Økonomiudvalgets møde den 26. august 2026

Resume

Med denne sag fremlægges administrationens budgetforslag for 2027-2030 til 1. behandling i Økonomiudvalget. Efter behandlingen oversendes budgetforslaget til Byrådets 1. behandling og høring i perioden fredag den 28. august - mandag den 14. september 2026. Indkomne input i denne forbindelse vil indgå i den videre budgetproces. På baggrund af de politiske forhandlinger om budgetforslaget behandler Byrådet det endelige forslag til Budget 2027-2030 den 7. oktober 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Det administrative budgetforslag drøftes, herunder forslagene til mulige budgetinitiativer (drift) til budgethøringen.
2. Budgetforslaget oversendes til Byrådets 1. behandling, og samtidig udsendes budgetforslaget til høring i perioden den 28. august - 14. september 2026.

Sagsfremstilling

Den 18. juni 2026 blev der indgået aftale om kommunernes økonomi i 2027. Sammen med udviklingen i alders- og socioøkonomiske kriterier samt den forventede udvikling i den økonomiske vækst er økonomiaftalen blevet indarbejdet i KL’s tilskudsmodel.

På den baggrund har Frederikssund Kommune nu reelt et kvalificeret overblik over indtægtssiden (skatter, tilskud og udligning) i 2027 og frem.

Efter indarbejdelse heraf i kommunens budgetgrundlag udgøres det økonomiske udgangspunkt i perioden 2027-2030 af følgende:

• Et økonomisk underskud på 90,5 mio. kr.
• Den politiske målsætning om en likviditet på minimum 125 mio. kr. overholdes i hele perioden.
• En overskridelse af servicerammen med 16,2 mio. kr. i 2027 (heri er ikke indregnet en ramme til nye politiske prioriteringer).
• Ledig anlægsramme på 0,2 mio. kr. i 2027 (heri er ikke indregnet en ramme til nye politiske prioriteringer).

Med udgangspunkt heri har administrationen udarbejdet følgende oplæg til at undersætte den videre proces:

• Mulighedskatalog – primært vedrørende serviceudgifter – der anviser effektiviseringer og besparelser på i alt 214,4 mio. kr. i perioden 2027-2030 fordelt med 40,2 mio. kr. i 2027, 52,5 mio. kr. i 2028, 59,3 mio. kr. i 2029 og 62,4 mio. kr. i 2030.
• Mulighedskatalog i forhold til annullering og/eller udskydelse af allerede budgetterede bruttoanlægsudgifter i 2027. Notatet viser, at det er juridisk muligt at omperiodisere eller annullere budgetlagte bruttoanlægsudgifter for i alt 123,0 mio. kr. i 2027.

Serviceudgifter

Den 1. juli 2026 udmeldte KL vejledende servicerammer baseret på økonomiaftalen for 2027. Heraf fremgår det, at Frederikssund Kommunes serviceramme i 2027 udgør 2.859,2 mio. kr.

Sammenholdes dette med kommunens budgetterede serviceudgifter i det korrigerede budget på 2.875,3 mio. kr. fås en overskridelse på 16,2 mio. kr.

I forhold til kravet i den økonomiske politik vedrørende budgettering i henhold til nationale rammer er der således behov for en reduktion i de budgetterede serviceudgifter på 16,2 mio. kr.

Det understreges, at der i ovenstående resultat ikke er indregnet en ramme til nye politiske prioriteringer i 2027. I det omfang, at budgetprocessen medfører udvidelsesforslag på driften, vil der således skulle tilvejebringes tilsvarende yderligere reduktioner på serviceudgifter for at sikre rammeoverholdelse.

Med henblik på at tilvejebringe et prioriteringsrum, konsolidere økonomien og sikre overholdelse af servicerammen i 2027 har administrationen udarbejdet forslag til mulige budgetinitiativer på driftsområdet. Initiativerne fordeler sig med 37,6 mio. kr. i 2027, 49,9 mio. kr. i 2028, 56,7 mio. kr. i 2029 samt 59,8 mio. kr. i 2030.

De mulige budgetinitiativer er et foreløbigt arbejdspapir og fremgår af Prepare under budgetmateriale, Økonomiudvalg, 1. behandling. Budgetinitiativerne indgår i drøftelsen på Økonomiudvalgets møde den 26. august 2026 med henblik på, at udvalget tager stilling til, hvilket materiale, der skal udsendes i høring.

Anlægsudgifter

Den 1. juli 2026 udmeldte KL vejledende anlægsrammer baseret på økonomiaftalen for 2027. Heraf fremgår det, at Frederikssund Kommunes anlægsramme i 2027 udgør 179,6 mio. kr.

Sammenholdes dette med kommunens budgetterede anlægsudgifter i det korrigerede budget på 179,4 mio. kr. kan det konkluderes, at kommunen pt. har ledig anlægsramme i 2027 på 0,2 mio. kr.

I forhold til kravet i den økonomiske politik vedrørende budgettering i henhold til nationale rammer er der således ledig anlægsramme på 0,2 mio. kr.

Det understreges, at der i ovenstående resultat ikke er indregnet en ramme til nye politiske prioriteringer i 2027. I det omfang, at budgetprocessen medfører udvidelsesforslag på anlæg på mere end 0,2 mio. kr., vil der således skulle tilvejebringes tilsvarende reduktioner på bruttoanlægsudgifter for at sikre rammeoverholdelse.

Administrationen har udarbejdet et overblik i vedlagte bilag 3, som viser hvilke anlæg, der kan udskydes og/eller annulleres, idet der endnu ikke er indgået kontrakt, modtaget fondsmidler etc. Samlet set er der mulighed for at udskyde eller annullere anlægsprojekter for 123,0 mio. kr. i 2027.

Likviditet

Frederikssund Kommunes likviditet - baseret på det korrigerede budget - udgør knap 430 mio. kr. med udgangen af 2025. Herefter ses en stigning frem mod ultimo 2026, hvor likviditeten udgør godt 475 mio. kr., hvorefter der ses et fald frem mod udgangen af 2030, hvor likviditeten udgør godt 240 mio. kr.

Takster

Vedlagte bilag 4 indeholder takstark for de forventede takster for budgetåret 2027. Taksterne er beregnet med udgangspunkt i nærværende budgetforslag. Der kan således forventes ændringer til de fremlagte takster afhængig af, hvilke af de mulige budgetinitiativer, som besluttes.

Den videre proces

Tidsplanen for den videre proces er følgende:

• Det administrative budgetforslag sendes i høring i perioden den 28. august - 14. september 2026.
• Byrådets 1. behandling af budgettet finder sted den 2. september 2026.
• Den 3. september 2026 vil der blive afholdt borgermøde.
• Den 18. - 22. september 2026 afholdes der budgetforhandlinger om budget 2027-2030.
• I forhold til partiernes eventuelle fremsendelse af ændringsforslag til budgettets 2. behandling er fristen den 24. september kl. 8.00.
• Økonomiudvalget foretager 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag den 1. oktober.
• Byrådet 2. behandler - og vedtager - budget 2027-2030 onsdag den 7. oktober 2026.

Inddragelse

Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:

1. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn

En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres ansvarsområde - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg har vurderet, hvordan de har kunnet invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.

2. Borger- og dialogmøder

Som en del af budgetprocessen har Byrådet i de seneste år afholdt en åben borgerdialog en eftermiddag i juni i Sillebroen om aktuelle budgettemaer. Der har været lagt vægt på en uformel og direkte dialog mellem borgere og byrådspolitikere, hvor man som borger har kunnet spørge ind til de temaer, man har været optaget af. Økonomiudvalget besluttede den 18. marts 2026, at en lignende budgetdialog med borgerne i år gennemføres på fire lokationer i kommunen. Hele Byrådet kunne deltage, og borgere kan gå til og fra.

3. Høringsprocessen

Ved siden af de skitserede initiativer sendes budgetforslaget i høring i perioden fra den 28. august - 14. september, hvor alle interesserede kan afgive høringssvar. Høringssvarene bliver som udgangspunkt offentliggjort på kommunens hjemmeside, ligesom de bliver gjort tilgængelige for Byrådets medlemmer. Ydermere kommunikeres der løbende omkring budgetarbejdet via nyheder og kommunens hjemmeside, f.eks. i forbindelse med høringsperiodens start, vedr. afholdelse af borgermødet m.m.

Hoved MED-udvalget har kvalificeret de enkelte budgetinitiativer inden Byrådets temadrøftelse III (24. august 2026). Budgetforslaget drøftes på møde den 2. september 2026 mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget i høringsperioden.

4. Borgermøde om budget 2027-2030 i Valhal

Torsdag den 3. september 2026 kl. 19.00-21.30 vil der blive afholdt endnu et borgermøde. Borgerne kan gå i dialog med Byrådets medlemmer om budget 2027-2030 samt udviklingstiltag og initiativer indenfor det enkelte område. Borgermødet har til formål at give mulighed for en drøftelse af det budgetforslag, der er sendt i høring.

Økonomi

Budgetforslaget lægger rammerne for kommunens økonomi i 2027 og overslagsårene. Budgettet indeholder samtlige bevillinger for budgetåret 2027.

Bilag

• Bilag 1. Økonomisk status for det videre arbejde med budget 2027-2030
• Bilag 2. Investeringsplan 2027 - 2030 samt 2031 og frem
• Bilag 3. Mulighedskatalog - Anlægsudgifter i 2027, der juridisk kan udskydes til efterfølgende år incl. BO 300626
• Bilag 4. Foreløbige takster 2027

Resume

Økonomiudvalget skal beslutte, hvorvidt administrationen skal søge om tilskud i den statslige pulje vedr. skattenedsættelse i forbindelse med Budget 2027.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Beslutte, hvorvidt der skal ansøges om tilskud til skattenedsættelse i budget 2027, og i givet fald til hvilken skattesats.

Sagsfremstilling

I økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2027 er der afsat en tilskudspulje til skattenedsættelse på 200 mio. kr. med henblik på at understøtte en samlet uændret skat. Tilskuddet fra puljen kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2027, 50 pct. i 2028 og 2029 og 25 pct. i 2030, hvorefter staten ikke yder tilskud.

Med udgangspunkt i kommunens forventede beskatningsgrundlag 2027 er der udarbejdet en provenuberegning ved en skattenedsættelse på henholdsvis 0,05 procentpoint, 0,10 procentpoint og 0,15 procentpoint. Konsekvenser af de tre scenarier for kommunens likviditet er som følger:

1. Ved en skattenedsættelse på 0,05 procentpoint er provenutabet efter kompensationen i 2027 1,4 mio. kr., stigende til et provenutab i 2031 på 6,7 mio. kr., når kompensationen bortfalder.
2. Ved en skattenedsættelse på 0,10 procentpoint udgør provenutabet 2,9 mio. kr. i 2027, stigende til 13,3 mio. kr. i 2031.
3. Ved en skattenedsættelse på 0,15 procentpoint udgør provenutabet 4,3 mio. kr. i 2027, stigende til 20,0 mio. kr. i 2031.

Detaljerne i de tre scenarirer og deres provenueeffekter foreligger i det vedlagte bilag 1 "Scenarier ved skattenedsættelse 2027". Der henvises i øvrigt til sag nr. 138 på dagsordenen vedrørende beslutning om 1. behandling af budgetforslag 2027-2030.

Ved budgetaftalen for 2025 valgte Byrådet at nedsætte udskrivningsprocenten med 0,10 procentpoint, fra 25,8 pct. til 25,7 pct. Frederikssund Kommune fik herved bevilliget kompensation frem til og med 2029. Ved budgetforhandlinger i forbindelse med Budget 2026 valgte Byrådet igen at sætte skatten ned med 0,1 procentpoint til 25,6 med kompensation til og med 2029.

Ansøgningsfristen er den 7. september 2026. Ministeriets svar på ansøgningen forventes ultimo september.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

En nedsættelse af udskrivningsprocenten har ingen indflydelse på drifts- og anlægsudgifterne, men nedsætter alene kommunens likviditet.

Bilag

• Bilag 1. Scenarier vedr. skattenedsættelse 2027

Resume

Udvalget skal med denne sag tage stilling til forslag til mødekalender for 2027. Mødekalenderen er udarbejdet på baggrund af udvalget drøftelser på det konstituerende møde den 18. december 2025 og mødekalender for 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Godkende forslag til mødekalender for udvalgets møder i 2027.
2. Tage til stilling til, hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, administrationscenter Slangerup eller anden lokation).

Sagsfremstilling

Det fremgår af styrelseslovens § 20, at der for hvert regnskabsår skal træffes beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal afholdes.

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor fagudvalgsmøderne skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Økonomiudvalget besluttede i januar 2026 at afholde møderne fra kl. 08.15 til 12.15 på onsdage. Der er lagt op til en fortsættelse af dette for næste års mødeplan.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder.

Endelig er den årlige budgetvedtagelse i Byrådet medtaget i mødeplanen.

Formelt skal mødeplanen vedtages forud for hvert regnskabsår, men der er ikke noget til hinder for, at udvalgene har en fælles forståelse af, at mødeplanen følger samme plan og kadence også i 2028.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2027 fremgår af vedlagte forslag til mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Ofte holdes udvalgsmøderne på Rådhuset, Torvet 2 i Frederikssund eller på administrationscentret i Slangerup. Det foreslås, at møderne i Økonomiudvalget holdes på Rådhuset, Torvet 2 i Frederikssund i 2027.

