Frederikssund Kommunes logo

Økonomiudvalgets møde den 21. september 2022

Byrådssalen kl. 16.00

Referat
Fold alle punkter

232Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Tiltrådt.

Det blev besluttet at behandle de lukkede sager på dagsordenen først.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

John Schmidt Andersen (V)

233Beslutning om budgetopfølgning pr. 30. juni 2022 - Økonomiudvalget

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2022 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives en tillægsbevilling på -3 mio. kr. svarende til det samlede mindreforbrug på serviceudgifterne. Mindreforbruget består af et mindreforbrug på 2,2 mio. kr., som overføres til andre udvalg, og et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. som lægges i kassen.
  2. Der gives en tillægsbevilling på -7,3 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne i 2022. Der overføres 6,8 mio. kr. til 2023 og 2 mio. kr. til 2024. Derudover gives en egentlig tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. i 2022.
  3. Der gives en tillægsbevilling på 6,6 mio. kr. svarende til en mindreindtægt på bruttoanlægsindtægterne i 2022.
  4. Der gives en tillægsbevilling på 26,4 mio. kr. svarende til en mindreindtægt under bevillingsområdet Tilskud og udligning i 2022.
  5. Der gives en tillægsbevilling på 2,8 mio. kr. under finansielle poster, fordelt med 3,6 mio. kr. svarende til en mindreindtægt under bevillingsområdet Renter og -0,8 mio. kr. svarende til en mindreudgift under bevillingsområdet Afdrag på lån.
  6. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-6 anbefales.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen på Økonomiudvalget giver samlet set anledning til et forventet mindreforbrug på 3 mio. kr., der alene vedrører serviceudgifterne og kan henføres til:

  • Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. under bevillingsområdet Boligpolitik. Mindreforbruget overføres til Job, erhverv og kultur.
  • Merforbrug på 0,9 mio. kr. under bevillingsområdet Politisk organisation.
  • Mindreforbrug på 1,1 mio. kr. under bevillingsområdet Administration mv.
  • Mindreforbrug på 1,7 mio. kr. under bevillingsområdet Lønpuljer og tjenestemandspension. Mindreforbruget overføres til Omsorg og ældre.
  • Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. under bevillingsområdet Forsikringer og udkontering af IT.

I følgende gennemgås budgetopfølgningens bevillingsmæssige konsekvenser nærmere fordelt på det enkelte bevillingsområde.

Boligpolitik

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug på 0,5 mio. kr., som overføres til Job, erhverv og kultur til finansiering af merudgifter i forbindelse med ukrainske flygtninge.

Politisk organisation

Der er et forventet merforbrug på 0,9 mio. kr. som følge af udgifter til afholdelse af det forventede folketingsvalg i 2022.

Administration mv.

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug på 1,1 mio. kr., som til dels skyldes færre IT omkostninger og til dels færre udgifter til løn i administrationen grundet vakante stillinger.

Lønpuljer og tjenestemandspension

Budgettet på 1,7 mio. kr. til puljen vedrørende rekruttering overføres til Omsorg og ældre til indsatser for rekruttering på området.

Forsikringer samt udkontering af IT

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug på 0,6 mio. kr. som følge af færre straksudbetalinger i forbindelse med skader end budgetlagt.

Af vedlagte bilag 1. Drift - budgetopfølgning (ØU) udspecificeres resultatet af budgetopfølgningen yderligere.

Anlæg

Bruttoanlægsudgifter

På bruttoanlægsudgifterne forventes der et mindreforbrug på 7,3 mio. kr. i 2022, hvoraf 6,8 mio. kr. overføres til 2023 og 2 mio. kr. overføres til 2024. Derudover gives en egentlig tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. i 2022.

Det samlede mindreforbrug kan konkret henføres til:

