt i Frederikssund til opstart i februar 2023. Det kunne eksempelvis være ved at medtage medhjælpere og pædagogiske assistenter (PAU) fra SFO’er, klubber og specialinstitutioner.

Desuden arbejdes der på et muligt samarbejde med Ballerup Kommune om at samle et hold til PAU-uddannelsen med opstart i januar 2023.

Fastholdelse af dygtige medarbejdere

Fastholdelsesperspektivet er centralt i indsatsen og udmøntes delvis som en del af den kollegiale sparring og supervision som er indeholdt i ICDP-forløbet om relationskompetencer. Børn, familier og forebyggelse er orienteret om ICDP på møde den 17. august (sag nr 77).

Desuden er det et kontinuerligt fokus, at det skal være attraktivt at være ansat i kommunens børnehuse. Her er et særligt opmærksomhedspunkt, at der er i dagligdagen er gode rammer for det pædagogiske arbejde i de perioder hvor pædagogmedhjælpere og vikarer er på kursus og uddannelse.

En mulig måde at sikre fastholdelse af dygtige pædagoger og medhjælpere kan også være ved at opkvalificere de vikarer der indgår i alle børnehuses bemanding. Vikarerne kan blive givet en fælles indføring i væsentlige opgaver og opmærksomhedspunkter i arbejdet med børn i en pædagogisk kontekst, således at vikarerne er bedre rustet til at indgå i medarbejdergruppen på den enkelte stue og dermed opleves som en større aflastning for det fast personale. Derfor undersøges muligheden for at lave konkrete, praksisnære vikarkurser for vikarer i dagtilbud, eksempelvis som AMU-kurser (som står for arbejdsmarkedsuddannelser).

Inddragelse

Der inddrages løbende både relevante ledere og medarbejdere, ligesom de faglige organisationer orienteres og inddrages. Der er desuden et kontinuerligt tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole (KP) m.fl..

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet besluttede med budget 2021 at etablere en naturvejledningsindsats for børn og unge. Formålet er at sikre, at børn og unge i Frederikssund Kommune støttes i at udvikle en naturfaglig dannelse samt at det lokale naturkendskab styrkes.

Med denne sag orienteres Børn, familier og forebyggelse om status på naturvejledningsindsatsen for og med børn i dagtilbud.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Naturvejledning er en prioriteret indsats i Frederikssund Kommune

En naturfaglig dannelse og evne til at møde verden med en undersøgende og udforskende tilgang gør børn og unge i stand til at tilgå virkelige problemstillinger og forholde sig kritisk og kreativt til løsningen af disse. Derfor er naturvejledningsindsatsen en prioriteret indsats på børneområdet i Frederikssund Kommune.

Af budgetaftalen for 2021 fremgår det, at: "der etableres en naturvejledningsindsats til alle børn og unge i kommunens dagtilbud og skoler, som ud over en naturvejledningsindsats indeholder en række oplevelsespunkter fordelt geografisk ud over kommunen, hvor børn og unge kan opleve og få pirret deres nysgerrighed og opleve naturen i endnu tættere samarbejde mellem pædagoger og naturvejledere."

Der blev i forbindelse med budgetaftalen 2021 ansat to naturvejledere i Frederikssund Kommune, én med fokus på skoleområdet og én med fokus på dagtilbudsområdet.

Som en del af kommunens naturvejledningsindsats, involverer og inddrager naturvejlederne fra Center for Børn og Skole løbende relevante samarbejdspartnere, som kan være med til styrke indsatsen. Det er også en del af aftalen om naturvejledningsindsatsen, at der løbende etableres støttepunkter og uderum som kan bidrage til at understøtte arbejdet med naturformidling og den naturfaglige dannelse hos børn og unge i kommunen, herunder udeskole og naturvejledning.

Initiativer i 2021/2022

Krible krable-besøg i børnehusene

Naturvejlederen har været på besøg i alle kommunens børnehuse og i legestuerne hvor dagplejerne mødes, med fokus på inspiration til pædagoger og ture med børnegrupper. Temaet for besøgene har været krible krable, der er et tilbud om naturaktiviteter der udforsker den nære natur og dens beboere. Indsatsen er udviklet i et samarbejde mellem Naturvejlederforeningen i Danmark og DR's Ramasjang. Både personale og børn er blevet præsenteret for, hvordan man gennem indfangning og observation af smådyr kan skabe et lærings- og udviklingsrum med fordybelse.

Alle børnehuse og dagplejere har modtaget materiale som støtter op om temaet, herunder plakater, terrarier og inspirationshæfter til forløb. Materialet understøtter en didaktisk læringstilgang som kaldes ’mikroforskermetoden’, som børnehuse og dagplejere er blevet præsenteret for. Med mikroforskermetoden er det barnets egne undersøgelser, der danner grundlag for den videre læring. Det er samme metode som bliver formidlet i indskolingen, hvilket kan bidrage til at skabe en god overgang og naturfaglig dannelse hos de børn som hvert år går fra børnehus til skole.

Pip i Kassen - Et forløb til at understøtte matematisk opmærksomhed

For at understøtte den matematiske opmærksomhed har naturvejlederen igangsat forløbet ”Pip i Kassen”. Formålet med indsatsen er, at børnene, sammen med medarbejdere i børnehuset, observerer og noterer arter og antal fugle på et foderbræt, der opsættes på børnehusets grund. På den måde trænes børnenes iagttagelsesevner og deres matematiske opmærksomhed.