Udvalgsmøderne afholdes som udgangspunkt fysisk.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant i denne sag.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udkast - Politisk mødekalender 2027 (maril)

Resume

Med denne sag skal Økonomiudvalget tage stilling til udkast til dagsorden for mødet på baggrund af input fra Hoved MED-udvalget.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Godkende forslag til dagsorden til temamøde mellem Økonomiudvalget og Hoved MED-udvalget.

Sagsfremstilling

Mødet den 2. september 2026 er det andet af to årlige temamøder mellem Økonomiudvalget og Hoved MED-udvalget. På baggrund af input fra Hoved MED-udvalget foreslås følgende dagsorden for mødet:

1. Drøftelse af Hoved MED-udvalgets bemærkninger til det administrative budgetforslag for 2027-2030.
2. Evt.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Der er behov for akut udskiftning af tag og loftsisolering på den kommunale almene bolig Parkvej 12 i Jægerspris. Bygningen har været vandskadet ad flere omgange, og Kommunalt Byggeri vurderer, at det ikke er fagligt forsvarligt alene at udskifte taget uden samtidig at håndtere fugt, isolering og eventuel skimmel i loftkonstruktionen.

Den samlede anlægsudgift udgør 1,605 mio. kr. inkl. moms og foreslås finansieret via en tillægsbevilling til anlægsbudgettet for almenboligområdet. Tillægsbevillingen påvirker ikke kommunens anlægsramme for bruttoanlægsudgifter, idet Parkvej 12 er et alment støttet byggeri.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på 1,605 mio. kr. svarende til de samlede anlægsudgifter for udskiftning af tag på Parkvej 12.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune overtog Parkvej 12, 3630 Jægerspris https://maps.app.goo.gl/TiadHGKeBQRiifrB8 med henblik på fortsat anvendelse til almene ældreboliger. Ejendommen er dermed en del af kommunens almene ældreboligmasse, og kommunen har som ejer ansvar for, at bygningen vedligeholdes i god og forsvarlig stand, jf. almenboliglovens § 98. Det vil sige, at vi som kommune er forpligtet til at vedligeholde ejendommen, før den kan anvendes.

Bygningen har været vandskadet ad flere omgange, og det forventes, at dele af loftkonstruktionen er fugt- og skimmelramt. Kommunalt Byggeri har vurderet, at bygningen ikke kan tages i brug i nuværende stand, da tag og loftsisolering på Parkvej 12 skal udskiftes.

Når den eksisterende loftisolering fjernes, skal de berørte områder identificeres og om nødvendigt saneres. Det kan blandt andet omfatte fjernelse af loftbeklædning, forskalling og dampspærre i de berørte områder samt rensning af træværk for eventuel skimmel. Herefter kan der etableres ny dampspærre og ny isolering.

Kommunalt Byggeri vurderer, at det ikke er fagligt forsvarligt alene at udskifte taget og lade den eksisterende isolering blive liggende. Det skyldes, at der kan være fugt i isoleringen i længere tid, hvilket kan medføre yderligere skader på tagkonstruktionen og forøge risikoen for følgeudgifter.

Der er udarbejdet et aktuelt budget for arbejdet. Budgettet omfatter udskiftning af tag og loftsisolering samt nødvendige udvendige og indvendige følgearbejder.

Vedligeholdelse af ældreboliger er ikke omfattet af den kommunale momsrefusionsordning, hvilket betyder at udgiften skal afholdes inkl. moms. Det betyder, at den samlede anlægsudgift udgør 1.604.611 kr. inkl. moms.

Budgettet kan opgøres således:

Tag og isolering: 950.000 kr.

Udvendige følgearbejder, herunder tagrender og malerarbejde mv.: 87.500 kr.

Indvendige følgearbejder: 250.000 kr.

Uforudsete udgifter: 128.750 kr.

Rådgivning i forbindelse med udbud og styring: 141.625 kr.

Intern bygherrerådgivning 3%: 46.736

I alt kr. 1.604.611

Da der er tale om en akut bygningsmæssig problemstilling, anbefales det, at projektet finansieres gennem en tillægsbevilling til anlægsbudgettet for almenboligområdet.

Det bemærkes, at anlægsudgifter til ældreboliger er undtaget i opgørelsen af den kommunale anlægsramme. En tillægsbevilling til projektet vil derfor ikke påvirke kommunens anlægsramme for bruttoanlægsudgifter. Da Parkvej 12 er et alment støttet byggeri, skal udgiften indgå i almenboligregnskabet for Parkvej 12. Den kommunale anlægsfinansiering skal derfor betragtes som et midlertidigt lån, der efterfølgende tilbagebetales til Frederikssund Kommune via boligafdelingens økonomi.

Når ejendommen er renoveret, skal der efterfølgende tages stilling til, om den skal benyttes til udlejning til ældreboliger, midlertidigt ophold for flygtninge, frasolgt eller nedlagt og benyttet til anden kommunal funktion.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at den indstillede tillægsbevilling på 1,6 mio. kr. til udskiftning af tag på Parkvej 12 ikke påvirker kommunens anlægsramme, idet anlægsudgifterne vedrører det almene boligområde.

Resume

Med denne sag orienteres om vinderprojektet af arkitektkonkurrencen i den sydlige del af Det Grønne Hjerte i Vinge. I forlængelse heraf fremlægges anlægsprojekter i den sydlige del af Det Grønne Hjerte, hvortil der ønskes disponeret indenfor det allerede afsatte rådighedsbeløb i 2026/27 på i alt 6,423 mio. kr. til Det Grønne Hjerte.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Det aktuelle restbeløb i 2026 på anlægsprojektet ”Vinge – Grønt hjerte etape II” på 4,0 mio. kr. samt det afsatte rådighedsbeløb i 2027 på 2,423 mio.kr. benyttes til delvis realisering af projektet.
2. At restbeløbet til realisering af det samlede projektforslag, 4,077 mio. kr., indgår som et forslag til forhandlingerne om budget 2027-2030.
3. At driftsbevilling på 0,150 mio. kr. årligt fra 2027 indgår som et forslag til forhandlingerne om budget 2027-2030.

Sagsfremstilling

På Byrådsmødet d. 25. marts 2026 godkendte Byrådet igangsættelse af en arkitektkonkurrence for den sydlige del af Det Grønne Hjerte. Af bilag 1 fremgår Det Grønne Hjerte, arkitektkonkurrencens afgrænsning i den sydlige del og placering af de i sagen beskrevne anlægsprojekter. Idekonkurrencen skulle give forslag til udformningen af den sydlige del af Det Grønne Hjerte i Vinge, og opgaven bestod i at udvikle fællesskabende, grønne uderum med et overordnet hovedgreb for hele konkurrenceområdet, konkrete nedslag i tre delområder og minimum ét afprøvende tiltag i et af delområderne. Konkurrencen blev afsluttet og offentliggjort sidst i juni, hvor et enigt bedømmelsesudvalg udpegede konkurrenceforslaget fra tegnestuen BOGL som vinder af konkurrencen. Vinderforslaget og bedømmelsesrapporten er vedlagt som bilag til sagen.

Vinderforslaget

Vinderforslaget udmærker sig ved et stærkt og samtidig nænsomt greb, der både bygger på områdets eksisterende kvaliteter og landskabelige præg og nyfortolker Vinges identitet. Med enkle greb, genanvendelse af eksisterende elementer og nænsom udvikling af blandt andet beplantning, bygninger og stiforløb styrker projektet områdets kvaliteter frem for at erstatte dem. Resultatet er et varieret naturområde med plads til forskellige brugergrupper, aktiviteter og fællesskaber.

Konkurrenceforslaget arbejder med tre delområder med hver deres landskabelige identitet, herunder Vinge Bakker i delområde A, Eventyrskoven i delområde B som et mere vildt beplantet naturområde med naturgenopretningsindsatser samt Kulturhaverne i delområde C med fokus på dyrkning og fællesskabsaktiviteter. Som afprøvende tiltag foreslås en transformation af rundbuehallen på Solvænget 29 i forlængelse af den igangværende udvikling af ejendommen, til en 'fælleshave' under den gamle stålkonstruktion.

I bedømmelsen blev der lagt vægt på, at konkurrenceforslaget er både gennemarbejdet og realistisk med løsninger, der understøtter en robust økonomi samt en langsigtet og bæredygtig drift.

Kommende proces

Med idékonkurrencen om Det Grønne Hjerte i den sydlige del af Vinge er der taget et vigtigt skridt på vej mod realiseringen af Vinges Grønne Hjerte med fokus på både kvalitet og helhed.

Følgende anlægsprojekter og indsatser ønskes igangsat i Det Grønne Hjerte, som supplerer de igangværende boligprojekter og sikrer, at byens rum til de kommende borgere realiseres og aktiveres:

• Delområde C (Kulturhaverne) etableres i sin helhed (3,466 mio.kr.)
  • Landskabet omkring bebyggelsen på Solvænget 29 etableres.

Der etableres haver og gårdrum, som samler stedets bygninger og landskab og skaber gode og indbydende rammer for aktiviteter og liv. Herunder etableres små dørtærskler, befæstede arealer, et stort centralt træ med en lille plads som centrum for det hele, og eksisterende og ny beplantning optimeres og etableres.

• Transformation af rundbuehal.

De runde tagspær befries fra taget, hvilket åbner området op, og der etableres en frodig have, en pizzaovn og små opholdssteder.

• Delområde B (Eventyrskoven) etableres i sin helhed (1,844 mio. kr.)
  • Naturgenopretning suppleret med rumlige tiltag og aktivering af området.

Træer fritlægges, der plantes til og skabes lysninger samt etableres et samlingssted og grussti igennem skoven. Dertil etableres området syd for Fællesmagasinet med jordbearbejdning, beplantning og legeelementer (zip-line, rutsjebane, legeplads).

• I delområde A etableres bakkelandskabet og dele af beplantningen (1,810 mio.kr.)
  • Varieret og kraftfuldt bakkelandskab af overskudsjord, der understøtter biodiversitet, oplevelser og leg. Etablering af nyt stiforløb og funktioner som boldbane, skaterområde, opholdsarealer mv kan ikke realiseres indenfor afsatte midler, men kræver yderligere bevilling, jf. indstillingspunkt 2.

Ovenstående gennemgang er et foreløbigt overslag på hhv. økonomi og etaper, men danner grundlag for prioriteringen af realiseringen af vinderforslaget. Derfor kan der komme tilpasninger i den kommende proces.

Inddragelse

Der har været afholdt dialogmøde, hvor borgere og interessenter deltog og bidrog med idéer og ønsker til udformningen af Det Grønne Hjerte. Forslagene blev samlet i et idekatalog, der indgik i konkurrencematerialet. Endvidere bestod bedømmelsesudvalget af to repræsentanter fra borgergruppen Vinge Gror, en repræsentant fra Rådet for udsatte, handicap og psykiatri foruden udvalgte politikere og administration. Der er positiv dialog med Slots- og kulturstyrelsen (Fællesmagasinet) ift. beplantning og formidling af bygningen. Fremadrettet vil der være stor fokus på borgerinddragelse i forbindelse med planlægning og anlæg. Det forventes, at den kommende Vingeforening deltager aktivt i at skabe liv i Det Grønne Hjerte.

Økonomi

Det foreslås, at vinderprojektet, som forventes at koste ca. 10,5 mio. kr. ekskl. moms, realiseres ved at anvende det allerede afsatte, men endnu ikke disponerede, rådighedsbeløb på 4,0 mio. kr. i 2026. Beløbet blev frigivet som en del af budgetvedtagelsen for 2026. Det foreslås desuden, at den resterende finansiering sker ved at anvende de allerede afsatte 2,423 mio. kr. i 2027, samt at det resterende finansieringsbehov på 4,077 mio. kr. indgår i drøftelserne om budget 2027-2030.

Slutteligt foreslås en årlig driftsbevilling på 0,150 mio. kr. årligt fra 2027 og frem, der også indgår i drøftelserne om budget 2027-2030.

Bilag

• Bilag 1 – Konkurrenceområdet
• Bilag - Konkurrenceforslag BOGL
• Bilag - Bedømmelsesrapport

Resume

Med aftale om budget 2026-2029 blev det besluttet at få belyst mulighederne for at skabe et mere åbent kulturhus.

På udvalgsmøde 4. maj drøftede Fritid og Kultur administrationens oplæg på forskellige drifts- og organiseringsmodeller. Med denne sag skal Byrådet beslutte Kulturhuset Elværkets fremtidige organisering.

Frivillighedskonsulent Katrine Hastrup Jakobsen deltager under punktets behandling i Fritid og Kultur.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Fritid og Kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at:

1. Beslutte, at Elværket overgår til kommunal drift og organisering.

Historik

Beslutning fra Fritid og Kultur, 13. august 2026, pkt. 90:

Anbefalet, idet udvalget er optaget af at inddrage medarbejdere, kulturaktører og brugere af huset i forhold til den fremtidige brug.

