Økonomiudvalgets møde den 17. september 2025

Resume

I nærværende sag gives en prognose for det samlede forventede forbrug i 2025 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger. Endvidere gives en status på implementeringen af budgetinitiativer vedtaget med budget 2025-2028.

Indstilling

Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik samt Klima, natur og energi har indstillet budgetopfølgningen for deres områder til Byrådets godkendelse.

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på 2,6 mio. kr. svarende til et merforbrug på serviceudgifter.
2. Der gives en tillægsbevilling på -4,6 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på overførselsudgifter.
3. Der gives en tillægsbevilling på -0,1 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifter.
4. Tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. vedr. cykelstier på Københavnsvej i Slangerup frigives.
5. Der gives en tillægsbevilling på -6,9 mio. kr. svarende til en merindtægt på skatter.
6. Der gives en tillægsbevilling på 18,2 mio. kr. svarende til en mindreindtægt på skatter og udligning.
7. Der gives en tillægsbevilling på -7,4 mio. kr. svarende til en merindtægt på øvrige finansforskydninger.
8. Alle fagudvalg arbejder frem mod budgetopfølgningen pr. 30. september 2025 på at tilvejebringe mindreforbrug på serviceudgifterne, der kan anvendes til at imødegå de fortsatte budgetudfordringer på en række centrale velfærdsområder.

Sagsfremstilling

Center for Økonomi har i samarbejde med fagområderne udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. juni 2025.

Budgetopfølgningen indeholder resultatet af udvalgsbehandlinger i Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik samt Klima, natur og energi.

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Den likviditetsmæssige udvikling

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet underskud på 68,1 mio. kr. i 2025, hvilket er en forværring på 45,4 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. En forværring, der primært kan henføres til følgende (ikke udtømmende):

• Øgede bruttoanlægsudgifter på 51,6 mio. kr.
• Færre indtægter fra tilskud og udligning på 19,0 mio. kr.
• Øgede bruttoanlægsindtægter på 21,8 mio. kr.
• Øgede skatteindtægter på 6,9 mio. kr.

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til forventet balance mellem de forventede udgifter og kommunens serviceramme.

Der forventes imidlertid et fortsat udgiftspres udover de i nærværende budgetopfølgning indstillede og finansierede tillægsbevillinger. Derfor arbejdes der fortsat med en række initiativer med henblik på at sikre, at yderligere budgetpres kan finansieres indenfor eksisterende rammer.

Overførselsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede udgifter på 4,6 mio. kr.

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en forventet overskridelse af anlægsrammen med 51,6 mio. kr.

Traditionelt er det imidlertid sådan, at man i anden halvdel af et budgetår ofte ser, at det er nødvendigt at omperiodisere en række udgifter til efterfølgende år. Det kan være begrundet i tekniske og vejrmæssige forhold eller markedsmæssige forhold vedrørende bl.a. entreprenørers og leverandørers leveringsdygtighed. Ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2025 vil der være et mere fuldstændigt overblik over behovet for sådanne omperiodiseringer.

Endvidere vil der selvsagt – med henblik på anlægsrammeoverholdelse – blive foretaget en tæt økonomiopfølgning på de enkelte anlægsprojekter.

Under alle omstændigheder vil der dog ikke være mulighed for at fremrykke budget til hovedvedligeholdelse fra 2026 til 2025 på samme måde, som det blev gjort fra 2025 til 2024 i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. juni 2024.

Som en del af budgetopfølgningen indstilles en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. vedr. cykelstier på Københavnsvej i Slangerup, der fuldt ud finansieres. I nærværende budgetopfølgning søges disse midler frigivet.

Skatter

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 6,9 mio. kr.

Tilskud og udligning

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede indtægter på 18,2 mio. kr.

Øvrige finansforskydninger

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 7,4 mio. kr.

I bilag 1 gives en nærmere gennemgang af budgetopfølgningens resultater.

Opfølgning på budgetaftale 2025-2028

Af bilag 2 fremgår en samlet status på implementering af budgetinitiativer vedtaget med budget 2025-2028. En status, der viser, at ud af i alt 66 budgetinitiativer er 47 implementeret, mens 19 endnu ikke er implementeret. Af disse 19 er der to budgetinitiativer, der ikke forventes implementeret som forudsat i 2025. Der er tale om:

• Budgethåndtag 001a Automatisering af rengøring i eget hjem under Ældre og omsorg. Som følge af ny politisk besluttet proces, hvor implementeringsperioden udvides til 1,5 år, reduceres besparelsen med 1,8 mio. i 2025. Merforbruget indgår i nærværende budgetopfølgning, men giver ikke anledning til en tillægsbevilling i 2025, da det forventes finansieret indenfor eksisterende rammer. I 2026 er budgettet øget med 1,6 mio. kr. grundet den nye proces. Budgethåndtaget forventes implementeret som planlagt i 2027 og frem.
• Budgethåndtag 006 Indsats for at skabe mere værdige tilbud til ældre borgere med handicap under Social og sundhed. Besparelsen i 2025 kan ikke realiseres grundet tilbagemelding fra Socialtilsynet. Et forhold, der giver anledning til en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. i 2025, der er indarbejdet i nærværende budgetopfølgning. Der arbejdes forsat på måder, hvorpå budgethåndtaget kan implementeres i 2026 og frem.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Budgetopfølgningen giver anledning til forventet balance mellem udgifter og serviceramme. I forhold til bruttoanlægsudgifter viser budgetopfølgningen et forventet merforbrug i forhold til anlægsrammen. Frem mod budgetopfølgningen pr. 30. september 2025 vil der blive arbejdet på at sikre anlægsrammeoverholdelse i så høj grad som muligt.

Bilag

• Bilag 1. Oversigtsnotat 300625
• Bilag 2. Opfølgning på budgetaftale 2025-2028

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2025 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger. Endvidere følger en opfølgning på budgetaftale 2025-2028.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en negativ tillægsbevilling på 21,2 mio. kr. (mindreforbrug) på serviceudgifterne i 2025.
2. Der gives en tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. (merforbrug) på bruttoanlægsudgifterne i 2025, som samtidig frigives.
3. Der gives en negativ tillægsbevilling på 0,9 mio. kr. (mindreforbrug) på bruttoanlægsudgifterne i 2025.
4. Der gives en tillægsbevilling på 11,2 mio. kr. (mindreindtægt) i 2025 under skatter, tilskud og udligning.
5. Der gives en negativ tillægsbevilling på 7,4 mio. kr. (merindtægt) i 2025 under finansielle poster.
6. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede udgifter for 21,2 mio. kr., der alene udgøres af serviceudgifter, og fordeler sig på følgende politikområder:

Administration mv.

Reduktion i de forventede udgifter på 1,0 mio. kr., hvilket skyldes en udskydelse af aktiviter vedrørende arkiveringspuljen til 2026.

Lønpuljer og tjenestemandspension

Reduktion i afsatte puljer for 14,8 mio. kr. og derudover et samlet mindreforbrug på tværs af kommunens områder som følge af en lavere pris- og lønudvikling i 2025 på 7,3 mio. kr., i alt 22,2 mio. kr.

Reduktionen i puljer vedrører kassehenlæggelse af:

• restbeløbet i den generelle reservepulje for 9,4 mio. kr.
• puljen til fordrevne ukrainere, 0,5 mio. kr.
• puljen til rekruttering mv. fra overenskomstforhandlingerne i 2021 for 2,5 mio. kr.
• puljen til trepartsmidler fra overenskomstforhandlingerne i 2024 for 2,5 mio. kr.

Kassehenlæggelserne går til finansiering af merudgifter på øvrige områder.

Forsikringer samt udkontering af IT

Merforbrug på 2,0 mio. kr., som skyldes en ekstraordinær stor udbetaling på 2,3 mio. kr. vedr. en enkelt arbejdsskadesulykke indtruffet i 2020.