Alle børnehuse har fået tildelt fuglehus og et foderbræt, der er blevet produceret i samarbejde med den Forberedende Grunduddannelse (FGU)Skibby. Børnene har hjulpet med samling og opsætning af fuglehus og foderbræt. Projektet vil blive gentaget i vintermånederne 2022/2023.

Naturvidenskabelig festival i uge 39

I uge 39 afvikles den årlige nationale naturvidenskabelige festival, hvor det vil være muligt for både børnehuse og dagplejere at opleve naturvejledningsindsatsen på forskellige lokationer i kommunen. Som en del af festivalen etableres der lokalt i Frederikssund Kommune en række besøgspunkter, eksempelvis ved Skuldelev Strand, Huset på Østersvej, Klinten og Vesterstrand.

Formålet med den naturvidenskabelige festival er at sætte fokus på naturfaglig dannelse i børnehøjde, gennem aktiviteter og formidling i naturen.

Sidste års festival var en stor succes, hvor 200 børn fra dagplejere og kommunens børnehuse var i kontakt med naturvejlederens tilbud. Specialskolens Kærholms ældste elever og deres lærere hjalp til ved arrangementet, og dette samarbejde forventes at fortsætte til den kommende naturvidenskabelige festival.

Etablering af støttepunkter

Naturvejlederne har i skoleåret 2021/2022 fokuseret på at etablere oplevelsespunkter, navngivet støttepunkter, som kan understøtte en lettilgængelig og praksisnær udeundervisning for skolerne.

Et støttepunkt er et fysisk sted ude i naturen, som har et undervisnings- og naturdannelsesperspektiv. Naturvejlederen har sikret at der til det fysiske sted, støttepunktet, er relevant undervisningsmateriale og udstyr samt inspiration til temaer og aktiviteter.

De støttepunkter, der er etableret indtil videre, er placeret i lokale områder med tilgængeligt udstyr, som kan benyttes af børnehuse og dagplejere. Udstyr og materiale er dermed knyttet til områdets natur og er indarbejdet i relevante læreplanstemaer.

Støttepunkterne kan fungere som omdrejningspunkt for konkrete aktiviteter og samtidig give børn og medarbejdere naturoplevelser, som fremhæver og formidler læringsperspektiver i naturen. Støttepunkterne kan altså karakteriseres som en slags lærings- og oplevelsespunkter, der byder på konkrete aktiviteter. De skal bidrage til at skabe interesse og viden omkring forskellige naturfænomener.

Der er etableret henholdsvis grønne støttepunkter, som er karakteriseret ved at være naturoplevelser og undervisningsmuligheder i enten skov eller mark/eng, samt blå støttepunkter, som relaterer sig til vandområder.

Der tilbydes introduktion og kursusforløb til børnehusene. Efterfølgende vil det være muligt for det enkelte børnehus at benytte støttepunktets faciliteter – både alene eller sammen med en af naturvejlederne.

Kurser for pædagoger og pædagogiske assistenter

Som en del af naturvejledningsindsatsen er der løbende blevet udbudt kurser til pædagoger, som har til formål at opkvalificere og inspirere deltagerne til at arbejde videre med udeliv i deres respektive børnehuse. Temaerne for kurserne har blandt andet været insekter og terrarier, samt vild mad og bål.

Samarbejdspartnere

Naturvejlederne har opstartet et samarbejde med projektet ”Børneliv i sund balance”. Begge indsatser har snitflader som fokuserer på bevægelse i naturen for børnehuse og dagplejere i

kommunen. Det har udmøntet sig i ”Børnehusenes grønne cirkel”, der visuelt sætter fokus på udvalgte grønne arealer i hvert børnehus’ nærområde. Pædagogerne inspireres til, hvordan de aktivt kan inddrage nærområdet og dermed styrke sundhed og bevægelse i børnene hverdag.

Desuden er der, i samarbejde med børnehuset Troldehøjen i Frederikssund Nord, udviklet en ”naturskattejagt”, som forankrer udelivet og bevægelse i den grønne cirkel. Ideen er, at medarbejdere fra børnehuset og børn gemmer en skattekiste ude i deres grønne cirkel, hvorefter børnene kan genbesøge området sammen med deres familier og finde skatten på egen hånd. På den måde styrkes tilhørsforholdet til naturområdet tæt på børnehusene for både medarbejdere, børn og deres familier – og alle motiveres til at benytte området både i børnehusene og i privat regi. I det kommende år udbredes denne idé til flere børnehuse.

Erfaringsopsamling i 2023

Administrationen indsamler i 2023 lokale erfaringer med naturvejledningsindsatsens initiativer og udarbejder på baggrund heraf en erfaringsopsamling, som Børn, familier og forebyggelse vil få forelagt i 2. halvår 2023.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.  

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

  • Udskiftning af tag på børnehuset Krogehøj.
  • Budget 2023.

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

  • Kommende arrangementer
  • Tilbagemelding vedr. pulje til familiehuse
  • Den årlige nationale naturvidenskabelige festival (uge 39)
  • Sager på vej i Børn, familier og forebyggelse jf. vedhæftede bilag

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.