Sagsfremstilling

Byrådet har et ønske om, at Elværket fremadrettet folder sig ud som et mere åbent kulturhus end det er i dag og besluttede ved aftale om budget 2026-2029 at få belyst mulighederne for dette.

Udvalget har gennem det seneste halve år løbende drøftet mulighederne for at skabe et mere åbent kulturhus med afsæt i erfaringer fra ansatte, brugere og foreningslivet samt fra andre lignende kulturtilbud som foreskrevet i budgetteksten.

Administrationen har forelagt udvalget forskellige organisationsmodeller, herunder muligheder for tilkobling til øvrige kulturfaciliteter. Muligheden for at give medarbejderne på Elværket medindflydelse på den fremtidige organisering har været et tema i udvalgets drøftelser.

Såfremt udvalget træffer beslutning om kommunal drift og organisering af Elværket, påbegynder administrationen en proces med inddragelse af hhv. Elværkets, Rejsestaldens og bibliotekets medarbejdere med henblik på den videre organisering. En proces, der giver mulighed for, at medarbejderne er med til at kvalificere fremtidig organisering. Processen opstartes snarest under forudsætning af, at Elværksforeningens bestyrelse accepterer, at deres medarbejdere kan indgå i processen om den fremtidige kommunale organisering i efteråret 2026. Hvis ikke, vil processen først blive gennemført i 2027. Der vil være tale om en tillids- og frisættelsesproces, hvor den nye organiseringsform af Elværket kan udvikle sig løbende over de første 2-3 år.

Når den endelige organisering er på plads, vil denne blive præsenteret for udvalget. I forlængelse af ovenstående proces præsenteres udvalget i særskilt sag for modeller for brugerinvolvering i forhold til kulturhusets fremtidige aktiviteter.

Driftsaftalen mellem Elværksforeningen og Frederikssund Kommune er opsagt og ophører ved udgangen af 2026. Overdragelse til kommunal drift kan tidligst ske pr. 1.1.2027. Ved overdragelse til kommunal drift vil Elværket fremadrettet driftes under Center for Kultur, Fritid og Ungeliv og giver dermed Byrådet direkte politisk indflydelse på prioriteringer, drift og udvikling.

Inddragelse

Elværksforeningen har udarbejdet ”Vision for Kulturhuset Elværket” samt hertil relaterede bilag.

Økonomi

Der er i administrations budgetoplæg til budget 2027 afsat 1.715.000 kr. (i 27-priser) til Kulturhuset Elværket.

Resume

MAD til hver DAG er et § 60-selskab, som ejes af Hillerød, Allerød, Halsnæs og Frederikssund kommuner. MAD til hver DAG leverer mad til plejehjem og visiterede hjemmeboende borgere. I forbindelse med at Albertslund Kommune udtrådte af selskabet pr. 1.januar 2026 er leverings- og samarbejdsaftalen blevet opdateret og sprogligt revideret. Sagen forelægges Seniorer og Forebyggelse med henblik på politisk godkendelse af den opdaterede leverings- og samarbejdsaftale mellem ejerkommunerne og MAD til hver DAG.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Seniorer og Forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende leverings- og samarbejdsaftalen med MAD til hver DAG
2. Godkende at leverings- og samarbejdsaftalen tages op til drøftelse i hver kommunalbestyrelsesperiode

Historik

Beslutning fra Seniorer og Forebyggelse, 12. august 2026, pkt. 63:

Anbefales.

Sagsfremstilling

MAD til hver DAG er et § 60 selskab ejet af Hillerød, Allerød, Halsnæs og Frederikssund kommuner. MAD til hver DAG leverer mad til plejehjem og til hjemmeboende borgere, der er visiteret til madservice, og som har valgt dem som leverandør. Den eksisterende aftale med MAD til hver DAG trådte i kraft i 2021. Den nye aftale afspejler, at Albertslund Kommune har forladt § 60 selskabet. Derudover er aftalen gennemskrevet, så teksten er blevet mere klar.

Leverings- og samarbejdsaftalen er godkendt af MAD til hver DAGs bestyrelse den 15. juni 2026. Bestyrelsen tilkendegav i den forbindelse, at aftalen kan ses som dækkende for selskabets ejerstrategi. Aftalen er vedlagt som bilag.

Aftalen skal sikre et velfungerende samarbejde mellem MAD til hver DAG og kommunerne. Aftalen regulerer blandt andet:

• Kommunernes aftageforpligtelse
• MAD til hver DAGs leveringsforpligtelse
• Kvalitetskrav
• Samarbejde
• Kontrol og opfølgning

Aftalen gælder, indtil den opsiges eller erstattes af en ny aftale.

Kommunernes aftageforpligtelse består i, at kommunerne hvert år inden den 15. april indrapporterer deres forventede aftag af mad for det kommende kalenderår. Kommunerne forpligtiger sig som udgangspunkt til som minimum at aftage det antal kostenheder, de har indmeldt. Kommunerne kan i forbindelse med den årlige indberetning, fra år til år, maksimalt reducere deres aftageforpligtelse for plejehjemmene med op til 10 %. Ved væsentlige ændringer kan der tilpasses uden for den årlige aftale om indberetning af døgnkostenheder, det gælder fx ved lukning af plejehjem. Kommunerne skal så tidligt som muligt varsle ændringer i både op- og nedadgående retning. Der er ingen aftagerforpligtigelse i forbindelse med hjemmeboende borgere. Dette skyldes blandt andet, at borgerne har frit valg mellem de godkendte leverandører af madservice i den enkelte kommune.

Kvalitetskravene:

• Maden skal være af høj kulinarisk kvalitet
• Maden skal være ernæringsrigtig og følge gældende anbefalinger for kost til ældre
• Menuplanen skal være varieret og tage hensyn til sæson, borgernes ønsker og behov samt social og kulturel baggrund
• Maden tilberedes med flest mulige friske råvarer af høj kvalitet, i sæson og så vidt muligt fra bunden og af økologiske råvarer.
• Minimum 30 % af de indkøbte råvarer skal være økologiske (Økologisk Spisemærke i Bronze).

I aftalen fremgår det, at MAD til hver DAG lige som hidtil laver brugertilfredshedsundersøgelser hvert andet år. Den sidste undersøgelse blev gennemført i 2025. Seniorer og Forebyggelse forelægges brugertilfredshedsundersøgelserne.

Inddragelse

Sagen er sendt til kommentering i Seniorrådet.

Kommentarer fra Seniorrådet:

Seniorrådet tilslutter sig administrationens indstilling.

Økonomi

Godkendelse af leverings- og samarbejdsaftalen med MAD til hver DAG har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Det bemærkes, at grundlæggende betingelser vedrørende aftageforpligtelse er uændret sammenlignet med nuværende leveringsaftale.

Bilag

• Leverings- og samarbejdsaftale MAD til hver DAG 2026 -endelig.pdf

Resume

Som led i budgetaftalen for 2026-2029 blev det besluttet at revidere helhedsplanen for Idrætsbyen.

Med denne sag forelægges den endelige reviderede helhedsplan til godkendelse. Revisionen af helhedsplanen er udarbejdet på baggrund af en inddragelsesproces i første halvår af 2026 med deltagelse af borgere, foreninger og øvrige brugere af idrætsfaciliteterne i Frederikssund Kommune.

Idrætskonsulent Malene G. Kusk og ekstern rådgiver deltager ved sagens behandling i Fritid og Kultur.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Fritid og Kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende revideret helhedsplan for Idrætsbyen.

Historik

Beslutning fra Fritid og Kultur, 4. juni 2026, pkt. 75:

Drøftet og genoptages på næste møde.

Præsentation på udvalgsmødet er vedlagt referatet.

Beslutning fra Fritid og Kultur, 13. august 2026, pkt. 88:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Fortsat sagsbehandling til Fritid og Kultur, 13. august 2026

Fritid og Kultur besluttede 4. juni 2026 (pkt. 75) at genoptage behandlingen af den reviderede helhedsplan for Idrætsbyen på udvalgets møde i august 2026. På baggrund af udvalgets drøftelser har ekstern rådgiver arbejdet videre med planen, og en revideret helhedsplan er vedlagt som bilag 1.

Udvalget skal med denne sag tage stilling til, om helhedsplanen kan anbefales videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Godkendelse af helhedsplanen indebærer ikke nogen handlepligt. Formålet er udelukkende at få de planmæssige forhold på plads.

Dagsordenspunkt vedrørende udviklingsfaser, økonomi og tidsplan for realisering af helhedsplanen behandles i særskilt sag.

Bilag 2 og 3 er tidligere udarbejdede udgaver af revideret helhedsplan fremlagt på udvalgsmødet 4 juni 2026.

Sagsfremstilling til Fritid og Kultur, 4. juni 2026

Med aftalen om budget 2026–2029 er det besluttet, at helhedsplanen for Idrætsbyen skal revideres:

"Helhedsplanen for Idrætsbyen skal sammen med idrætsforeninger, samråd og andre interessenter opdateres med udgangspunkt i en realistisk gennemførelse indenfor en overskuelig årrække. Centralt i planen skal være en sportshal, som blandt andet kan have mulighed for faciliteter til kampsport samt efterfølgende en multihal. Helhedsplanen skal desuden fastlægge, hvor adgangsvejen skal ligge, og hvordan parkeringsforholdene midlertidigt og permanent kan forbedres. Konkret oplæg til revideret helhedsplan inkl. tidsplan for realisering skal være klar, så det kan indgå som grundlag for de politiske forhandlinger om budget 2027."

Udvalget drøftede 4. maj 2026 (pkt. 59) et udkast til en revideret helhedsplan for Idrætsbyen. Formålet med drøftelsen var at skabe et fælles strategisk grundlag for det videre arbejde med udviklingen af Idrætsbyen. Samtidig skulle det sikre, at udvalgets prioriteringer, ønsker og visioner afspejles i den reviderede helhedsplan.

Den reviderede helhedsplan er udarbejdet på baggrund af en omfattende inddragelsesproces gennemført i første halvår af 2026 med deltagelse af borgere, foreninger og øvrige brugere af idrætsfaciliteterne i Frederikssund Kommune. Herudover indgår resultaterne af den trafikanalyse for Idrætsbyen, som udvalget blev præsenteret for 5. marts 2026 (pkt. 26), som et væsentligt fagligt grundlag for den samlede helhedsplan.

På mødet i Fritid og Kultur deltager ekstern rådgiver med henblik på at præsentere den endelige reviderede helhedsplan. Udvalget skal på den baggrund tage stilling til, om helhedsplanen kan anbefales videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Rådgiver vil endvidere præsentere forskellige scenarier og oplæg til den fremtidige udbygning af Idrætsbyen - med udgangspunkt i en realistisk gennemførelse indenfor en overskuelig årrække. Udvalget skal drøfte de fremlagte scenarier og beslutte, hvilke løsningsmodeller og udviklingsspor der skal arbejdes videre med frem mod udvalgets møde i august 2026. Formålet er, at udvalget på august mødet kan tage stilling til et samlet budgetønske vedrørende den videre udvikling og udbygning af Idrætsbyen med henblik på de kommende budgetforhandlinger.

Idrætskonsulent Malene G. Kusk og ekstern rådgiver deltager ved sagens behandling i Fritid og Kultur.

Rådgiverens præsentation vedlægges referatet efter mødet i Fritid og Kultur.

Mulighed for midlertidig parkering inden for byggefelt

Det har været et politisk ønske at placere en midlertidig parkeringsplads på et område, der i lokalplanen er udlagt til byggefelt, for at få parkeringen så tæt på svømmehallen som muligt. Der er tale om to modstridende anvendelser, og derfor kan der ikke gives dispensation til dette. Planloven har en mulighed for at give midlertidig dispensation i op til tre år, på trods af modstridende anvendelser, hvis der er tale om en aktivitet, der begrænses til en kort tidsperiode, ligesom det i vurderingen også skal indgå, at omkostninger forbundet med den ændrede anvendelse skal være begrænsede.

Administrationen kan ikke anbefale, at der gives midlertidig dispensation til parkeringen, idet det ikke kan udelukkes, at parkeringen vil skulle være der i mere end tre år. Når dispensationen udløber vil der skulle udarbejdes en ny lokalplan, der lovliggør parkeringen. Det vil betyde, at byggefeltet vil skulle reduceres eller at parkeringspladsen skal flyttes, hvis de bygningsmæssige muligheder skal fastholdes. Ved udarbejdelse af en ny lokalplan skal bl.a. natur, miljø og spildevandshensyn revurderes, hvilket kan føre til indskrænkninger i områdets anvendelse.

Mulighed for permanent dispensation til østlig parkering

Administrationen vurderer umiddelbart, at der inden for den eksisterende lokalplans rammer kan gives dispensation til permanent parkering ved det østlige parkeringsareal samt den tilhørende vejføring. Det østlige parkeringsområde ligger i niveau med bygningerne og væsentligt tættere på faciliteterne end den nuværende nordlige parkeringsløsning.

På den baggrund anbefaler administrationen, at der arbejdes videre med en dispensationsløsning inden for den gældende lokalplan med parkering ved p-øst. Dette understøttes af, at den gældende lokalplan i øvrigt har bygningsmæssige udbygningsmuligheder til mange af de forslag, der ligger i helhedsplanen.