I bilag 1 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til, at bruttoanlægsudgifterne øges med 0,15 mio. kr. i 2025 for anlægsprojekterne under Økonomiudvalget, svarende til en tillægsbevilling på i alt 0,1 mio. kr. i 2025.

Merforbruget vedrører følgende to anlægsprojekter:

• Merforbrug i 2025 på 1,0 mio. kr. - Vinge – Opgradering af Dalvejen, som søges frigivet i nærværende sag.
• Mindreforbrug i 2025 på 0,9 mio. kr. - Vinge - Adgangsforhold og station, restarbejder.

I bilag 2 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Skatter, tilskud og udligning samt finansielle poster

Skatter, tilskud og udligning

Budgetopfølgningen bevirker samlede netto mindreindtægter for 11,2 mio. kr. i 2025, som skyldes følgende forhold:

• Mindreindtægt fra en negativ midtvejsregulering af det kommunale bloktilskud på 18,2 mio. kr., som omfatter regulering for en lavere pris- og lønudvikling, ekstra finansiering til Ukrainere, regulering for ny lovgivning (lov- og cirkulære program), samt nyt skøn for overførsler m.v.
• Merindtægter fra skatter på samlet 7,0 mio. kr., som omfatter meropkrævning af grundskyld tidligere år for 7,0 mio. kr., samt endeligt bidrag for kommunens medfinansiering af nedslag i topskatten på 40.000 kr.

Finansielle poster

Budgetopfølgningen bevirker samlede merindtægter for 7,4 mio. kr. i 2025, som skyldes følgende forhold:

• Merindtægter som følge af et faldende mellemværende vedrørende grundskyld på samlet 7,4 mio. kr., som skyldes ekstraordinært mange indfrielser af tidligere bevilgede pensionist lån, obligatoriske indefrysningslån.

I bilag 3 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Opfølgning på budgetaftale 2025-2028

I forbindelse med budgetopfølgningen er der foretaget en opfølgning på budgetaftale 2025-2028, der viser, at fire ud af Økonomiudvalgets fire budgetinitiativer er implementeret. Vedrørende de to tværgående temaer er disse også implementeret.

De fire initiativer under Økonomiudvalget er:

• Ekstra elev i administrationen (HK)
• Annoncering i lokalavisen
• Administrative effektiviseringer og regelforenkling
• Afregningspct. - tjenestemænd

De to tværgående initiativer er:

• Effektiviseringer via udbud og indkøb
• Pulje - Ukraine

I vedlagte bilag 4 udspecificeres opfølgningen på budgetaftale 2025-2028 nærmere.

Økonomi

Budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets område har følgende økonomiske konsekvenser:

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug under serviceudgifterne på 21,2 mio. kr., som lægges i kassen.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til at bruttoanlægsudgifterne øges med 0,15 mio. kr. i 2025, svarende til en tillægsbevilling på 0,15 mio. kr. i 2025.

Skatter, tilskud og udligning samt finansielle poster

Budgetopfølgningen giver anledning til samlede netto mindreindtægter, svarende til 3,85 mio. kr. i 2025.

Bilag

• Bilag 1. Service - Budgetopfølgning pr. 30. juni 2025 - ØU
• Bilag 2 Anlæg - budgetopfølgning 30-6-2025 (ØU)
• Bilag 3. Skatter, tilskud og udligning samt finansielle poster
• Bilag 4. Opfølgning på budgetaftale 2025-2028 pr. 30.6

Resume

Aktivering af dele af bygningerne i det tidligere gartneri på Solvænget 29 kan skabe en bedre sammenhæng med det nye område omkring det rekreative regnvandsbassin og bidrage til liv og fællesskaber i Vinge. På Økonomiudvalgets møde den 27. august 2025 blev det meddelt, at ansøgningen til Nordea-fondens renoveringspulje ikke blev imødekommet. Administrationen anbefaler, at renoveringen inddeles i etaper over de kommende år, og at første etape opstartes i år.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Solvænget 29 renoveres og aktiveres yderligere i 2025 for i alt 0,475 mio. kr.
2. Projektet finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til Det Grønne Hjerte i Vinge, som tidligere er frigivet på Byrådets møde den 18. december 2024 (Sag nr. 213).

Sagsfremstilling

Grundtanken i Vinge er at samle byens institutioner og øvrige aktiviteter omkring byens grønne fælled – Det Grønne Hjerte.

For at understøttende rammer for det liv og de fællesskaber, der er en vigtig del af Vinges DNA, har kommunen opført rekreative elementer ved det nye regnvandsbassin ”Solsikkesøen” i det sydlige Vinge. Ved siden af ligger Solvænget 29, der er udpeget som et af de mødesteder i Vinge, hvor fællesskaber skal udfolde sig.

Byrådet godkendte med sag nr. 206 den 22. november 2023 Lokalplan 163 for ejendommen på Solvænget 29, der bl.a. muliggør en revitalisering af bebyggelsen på ejendommen, så denne fremadrettet kan være omdrejningspunkt for lokale fællesskaber og foreningsliv i det sydlige Vinge.

Styrkelse af fællesskaber og helhedsoplevelse i området

Opstart af renovering og aktivering på Solvænget 29 vil styrke anvendelsen af hele området og skabe sammenhæng med og supplere de rekreative tiltag ved Solsikkesøen. Ligeledes bidrager det til Vinges vision om at bygge en by med lavt CO² aftryk, hvor bevarelse af bygninger er afgørende og samtidig bidragende til en styrket kulturhistorisk fortælling.

Projektet vil skabe en helhedsoplevelse af et mødested og område, der kan tiltrække flere brugergrupper og fællesskaber og generelt styrke det spirende fællesskab i området. Derfor anbefaler administrationen, at overskydende midler, der er afsat til rekreative elementer i området ved regnvandsbassinet, prioriteres til tiltag på Solvænget 29. Der har været mindre projekttilpasninger i forbindelse med regnvandsbassinet, hvor der er valgt et smallere broforløb, der passer bedre til områdets udtryk. Derfor har der været en besparelse på regnvandsbassinet, der ellers er udført som skitseret.

Solvænget 29 er et oplagt åbningstræk som et levende mødested i Det Grønne Hjerte. Der er kort vej til Vinges centrum, til det nye område med regnvandsbassin, parcelhuse og Tiny Houses og det kommende børnehus. Derudover er Solvænget 29 fordelagtigt placeret ift. at tiltrække de borgere fra Snostrup og Store Rørbæk, der gerne vil være en del af fællesskaberne og aktiviteterne.

Anbefaling af etape-renovering af Solvænget 29

Det anbefales at renovere og aktivere bygningsdelene i etaper, hvor denne sag omhandler etape 1. Det forventes, at Vingeforeningen, i samarbejde med fonde, overtager renoveringen i de øvrige etaper, hvorfor kommunen forventeligt kun er økonomisk involveret i etape 1. Bilag 1 giver et overblik over bygningsdelene. Bilag 1 giver et overblik over bygningsdelene på Solvænget 29.

Etape 1:

• Renovering af drivhuset, da det har potentiale til at tiltrække flere brugergrupper og have flere funktioner. Derudover er der en aktiv borgergruppe i gang med tiltag i og omkring drivhuset, og gruppen tager også del i renoveringen. (Nyt gulv 175.000 kr. og solgardiner 140.000 kr.)
• Transformationen af "stalden" - den lille bygning ved siden af drivhuset. Stalden anbefales nedrevet, så spær og fundament står tilbage, og omdannet til scene/opholdsrum, der åbner gårdspladsen mod søen bagved og spiller godt sammen med drivhuset og dets funktioner. (Nedrivning med bevarelse af spær og fundament 130.000 kr.)
• Aktivering og indretning af uderum, så der skabes opholdsrum og sammenhæng mellem bygninger og til det omkringliggende område med regnvandssøen. (Dannelse af uderum og møblering 30.000 kr.)