  • Mindreforbrug på 0,8 mio. kr. vedrørende Vinge Delta – færdiggørelse af byggemodning. Mindreforbruget skyldes, at de sidste byggesager ikke når at blive færdige i 2022, hvorfor de endelige belægninger og overdragelsen til grundejerforeningen først kan foretages i 2023. Mindreforbruget overføres dermed til 2023.
  • Mindreforbrug på 2,4 mio. kr. vedrørende Samling af administrationen i eksisterende bygninger i Frederikssund. På grund af forskydelser i tidsplanen overføres mindreforbruget til 2023. Det samlede projekt forventes gennemført til maj 2023.
  • Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedrørende Vinge – anlægsarbejder almene boliger område I. Mindreforbruget skyldes, at Domea og Inovator er forsinket, hvorfor mindreforbruget overføres til 2024.
  • Mindreforbrug på 3,6 mio. kr. vedrørende Vinge kommunal udstykning af parcelhusgrunde. Midlerne i 2022 skal anvendes til tilslutningsafgift og projektering, og de resterende midler overføres til 2023 til udbud.
  • Mindreforbrug på 1 mio. kr. vedrørende Vinge – Boulevarden 1-3 etape. I 2022 fastlægges udseende og St. Rørbækstiens krydsning ved Boulevarden, og idet der kun forventes et forbrug på 1 mio. kr. i 2022, overføres mindreforbruget på 1 mio. kr. til 2024.
  • Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedrørende Vinge – anlægsarbejder almene boliger område C. Mindreforbruget skyldes, at Domea og Inovator er forsinket, hvorfor mindreforbruget overføres til 2024.
  • Merforbrug på 1,5 mio. kr. vedrørende Opgradering af Dalvejen i Vinge. Merforbruget skyldes, at den dårlige jord ikke kun var afgrænset til området øst for Dalvejen, men også i forhold til et område under den eksisterende Dalvej ved Mekongvej.

Bruttoanlægsindtægter

På bruttoanlægsindtægterne forventes der en mindreindtægt på 6,6 mio. kr. i 2022.

Mindreindtægten vedrører følgende:

  • Mindreindtægt på 6,6 mio. kr. vedrørende Kommunale erhvervsarealer i Vinge Nord. Køber har annulleret den betingede købsaftale grundet deres markedssituation, hvorfor indtægten bortfalder.

Af vedlagte bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (ØU) udspecificeres de enkelte anlæg under Økonomiudvalget.

Skatter, tilskud og udligning samt finansielle poster

Skatter, tilskud og udligning

Budgetopfølgningen giver anledning til en nedskrivning af de forventede indtægter under skatter, tilskud og udligning på 26,4 mio. kr.

Den samlede mindreindtægt udgøres af følgende effekter:

  • Mindreindtægt på 28,1 mio. kr. i midtvejsregulering bestående af:
    • Mindreindtægt på 24,2 mio. kr. vedrørende regulering af tilskud og udligning. Mindreindtægten vedrører primært:
      • 53,3 mio. kr. (mindreindtægt) vedrørende overførsler.
      • 22,7 mio. kr. (merindtægt) i PL-regulering.
      • 4,9 mio. kr. (merindtægt) i COVID-19 kompensation.
      • 1,8 mio. kr. (mindreindtægt) i særtilskud til kommuner, der modtager særligt mange fordrevne fra Ukraine. Her skal Frederikssund Kommune bidrage med finansiering.
    • Mindreindtægt på 3,5 mio. kr. vedrørende modregning i bloktilskud som følge af udlodning af provenu af HMN-midler i 2019.
    • Mindreindtægt på 1,6 mio. kr. vedrørende det skrå skatteloft.
    • Mindreindtægt på 0,3 mio. kr. vedrørende særlig tilskud til kommuner med høj udvikling i ledigheden. Der er tale om en tilbagebetaling af tilskud.
    • Merindtægt på 1,7 mio. kr. som kompensation for finansiering af ukrainske flygtninge.
  • Mindreudgift på 1,8 mio. kr. vedrørende modregning i bloktilskud som følge af udlodning af provenu af HMN-midler i 2021. Modregningen forventes først i 2023.

Finansielle poster

Budgetopfølgningen giver anledning til en forventet mindreindtægt på 2,8 mio. kr. under de finansielle poster.

Den samlede mindreindtægt vedrører:

  • Mindreindtægt på 3,6 mio. kr. vedrørende afkastet på kapitalforvaltningen grundet den generelle økonomiske situation med stigende renter og høj inflation.
  • Mindreudgift på 0,8 mio. kr. vedrørende afdrag på lån. Mindreudgiften kan henføres til ekstraordinært afdrag på lån i 2021, hvilket har ført til mindre restgæld og dermed mindre afdrag.

Af vedlagte bilag 3. Skatter, tilskud og udligning samt finansielle poster (ØU) redegøres der nærmere for budgetopfølgningen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Budgetopfølgningen på Økonomiudvalget har følgende økonomiske konsekvenser.