Inddragelse

Ved revideringen af helhedsplanen for Idrætsbyen har repræsentanter fra Frederikssund Idrætsråd, Danske Handicaporganisationer Frederikssund, foreninger, repræsentanter fra den selvorganiserede idræt samt borgere, der bor i området omkring Idrætsbyen været inddraget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Idrætsby revideret helhedsplan august 2026
• Bilag 2 FI Helhedsplan (fremlagt på Fritid og Kultur d. 4.6.2026)
• Bilag 3 Helhedsplan Oplæg (fremlagt på Fritid og Kultur d. 4.6.2026)

Resume

Med denne sag skal Byrådet beslutte, om vedlagte oplæg til næste udviklingsfaser af Idrætsbyen skal indgå i budgetforhandlingerne for budget 2027-30.

Idrætskonsulent Malene G. Kusk og ekstern rådgiver deltager under sagens behandling i Fritid og Kultur.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Fritid og Kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Udviklingsfaser og tilhørende økonomiske rammer forbundet med udvikling af Idrætsbyen indgår i årets budgetforhandlinger.
2. Godkende adgangsvej fra Strandvangen som beskrevet i bilag.

Historik

Beslutning fra Fritid og Kultur, 13. august 2026, pkt. 89:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Med aftalen om budget 2026–2029 er det besluttet, at helhedsplanen for Idrætsbyen skal revideres:

"Helhedsplanen for Idrætsbyen skal sammen med idrætsforeninger, samråd og andre interessenter opdateres med udgangspunkt i en realistisk gennemførelse indenfor en overskuelig årrække. Centralt i planen skal være en sportshal, som blandt andet kan have mulighed for faciliteter til kampsport samt efterfølgende en multihal. Helhedsplanen skal desuden fastlægge, hvor adgangsvejen skal ligge, og hvordan parkeringsforholdene midlertidigt og permanent kan forbedres. Konkret oplæg til revideret helhedsplan inkl. tidsplan for realisering skal være klar, så det kan indgå som grundlag for de politiske forhandlinger om budget 2027."

Godkendelse af den reviderede helhedsplan behandles i en særskilt sag (for Fritid og Kultur 13 august 2026, pkt. 88). Godkendelsen af helhedsplanen indebærer ikke nogen handlepligt. Formålet er udelukkende at få de planmæssige forhold på plads.

Denne sag omhandler udviklingsfaser, økonomi og prioriteringer for den videre udvikling af Idrætsbyen - på baggrund af den reviderede helhedsplan. Byrådet skal med denne sag beslutte, om de skitserede udviklingsfaser og tilhørende økonomiske rammer kan anbefales at indgå i budgetforhandlingerne.

På baggrund af Fritid og Kulturs seneste drøftelser den 4. juni 2026 (pkt. 75) har administrationen og ekstern rådgiver videreudviklet en faseopdelt model for de næste udviklingstrin for Idrætsbyen med tilhørende økonomiske scenarier (Bilag 1).

Nedenstående tabel er en forenklet udgave af rådgivers bud (bilag 1) på en realiseringsplan for udviklingen af Idrætsbyen. Rådgivers bud på tidsplanen i realiseringsplanen kan tilpasses, så den gøres kortere eller længere alt efter Byrådets ønske. Hver af faserne kan gøre kortere eller længere. Timing til næste fases opstart kan også forskydes.

På baggrund af budgetteksten, inddragelsesprocessen, udvalgets drøftelse, kommunens befolkningsprognose samt analyser af anvendelsen af de eksisterende faciliteter er følgende prioritering og rækkefølge af den samlede helhedsplan for Idrætsbyen foretaget:

• Fase 1: Vej og parkering
• Fase 2: Kampsport, spring og klatring

Fase 2 kan opdeles i yderligere etaper. Eksempelvis kan byggeriet opføres som et råhus, hvor fundament, bærende konstruktioner, tag og klimaskærm etableres først, mens de indvendige installationer og færdiggørelse udføres i en senere etape. Denne model giver fleksibilitet i den videre udbygning samt begrænser udgifterne i denne fase.

• Fase 3: Foyer, fitness og omklædning
• Fase 4: Multisal

Den samlede anlægssum udgør 183 mio. kr. Heraf 23,2 mio. kr. til adgangsvej og 159,8 mio. kr. til idrætsfaciliteter.

Rådgiver vil på mødet i Fritid og Kultur præsentere de forskellige faser med udgangspunkt i en realistisk gennemførelse inden for en overskuelig årrække.

Byrådet skal træffe beslutning om at oversende vedlagte oplæg til budgetforhandlingerne.

Adgangsvej fra Strandvangen

Det indstilles desuden, at Byrådet godkender etableringen af adgangsvejen fra Strandvangen i overensstemmelse med den løsning, der er beskrevet i bilag 1. Denne løsning vil imødekomme brugernes ønske om parkering tættere på de nuværende faciliteter. Det vil samtidig være den endelige adgangsvej til Idrætsbyen ved færdigt projekt. Denne anbefales ligeledes på baggrund af en trafikanalyse, foretaget med udgangspunkt i etablering af den kommende motor-/motortrafikvej, befolkningsprognoser og de trafikale forhold, som påvirker adgangen til og fra Idrætsbyen.

I den videre planlægning kan mulighederne for alternative finansieringsformer undersøges med henblik på at understøtte projektets gennemførelse.

Idrætskonsulent Malene G. Kusk og ekstern rådgiver deltager under sagens behandling i Fritid og Kultur. Rådgiverens præsentation vedlægges referatet efter mødet.

Inddragelse

Ved revideringen af Helhedsplanen for Idrætsbyen har repræsentanter fra Frederikssund Idrætsråd, Danske Handicaporganisationer Frederikssund, foreninger, repræsentanter fra den selvorganiserede idræt samt borgere, der bor i området omkring Idrætsbyen været inddraget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Der er afsat følgende budget til adgangsvejen til Idrætsbyen fra Strandvangen: 0,5 mio. kr. i 2026, som er frigivet i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2026-2029 samt 5,57 mio. kr. i 2027 og 17,47 mio. kr. i 2028. Det afsatte budget i 2027 vil blive frigivet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2027.

Der er ikke afsat budget til næste udviklingsfaser af Idrætsbyen - svarende til 159,82 mio. kr. - i kommunens investeringsplan for 2027 og frem. Hvis de øvrige idrætsfaciliter ønskes finansieret for 2027 og frem vil det medføre øget pres på kommunes anlægsramme.

Bilag

• Bilag 1 - Idrætsbyen udviklingsfaser og økonomi august 2026

Resume

Plan og Udvikling skal med denne sag godkende lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge med tilhørende sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen endeligt. Planforslagene skal skabe det nødvendige plangrundlag for etablering af et S-togsværksted med tilhørende vaskehal, spor, tekniske anlæg, stiforbindelser, regnvandsanlæg og støjafskærmning i Vinge. Planforslagene har været i offentlig høring i otte uger. Og i supplerende høring i 4 uger. Der er modtaget i alt 61 høringssvar fra borgere, myndigheder, foreninger og øvrige interessenter.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og Udvikling, at:

1. Forslag til lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001 vedtages endeligt med de anbefalede rettelser og med den tilhørende sammenfattende redegørelse for miljøvurdering.

Historik

Beslutning fra Plan og Udvikling, 11. august 2026, pkt. 53:

Det blev præciseret, at Michael Tøgersen (I) har indsendt et høringssvar som privat person.

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Tina Tving Stauning (A), Jørgen Bech (V) og Ali Moussa (F).

Imod stemte: Michael Tøgersen (I) og Gert Løfgren (O).

Michael Tøgersen (I) stemte imod, fordi det er ren hasard for vores kommune, da de økonomiske konsekvenser er ukendte, herunder prisen på en landskabsbro, som kommer til at koste borgerne mange millioner, ligesom konsekvensen for Vinge og vores bosætningsstrategi også er ukendte.

Gert Løfgren (O) stemte imod, idet 300 arbejdspladser ikke er det samme som 300 lokale arbejdspladser.

Derfor har vi fortsat ingen garanti for, hvor mange af de oplyste arbejdspladser der reelt bliver besat af borgere fra Frederikssund Kommune – eller hvor mange nye skatteborgere projektet vil tilføre kommunen.

Før vi kalder projektet en gevinst for Frederikssund Kommune, bør vi kende regnestykket.

Administrationens indstilling blev godkendt.

Gert Løfgren (O) begærede sagen i Byrådet.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 41 ha og er placeret i den vestlige del af erhvervsområdet i det nordlige Vinge strækkende sig mod syd langs Frederikssundsvej. Derudover er der arealer vest for Frederikssundsvej til spor, regnvandshåndtering og stibroforbindelse, som forbliver i landzone (se bilag 1). Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at der kan opføres et værksted, spor, vaskehal og øvrige nødvendige funktioner til klargøring og vedligehold af fremtidens S-tog.

Lokalplanen opdeles i to delområder. Delområde 1 ligger i Vinge, og her placeres selve værkstedsfunktionerne og hovedparten af sporene. Dertil et ankomstområde ved Haldor Topsøe Park med parkering og regnvandsbassin. I delområde 1 er to byggefelter, hvor i alt 36.000 m2 kan opføres til værkstedsbygning og vaskehal. Værkstedsbygningen må højst være 15 m høj inklusiv tekniske anlæg og ligger inden for det oprindelige grønne erhvervsområde i det nordlige Vinge. Vaskehallen er placeret mod syd langs Frederikssundsvej grænsende op til et kommende boligområde. Vaskehallen må opføres i højest 10 m med tekniske anlæg på taget i op til 2,5 m. Dette af hensyn til den visuelle og støjmæssige påvirkning af de kommende boligområder.

Delområde to er opdelt i to arealer vest for Frederikssundsvej. Det sydlige areal, syd for Busvej, indeholder sporanlæg og koblingen til den eksisterende S-togbane samt regnvandsbassin. Det nordlige areal er her, hvor stibroforbindelsen skal lande over kommende motorvej og koble sig på den oprindelige stiforbindelse langs Busvej.

Høringssvar og ændringer i planforslagene

Lokalplanen har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra 26. januar til den 23. marts 2026 og igen i en supplerende høring fra den 14. april til den 12. maj 2026. I høringsperioden er der modtaget 61 høringssvar fra foreninger, borgere og naboer til lokalplanområdet. Høringssvarene har særligt omhandlet lokalplanens afgrænsning, områdets visuelle påvirkning, stiforbindelsen over Frederikssundsvej, støj, belysning, bebyggelsesomfang, naturforhold og konsekvenser for den fremtidige udvikling af Vinge.

På baggrund af høringen foreslår administrationen en række ændringer af planforslagene. De væsentligste ændringer i lokalplanen er:

1. Lokalplanens afgrænsning er ændret – Vejdirektoratet (VD) har gjort indsigelse mod, at lokalplanen har vejarealer for Frederikssundsvej med i afgrænsningen. Derudover har en lodsejer ønsket præcisering af stibroforbindelsens placering vest for Frederikssundsvej. Den nye lokalplanafgrænsning er reduceret fra 48 ha til 41 ha og fremgår af bilag 1.

2. Bestemmelser om stibroforbindelsen er taget ud – Vejdirektoratet har gjort indsigelse mod lokalplanforslagets bestemmelser om stibroforbindelsen, som går over Frederikssundsvej. Det skyldes, at Vejdirektoratet har særlige betingelser for anlæg, der bygges i tilknytning til deres veje.

3. Omfang af bebyggelse er præciseret – der er indkommet flere høringssvar om, at bebyggelsesprocent på 15 i lokalplanen vil kunne give ca. 42.000 m2 sekundær bebyggelse. Mulighederne for sekundær bebyggelse er blevet begrænset, og det samlede bebyggelsesomfang præciseret.

4. Bestemmelser om belysning er skærpet - Mange høringssvar anfægter potentiel lysforurening fra projektet. Belysningshøjden på bygninger er sænket, ligesom mulighed for belysning vest for Frederikssundsvej er begrænset markant.

5. Støjafskærmning mod kommende motorvej – Vejdirektoratet afviser løsning, som indebærer støjafskærmning på vejmatrikel. Støj og bekymring for støjgener har generelt været et emne, der har fyldt meget i høringssvarene og miljøvurderingen anfægtet. I flere høringssvar fremhæves højder på støjafskærmningen. Bestemmelser om støjafskærmning er justeret og tilpasset de løsninger, der kan realiseres inden for planområdet.

6. Redegørelse om skiltning inden for lokalplanens område er justeret – Vejdirektoratet efterspørger som krav mod frafald af deres indsigelse et afsnit i redegørelsen om skiltning i det åbne land, jf. naturbeskyttelseslovens § 21. Der er indsat et afsnit i redegørelsen.

7. Indpasning af projektet i visionen for Vinge – mange høringssvar anfægter, at projektet ikke understøtter visionerne for Vinge som en grøn og bæredygtig bydel. Der er tilføjet en bestemmelse, som sikrer en høj grad af beplantning og grønt præg på forpladsen ved Haldor Topsøe Park.