Etape 2:

• Etablering af træterrasse/scene på staldens fundament
• Større åbning af drivhuset ud mod gårdspladsen
• Etablering af toiletfaciliteter (pt. kan mandskabsvogn benyttes frem til foråret 2026)
• Aktivering og renovering af rundbuehallen, herunder afklaring af ønsket brug og mulige funktioner
• Aktivering og renovering af laden, herunder afklaring af ønsket brug og mulige funktioner
• Videre aktivering af uderum

Etape 3:

• Omdannelse af hovedhuset til fælleshus for bydelen
• Videre aktivering af uderum

På nuværende tidspunkt i udviklingen af Vinge er det vigtigt at fremme nye fællesskaber og styrke de eksisterende, tiltrække nye borgere og besøgende og ikke mindst kickstarte aktiviteter i Det Grønne Hjerte. Derfor anbefaler administrationen, at projektet på Solvænget 29 opstartes, da det er særdeles vigtigt for Vinges udvikling og bosætningspotentiale.

Inddragelse

Forskellige interessenter er blevet involveret i ansøgningen og de ønskede projekter på Solvænget 29. Fremadrettet involveres borgere, foreninger og institutioner også i aktivering og renovering af Solvænget 29.

Økonomi

Der ansøges om en anlægsbevilling på 0,475 mio. kr. til projektet i 2025.

Bevillingen indstilles finansieret af overskydende midler fra det afsatte rådighedsbeløb til Grønt Hjerte, som i alt udgør 7,531 mio. kr. i 2025. Det aktuelle restbudget udgør 2,234 mio. kr.

Det samlede rådighedsbeløb blev frigivet den 18. december 2024, hvorfor beløbet er frigivet.

Bilag

• Bilag 1_Oversigt over Solvænget 29

Resume

I planlægningen af DSB værkstedet i Vinge arbejdes der for en tilpasset håndtering af overskudsjord i det nordlige Vinge. Byrådet har tidligere godkendt jordhåndteringsstrategien for Vinge, som anviser forslag til konkrete arealer, hvor overskudsjord kan nyttiggøres. Ved denne sag skal Økonomiudvalget godkende, at der indarbejdes et nyt område til placering af overskudsjorden fra byggeprojekter i det nordlige Vinge som følge af ændret arealanvendelse med spor og værksted øst for den kommende motorvej.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Det besluttes, at der arbejdes videre med et muligt nyt område til jordhåndtering i forbindelse med anlæg og byggeri i idet nordlige Vinge, som vist på sagens vedlagte bilag.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 27. august 2025, pkt. 160:

Udsat.

Sagsfremstilling

I planlægningen af DSB værkstedet i det nordlige Vinge vil arealet langs den kommende motorvej blive erstattet af spor til værkstedet. Derfor kan den oprindelige plan om at nyttiggøre overskudsjord på strækningen ikke realiseres. For at fastholde principperne i Jordhåndteringsstrategien for Vinge om at holde jorden i området, planlægges der for nyttiggørelse af overskudsjord for hhv. DSB anlæg og byudviklingen i det nordlige Vinge på arealerne vest for den kommende motorvej. Til sagen er vedlagt et foreløbigt udkast til den foreslåede principielle placering af overskudsjord fra DSB anlægget og øvrig byudvikling i det nordlige Vinge. Den tilpassede placering af overskudsjord er fortsat i overensstemmelse med jordhåndteringsstrategien mål og vil fortsat sikre en bæredygtig håndtering af overskudsjord. Ligeledes vil der skabes et attraktivt bakkelandskab som kobling mellem Frederikssund by og Vinge. Til sagen er vedlagt Vinge jordhåndteringsstrategi og tilhørende idékatalog til jordhåndteringsstrategien.

Med denne sag skal Økonomiudvalget godkende, at der arbejdes videre med jordhåndteringsstrategien for Vinge og udvider handlingsplanerne for nyttiggørelse af overskudsjord til det anviste område. Der vil senere blive fremlagt en særskilt sag om igangsættelse af lokalplan og øvrige nødvendige tilladelser, når de indledende undersøgelser er mere afklaret.

I samarbejdet med DSB sikres der adgang til det skitserede område, så der kan tilkøres jord, mens anlægsarbejdet af banelegeme og motorvej pågår. Ligeledes sikres der også adgang til området efter, at anlægsarbejdet er færdiggjort, så senere byudvikling i Vinge kan tilføre overskudsjord til området. Der er foretaget en vurdering af de forventede jordmængder for hhv. boligudvikling i det nordlige Vinge, anlægsarbejdet til DSB værkstedet og mulige jordmængder for anlægsarbejdet af Frederikssunds motorvejen.

Ved en planlægning for arealet til nyttiggørelse af overskudsjord vil udmøntning af Vinges bæredygtige jordhåndteringsstrategi blive realiseret og sikre et anvisningssted til jorden for hele den nordlige del af Vinge.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Økonomiudvalget den 17. september 2025

I forlængelse af udsættelsen af sagen på Økonomiudvalgets møde den 27. august 2025 er sagen suppleret med et bilag, der gennemgår administrationens undersøgelser af alternative placeringer af overskudsjord. Til sagen er vedlagt det supplerende bilag.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Kommunens udgifter til jordhåndtering vil blive fremlagt i en særskilt sag, men det kan bemærkes, at den tilpassede placering af området til formålet ikke forventes at påvirke kommunes samlede udgifter til jordhåndtering.

Bilag

• Jordhåndteringsstrategi Vinge 2022. Strategi for bæredygtig jordhåndtering, vedtaget
• Idekatalog til jordhåndteringsstrategi Vinge 2022, vedtaget
• Bilag - Principskitse for placering af overskudsjord
• Supplerende Bilag - Håndtering af overskudsjord omkring Vinge

Resume

Digelaget Kulhuse er oprettet i forbindelse med det kommunale fællesprojekt om kystbeskyttelse i Kulhuse Øst. Anlægsarbejdet påbegyndes foråret 2026. Byrådet skal fastsætte det kommende års bidrag for Digelaget Kulhuse, jf. kystbeskyttelseslovens §13.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at:

1. Fastsætte bidraget for 2026 i Digelaget Kulhuse til 1080 kr. pr. part.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 9. september 2025, pkt. 70:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Proces for fastsættelse af bidrag for Digelaget Kulhuse

Kommunalbestyrelsen skal hvert år, inden 1. oktober, fastsætte størrelsen af det bidrag, der skal betales af medlemmerne i kystbeskyttelseslaget det kommende år. Medlemmer og partsfordeling er fastsat i tilladelsen til projektet af 1. februar 2024 og opdateres én gang årlig.

Bidraget fastsættes ud fra Digelagets regnskab og budget, der fremsendes til kommunen efter godkendelse på lagets ordinære generalforsamling. Kystbeskyttelseslaget medlemmer opkræves bidrag via ejendomsbilletten 2 gange årligt og kommunen udbetaler efterfølgende indtægterne til digelaget.

Bidragets størrelse

Vedhæftet findes kystbeskyttelseslagets regnskab for 2024 samt budget for 2025/2026. Digelagets bestyrelse anbefaler på baggrund af budgettet, at det kommende års bidrag fastsættes til 1080 kr. pr. part.

Bidragspligtige matrikler med oversvømmelsestruede sommerhuse betaler 10 parter pr. år, svarende til 10.800 kr. pr. år (ca. 900 kr. om måneden).

Mulighed for afbetaling som engangsbeløb

På baggrund af ønsker fra grundejerne arbejder digelaget i øjeblikket på at undersøge, om (og hvordan) dem der ønsker det, kan betale deres del af anlægssummen som engangsbeløb, når anlægsarbejdet er afsluttet. Muligheden fremlægges til politisk beslutning, når/hvis der findes en praktisk administrativ løsning.