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til et samlet forventet mindreforbrug på 3 mio. kr. under serviceudgifterne, hvoraf 2,2 mio. kr. overføres til andre udvalg og 0,8 mio. kr. lægges i kassen.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne på 7,3 mio. kr. og en forventet mindreindtægt på bruttoanlægsindtægterne på 6,6 mio. kr.

Skatter, tilskud og udligning samt finansielle poster

Budgetopfølgningen giver anledning til en nedskrivning af de forventede indtægter under skatter, tilskud og udligning på 26,4 mio. kr., og en forventet mindreindtægt på 2,8 mio. kr. under de finansielle poster.

Bilag

234Beslutning om samlet budgetopfølgning pr. 30. juni 2022

Resume

I nærværende sag gives en prognose for det samlede forventede forbrug i 2022 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik samt Klima, natur og energi har indstillet budgetopfølgningen for deres områder til Byrådets godkendelse.

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives en tillægsbevilling på 27,6 mio. kr. svarende til forventet merforbrug på serviceudgifterne i 2022.
  2. Der gives en tillægsbevilling på -23,8 mio. kr. svarende til forventet mindreforbrug på overførselsudgifterne i 2022.
  3. Der gives en tillægsbevilling på -0,7 mio. kr. svarende til forventede merindtægter på den centrale refusionsordning i 2022.
  4. Der gives en tillægsbevilling på -0,3 mio. kr. svarende til forventede merindtægter på ældreboliger i 2022.
  5. Der gives en tillægsbevilling på -9,3 mio. kr. svarende til forventet mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne i 2022.
  6. Der gives en tillægsbevilling på 6,6 mio. kr. svarende til forventede mindreindtægter på bruttoanlægsindtægterne i 2022.
  7. Der gives en tillægsbevilling på 26,4 mio. kr. svarende til forventet mindreindtægt på tilskud og udligning i 2022.
  8. Der gives en tillægsbevilling på 3,6 mio. kr. svarende til forventet mindreindtægt på renter mv. i 2022.
  9. Der gives en tillægsbevilling på -0,8 mio. kr. svarende til forventet mindreforbrug på afdrag på lån i 2022.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-9 anbefales.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

Center for Økonomi har i samarbejde med fagområderne udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. juni 2022.

Budgetopfølgningen indeholder resultatet af udvalgsbehandlinger i Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik samt Klima, natur og energi. Budgetopfølgningen forelægges Byrådet med henblik på endelig godkendelse af de bevillingsmæssige konsekvenser.

i

Budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Samlet resultat

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet underskud på 12,4 mio. kr. i 2022, hvilket er en forværring på 5,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget.

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til forventede serviceudgifter på 2.292,2 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til kommunens korrigerede sigtepunkt (serviceramme). Heri indgår tillægsbevillinger på 27,6 mio. kr., som altovervejende skyldes højere pris- og lønudvikling, lov- og cirkulæreprogram m.v.

Overførselsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede udgifter med 23,8 mio. kr. primært som følge af forbedrede konjunkturer.

Den centrale refusionsordning

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 0,7 mio. kr. på familieområdet.

Ældreboliger

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 0,3 mio. kr.

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til forventede bruttoanlægsudgifter på 140,0 mio. kr. svarende til kommunens anlægsramme. Et resultat, der er betinget af et yderligere mindreforbrug på 14,7 mio. kr., hvilket søges håndteret frem mod budgetopfølgningen pr. 30. september.

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede indtægter på 6,6 mio. kr., der skyldes annullering af købsaftale vedrørende erhvervsbygninger i Vinge Nord.

Skatter, tilskud og udligning

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede indtægter på 26,4 mio. kr. primært som følge af midtvejsregulering, hvor bloktilskud til overførsler reduceres grundet bedre konjunkturer, mens bloktilskuddet til serviceudgifterne øges som følge af højere pris- og lønudvikling, lov- og cirkulæreprogram mv.

Finansielle poster

Budgetopfølgningen giver anledning til en mindreindtægt på 2,8 mio. kr., der primært kan henføres til lavere forventet afkast på kommunens investeringer.

I vedhæftede oversigtsnotat redegøres der nærmere for budgetopfølgningens resultater.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Budgetopfølgningen pr. 30. juni 2022 giver anledning til en samlet tillægsbevilling på 29,3 mio. kr. Herefter forventes et samlet underskud på 12,4 mio. kr., hvilket er 5,7 mio. kr. værre set i forhold til oprindeligt budget.