Dertil er der indkommet høringssvar, som har givet anledning til mindre tekniske præciseringer og suppleringer i lokalplanforslaget og kommuneplantillægget og administrationen har i forbindelse med behandlingen af høringssvarene tilpasset kortbilagene på grund af den nye afgrænsning og kortbilag 7 med opdaterede tværsnit. Derudover er kortbilag 3 blevet opdelt i to kort efter ønske fra Vejdirektoratet, så vejbyggelinje og stibroforbindelsen fremgår af hver sit kortbilag hhv. nyt kortbilag 5 og kortbilag 3.

Endelig er der indkommet høringssvar, som ikke direkte har ført til ændringer i planerne. Det kan være fordi, de ikke vedrører den fysiske planlægning eller fordi administrationen vurderer, at der er redegjort for forholdet i planlægningen og miljøvurderingen. Alle høringssvar er behandlet i hvidbogen. Det drejer sig fx om:

1. Projektets manglende indpasning i landskabet.

2. Projektets indvirkning på grundvand og natur.

3. Økonomi og kompensation for naboer.

4. Bekymring for at landskabsbroen ikke etableres pga. manglende økonomi.

5. Trafikale forhold, sikkerhed og støj uden for lokalplanområdet.

Parallelt med lokalplanen er der udarbejdet et kommuneplantillæg, der bringer lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplantillægget er primært konsekvensrettet i forhold til afgrænsningen. Dertil er naturredegørelsen uddybet.

Samlet set har høringen givet anledning til tekniske præciseringer og suppleringer i lokalplanforslaget og kommuneplantillægget, men ikke større ændringer. Der er redegjort for resultatet af den offentlige høring i hvidbogen.

Administrationen vurderer samlet, at planforslagene fortsat understøtter udviklingen af Vinge og skaber det nødvendige plangrundlag for etablering af et S-togsværksted. De foreslåede ændringer ændrer ikke planernes hovedprincipper, men imødekommer en række af de forhold, der er rejst i høringen og bidrager til at styrke hensynet til omgivelserne og præciserer planernes indhold.

Vejdirektoratets indsigelse

Under høringen fremsatte Vejdirektoratet indsigelse mod dele af lokalplanforslaget. Indsigelsen vedrørte blandt andet lokalplanens afgrænsning, bestemmelser om stibroforbindelsen samt forhold omkring støjafskærmning langs den kommende Frederikssundsmotorvej.

På baggrund af dialog mellem Frederikssund Kommune og Vejdirektoratet er planforslagene justeret. Lokalplanafgrænsningen ændres, så vejarealer ikke længere indgår i lokalplanen. Samtidig reduceres og tilpasses bestemmelserne om stibroforbindelsen, og bestemmelserne om støjafskærmning ændres, så de tager højde for Vejdirektoratets krav og den videre projektering af motorvejen. Med de indarbejdede ændringer har Vejdirektoratet oplyst, at de har frafaldt deres indsigelse.

Støj uden for lokalplanens område

Støjgener har været et fokus i mange høringssvar. Støj fra værkstedet skal overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Beregninger viser, at det er muligt med etablering af en støjafskærmning mod Vinge. I tilfælde af, at støjen fra værkstedet alligevel overstiger grænseværdierne, kan Frederikssund Kommune give påbud om, at værkstedet reducerer støjen, så den er lavere end grænseværdierne. Støj fra motorvejen håndteres ved, at DSB etablerer støjafskærmning inden for lokalplanens område langs den kommende motorvej, når motorvejen er etableret. Mellem lokalplanens afgrænsning og S-anlægget til kommende motorvej i syd mangler støjafskærmning, for at sikre hele Skovlandet mod støj fra motorvejen. Gældende lokalplan 141 sikrer, at en del af støjafskærmningen kan etableres med jordvolde. De øvrige arealer arbejdes der på at finde løsninger på. Det håndteres mellem DSB, Vejdirektoratet og Frederikssund Kommune.

Miljøvurdering og den sammenfattende redegørelse

Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen, hvor er redegøres for; offentligheds indflydelse på planlægningen i form af planændringer på baggrund af den offentlige høring, integration af miljøhensyn, alternativer og overvågning.

Udbygningsaftale

Med en udbygningsaftale kan en grundejer efter aftale med kommunen helt eller delvist udføre eller afholde udgifter til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen. Udbygningsaftaler udarbejdes på grundlag af Planlovens § 21b. DSB har foreslået Frederikssund Kommune at indgå en udbygningsaftale om etablering af en ny sti- og cykelforbindelse fra Vinge Station til DSB’s S-togsværksted i form af en landskabsbro. DSB har afsat bevilling på 45 mio. kr. til etablering af landskabsbroen. Det er muligt at anlægge en broforbindelse inden for denne økonomiske ramme. Administrationen afsøger muligheder for yderligere finansiering af landskabsbroen. Udbygningsaftalen godkendes sammen med Lokalplan 179 og er vedlagt som bilag.

Erstatningsskov En forudsætning for, at S-togsværkstedet kan realiseres er, at den eksisterende fredskov i erhvervsområdet fældes. Det er Miljøstyrelsen, der skal give tilladelse til, at fredskovspligten kan ophæves. Det er også dem, der sætter vilkår for etablering af erstatningsskov. Administrationen er i dialog med DSB om at finde arealer i nærheden af Vinge, hvor DSB kan plante erstatningsskoven, men der foreligger ingen endelige aftale på nuværende tidspunkt.

Lokalplan 179, kommuneplantillæg 001, høringssvar, hvidbogen, overblik over alle rettelser, håndtering af indsigelse fra Vejdirektoratet, Miljøvurdering af lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001, den sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen og udbygningsaftalen er vedlagt dagsordenen som bilag.

Inddragelse

Borgere, myndigheder, virksomheder og interesseorganisationer har haft mulighed for at afgive høringssvar i den offentlige høringsperiode. Der har været afholdt informationsmøde om lokalplanforslaget den 5. marts, hvor ca. 150 borgere mødte op. Derudover har DSB haft inviteret til et særligt møde omkring støj. Der er modtaget i alt 61 høringssvar, som er behandlet i hvidbogen. Vejdirektoratet har desuden været inddraget i forbindelse med håndteringen af den fremsatte indsigelse.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Miljørapport for lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001
• Sammenfattende redegørelse af miljørapport for lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001
• Bilag - Lokalplanens afgrænsning
• Bilag høringssvar
• Hvidbog Lokalplan 179 og kommuneplantillæg nr. 001 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge
• Samling af alle rettelser i lokalplan- og kommuneplantillæg til endelige vedtagelse 22.06.26
• Vejdirektoratets indsigelse mod lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001
• Vejdirektoratets frafald af indsigelse mod lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001
• Aftalenotat mellem Vejdirektoratet og Frederikssund Kommune om ændringer for frafald af indsigelse
• Kommuneplantillæg 001 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge forslag til endelig vedtagelse tilgængelig
• Lokalplan 179 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge forslag til endelig vedtagelse tilgængelig
• Udbygningsaftale

Resume

På Byrådets møde den 27. maj 2026 (sag nr. 84) blev det besluttet at oversende et initiativforslag fra byrådsmedlem Chelle Lilly Albøge (I) om nedlæggelse af Bevillingsnævnet til behandling i Økonomiudvalget. Denne sag lægger op til en drøftelse af mulige scenarier for en nedlæggelse af Bevillingsnævnet som et alternativ til den nuværende praksis. Administrationen har indledningsvist beskrevet den nuværende praksis i Bevillingsnævnet og dernæst belyst de alternative muligheder. Administrationen har i øvrigt undersøgt kompetencefordelinger og erfaringer fra andre kommuner, som ikke har et Bevillingsnævn.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter følgende scenarier i forhold til Bevillingsævnet:

1. Bevillingsnævnet nedlægges, og kompetencen delegeres til administrationen.
2. Bevillingsnævnet nedlægges, og en del af kompetencen delegeres til administrationen, mens en del af kompetencen lægges i Plan og Udvikling. Såfremt denne beslutning vælges, vil administrationen forelægge en sag for Byrådet om mulighederne for kompetencefordeling. Beslutningen kræver en ændring af styrelsesvedtægten og udarbejdelse af en delegationsplan.
3. Bevillingsnævnet nedlægges, og hele kompetencen delegeres til Plan og Udvikling. Beslutningen kræver en ændring af styrelsesvedtægten.

4. Bevillingsnævnet og den nuværende praksis fastholdes.

Sagsfremstilling

På Byrådets møde den 27. maj 2026 (sag nr. 84) blev det foreslået af byrådsmedlem Chelle Lilly Albøge (I), at Bevillingsnævnet nedlægges, og at kompetencen til at træffe afgørelse om alkoholbevilling, bestyrergodkendelse og lukketider delegeres til administrationen i sager, hvor politiet indstiller til godkendelse. I sager, hvor politiet ikke inddstiller til godkendelse, eller hvor der vurderes at være forhold af principiel karakter, forelægges fortsat politisk vurdeirng. Baggrunden for forslaget er ønsket om at reducere bureaukrati, forkorte sagsbehandlingstider og skabe mere smidige vilkår for erhvervslivet. Byrådet besluttede at sende forslaget til behandling i Økonomiudvalget.

Retsgrundlag

Det følger af restaurationslovens §§ 10, 15 og 28, at beslutningskompetencen for så vidt angår ansøgninger om alkoholbevilling, godkendelse af bestyrer og tilladelse til udvidet åbningstid er placeret hos bevillingsmyndigheden, der som udgangspunkt er defineret som Byrådet, men med muligheden for at nedsætte et Bevillingsnævn.

Bevillingsnævnet er nedsat ved beslutning på Sammenlægningsudvalgsmødet den 7. december 2006 (sag nr. 244) med hjemmel i restaurationslovens § 10, stk. 3. Da det er Sammenlægningsudvalget, som dengang agerede som Byrådet, der har nedsat Bevillingsnævnet, er det således også Byrådet, som kan beslutte at nedlægge det igen.

Hvis Bevillingsnævnet nedlægges, vil det herefter kræve, at der tages stilling til, hvor kompetencen i stedet placeres, hvilket vil kræve en ændring af Styrelsesvedtægten og eventuelt tillige vedtagelse af en delegationsplan. Det er en mulighed, at Byrådet enten fastholder kompetencen selv, eller helt eller delvist delegerer sin kompetence til et udvalg eller til administrationen.

Den nuværende praksis med et Bevillingsnævn

Alle ansøgninger om alkoholbevilling, godkendelse af bestyrer eller tilladelse til udvidet åbningstid indsendes til politiet, der behandler og oplyser sagen og på den baggrund udarbejder en indstilling til Bevillingsnævnet.

Når administrationen modtager en sag fra politiet, foretages en lovpligtig partshøring, hvis der ikke indstilles til fuldt medhold fra politiets og/eller administrationens side, eller hvis der mangler materiale i sagen. I nogen tilfælde foretages tillige intern høring i kommunen, hvis det bliver vurderet konkret relevant. Det kunne eksempelvis være i forhold til støj, tilladelse til anvendelse af vejareal eller kommunalt areal, ibrugtagningstilladelse til bygningerne mv.

På baggrund af de foreliggende oplysninger fra politiet og de oplysninger, der bliver modtaget som følge af høringerne, udarbejder administrationen en indstilling til Bevillingsnævnet. Bevillingsnævnet træffer derefter afgørelse. For nuværende planlægges fire møder om året.

Bevillingsnævnet nedlægges, og hele kompetencen delegeres til administrationen.

Såfremt Bevillingsnævnet nedlægges, og hele kompetencen delegeres til administrationen, vil der være en eller flere sagsbehandlere i administrationen, der løbende skriver og afgør sagerne, i takt med, at sagerne bliver tilstrækkeligt oplyst.

Indtil endelig afgørelse er truffet, kan det oplyses, for så vidt angår alkoholbevillingen, at en stor del af de erhvervsdrivende, som har fremsendt det nødvendige materiale til politiet, og i øvrigt opfylder betingelserne i restaurationsloven, modtager en midlertidig bevilling fra politiet, der således muliggør opstarten af salg og servering af alkohol. Den midlertidige alkoholbevilling omfatter dog ikke en eventuel ansøgning om udvidet åbningstid og/eller udendørsservering.

Bevillingsnævnet nedlægges, og kompetencen delegeres delvist til administrationen.

Såfremt Bevillingsnævnet nedlægges, og en del af kompetencen bibeholdes i politisk regi, skal kompetencefordelingen mellem udvalg og administration være klar.

Der er forskellig praksis i de kommuner, der har valgt denne tilgang, jf. nedenfor. En nærmere afgrænsning af kompetencefordelingen vil skulle udfoldes ved en ændring af Styrelsesvedtægten. Der vil imidlertid også skulle afklares eventuelle gråzoner, som med fordel kan nedfældes i en delegationsplan, da styrelsesvedtægten er overordnet. Af hensyn til denne proces vil en nedlæggelse af Bevillingsnævnet tidligst kunne træde i kraft til den 1. januar 2027.

I tilfælde af, at administrationen og politiet ikke er enige om indstillingen, vil det skulle afklares, om det skal afgøres politisk eller administrativt. Ligesom der konkret skal tages stilling til, hvor kompetencen placeres, når politiets indstilling er, at det er op til Bevillingsmyndigheden at fastsætte længden af bevillingen. Det er administrationens anbefaling, at kompetencen placeres hos administrationen i de tilfælde hvor politiet indstiller, at Bevillingsmyndigheden fastsætter længden af bevillingen.