Status på projektet

Digelaget Kulhuse blev oprettet ved stiftende generalforsamling 7. november 2024. Efterfølgende har Digelaget optaget byggekredit hos KommuneKredit og lavet aftale med rådgivere fra NIRAS, der udarbejder detailprojektering og udbudsmateriale. Fra august til december 2025 foregår ekspropriationsprocessen i Kulhuse Øst, der skal sikre rettighederne til etablering af kystbeskyttelsesanlægget på de private matrikler. Anlægsarbejdet af selve diget forventes at blive udført marts-oktober 2026.

Inddragelse

Regnskab og budget er udsendt til alle medlemmer og godkendt på Digelagets ordinære generalforsamling den 24. april 2025.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Regnskab 2024
• Budget 2025 (og 2026)

Resume

Hyllingeriis Kystbeskyttelseslag er oprettet i forbindelse med det kommunale fællesprojekt om kystbeskyttelse i sommerhusområdet Hyllingeriis. Anlægsarbejdet er afsluttet. Byrådet skal fastsætte det kommende års bidrag for Hyllingeriis Kystbeskyttelseslag, jf. kystbeskyttelseslovens §13.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at:

1. Fastsætte bidraget for 2026 i Hyllingeriis Kystbeskyttelseslag til 650 kr. pr. part.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 9. september 2025, pkt. 71:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Fastsættelse af bidrag for Hyllingeris Kystbeskyttelseslag

Kommunalbestyrelsen skal hvert år, inden 1. oktober, fastsætte størrelsen af det bidrag, der skal betales af medlemmerne i kystbeskyttelseslaget det kommende år.

Bidraget fastsættes ud fra Kystbekyttelseslagets regnskab og budget, der fremsendes til kommunen efter godkendelse på lagets generalforsamling. Kystbeskyttelseslaget medlemmer opkræves bidrag af kommunen via ejendomsbilletten.

Vedhæftet findes kystbeskyttelseslagets regnskab for 2024 med ledelseserklæring samt budget for 2026. Bestyrelsen anbefaler på baggrund af budgettet, at det kommende års bidrag fastsættes til 650 kr. pr. part. Bidragspligtige sommerhuse betaler 10 parter pr. år, svarende til 6500 kr. pr. år (eller ca. 540 kr. om måneden).

Status på projektet

Kystbeskyttelsesprojektet i Hyllingeriis er færdigt. Anlægsprojektet er færdigmeldt til kommunens kystmyndighed. Der mangler nogle enkelte udbetalinger af ekspropriationserstatning, der afventer afgørelse fra taksationskommissionen. Kystbeskyttelseslaget forventes at omlægge sin byggekredit til et fastforrentet lån hos KommuneKredit inden årets udgang.

Inddragelse

Regnskab og budget er gennemgået og godkendt på digelagets ordinære generalforsamling 27. maj 2025.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Årsrapport_(intern).pdf
• Ledelsens_regnskabserklæring.pdf
• HK budget 2026

Resume

Med denne sag skal der tages stilling til viljen til at gennemføre indsatser til grundvandsbeskyttelse inden for boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) ved hjælp af påbud, hvis det ikke lykkes at indgå frivillig aftale.

Den 1. juli 2024 trådte der ny lovgivning i kraft, som medførte, at muligheden for at vandforsyningerne og de berørte lodsejere kan indgå frivillige aftaler udløb den 31. december 2024. Herefter er kommunerne forpligtiget til at meddele påbud/forbud inden for de boringsnære beskyttelsesområder, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at:

1. Træffe afgørelse om, at grundvandet skal beskyttes inden for det boringsnære beskyttelsesområde ved påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale om beskyttelse af grundvandet.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 10. september 2025, pkt. 114:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den 25. juni 2025 vedtog Frederikssund Kommunes Byråd at træffe afgørelse om, at grundvandet skal beskyttes inden for boringsnære beskyttelsesområder ved påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale om beskyttelse af grundvandet. D.v.s. for de matrikler, hvor det ikke var lykkes for vandforsyningen at indgå frivillig aftale med lodsejer.

I juni 2025 er der indgået en frivillig aftale mellem Novafos og ejer af matrikel 7a, Oppe Sundby By, Oppe Sundby. Da aftalearealet er større (3.514 m²) end det der indgik i sagen den 25. juni 2025, skal sagen forelægges politisk igen, således det kan besluttes, om der er vilje til at gennemføre de nødvendige rådighedsindskrænkninger ved hjælp af påbud eller forbud på det nye areal og lodsejer således har mulighed for at søge Skat om skattefritagelse på det nye areal.

I 2022 udarbejdede Frederikssund Kommune en risikovurdering af behovet for beskyttelse af grundvandet mod erhvervsmæssig brug af pesticider inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til de almene vandværker i kommunen (se bilag 1). Risikovurderingen blev politisk vedtaget den 30. november 2022 af Plan og teknik. På baggrund af kommunens risikovurdering har vandforsyninger og lodsejere skullet forøge at indgå frivillige aftaler.

Den 1. juli 2024 trådte der ny lovgivning i kraft, som medførte, at muligheden for at indgå frivillige aftaler udløb den 31. december 2024. Herefter er kommunerne forpligtiget til at meddele påbud/forbud inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor der ikke er indgået en frivillig aftale.

Beslutning om vilje til påbud/forbud ved frivillige aftaler

Både ved frivillige aftaler og ved påbud/forbud har lodsejeren krav på erstatning for det værditab, det medfører på ejendommen, at der ikke længere må anvendes pesticider. Det er vandforsyningen, som betaler erstatning til lodsejeren. Lodsejer har mulighed for at søge Skat om fritagelse for beskatning af erstatningen. Dette forudsætter, at aftalen er indgået på ekspropriationslignende vilkår, hvilket vil sige, at kommunen skal træffe afgørelse om, at der er vilje til at gennemføre de nødvendige rådighedsindskrænkninger ved hjælp af påbud eller forbud. Lodsejers mulighed for at søge om skattefritagelse bortfalder, såfremt kommunen ikke har truffet beslutning om vilje til påbud inden aftalen underskrives. Det er derfor nødvendigt også at træffe beslutning om vilje til påbud i de tilfælde hvor der indgås en frivillig aftale.

Arrondering

Ved udpegningen af BNBO er der ikke taget hensyn til brugsgrænser, hvilket kan betyde, at der kan opstå restarealer, som er umulige eller vanskelige at dyrke hensigtsmæssigt. I disse tilfælde kan der både ved frivillige aftaler og påbud/forbud laves aftale om, at restarealerne uden for BNBO også bliver omfattet af de samme restriktioner som BNBO. Dette kaldes arrondering. Ved beslutning om vilje til påbud og forbud skal der tages stilling til hver enkelt sag, og det skal fremgå hvilke arealer, der bliver pålagt restriktioner, inklusive de arronderede arealer.

Lovhjemmel

Påbud/forbud om ophør af brug af pesticider inden for BNBO er hjemlet i miljøbeskyttelseslovens §24a. §24a gælder dog kun for pesticider, og med brug af denne paragraf bortfalder 25 m beskyttelseszonen, som i dag er udlagt omkring alle vandindvindingsboringer til almen vandforsyning, og som forbyder dyrkning og gødskning. For at opretholde 25 meter zonen vil der skulle meddeles påbud efter miljøbeskyttelseslovens §24. Påbud inden for arronderede arealer er også hjemlet i miljøbeskyttelseslovens §24.