Såvel serviceramme som anlægsramme forventes overholdt i 2022.

Bilag

235Beslutning om prioriteret ansøgning om frisættelse gennem velfærdsaftale

Resume

Det fremgår af økonomiaftalen for 2023, at alle 98 kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på ét velfærdsområde (dagtilbuds-, skole-, eller ældreområdet). Frisættelsen skal forberedes i efteråret 2022 og implementeres i 2023-26. Regeringen har udvalgt Hillerød, Greve, Silkeborg og Aabenraa som velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet. Frederikssund Kommunes ansøgning på beskæftigelsesområdet er dermed ikke imødekommet.

Sagen om frisættelse på et af velfærdsområderne har været drøftet i de relevante fagudvalg i september måned med henblik på, at Byrådet på mødet den 28. september 2022 kan træffe endelig beslutning om prioriteringen af de tre områder. Byrådet skal træffe beslutning om 1. og 2. prioritet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler at:

  1. Beslutte 1. og 2. prioritet for Frederikssund Kommunes ansøgning til regeringen om frisættelse gennem en velfærdsaftale på dagtilbuds-, skole-, eller ældreområdet.

Beslutning

Sagen udsat til et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget den 28. september 2022.

Sagsfremstilling

Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at der er brug for mere frihed, tillid, faglighed og sund fornuft samt mere plads til, at fagligt kompetente medarbejdere kan lave lokale løsninger tæt på borgeren. Borgerne skal opleve, at kvaliteten af velfærden løftes.

Skiftende regeringer har gennem mange år arbejdet for at nedbringe mængden af bureaukrati i den offentlige sektor med henblik på at skabe bedre velfærd for borgerne. På trods af forskellige initiativer er ambitionerne dog ikke til fulde blevet indfriet, og mængden af reguleringer er tværtimod tiltaget over tid.

Med mulighed for frisættelse gennem velfærdsaftaler vendes processen så at sige ”på hovedet”, så udgangspunktet er så få regler som muligt – såkaldte ”hegnspæle”. Velfærdsaftaler bygger på en tro på, at det er muligt at få velfærd af højere kvalitet med lokale løsninger tæt på borgerne. Det er medarbejderne og lederne på de kommunale arbejdspladser, som får friheden – under hensyn til, at det fortsat er Byrådet, som har det lokale ansvar for økonomi og velfærd. Det politiske niveau sætter dermed retning for velfærden, mens opgaven med at skabe bedre kvalitet i den velfærd, som borgerne modtager, gives fri til medarbejdere og ledere.

Syv kommuner har allerede indgået velfærdsaftaler og er blevet sat fri af alle statslige regler på enten dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet med undtagelse af få udvalgte hegnspæle. De syv kommuner har samtidigt forpligtiget sig til at gøre op med unødige lokale regler og krav.

Med udbredelse af velfærdsaftaler til alle landets kommuner ønsker Folketingets aftalepartier at bygge videre på de gode erfaringer, der allerede er gjort, med henblik på i endnu højere grad at udnytte det store potentiale, som findes i den offentlige sektor.

Frisættelse fra regler indenfor det enkelte fagområde skal bidrage til at skabe bedre løsninger for borgerne. Den frigjorte tid ved frisættelsen skal endvidere give medarbejderne tid og nærvær sammen med borgerne, ligesom det er målet, at den faglige frihed skal veksle sig til højere motivation og arbejdsglæde. Det er derfor også en fælles ambition, at velfærdsaftalerne bidrager til at imødekomme arbejdskrafts- og rekrutteringsudfordringer på de store velfærdsområder.

Ligesom i de eksisterende velfærdsaftaler frisættes hver kommune på ét område, nemlig dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet. Der igangsættes endvidere forsøg med velfærdsaftaler på beskæftigelsesområdet i fire udvalgte kommuner. Kommunerne vil efter prioriteret ansøgning blive fordelt nogenlunde ligeligt på tværs af de forskellige fagområder. Derudover skal der i videst muligt omfang være en spredning i forhold til geografi, kommunestørrelse og socioøkonomiske forhold på hvert af velfærdsområderne.

Frisættelse indenfor et område indebærer, at statslige regler der regulerer det pågældende område, sættes ud af kraft - men området skal fortsat efterleve f.eks. forvaltningsloven, regler om datasikkerhed, overenskomster og ansættelsesretlige regler. Samtidigt forpligtes kommunen til at gøre op med unødige lokale regler og krav på det pågældende område.