Såfremt denne løsning ønskes, er det administrationens anbefaling, at den politiske del af kompetencen delegeres til udvalget for Plan og Udvikling.

Bevillingsnævnet nedlægges, og hele kompetencen delegeres til Plan og Udvikling.

Hvis Bevillingsnævnet nedlægges, og hele kompetencen delegeres til et udvalg, er det administrationens vurdering, at det ikke vil medføre nogen reel ændring for de erhvervsdrivende. Processen vil være den samme som i dag, bortset fra, at udvalgene som udgangspunkt har en højere mødefrekvens. Administrationen påpeger i den forbindelse, at det fremgår af Bevillingsnævnets forretningsorden, at der afholdes 6 møder årligt. Det er Bevillingsnævnet selv, der tilrettelægger sin mødefrekvens, og det er derfor også muligt at hæve mødefrekvensen, hvis nævnet beslutter det.

Såfremt denne løsning ønskes, er det administrationens anbefaling, at kompetencen delegeres til Plan og Udvikling.

Erfaringer fra andre kommuner

I Hørsholm Kommune har Økonomiudvalget delegeret hele sin kompetence efter restaurationsloven til administrationen. Kommunalbestyrelsen har i 2010 truffet en principbeslutning om udvidelse af åbningstiden til kl. 02, men der behandles generelt ikke mange ansøgninger om udvidet åbningstid i Hørsholm Kommune. Desuden oplyses det, at administrationen de senere år er blevet opmærksomme på at undersøge de bygningsmæssige forhold, da det er deres opfattelse, at bevillingsindehaverne har tendens til at glemme at søge andre nødvendige tilladelser, når først bevillingen er opnået.

I Helsingør Kommune træffes afgørelse om alkoholbevillinger i By-, Plan- og Trafikudvalget, dog med en delvis delegation til administrationen i følgende tilfælde:

• Fornyelse af alkoholbevillinger til personer og selskaber. Gælder i sager, hvor der ikke har været nogen problemer i den foregående periode, og hvor hverken politiet eller administrationen finder anledning til at stille nye vilkår eller betingelser.
• Fornyelse af tilladelser til udvidet åbningstid, hvis der ikke har været nogen problemer i den foregående periode.
• Tilladelse til udvidet åbningstid, når politiet har givet midlertidig alkoholbevilling. Tilladelsen gælder, indtil udvalget træffer endelig afgørelse.
• Godkendelse af ny bestyrer i en eksisterende restauration, i sager hvor der ikke er politimæssige indvendinger mod ændringen.
• Godkendelse af ændringer i selskabers direktion eller bestyrelse, i sager hvor der ikke er politimæssige indvendinger mod ændringen.

Helsingør Kommune har ikke oplyst, hvad der nærmere ligger i ”problemer i den foregående periode”.

I Solrød Kommune er kompetencen delegeret til administrationen, jf. delegationsplanen, med undtagelse af: ”Øvrige forhold, som efter forhandling med politiet ikke fører til enighed om indstilling eller afslag”. Sager omfattet af undtagelsen skal forelægges Økonomiudvalget inden endelig afgørelse.

Inddragelse

Administrationen har anmodet de medlemmer af Bevillingsnævnet, der ikke er indstillet af kommunalbestyrelsen, om en udtalelse. HORESTA er vendt tilbage og anbefaler ikke, at Bevillingsnævnet nedlægges, jf. vedlagte svar.

Økonomi

Medlemmer af Bevillingsnævnet modtager ikke et særskilt honorar for dette arbejde. Sagen har ingen bevillingsmæssig betydning.

Bilag

• Høringssvar fra HORESTA

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo juli 2026. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 471,9 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

• Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder.

Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne håndtere den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret.

Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for august 2025 til juli 2026 udgør 471,9 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er således indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen. Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 31. juli 2026, som er grundlag for likviditetsprognosen. Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 31. juli 2026: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 471,9 mio. kr. pr. 31. juli 2026.

Bilag

• Notat Likviditet juli 2026
• Økonomisk status pr juli
• Bilag - Status på Vinge økonomien pr. 31. juli 2026

Resume

Flere boligudviklere har vist interesse for nogle kommuneplanlagte boligudviklingsarealer omkring Højagergård i Slangerup. Arealerne er kommuneplanlagt til udvikling omkring 2032. Foranlediget af henvendelserne bad Økonomiudvalget administrationen undersøge konsekvenserne ved udbud allerede nu. Administrationen har gennemført undersøgelsen, og vurderer på den baggrund, at arealerne ikke bør udbydes for nuværende. Administrationen orienterer med denne sag i stedet Økonomiudvalget om, at den vedtagne rækkefølgebestemmelse i Kommuneplan 2025-2037 for Højager-arealernes udvikling omkring 2032 fortsat gælder.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Tage sagen til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Kommuneplan 2025-2037 tog Byrådet stilling til, at nye boligområder omkring Højagergård i Slangerup byudvikles fra 2032 (arealerne ses på bilag). Kort efter fik kommunen en række uopfordrede henvendelser fra boligudviklere, der gerne vil købe og boligudvikle arealerne.

Økonomiudvalget bad derfor 21. januar 2026 (sag 7) administrationen undersøge, om det giver mening at udvikle arealerne allerede nu. På baggrund af undersøgelsen vurderer administrationen, at arealerne ikke bør udbydes nu af følgende grunde.

Vandhåndtering

Administrationens undersøgelse har blandt andet vist, at der vil være store problemer med håndtering af overfladevand ved bebyggelse på områderne. Mange betydningsfulde vandforhold er uafklarede og skal afklares inden udvikling (vanddisponeringsplaner, våndhåndteringsplaner med mere). Dette er et ressourcekrævende arbejde.

Prioritering

Ressourcetrækket til både vandhåndtering og anden myndighedsbehandling (spildevandstillæg, veje og infrastruktur med mere) vil ske på bekostning af eksisterende politiske prioriteringer. Det betyder, at nuværende prioriteringer vil skulle vige for udviklingen af Højager-arealerne. Det gælder fx reduktion af kommunale bygningskvadratmeter, ny spildevandsplanlægning for kommunen, konkrete prioriterede spildevandstillæg, Vinge-salg og -projekter med flere.

Markedssituation

Markedet vurderes fortsat robust frem mod 2032. Kommunen mister derfor ikke potentielle købere ved at vente med udbud. Til gengæld er markedet aktuelt presset af høje renter. Det betyder, at kommunen potentielt kan få en lavere salgspris nu, end hvis kommunen venter med udbud.

Kommende planlovsændringer, som endnu ikke gælder

En forventet ny planlov vil give kommunens planmyndighed mulighed for at regulere ejerform i de nye boligområder omkring Højagergård (ejer vs. leje). Administrationen vurderer, at det omkringliggende område i forvejen primært er præget af lejeboliger. En sådan regulering af ejerform vurderes derfor kan være gavnlige for de pågældende arealer.

Inddragelse

Administrationen har været i dialog med de interesserede boligudviklere. Administrationen informerer udviklerne efter Økonomiudvalgets orientering om denne sag.

I den omtalte undersøgelse af konsekvenser ved salg nu har administrationen inddraget eksterne samarbejdspartnere, herunder Novafos og Slangerup Vandværk.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag - Kort over arealerne

Resume

Social- og Boligministeriet offentliggør hvert år kommunefordelte Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager på socialområdet. Denne sag orienterer om udviklingen for Frederikssund Kommune på voksenhandicapområdet i 2025 samt de initiativer, der understøtter kvaliteten i sagsbehandlingen på det voksenspecialiserede område.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og Sundhed over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Social og Sundhed, 12. august 2026, pkt. 54:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Boligministeriet offentliggjorde i juni 2026 de kommunefordelte Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager på socialområdet.

På voksenhandicapområdet har Ankestyrelsen i 2025 realitetsbehandlet 12 sager fra Frederikssund Kommune. Det er fem sager mere end i 2024. Voksenhandicapområdet omfatter servicelovens §§ 95, 96, 97 og 100 (Kontant tilskud, Borgerstyret personlig assistance, ledsagelse og merudgifter).

Ankestyrelsens behandling af de 12 sager gav følgende udfald:

• Otte sager er blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet samme afgørelse som kommunen i sagen.
• Fire sager er blevet hjemvist af Ankestyrelsen til kommunen. Det betyder, at fire sager er blevet hjemvist til yderligere oplysning og fornyet vurdering i kommunen, fordi hele eller dele af sagen ikke var tilstrækkeligt oplyste til, at der kunne træffes afgørelse.
• Ingen sager er blevet ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. Det betyder, at der ikke er afgørelser i sagerne, som Ankestyrelsen har omgjort.

Omgørelsesprocenten omfatter den andel af de realitetsbehandlede sager som er enten hjemvist, ændret eller ophævet. Frederikssund Kommunes omgørelsesprocent på voksenhandicapområdet er dermed 33 pct. i 2025. Det er et fald på 10 procentpoint sammenlignet med 2024 og samtidig lavere end landsgennemsnittet på 43 pct. Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at flere sager er blevet behandlet af Ankestyrelsen i 2025 end året før.

Ankestyrelsens statistik baserer sig på et forholdsvist lille antal sager og er derfor ikke repræsentativ for den generelle kvalitet af kommunens sagsbehandling på voksenhandicapområdet. Samtidig betyder det lille sagsantal, at udfaldet af en enkelt sag har stor betydning for omgørelsesprocenten.

Der henvises til Bilag 1 for en uddybning af statistikken fra Ankestyrelsen.

Danmarkskortet kan findes som interaktivt kort på Socialministeriets hjemmeside.

Administrationen har fortsat fokus på at udvikle og vedligeholde den socialfaglige og juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på det specialiserede voksenområde. Området modtog i 2022-2023 støtte fra Social- og boligministeriets samt Ankestyrelsens Taskforce med henblik på at udvikle den socialfaglige kvalitet. Arbejdet videreføres i regi af en udviklingsplan for Afdeling for Voksenstøtte. Social og sundhed blev senest orienteret om arbejdet med udviklingsplanen på møde 14. august 2025 (sag 65). I bilag 2 ses en opdateret version af udviklingsplanen for 2025-2026. Der udarbejdes en revideret udviklingsplan ultimo 2026, som vil blive forelagt udvalget til orientering.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Kommentar fra Seniorrådet:

Det er foruroligende at omgørelsesprocenten for det samlede sociale område er på 59% hvor landsgennemsnittet er på 43% og at sagsbehandlingstiden er steget fra 27 uger til 35 uger.

Kommentar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet synes, det er positivt, at omgørelsesprocenten på voksenhandicapområdet er faldet med 10 procentpoint fra 2024 (43%) til 2025 (33%), hvilket betyder, at procenten ligger under landsgennemsnittet på 43%. Dette samtidig med at der har været 5 flere sager fra Frederikssund i 2025, som er behandlet af Ankestyrelsen.

Rådet synes, det er meget problematisk, at sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen er steget fra 27 uger i 2024 til nu 35 uger i 2025, hvilket risikerer at forværre borgernes funktionsnedsættelse.

Til gengæld er omgørelsesprocenten for det samlede sociale område (ældre, voksenhandicap og barnets lov) steget med 16 procentpoint fra 2024 til 2025 til 59%, hvor den til sammenligning er 47% på landsplan.

Dette er en betydelig stigning, som ikke forklares i bilaget til sagsfremstillingen.

Rådet er opmærksom på, at antallet af klagesager ikke nødvendigvis er et billede på kvaliteten af sagsbehandlingen, men siger noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, som påklages. Rådet vil dog gerne påpege, at de ankede sager risikerer at være ”toppen af isbjerget” idet mange sager ikke ankes, fordi borgerne ikke har de nødvendige ressourcer til at klare en langstrakt proces gennem Ankestyrelsen. Derudover har Frederikssund kommune været UDEN borgerrådgiver i en længere tidsperiode, hvilket betyder, at mange borgere ikke har kunnet få den klagevejledning, de måtte have behov for. Der risikerer med andre ord at være et betydeligt mørketal.

Rådet synes endelig, at det er positivt, at Afdelingen for Voksenstøtte fortsat arbejder med en udviklingsplan for at højne den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.

Mht. kommentarer til udviklingen i omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet henvises til Rådets kommentarer til Børn, Skole og Familie 13.8 sag 67.

Økonomi

Orientering om udviklingen i Ankestyrelsens omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet for Frederikssund Kommune i 2025 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 – uddybning af statistik fra Ankestyrelsen på det sociale område
• Bilag 2 - Udviklingsplan 2025-2026

Resume

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år i juni kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende bestemmelser i serviceloven og barnets lov. Sagen orienterer om udviklingen i omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet i Frederikssund Kommune i 2025 samt om de igangsatte og fortsatte initiativer, der skal understøtte kvaliteten i sagsbehandlingen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Børn, Skole og Familie, 13. august 2026, pkt. 67:

Taget til efterretning.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A) og Tobias Daniel Isaksson (I).