Berørte arealer

Ved beslutning om vilje til påbud og forbud skal der tages stilling til hver enkelt sag, og det skal fremgå hvilke arealer, der bliver pålagt restriktioner, inklusive de arronderede arealer. I bilag 2 er oplistet det BNBO, hvor der skal træffes beslutning om vilje til påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider. Kortbilag med BNBO og arronderede arealer fremgår af bilag 3.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Riskovurdering
• Bilag 2 - Oversigt over areal
• Bilag 3 - Kortbilag

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til, om administrationen skal arbejde for at omdanne en del af erhvervsområdet langs Frederiksværkvej i det nordlige Frederikssund til et nyt boligområde. De nuværende rammer giver mulighed for erhverv og detailhandel. Sagen er aktuel nu på baggrund af en konkret henvendelse fra en grundejer i erhvervsområdet, der ønsker at udvikle boliger. I dag rummer området bl.a. bilforhandlere og en stor møbelforretning. Omdannelse til boligområde vil kræve et kommuneplantillæg og en ny lokalplan. Udvalget skal derfor beslutte, om administrationen skal arbejde videre med at afsøge mulighederne for omdannelse fra erhvervs- til boligområde, henimod en igangsættelsessag med mere konkrete anbefalinger til boligområdets karakter.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Beslutte, hvorvidt administrationen skal arbejde for omdannelse af den vestlige del af erhvervsområdet ved Frederiksværkvej til boligområde, og udarbejde en igangsættelsessag for lokalplan til udvalgets behandling.
2. Sagen sendes i høring hos Job, erhverv og kultur.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 10. september 2025, pkt. 112:

Indstillingspunkt 1:

For administrationens videre arbejde med omdannelse af den vestlige del af erhvervsområdet ved Frederiksværkvej til boligområde og en igangsættelsessag stemte:

Michael Tøgersen (I).

Imod administrationens videre arbejde med omdannelse af den vestlige del af erhvervsområdet ved Frederiksværkvej til boligområde og en igangsættelsessag stemte:

Kirsten Weiland (N), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A) og Ozgür Bardakci (A).

Michael Tøgersen (I) stemte for et videre arbejde, idet han synes, der er behov for en bred snak om byfortætningsmuligheder.

Udvalget besluttede, at administrationen ikke skal arbejde videre med omdannelse af den vestlige del af erhvervsområdet ved Frederiksværkvej til boligområde, og udarbejde en igangsættelsessag for en lokalplan.

Indstillingspunkt 2:

Indstillingspunktet faldt som følge af beslutningen i indstillingspunkt 1.

Michael Tøgersen (I) begærer sagen i Byrådet.

Sagsfremstilling

I den nordlige del af Frederikssund ligger et erhvervsområde afgrænset af J. F. Willumsensvej og Frederiksværkvej. Denne sag vedrører den del, der vender mod Frederiksværkvej over for Campus Frederikssund. Se bilag 1 med oversigtskort. Baggrunden er en henvendelse fra ejeren af Frederiksværkvej 28 (nuværende bilforhandler), som ønsker at udvikle til boliger. Administrationen anbefaler, at der i givet fald planlægges for et samlet område frem for en enkelt ejendom. Kommuneplan 2025-2037, som har været i høring og fremlægges til endelig beslutning senere i år, åbner mulighed for tæt boligbebyggelse øst for Frederiksværkvej, samtidig med at Askelundscenteret fastholdes til større butikker. Administrationen anbefaler derfor boliger langs Frederiksværkvej og fortsat erhverv i Askelundscenteret. Hvis udvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med sagen, vil administrationen afsøge hensigtsmæssig lokalplanafgrænsning og anvendelse.

Boligudvikling kræver ny planlægning

Området er omfattet af kommuneplanrammerne E 1.2 og E 1.3, der giver mulighed for Erhvervsformål og detailhandel. I kommuneplanens detailhandelsstruktur er det meste af projektområdet udpeget til detailhandel (Center for Pladskrævende varer - Askelundscenteret).

Området er omfattet af to lokalplaner. Lokalplan 41: Lokalplan for Erhvervsområde Nord, vedtaget i 1990, der giver mulighed for erhverv. Og lokalplan 91: Lokalplan for et område til erhverv og detailhandel ved Askelundsvej. Omdannelse til boliger vil derfor kræve både kommuneplantillæg og udarbejdelse af ny lokalplan.

Eksisterende erhverv i området

Området er i dag et aktivt erhvervsområde med bl.a. bilforhandlere, sundhedstilbud, fitnesscenter, lagerhotel, møbelbutik og kontorer. Bygningerne er i rimelig stand uden tegn på forfald. Mod nord og øst ligger andre erhverv som synshal, fødevareproduktion, byggemarked, bilskadescenter og yderligere bilforhandlere. Støj fra disse naboer skal vurderes nærmere i en evt. omdannelse. De eksisterende virksomheder i projektområdet kan som udgangspunkt placeres andre steder i byen, men der er aktuelt ikke tilstrækkeligt ledige erhvervslokaler til at rumme alle. På vedlagte bilag 3 fremgår andre lokalplaner i byen med mulighed for den type erhverv der ligger i projektområdet.

Vurdering af omdannelse fra erhverv- til boligområde

Frederiksværkvej er en smuk allé, der danner en flot ankomst til byen fra nord. Størstedelen af projektområdet er stationsnært, og tæt på både indkøbsmuligheder, folkeskole, uddannelsesinstitutioner mm. Administrationens planfaglige vurdering er, at det er fornuftigt at udvikle boliger i dette projektområde. Projektområdet ligger på kanten af eksisterende boligområder og overfor Campus, der er placeret på den anden side af Frederiksværkvej. Det vil supplere udviklingen af Campus positivt, hvis der opføres boliger overfor.

Fra et erhvervsperspektiv vurderer administrationen, at det pågældende område kan omdannes til boligområde, såfremt at eksisterende erhvervsliv ikke presses ud med en lokalplan. Grundejerne kan fortsætte eksisterende anvendelse og afvikle over tid, hvis dette ønskes. Boliger og erhverv skal kunne sameksistere i en overgangsfase. Dertil bør det bemærkes, at Frederikssund Kommune ikke har mange erhvervsområder med plads til virksomheder, som ønsker at flytte til kommunen. En omdannelse ved Frederiksværksvej vil mindske kommunens erhvervsarealer.

Det omtalte erhvervsområde er ikke funktionstømt, men derimod et aktivt erhvervsområde. De eksisterende bygninger er fin stand og står derfor ikke umiddelbart overfor nedrivning. Planlægning for omdannelse af erhvervsområde til boligområde kan skabe incitament til at nedlægge erhvervsbygninger til fordel for boligudvikling, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i et bæredygtighedsperspektiv. Bygningerne forventes ikke at kunne genanvendes til boliger.

Fordele og ulemper

Frederikssund Kommunes har politikker og strategier, der, i forbindelse med omdannelse af erhvervsområde til boligområde, har modsatrettede mål eller intentioner. Administrationen har gennemgået kommunens politikker og strategier og oplistet for og imod, se bilag 2. Overordnet set handler de modstridende punkter om, at vi i Frederikssund Kommune gerne vil tiltrække nye virksomheder til kommunen, og give dem vi har, bedst mulige vilkår for at udøve deres erhverv. Samtidig vil vi gerne skabe flere boliger, gerne tæt på offentlig transport, og understøtte et bymiljø omkring Campus Frederikssund.

Opmærksomhedspunkter til videre arbejde

Hvis udvalget beslutter, at der skal arbejdes for at omdanne området til boligområde, vil der være forhold administrationen skal afsøge:

• Lokalplanafgrænsning og eventuel inddeling i delområder til boliger og bolig/erhverv.
• Støjpåvirkning fra det omkringliggende/resterende erhvervsområde.
• Parkeringspladser til de nye boliger.
• Skalatilpasning af nye bygningsvolumener, herunder opmærksomhed på evt. skyggegener.

Administrationen anser det som en forudsætning for omdannelse fra erhvervs- til boligområde, at det tilbageværende erhverv ikke bliver stillet dårligere end i dag.

Hvis udvalget beslutter det, vil administrationen udarbejde en igangsættelsessag, hvor udvalget skal beslutte om planlægningen med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan skal igangsættes.