KL og regeringen er enige om, at erfaringerne fra velfærdsaftalerne skal give inspiration til indretningen af fremtidens velfærdssamfund på de omfattede velfærdsområder.

Forudsætninger, muligheder og krav - det videre forløb

Velfærdsaftaler er velfærdsinnovation på en helt ny måde for alle involverede: Lokalpolitikere, borgere, medarbejdere, ledere, ministerier, regering m.fl.

Det er en omfattende forandringsproces at gennemgå og nytænke et helt velfærdsområde. Det kræver energi og engagement blandt politikere, ledere og medarbejdere, og det forudsætter god ledelse lokalt – ikke mindst på den enkelte arbejdsplads - at blive sat fri. Det er derfor væsentligt ikke at betragte frisættelsen som ”et projekt” men som en udviklingsretning og en ny måde at udvikle både velfærd og attraktive arbejdspladser på - helt i tråd med intentionerne bag ”Sammen om Frederikssund”.

Når Frederikssund Kommune har fået svar på ansøgning om frisættelse gennem velfærdsaftale på et givent velfærdsområde, vil den nærmere planlægning af den videre proces blive igangsat, herunder:

  • Dialog mellem politikere, medarbejdere, ledere og relevante andre aktører med henblik på formulering af lokalt formål med frisættelsen
  • Beslutning om lokale hegnspæle på det givne velfærdsområde samt størst mulig frisættelse fra lokale regler og procedurer
  • Prioritering og organisering af understøttelse af deltagende afdelinger og institutioner fra stabe og centre mv.
  • Konkret forberedelse af de første prøvehandlinger på de enkelte arbejdspladser inkl. design af proces for igangsættelse, opfølgning og evaluering
  • Kommunikationsstrategi.

Kort beskrivelse af de 3 velfærdsområder i forhold til frisættelse

  • Dagtilbudsområdet

På dette centrale velfærdsområde kommer frisættelsen de enkelte dagtilbud til gode, så ledere og pædagogisk personale får betydelig frihed til at tilrettelægge dagtilbuddene efter lokale ønsker og behov til gavn for børnene og deres forældre. Det vil blive forudsat, at forældrene, herunder i forældrebestyrelserne, inddrages aktivt i de lokale processer med at skabe nye løsninger. Forældrene skal fortsat være trygge ved at sende deres børn i dagtilbud.

På dagtilbudsområdet er antallet af regler og proceskrav relativt begrænset. Udgangspunktet for velfærdsaftalerne forventes at være frihed fra dagtilbudsloven og tilhørende bekendtgørelser, dog med nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og dagtilbud fortsat vil skulle efterleve. Eksempelvis krav om Byrådets ansvar for dagtilbud, kommunalt tilsyn, lovgivningens formålsbestemmelse, forældrebetaling, pasningsgaranti, børneattest, støtte til børn med særlig behov mv.

Frisættelsen forventes derfor at betyde, at det enkelte dagtilbud ikke er forpligtet til at følge de proces- og formkrav, som ligger i den pædagogiske læreplan, til at gennemføre sprogvurdering og sprogstimulering, til at tilbyde et sundt frokostmål mv. Den nærmere fastsættelse af frihedsgrader afventer udmelding fra ministeren.

I tilfælde af, at der ansøges om frisættelse på dagtilbudsområdet, anbefaler administrationen, at der lokalt arbejdes for et fortsat sammenhængende 0-16 års område, og dermed at der arbejdes med at give størst mulig lokal frihed også på skole- og klubområdet.

  • Skoleområdet

Folkeskolen er gennem årene i stigende omfang blevet reguleret gennem lovgivning og centrale aftaler.

Udgangspunktet for velfærdsaftalerne på folkeskoleområdet forventes at være, at skolerne frisættes fra store dele af reglerne i folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser samt reglerne om uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Lokalt kan man vælge også at lade frisættelsen gælde 10. klasse. Det vil være en forudsætning for aftalen, at der gives mest mulig frihed til de enkelte skoler.

Der vil være nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og folkeskoler fortsat vil skulle efterleve, herunder Byrådets ansvar for folkeskolen, lovgivningens formålsbestemmelse, den vederlagsfri folkeskole, undervisningspligt, frit skolevalg, børneattest, folkeskolens afgangsprøve, støtte til elever med særlige behov, elevernes ret til et godt undervisningsmiljø, elevråd og skolebestyrelsens tilsynsforpligtigelse m.v.