Sagsfremstilling

Social- og Ældreministeriet offentliggør årligt tre kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager på socialområdet. Socialområdet omfatter alle bestemmelser i serviceloven og barnets lov, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelser, og dækker det specialiserede børne- og ungeområde, det specialiserede voksenområde samt ældreområdet.

Danmarkskortene kan tilgås som interaktive kort på Social- og Ældreministeriets hjemmeside:

Danmarkskort med kommunale sammenligninger - Socialministeriet

Omgørelsesprocenten angiver andelen af sager, der omgøres af Ankestyrelsen, det vil sige sager der hjemvises, ændres eller ophæves. En hjemvisning indebærer, at sagen sendes tilbage til kommunen til fornyet behandling, typisk fordi sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at afgørelsens resultat ændres. Det er væsentligt at være opmærksom på, at omgørelsesprocenten kan være påvirket af et lavt antal realitetsbehandlede sager i Ankestyrelsen. Selv få omgørelser kan således give en relativt høj omgørelsesprocent (se bilag 1 for yderligere uddybning af omgørelsesprocenten).

Omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet i Frederikssund Kommune

Ankestyrelsen har i 2025 behandlet 16 afgørelser fra børnehandicapområdet i Frederikssund Kommune, hvilket er tre flere end i 2024. De 16 behandlede afgørelser fordeler sig således:

• 5 afgørelser (31,3 %) er stadfæstet, hvilket betyder, at Ankestyrelsen har truffet samme afgørelse som kommunen.
• 5 afgørelser (31,3 %) er hjemvist til fornyet behandling i kommunen på baggrund af utilstrækkelig sagsoplysning. I to ud af de fem hjemviste afgørelser har kommunen efterfølgende fastholdt den oprindelige afgørelse. I én afgørelse har kommunen omgjort dele af afgørelsen og fastholdt andet. I de øvrige to afgørelser har kommunen ændret afgørelserne efter hjemvisningen.
• 6 afgørelser (37,5 %) er ændret eller ophævet, hvilket indebærer, at Ankestyrelsen har truffet en anden afgørelse end kommunen.

I alt er 11 ud af 16 afgørelser blevet omgjort. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 68,8 %. Omgørelsesprocenten er steget med 14,8 procentpoint siden 2024 og ligger knap 10 procentpoint over landsgennemsnittet på 58,5 %. De 16 påklagede afgørelser skal set i forhold til, at der i 2025 i alt blev truffet 256 afgørelser på børnehandicapområdet i Frederikssund kommune.

Indsatser for at styrke den faglige og juridiske kvalitet

Frederikssund Kommune har fortsat et vedvarende fokus på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på det sociale område, herunder den juridiske kvalitet i afgørelserne. Børnehandicapområdet er kendetegnet ved høj kompleksitet, hvilket både afspejler sig i sagsbehandlingen og generelt i højere omgørelsesprocenter sammenlignet med det øvrige socialområde.

Myndighedsafdelingen i Center for Familie og Rådgivning har de seneste år arbejdet systematisk med en række tiltag, der skal styrke kvaliteten i sagsarbejdet. Indsatserne omfatter bl.a.:

• løbende kompetenceudvikling med fokus på gældende lovgivning og praksis
• styrket faglig sparring og etablering af fora til drøftelse af komplekse sager
• øget fokus på systematisk og tilstrækkelig sagsoplysning

Dette arbejde videreføres med henblik på fortsat at udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen. Det er ledelsens og medarbejdernes vurdering, at det systematiske fokus på faglig udvikling bidrager positivt til kvaliteten i afgørelser.

Inddragelse

Medarbejdere og ledelse er orienterede om tallene fra det opdaterede danmarkskort og bruger det aktivt i deres løbende kvalitetsarbejde.

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Kommentering:

I Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed har vi tidligere kommenteret på handicapbarometeret.

Her påpegede vi i Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed, at Ankestyrelsen i forbindelse med børnebarometeret 2025, fandt store fejlprocenter, på henholdsvis 54%, 41% og 48% i sagsbehandlinger der ikke blev påklaget, når borgere har fået et afslag.

Forskellen på Børnesagsbarometret og Danmarkskortet er:

At Børnebarometeret er en årlig, stikprøvebaseret undersøgelse af kvaliteten i kommunernes sagsbehandling på børneområdet (fx udsatte børn og unge).

Og Danmarkskortet (omgørelsesprocenter)er et overblik over Ankestyrelsens afgørelser i klagesager, der viser kommunernes såkaldte omgørelsesprocenter på social- og børneområdet.

Derfor henstiller vi til, at man i udvalget for Børn, Skole og Familie, forholder sig til, at der faktisk også er et kæmpe mørketal via de ikke påklaget sager.

Her er tale om børn og forældre, der faktisk ikke får den hjælp og eller den indsats, de har ret til og krav på.

Vi mener, at et relevant spørgsmål fra udvalget til de berørte afdelinger kunne være:

Når Ankestyrelsen har foretaget en stikprøvekontrol via børnebarometeret, hvordan retter de pågældende afdelinger så op på de forkerte afgørelse Ankestyrelsen finder?

Hvis dette ikke er tilfældet, så mener vi i Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed, at dette skal begrundes med et sagligt og fagligt svar, da det handler om manglende retssikkerhed for de berørte børn og forældre. Og først derefter, kan man som udvalgsmedlem forholde sig til Danmarkskortet.

Danmarkskortet: Rådet har noteret sig, at der er sket en stigning på 3 sager ift. 2024, således at i alt 16 afgørelser er anket.

I alt er 11 ud af 16 afgørelser blevet omgjort. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 68,8 %, som efter Rådets vurdering er meget alvorlig.

Omgørelsesprocenten er således steget med 14,8 procentpoint siden 2024 og ligger knap 10 procentpoint over landsgennemsnittet på 58,5 %.

Som forklaring på den høje omgørelsesprocent nævnes, at Børnehandicapområdet er kendetegnet ved høj kompleksitet, hvilket både afspejler sig i sagsbehandlingen og generelt i højere omgørelsesprocenter sammenlignet med det øvrige socialområde.

Rådet bakker op om Indsatser for at styrke den faglige og juridiske kvalitet med bl.a. kompetenceudvikling, faglig sparring mv. Dette øgede fokus på faglig udvikling skulle gerne afspejles positivt i næste års Danmarkskort.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1: danmarkskortet 2025

Resume

På møde 4. maj 2026 har Børn, Skole og Familie drøftet faglige perspektiver ved henholdsvis afskaffelse og fastholdelse af Frederikssund Kommunes eksisterende mini-SFO tilbud og mini-klub tilbud. Med denne sag orienteres udvalget om de økonomiske og kapacitetsmæssige opmærksomhedspunkter og konsekvenser, herunder mulige finansieringsmodeller ved en eventuel nedlæggelse af disse tilbud. Sagen præsenterer desuden de foreløbige erfaringer fra Hillerød Kommune. Sagen følger op på udvalgets drøftelse 4. maj 2026 og indgår som grundlag for det videre arbejde frem mod budget 2027.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Børn, Skole og Familie, 4. juni 2026, pkt. 54:

Taget til efterretning.

Udvalget beder Administrationen indhente kommentarer fra dagtilbuds-, skole- og klubbestyrelser til henholdsvis fastholdelse eller afskaffelse af Frederikssund Kommunes eksisterende mini-SFO tilbud og mini-klub tilbud, samt de skitserede mulige finansieringsmodeller ved en eventuel afskaffelse af disse tilbud. Det understreges overfor bestyrelserne, at udvalget ikke har taget stilling til hverken fastholdelse eller afskaffelse af mini-SFO tilbud og mini-klub.

Bestyrelsernes kommentarer vedhæftes den samlede sagsfremstilling til Økonomiudvalg og Byrådets møderække i august.

Beslutning fra Børn, Skole og Familie, 24. august 2026, pkt. 74:

Beslutning fra Børn, Skole og Familie vil foreligge til Økonomiudvalgets møde.

Sagsfremstilling

Fortsat sagsfremstilling til møde i Børn, Skole og Familie 24. august 2026

Børn, Skole og Familie bad i forbindelse med behandlingen af nærværende sag, Administrationen om at indhente kommentarer fra dagtilbuds-, skole- og klubbestyrelser til henholdsvis fastholdelse eller afskaffelse af Frederikssund Kommunes eksisterende mini-SFO tilbud og mini-klub tilbud, således at disse kan indgå i den videre behandling af sagen.

Administrationen har indhentet de ønskede kommentarer. Disse er samlet og vedlagt som bilag til sagen. Desuden har Administrationen beskrevet tendenserne i kommentarerne i et særskilt bilag, som også er vedlagt.

Som bilag til nærværende sag findes desuden sag samt bilag fra mødet 4. maj om faglige perspektiver på mini-SFO og mini-klub, således at det samlede sagsmateriale fra udvalgets behandling af mulig nedlæggelse af mini-SFO fremgår af nærværende sag.

Sagsfremstilling fra møde i Børn, Skole og Familie 4. juni 2026

Baggrund

I budgetaftalen for 2026-2029 fremgår det, at parterne vil drøfte muligheden for at nedlægge mini-SFO og mini-klub og i stedet lade børnene starte i SFO og klub i august samtidig med skolestart. Det fremgår samtidig af budgetaftalen, at det er vigtigt at sikre en tryg opstart for børn og forældre, og at der derfor ønskes et oplyst grundlag, inden der træffes eventuel beslutning om ændringer med virkning fra sommeren 2027.

Børn, Skole og Familie drøftede 4. maj 2026 en mulig nedlæggelse af mini-SFO og mini-klub fra sommeren 2027. Sagen tog afsæt i faglige perspektiver på overgange, trivsel og sammenhæng for børn og forældre.

Denne sag følger op på udvalgets drøftelse og orienterer om de kapacitetsmæssige konsekvenser ved en eventuel ændring af ordningerne. Sagen belyser desuden mulige finansieringsmodeller og foreløbige erfaringer fra Hillerød Kommune, som har afskaffet tidlig mini-SFO.

Idet beslutning om nedlæggelse af mini-SFO og mini-klub ikke forudsætter hinanden, behandles de to tilbud særskilt nedenfor.

Nedlæggelse af mini-SFO - Kapacitet på dagtilbudsområdet

En eventuel nedlæggelse af mini-SFO vil betyde, at kommende skolebørn bliver i børnehusene frem til skolestart i august i stedet for at overgå til mini-SFO 1. maj. Det vil øge belægningen i børnehusene i maj, juni og juli og tilsvarende reducere den i SFO'erne.

Administrationen har udarbejdet en kapacitetsvurdering på dagtilbudsområdet for 2027. Vurderingen bygger blandt andet på kendte børnetal, ventelister, fremskrivning af ventelistebørn, befolkningsprognose for 3-5-årige og en tilslutningsgrad på 83,4 pct. I vurderingen anvendes juni 2027 som centralt pejlemærke, da en del børn må forventes at holde ferie i juli.

Kapacitetsvurderingen viser, at Slangerup (Slangerup Skoles skoledistrikt) er det eneste område, der samlet set har en egentlig kapacitetsudfordring i juni 2027. I Frederikssund syd (Ådalens Skoles skoledistrikt) ligger samlet set på kapacitetsgrænsen, mens Frederikssund nord (Trekløverskolens skoledistriktet), Hornsherred (Fjordlandsskolens skoledistrikt) og Jægerspris (Jægerspris Skoles skoledistrikt) samlet set holder sig inden for den tilgængelige kapacitet.

Vurderingen på børnehusniveau viser dog, at den samlede kapacitet på i de enkelte områder ikke giver det fulde billede. I Frederikssund syd, Frederikssund nord, Slangerup og i Hornsherred er der børnehuse, hvor den fremskrevne belægning overstiger kapaciteten. Jægerspris er det eneste område, hvor der både samlet og lokalt er ledig kapacitet.

På den baggrund anbefaler Administrationen, at en eventuel nedlæggelse af mini-SFO følges af tæt opfølgning på kapaciteten frem mod foråret 2027. Der vil særligt være behov for at vurdere lokale løsninger i Slangerup samlet set, samt i de kapacitetsudfordrede børnehuse i Frederikssund syd, Frederikssund nord og i Hornsherred.

Lokale løsninger der imødekommer kapacitetsudfordringer som følge af eventuel nedlæggelse af mini-SFO

Hvis mini-SFO nedlægges fra sommeren 2027, vil der være behov for at arbejde videre med lokale løsninger de steder, hvor kapacitetsvurderingen viser pres på konkrete børnehuse.

Mulige løsninger:

• En mulig løsning er at tilrettelægge flere systematiske udeaktiviteter for de kommende skolebørn i maj, juni og juli. Det kan bygge videre på den udelivspædagogik, som allerede indgår i flere børnehuses praksis. En sådan løsning forudsætter, at børnehusene har tid og ressourcer til at forberede dette, men vil kunne frigøre plads i de indendørs læringsmiljøer i dele af dagen. Denne løsning kan dog ikke stå alene. Børnene vil fortsat have behov for garderobeplads, spisepladser, toiletter og adgang til indendørs faciliteter ved dårligt vejr.