Inddragelse

Ansøger har været i dialog de øvrige grundejere i området, der tilkendegiver interesse om omdannelse til boliger. Administrationen har endnu ikke selv været i dialog med de øvrige grundejere. Såfremt udvalget beslutter, at der skal udarbejdes en igangsættelsessag, vil administrationen gå i dialog med grundejere inden for projektområdet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Oversigtskort erhvervsområde Frederiksværkvej i Frederikssund
• Bilag 2 Overvejelser ifm. igangsættelsessag om LP Frederiksværksvej jf. lokale politikker og strategier
• Bilag 3 Kort over relevante erhvervsområder i Frederikssund by

Resume

I januar 2024 besluttede Frederikssund Kommune at nedsætte et §17, stk. 4-projektudvalg ’Skuldelev Projektudvalg – Sammen om udvikling igennem fællesskab’. Formålet med udvalgets arbejde har været at styrke livet i Skuldelev gennem en målrettet indsats for byens udvikling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at:

1. Tage anbefalingerne fra "Skuldelev Projektudvalg - Sammen om udvikling igennem fællesskab" til efterretning.

Sagsfremstilling

Skuldelev Projektudvalg har bestået af tre byrådsmedlemmer, lokale borgere samt repræsentanter fra foreningslivet og det lokale erhvervsliv. Alle har bidraget aktivt til at fremme Skuldelevs udvikling. Det geografiske fokus for udvalgets arbejde har været inden for byzoneafgrænsning. Arbejdet er startet op i september 2024. Repræsentanter fra udvalget præsenterede deres anbefalinger for Byrådet den 3. september og med denne sag overdrages anbefalingerne til Økonomiudvalget og Byrådet.

Anbefalinger

Projektudvalget har udarbejdet anbefalinger inden for fem overordnede temaer:

• Skole- og børneliv
• Aktiviteter og foreninger
• Boliger og infrastruktur
• Udeliv - Leg og læring
• Generelle anbefalinger til lignende projekter

Inden for hvert tema er der formuleret konkrete forslag. Nogle anbefalinger kræver politisk behandling og administrativ opfølgning, mens andre kan realiseres gennem lokale, borgerdrevne initiativer. Anbefalinger og plakater fra temamøde for Byrådet er vedlagt som henholdsvis bilag 6 og bilag 1-5. Derudover er det oprindelige kommisorium vedlagt som bilag 7.

Anbefalingerne, som forudsætter politisk beslutningstagen om økonomi, aftaler om arealer mm ligger inden for følgende emner:

• Udvikling og anvendelse af skole- og daginstitutionsarealer, fx undersøgelse af, hvordan arealer kan optimeres fysisk og understøtte Fjordlandsskolen afd. Skuldelev og børneinstitutionens Solstrålens pædagogiske arbejde.
• Etablering af nye bygninger og inventar på idrætsarealet, som er kommunalt ejet.
• Prioritering af planlægning for boliger i Skuldelev.

Udvalgets arbejdsform

Udvalgets arbejde har været forankret lokalt i Skuldelev, og medlemmerne har haft mulighed for at præge både proces og indhold. Arbejdet har været præget af workshops og inspiration fra lignende projekter i andre byer. Følgende metoder og tilgange har været anvendt:

• Workshops: Udvalget har afholdt workshops med fokus på idéudvikling og identifikation af Skuldelevs styrker og potentialer.
• Inspiration udefra: Med udgangspunkt i udvalgets interesseområder blev der gennemført en studietur med besøg i:
  • Et bofællesskab i Lejre
  • Et nyrenoveret skole- og børnehus samt et nybygget bofællesskab i Knabstrup
  • En aktivitetssti med nyt inventar og shelters ved Nr. Asmindrup Friskole, hvor en forældregruppe har opgraderet skolens idrætsareal til et aktivt område for hele byen
• Borgerinddragelse: Udvalget har præsenteret og drøftet arbejdet med byens borgere ved to lejligheder:
  • Et arrangement i forbindelse med det eksisterende Åben Hal-møde (23. marts 2025)
  • Et åbent borgermøde (27. marts 2025)

Inddragelse

Der har været løbende inddragelse af relevante aktører i udarbejdelsen af projekter og anbefalinger, som nærmere beskrevet i sagsfremstillingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Temamødeplakat Udeliv
• Temamødeplakat skole og børneliv
• Temamødeplakat Generelle anbefalinger
• Temamødeplakat foreningsliv og aktiviteter
• Temamødeplakat bolig og infrastruktur
• §17 stk. 4 Skuldelev Projektudvalg Anbefalinger
• Kommissorium for Skuldelev - ØU juni 24_final

Resume

Byrådet godkendte i september 2024 udbudsbetingelser for flere buslinjer med krav om emissionsfri drift. Movia har nu afgjort udbuddet. Med denne sag orienteres Plan og teknik, Økonomiudvalg og Byråd om resultatet af udbuddet, som udover el-drevne busser betyder en årlig besparelse på 2,2 mio. kr. i tilskud til Movia med virkning fra 2027.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, Økonomiudvalget og Byrådet at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 10. september 2025, pkt. 117:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Byrådet blev på mødet 25. september 2024 præsenteret for proces og udbudsgrundlag for Movias udbud af en række buslinjer, der ejes af Frederikssund Kommune, og som vil få driftsstart, når de eksisterende kontrakter på linjerne ophører i december 2026. Linjerne er: 158, 311, 312 og 325. På mødet godkendte Byrådet en række krav i udbudsbetingelserne, herunder krav om emissionsfri busser.

Movia har nu afgjort udbuddet, som betyder, at de nævnte linjer vil blive kørt af el-drevne busser fra og med 13. december 2026. Derudover vil de regionale buslinje 310R og 320R også køre på el, hvilket alt sammen bidrager positivt til kommunens målsætning om, at være uafhængige af fossile brændsler i 2030. De økonomiske konsekvenser af udbuddet har også positive konsekvenser for Frederikssund Kommune, idet tilskudsbehovet til de nævnte linjer bliver 2,2 mio. kr. mindre end i dag. Besparelsen har virkning fra budgetår 2027 og vil fremgå af Movias 2. behandling af budget 2026, der offentliggøres til december.

Movias information om udbudsresultatet er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. I december 2025 fremsender Movia det samlede tilskudsbehov for kommunen for perioden 2026 til 2029, hvor effekten af udbuddet er indarbejdet for 2027 og frem. Et resultat der vil indgå i budgetarbejdet for 2027 til 2030.

Bilag

• Resultat af Movias udbud af buslinjer

Resume

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har givet et tilskud til oprettelse af et Kystvandråd for Isefjord og Roskilde Fjord. Kystvandrådet skal bestå af erhvervsorganisationer, grønne organisationer og forsyningsselskaber. Kystvandrådet skal gennem analyser og lokal forankring arbejde for god økologisk tilstand i fjordene. Holbæk Kommune står for sekretariatsbetjening af Kystvandrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 9. september 2025, pkt. 73:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

De 6 kystkommuner omkring Isefjord og Roskilde Fjord har i samarbejde med DN, VKST og Nordsjællands Landboforening ansøgt om midler til at oprette et kystvandråd. Styrelsen fra Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har tildelt samlet 7.825.000 kr. fra 2025-2027 til oprettelse, betjening og gennemførelse af analyser i regi af Kystvandrådet.

Tre af de fire kystvande (Isefjord, ydre; Isefjord, indre og Roskilde, ydre) er i ringe økologisk tilstand, mens det fjerde (Roskilde, indre) er i moderat tilstand. Der er således ingen af de fire kystvande, som opfylder kravet i EU’s Vandrammedirektiv om god økologisk tilstand.

Med henblik på at understøtte fremdriften og arbejdet i den lokale grønne trepart og arbejdet med fremtidige vandområdeplaner, skal der i regi af Kystvandrådet foretages lokale analyser og dybdegående undersøgelser, som skal bidrage til at opnå god økologisk tilstand i Isefjord og Roskilde Fjord.

Organisering

Kystvandrådet består af følgende medlemmer:

• Erhvervsorganisationer:
  • VKST Landbrugsrådgivning
  • Nordsjællands Landboforening
  • Dansk Skovforening
  • Danske Vandløb
  • Turisme- og oplevelseserhvervet, udpeget via Dansk Erhverv

• Grønne organisationer:
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Danmarks Sportsfiskerforbund
  • Dansk Ornitologisk forening
  • Friluftsrådet (dog således at der ikke udpeges en organisation der i forvejen er repræsenteret)
  • Danmarks Jægerforbund

• Forsyningsselskaber:
  • Fors A/S
  • Novafos
  • Halsnæs forsyning
  • Odsherred forsyning

Kystvandrådet træffer beslutninger ved enighed.

Holbæk Kommune er sekretariatskommune for Kystvandrådet, og skal lede møderne.

Foruden selve Kystvandrådet, så oprettes der også undergrupper for henholdsvis Isefjord og Roskilde fjord samt to følgegrupper, der mødes efter behov. De to følgegrupper er:

• en kommunalpolitisk følgegruppe med kystkommunernes borgmestre og formanden for den lokale trepart.
• en administrativ følgegruppe med ledelsesrepræsentanter for kystkommunerne.

Kystvandrådets arbejde

Overordnet består Kystvandrådets arbejde i:

• at rådgive, understøtte og fremme den lokale treparts arbejde
• at kortlægge de væsentligste udfordringer for og løsninger til at opnå målopfyldelse for Isefjord og Roskilde Fjord
• at udarbejde et eller flere forslag til lokalt tilpassede indsatsprogrammer til brug for vandområdeplan 4
• at sikre, at forslag til indsatsprogrammer er lokalt forankret med bred opbakning fra Kystvandrådets forskellige interessenter
• at have særlig opmærksomhed på flersidige løsninger i oplandene, som tilgodeser både vandmiljøet (inkl. grundvandet), natur, biodiversitet og klima mv, og som samtidigt tilgodeser, at Danmark fortsat skal have en stærk og konkurrencedygtig fødevare- og landbrugssektor

I ansøgningen til Kystvandrådet er der blevet opsat 8 arbejdspakker for at opnå disse mål, se Bilag 1.

Baggrund

Ansøgningen om oprettelse af et Kystvandråd, som skal være aktivt i perioden 2025-2027, blev struktureret med en serie af forskellige områder/arbejdspakker, som Kystvandrådet skal nå at løse i perioden.

Hvorvidt Kystvandrådet skal fortsætte efter 2027 og hvordan det i givet fald skal finansieres, er der ikke truffet beslutning om p.t.

Holbæk Kommune udarbejdede og indsendte, efter aftale med Odsherred Kommune, Lejre Kommune, Roskilde Kommune, Frederikssund Kommune og Halsnæs Kommune, samt i tæt dialog med DN, VKST og Nordsjællands Landboforening den endelige ansøgning om oprettelse af et samlet Kystvandråd for Isefjord og Roskilde Fjord.

Kystvandrådets virke i 2025-2027 er fuldt tilskudsfinansieret og oprettelsen af det pålægger ikke Frederikssund Kommune nogen direkte økonomisk forpligtelse.

Inddragelse

Kystvandrådet består af medlemmer fra forskellige landbrug-, erhverv- og grønne organisationer.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• kystvandråd ansøgning - arbejdsprogram

Resume

Administrationen har udarbejdet 1. udkast til omlægningsplan for, hvordan den lokale grønne trepart kan opnå målsætningerne i aftale om Grønt Danmark (Grøn trepart). Omlægningsplanen indeholder forslag til mulige projektområder for både udtagning af lavbundsjord og kvælstofvådområder. Den er udarbejdet i samarbejde med berørte lodsejere i kommunen. Udkastet er i september til gennemsyn hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Den endelige plan skal godkendes af Byrådet til december. Med denne sag bliver kommunalbestyrelsen orienteret om udkast og rammer for planlægningen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 9. september 2025, pkt. 74:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund og rammer

Alle kommunalbestyrelser skal senest december 2025 principgodkende en omlægningsplan, som udpeger mulige udtagningsprojekter i kommunen, som ved gennemførsel vil betyde, at målsætningerne i Grøn Trepartsaftale opnås.

Omlægningsplanen udarbejdes på tværs af Lokal Trepart for Roskilde Fjord og Isefjord, men det er den enkelte kommunalbestyrelse, som principgodkender planen inden for kommunens geografiske udstrækning.

Med "principgodkendelse" menes, at planerne er et dynamisk værktøj, hvor det forventes, at nogen projekter vil falde fra, mens andre projekter kan komme til. Principgodkendelsen er derfor ikke et udtryk for, at de mulige projekter som planen peger på, nødvendigvis gennemføres. Gennemførsel afhænger af konkrete undersøgelser af projekterne, samt frivillighed fra lodsejerne.

1. udkast til omlægningsplanen kan ses på Bilag 1. Den Lokale Grønne Trepart har vedtaget rammer, som omlægningsplanen er udarbejdet indenfor. Rammerne kan ses på Bilag 2 - Rammer for omlægningsplan.

Udtagningsindsats

I Frederikssund Kommune er der samlet 941 ha lavbundsområder med et estimeret indhold af tørv i jorden på over 6%. Det er dog ikke alle disse, som vil kunne udtages. Nogle af områderne vil fx være eksisterende søer og moser, mens andre vil være så små, at man ikke vil kunne lave et omkostningseffektivt projekt. I den Lokale Trepart forventes det, at hver kommune gennemsnitligt skal udtage ca. halvdelen af det samlede lavbundspotentiale for at nå de nationale mål for udtagning af lavbundsjorde. Dette er dog et meget groft estimat.

I 1. udkast til omlægningsplanen er der udpeget 562,5 ha lavbundsarealer som mulige udtagningsprojekter.

I Roskilde Fjord og Isefjord skal den årlige tilførsel af kvælstof fra oplandet samlet reduceres med ca. 912 tons. Fordelt pr. kommune efter areal, der leder vand til fjordene, er kvælstofindsatsen i Frederikssund Kommune på 73 tons. Dette tal er imidlertid alene udregnet efter kommunens samlede oplandsareal og ikke potentialet for kvælstofreduktion. Det må forventes, at Frederikssund Kommune har et større reduktionspotentiale end flere andre kommuner i oplandet til fjordene, da Frederikssund Kommune har en større andel af landbrugsareal end flere af de andre kommuner.

I 1. udkast til omlægningsplanen vil den samlede udtagningsindsats ved gennemførsel reducere udledningen med 79,5 tons N.

Udtagningskonsulenternes arbejde med minivådområder kører parallelt med kommunes eget arbejde med omlægningsplanen. Udtagningskonsulenterne har en løbende dialog med lodsejere, der ønsker at få etableret minivådområder på deres landbrugsjord.

De enkelte minivådområder er ikke tegnet ind i MARS, da de endnu ikke er ansøgte, og de fremgår derfor ikke af det samlede potentiale for reduktion af kvælstof i den Lokale grønne trepart. Derfor har udtagningskonsulenterne indtegnet store polygoner i MARS, der skal vise minivådområdernes potentiale for reduktion af kvælstof.

Inddragelse

I august godkendte Klima, natur og energi den procesplan for inddragelse af lodsejere i forbindelse med udtagningsprojekter, som blev anbefalet af § 17, stk. 4 udvalget "Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer". Denne procesplan har været brugt til at sikre, at lodsejere ved de mulige projektområder, som peges på i omlægningsplanen, er blevet inddraget i planlægningsprocessen.