• En anden mulighed er at arbejde med lokal kapacitetsstyring gennem anvisning og indskrivning. Det kan fx betyde, at nye børnehavebørn i kapacitetsudfordrede områder i højere grad anvises plads i børnehuse med ledig kapacitet. Denne løsning kan reducere presset på de mest udfordrede børnehuse, men kan samtidig betyde, at nogle familier får længere afstand til dagtilbud. Løsningen vil derfor skulle vurderes konkret i forhold til både kapacitet, nærhedsprincip og familiernes samlede hverdag.

• En tredje mulighed er at undersøge midlertidige eller mere permanente bygningsmæssige løsninger. Det kan fx være pavilloner, mindre kapacitetsudvidelser eller andre lokale tilpasninger. Denne type løsning vil kræve særskilt prioritering og finansiering og skal ses i sammenhæng med den samlede anlægsramme.

I Slangerup kan der være behov for at undersøge mere områdespecifikke løsninger, fordi Slangerup både har en samlet overbelægning og overbelægning i flere børnehuse. Det kan fx være udflytterbørnehave, busordning til egnede lokaliteter eller øget brug af lokale udearealer. Sådanne løsninger vil kræve nærmere analyse af pædagogisk kvalitet, drift, økonomi, transport og personalemæssige konsekvenser. I Frederikssund kan større ledig kapacitet i nogle børnehuse indgå i den samlede løsning, da flere børnehuse i både syd og nord har overbelægning. I Hornsherred bør der særligt ses på Børnehuset Savannen, hvor der er lokal overbelægning, selv om området samlet set har betydelig ledig kapacitet.

Administrationen vurderer samlet, at øgede udeaktiviteter og lokal kapacitetsstyring kan være relevante kortsigtede afbødende greb, hvis mini-SFO nedlægges. Hvis kapacitetspresset i Slangerup eller i konkrete børnehuse i Frederikssund og Hornsherred viser sig at være varigt, vil der være behov for at arbejde videre med mere langsigtede løsninger.

Finansieringsmodeller - nedlæggelse af mini-SFO

Administrationen har belyst de økonomiske konsekvenser ved en eventuel nedlæggelse af Mini-SFO. Beregningerne viser, at en nedlæggelse medfører en merudgift, da børnene skal blive i dagtilbud, hvor udgiften pr. barn er højere.

Modellerne skal ses i tæt sammenhæng med de faglige perspektiver, der blev beskrevet i sagen på møde 4. maj.

Tre modeller:

Model 1: Nedlæggelse af Mini-SFO uden yderligere tilførsel af økonomi

For Mini-SFO viser beregningerne, at en nedlæggelse isoleret set vil give en besparelse i SFO på 2,9 mio. kr. inkl. forældrebetaling. Da børnene i stedet vil skulle blive i børnehave frem til skolestart, vil der i den forbindelse samtidig være en merudgift på 3,7 mio. kr. inkl. forældrebetaling. Samlet giver det en årlig merudgift på 0,76 mio. kr. at nedlægge Mini-SFO.

I denne model er der ikke medtaget ekstra økonomi til overgangsarbejdet i børnehaverne før sommerferien og i børnehaveklasserne når børnene først starter 1. august, til bygningstilpasninger eller øvrige understøttende tiltag i forbindelse med implementeringen. Børnene bliver længere tid i dagtilbud og starter først i SFO og skole i august. Den nuværende glidende overgang fra dagtilbud til skole/SFO som mini-SFO har til hensigt at sørge for, bortfalder derfor, og overgangsarbejdet skal i højere grad varetages i dagtilbuddene før sommerferien og i skole/SFO ved skolestart.

Modellen indebærer den laveste merudgift, men kræver også den største indsats fra personalet indenfor eksisterende rammer, idet der ikke er afsat midler eller anden understøttelse i forbindelse med nedlæggelsen.

Model 2: Nedlæggelse af Mini-SFO med sikring af bemanding i små SFO-afdelinger

Kommunens mindste SFO-tilbud i Dalby og Skuldelev bruger finansieringen til mini-SFO til at sikre at SFO-tilbuddet i hele skoleåret kan opretholde den nødvendige normering. Bortfalder mini-SFO tilskuddet, vil de to SFO'ers økonomi være udfordret i en sådan grad, at det er vanskeligt at opretholde den nødvendige normering i skoleåret.

Hvis der ud skal sikres tilstrækkelig bemanding i de små SFO-afdelinger, særligt Skuldelev og Dalby, stiger merudgiften til 1,2 mio. kr. årligt.

Modellen giver dermed mulighed for at fastholde nuværende serviceniveau i de små SFO-afdelinger, hvor børnetallet er lavt. Dermed reduceres risikoen for, at åbningstid eller bemanding bliver udfordret.

Model 3: Nedlæggelse af Mini-SFO med sikring af bemanding i små SFO'er og styrket overgang i børnehaveklassen

Hvis der ud over de to ovenstående forhold også skal prioriteres ressourcer til at arbejde med styrket overgang børnehaveklassen i de første to måneder af børnenes skolegang, kan en mulig vej være at tilføre en ekstra pædagog i børnehaveklasserne i overgangsperioden på to måneder. Det vil give en samlet merudgift på 1,9 mio. kr. årligt.

Modellen er beregnet med inddragelse af blandt andet skoleområdet og har til formål at sikre understøttelse af overgangsarbejdet ved skolestart. Vurderingen tager afsæt i den nuværende organisering, hvor børnehaveklasselederen i Frederikssund Kommune som udgangspunkt er alene voksen med klassen. Hvis Mini-SFO nedlægges, vil en større del af overgangsarbejdet skulle varetages ved skolestart, samtidig med at børnene skal lære skolens og SFO’ens rammer, voksne og fællesskaber at kende. Det kan udfordre muligheden for at skabe en tryg og sammenhængende overgang for alle børn.

Modellen giver et stærkt fagligt fokus i overgangsarbejdet og skaber bedre rammer for at varetage overgangsopgaven i praksis. Det handler både om flere hænder, mere tid til relationsarbejde og bedre mulighed for at støtte de børn, der har brug for ekstra voksenunderstøttelse i skolestarten. En ekstra pædagog i børnehaveklasserne de første to måneder kan understøtte børnenes relationsdannelse, deltagelse i fællesskaber, kendskab til skolens rammer, herunder også SFO, og tryghed i den nye hverdag.

Finansieringsmodel - nedlæggelse af Mini-Klub

For Mini-klub viser beregningerne, at det vil medføre et merforbrug på 0,4 mio. kr. inkl. forældrebetaling, hvis børnene bliver i SFO frem til og med juli. Merforbruget skal ses i sammenhæng med, at det nuværende serviceniveau for åbningstid og bemanding fastholdes, særligt i de små klubber. Det er forudsat, at halvdelen af børnene melder sig ud i juli grundet sommerferie.

Opmærksomhedspunkt vedrørende privatskoler

Beregningerne er udarbejdet med udgangspunkt i børn i de kommunale tilbud. Hvis privatskolerne tilsvarende beslutter at nedlægge deres Mini-SFO-tilbud, og børnene i stedet forbliver i kommunale børnehuse frem til og med juli, vil det kunne medføre en yderligere merudgift på ca. 1,1 mio. kr. årligt. Merudgiften består af øgede udgifter til børnehavepladser, fratrukket forældrebetaling og bortfald af budget til tilskud til Mini-SFO på privatskolerne.

Det har ikke været muligt at indhente en foreløbig indikation fra privatskolerne om, hvorvidt de forventer at videreføre, ændre eller nedlægge deres egne tilbud før skolestart. Det skyldes, at privatskolerne har udtrykt at de vil afvente beslutningen kommunalt, før de vil tage stilling hertil.

Foreløbige erfaringer fra Hillerød Kommune

Administrationen har været i dialog med Hillerød Kommune om deres erfaringer med at afskaffe mini-SFO. Hillerød Kommune besluttede med budget 2025, at børnene fra 1. august 2025 skulle starte direkte i skole og dermed at nedlægge mini-SFO. Formålet var at reducere antallet af overgange i børnenes liv. Kommunen har i implementeringen arbejdet med fælles overgangsmarkører, som anvendes på tværs af dagtilbud og skole. Overgangsmarkørerne skal skabe genkendelighed for børnene gennem både pædagogiske greb og fysiske artefakter.

Hillerød Kommune har desuden haft fokus på kompetenceudvikling af børnehaveklasseledere. Formålet har blandt andet været at styrke arbejdet med deltagelsesmuligheder for en bredere børnegruppe. Udgiften til kompetenceudvikling blev finansieret af eksisterende kompetenceudviklingsmidler og indgik ikke i den særskilte bevilling til ændringen.

Hillerød Kommune oplyser, at ændringen krævede en ekstra bevilling på 1,6 mio. kr. årligt. Beløbet dækkede forskellen mellem det tidligere budget til mini-SFO og udgiften ved, at børnene blev i dagtilbud frem til skolestart (model 1).

Hillerød Kommune oplevede ikke kapacitetsudfordringer på dagtilbudsområdet i forbindelse med ændringen. Det skyldes blandt andet, at dagtilbudskapaciteten forud for beslutningen var blevet udvidet, og at prognoserne for børnetal udviklede sig mindre end forventet. Dette adskiller sig fra Frederikssund Kommune, hvor kapacitetsvurderingen viser et kapacitetspres særligt i Slangerup samt lokale udfordringer i dele af Frederikssund.

Hillerød Kommunes foreløbige evaluering fra efteråret 2025 peger på, at skolelederne generelt er positive over for den nye overgang. Der peges blandt andet på, at færre skift kan være positivt, og at dagtilbuddene har haft bedre tid til at arbejde med skoleparathed.

Samtidig peger evalueringen på, at SFO'erne var udfordret i den første tid efter skolestart, fordi mange børn startede på én gang, og medarbejderne endnu ikke kendte børnene. Flere skoler oplevede derfor behov for flere ressourcer i opstartsperioden. Hillerød Kommune fremhæver desuden, at privatskoler bør inddrages tidligt i processen. En ændring af skolestart og overgangsmodel har også betydning for private skoler og deres planlægning.

Erfaringerne fra Hillerød Kommune peger samlet på, at en eventuel nedlæggelse af mini-SFO i Frederikssund Kommune bør ledsages af et tydeligt overgangsarbejde, tidlig inddragelse af relevante aktører og særskilt opmærksomhed på ressourcer i den første tid efter skolestart. Erfaringerne kan dog ikke overføres direkte, fordi Frederikssund Kommune har andre kapacitetsmæssige forudsætninger.

Erfaringer fra Frederikssund Kommunes overgangsarbejde

Frederikssund Kommune har igennem en årrække arbejdet med overgangsarbejde i samarbejdet mellem dagtilbud og skoler. Der er blandt andet nedsat en tværgående arbejdsgruppe, som på nuværende tidspunkt har et særligt fokus arbejdet med overgangen mellem dagtilbud og skole for børn i særligt udsatte positioner og med eventuelle behov for specialpædagogisk understøttelse. Arbejdet her, vil naturligvis blive samtænkt med det arbejde der skal pågå lokalt, såfremt mini-SFO nedlægges.

Derudover har Frederikssund Kommune tidligere haft særskilte overgangspædagoger, og der blev i 2023 lavet en evaluering heraf, som også vil kunne indgå som relevant erfaring, i det tilfælde, at dagtilbud og skoler selv skal forestå overgangsarbejdet, hvis mini-SFO og/eller mini-klub nedlægges.

Inddragelse

Sagen og de vedlagte bilag er kvalificeret gennem sparring med relevante parter og fagområder i overgangsarbejdet på dagtilbuds-, skole-, SFO- og klubområdet. Sparringen har haft fokus på at kvalificere beskrivelsen af kapacitet, økonomi og de praktiske opmærksomhedspunkter ved en eventuel ændring. Administrationen har desuden været i dialog med Hillerød Kommune om deres erfaringer med afskaffelse af tidlig HFO, som svarer til mini-SFO. Bidraget herfra indgår som perspektiv i sagsfremstillingen.

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Kommentering:

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed, mener generelt det er vigtigt med så få skift som muligt, for at sikre trygge og stabile rammer for alle børn.

Det er en kæmpe omvæltning for børn der overgår fra børnehave til (mini) SFO. Der er langt mindre hjælp, og guidning at hente fra de voksne, grundet normeringen. Omgivelserne/rammerne, de krav og forventningerne der stilles, er markant større end i børnehaverne. Derfor se vi en fordel for de kommende årgange, at vente til august med at starte direkte i børnehaveklasse og SFO.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. I så fald det besluttes at gå videre med afskaffelse af Mini SFO og Mini klub vil det blive oversendt til budget 2027-2030 processen.

Bilag

• Notat - kapacitetsvurdering
• Notat - Økonomi ved nedlæggelse af miniSFO og miniKlub
• Bilag - sag 47. - Faglig perspektiv og introduktion - 4. maj 2026
• Bilag - sag 47 - Notat - Introduktion og faglig perspektiv - 4. maj 2026
• Bilag - Samlet input vedr. miniSFO og miniKlub - 18. august 2026
• Bilag - Opsamling på input vedr. mini-SFO og mini-klub - 19. august 2026

Sagsfremstilling

• Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.

Bilag

• Sagsliste Økonomiudvalget august 2026

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.