Der har af konkret inddragelse været afholdt:

• Generelt informationsmøde om Grøn Trepart, herunder omlægningsplanerne
• 4 store tegnemøder, hvor alle lodsejere var inviteret til at komme med input til mulige projektområder
• Møder med lodsejere, som har kontaktet kommunen vedrørende mulige projekter på egne arealer
• Møder med lodsejere i områder, som af kommunen var udpeget til at kunne have særlig stor effekt ift. målopfyldelse

I september 2025 afholdes der yderligere 2 stormøder med lodsejere, som ejer arealer, der af kommunen er blevet udpeget til at kunne have stor effekt. Lodsejerne er ved invitation til møderne blevet informeret om, at disse områder er indtegnet i 1. udkast til omlægningsplanen og vil på møderne blive yderligere inddraget i den endelige udpegning ift. omlægningsplanen.

I løbet af efteråret forventer administrationen, at der vil blive aftalt flere møder med lodsejere i forskellige områder. Udkastet til omlægningsplanen vil blive opdateret løbende, som opfølgning på disse møder.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Omlægningsplan
• Bilag 2 - Rammer for omlægningsplan

Resume

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år i juni kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende bestemmelser i serviceloven og barnets lov. I denne sag præsenteres data fra danmarkskortet for 2024. På børnehandicapområdet er 13 sager fra Frederikssund Kommune behandlet i Ankestyrelsen i 2024, hvilket er stigning på 3 sager i forhold til 2023. Omgørelsesprocenten er på 54 % og ligger dermed 14 procentpoint højere end 2023 og 5,1 procentpoint over landsgennemsnittet på 48,9 %.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 20. august 2025, pkt. 66:

Taget til efterretning.

Fraværende:

Charlotte Drue (I).

Sagsfremstilling

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år i juni tre kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende socialområdet. Socialområdet dækker over alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelse, og omfatter det specialiserede børne- og ungeområde, det specialiserede voksenområde og ældreområdet.

De tre områder er:

• Socialområdet, der dækker over alle bestemmelser i serviceloven
• Voksenhandicapområdet, der er afgrænset til Servicelovens §§ 95, 96, 97, 100
• Børnehandicapområdet, der er afgrænset til Barnets lov §§ 82-90

Danmarkskortene over omgørelsesprocenter for 2024 blev offentliggjort i juni 2025. De tre danmarkskort kan findes som interaktive kort på Social- og Ældreministeriets hjemmeside:

Omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet i 2024 - Social- og Boligministeriet

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at resultatet af afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er således andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen, og betyder dermed om de, der klager, får medhold i deres klage eller ret til at få genbehandlet deres sag.

En kommune kan have meget få sager til vurdering i Ankestyrelsen, men alligevel have en høj omgørelsesprocent. Hvis kommunen fx kun har én sag i Ankestyrelsen, som bliver hjemvist, så har kommunen en omgørelsesprocent på 100 % (se bilag 1 for yderligere uddybning af omgørelsesprocenten).

Det samlede sociale område

På det samlede sociale område, som dækker børne- og ungeområdet, voksenområdet og ældreområdet, er der i 2024 behandlet 58 sager fra Frederikssund kommune i Ankestyrelsen. Dette er stigning på 14 sager i forhold til 2023. Omgørelsesprocenten er i samme periode steget fra 32 procent til 43 procent, hvilket ligger en smule under landsgennemsnittet på 44,9 procent.

Børnehandicapområdet

Ankestyrelsen har i 2024 behandlet 13 afgørelser fra børnehandicapområdet i Frederikssund Kommune, hvilket er 3 mere end i 2023. De 13 behandlede afgørelser fordeler sig således:

• 6 afgørelser, svarende til 46% af afgørelserne er blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet samme afgørelse som kommunen i hele den indsendte sag.
• 4 afgørelser, svarende til 31%, er blevet hjemvist af Ankestyrelsen til kommunen. Det betyder, at 4 afgørelser er blevet hjemvist til fornyet vurdering og yderligere oplysning i kommunen, fordi hele eller dele af sagen ikke var tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne træffe afgørelse. Når en afgørelse hjemvises, belyser kommunen afgørelsen yderligere og revurderer afgørelsen. I de sager, hvor kommunen fastholder den oprindelige afgørelse efter genvurderingen, fremsendes afgørelsen på ny til Ankestyrelsen.
• 3 afgørelser, svarende til 23%, er blevet ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet en anden afgørelse end kommunen.

Omgørelsesprocenten er udregnet på baggrund af de 13 afgørelser, hvoraf 7 afgørelser enten er blevet hjemvist eller ændret/ophævet. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 54 procent, hvilket er en stigning på 14 procentpoint i forhold til 2023 og 5,1 procentpoint over landsgennemsnittet på 48,9%.

Samlet har 434 borgere modtaget ydelser efter de gældende paragraffer i barnets lov.

Det fortsatte arbejde med at sikre faglig og juridisk kvalitet i afgørelser

Høj kvalitet i den juridiske kvalitet i sagsbehandling er et vedvarende og særskilt fokus på alle dele af det sociale område i Frederikssund Kommune. Børnehandicapområdet anses generelt at være et komplekst område, hvor der træffes mange afgørelser, og hvor der generelt ses en større omgørelsesprocent end på det øvrige socialområde.

Myndighedsafdelingen i Center for Familie og Rådgivning har de seneste år arbejdet målrettet med forskellige tiltag for at styrke den faglige kvalitet i sagsarbejdet på børnehandicapområdet, herunder den juridiske kvalitet. Dette arbejde og fokus vil også fremadrettet være en del af arbejdet.

Det er medarbejdernes og ledelsens oplevelse, at det løbende og systematiske fokus på faglige udvikling har stor betydning for kvaliteten i sagsbehandlingen. Dette blandt andet fordi medarbejderne altid er opdaterede på nyeste lovgivning, samtidig med at der er etableret de nødvendige faglige rum til drøftelse af komplekse problemstillinger mv.

Inddragelse

Medarbejdere og ledelse er orienterede om tallene fra det opdaterede danmarkskort og bruger det aktivt i deres løbende kvalitetsarbejde.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed skriver desuden i deres samlede høringssvar til danmarkskortet:

I Frederikssund Kommune er omgørelsesprocenten i 2024 for det samlede sociale område steget med 32 til 56 procent, svarende til en stigning 24 procentpoint. På landsplan er omgørelsesprocenten på 45,7 %. Forklaringen er delvis matematisk – idet antallet af sager er faldet (fra 44 til 25), hvilket er positivt.

Vedr. Børnehandicapområdet:

Af materialet på Social- og Boligministeriets hjemmeside fremgår det, at omgørelsesprocenten i Frederikssund er på 54%, hvilket dækker over 13 sager, hvoraf 7 er omgjort. Af disse er 3 sager ophævet (23%) og 4 hjemvist (31%). På landsplan er omgørelsesprocenten 48,9%. Frederikssund Kommune har valgt ikke at tilknytte en kommentar til udviklingen. Rådet synes, det er klart utilfredsstillende, at mere end halvdelen af de påklagede sager er omgjort. Rådet er opmærksom på, at antallet af klagesager i sig selv ikke nødvendigvis er et billede på kvaliteten i sagsbehandlingen, men udelukkende siger noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen. Rådet vil dog gerne påpege, at de ankede sager risikerer at være ”toppen af isbjerget”, idet mange sager ikke ankes, fordi borgerne ikke har de nødvendige ressourcer til at klare en langstrakt proces gennem Ankestyrelsen. Der risikerer med andre ord at være et betydeligt mørketal.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1: Uddybende om danmarkskortet 2024

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo august 2025. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 417,9 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder.

Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne håndtere den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret.

Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for september 2024 til august 2025 udgør 417,9 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er således indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen. Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 31. august 2025, som er grundlag for likviditetsprognosen. Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 31. august 2025: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 417,9 mio. kr. pr. 31. august 2025.

Bilag

• Notat Likviditet august 2025
• Økonomisk status pr august
• Bilag - Status på Vingeforbrug pr. 31. august 2025

Sagsfremstilling

• Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.

Bilag

• Sagsliste Økonomiudvalget september 2025

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.