Dermed vil kommuner og folkeskoler få betydelige frihedsgrader, som de ikke har i dag. Frisættelsen forventes at betyde, at skolerne ikke er forpligtede til at følge reglerne om undervisningens indhold og omfang, herunder Fælles Mål, krav om bestemte elementer (fx understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse samt bevægelse), bestemte fag på bestemte klassetrin, nationale test og trivselsmålinger, underretning om ulovligt fravær, kvalifikationskrav til det undervisende personale, klasse og holddannelsesregler mv. Den nærmere fastsættelse af frihedsgrader afventer udmelding fra ministeren.

  • Ældreområdet

På ældreområdet er der i juni 2022 indgået aftale mellem aftalepartierne om udbredelse af velfærdsaftaler.

Udgangspunktet er, at der gives frihed fra de bestemmelser i serviceloven, der primært vedrører ældre og reglerne i friplejeboligloven under social- og ældreministerens ressort. Aftalepartierne er enige om, at kommuner, plejehjem og hjemmeplejen så vidt muligt skal frisættes herfra.

Det bemærkes, at bestemmelserne i serviceloven finder anvendelse for alle mennesker med nedsat funktionsevne uanset alder, det vil sige også på handicapområdet og for mennesker med psykiske lidelser. For at sikre, at det alene er ældreområdet, som indgår i velfærdsaftalerne, foretages en negativ afgrænsning, således at en borger ikke er omfattet af velfærdsaftalerne på ældreområdet, hvis den pågældende ud over de typer af hjælp, som er omfattet af velfærdsaftalerne, tillige modtager typer af hjælp, der primært gives til mennesker med handicap og psykiske lidelser.

Frederikssund Kommune arbejder i forvejen med at skabe mere frihed til medarbejdernes faglighed via projektet "Selvstyrende Teams", hvor medarbejderne samarbejder om bl.a. vagtplanlægning, kontinuitet og tværfaglighed. Visitation og Hjælpemidler arbejder desuden med et projekt om straksudlevering af hjælpemidler, som skal forkorte og forenkle visitationen af visse hjælpemidler. De foreløbige erfaringer fra projektet "Selvstyrende Teams" er, at det skaber stor tilfredshed og arbejdsglæde samt et fælles fagligt fokus, og det forventes, at frisættelse gennem velfærdsaftaler vil kunne bidrage med lignende erfaringer på andre områder. I tilfælde af, at der ansøges om frisættelse på ældreområdet, kunne kvalitetsstandarderne eller en gentænkning af arbejdet med genoptræning, træning og rehabilitering være oplagte områder at arbejde videre med.

Beslutninger fra fagudvalgsdrøftelserne på møderne i september

Der var følgende indstilling til sagerne i fagudvalgene: Administrationen indstiller, at fagudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at ansøge regeringen om frisættelse gennem velfærdsaftale på enten dagtilbuds-, skole-, eller ældreområdet, hvis Frederikssund Kommune ikke gives velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet.

Nedenfor fremgår beslutninger fra fagudvalgenes drøftelser:

  • Skole, klub, SFO:

Godkendt, idet udvalget anbefaler frisættelse på folkeskoleområdet.

Kirsten Weiland (N) stemte imod, idet skoleudvikling gennem frisættelse kan ske indenfor eksisterende rammer, i dialog mellem skoler, forvaltning og politikere.

  • Børn, familie og forebyggelse:

Udvalget anbefaler ikke, at der ansøges om frisættelse på dagtilbudsområdet, idet udvalget vil arbejde med frisættelse og afbureaukratisering indenfor gældende lovgivning på dagtilbudsområdet.

  • Omsorg og ældre:

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Susanne Bettina Jørgensen (A), Inge Messerschmidt (O), Maibritt Møller Nielsen (D), Morten Skovgaard (V), Ole Frimann Hansen (F), Poul Erik Skov Christensen (A).

Jesper Wittenburg (A) undlod at stemme.

Indstillingen godkendt.

  • Unge, fritid og idræt:

Anbefales, idet udvalget ønsker en frisættelse på folkeskoleområdet, og at 10. klasse indeholdes.

Inddragelse

Når det er afklaret, hvilket område Frederikssund Kommune bliver frisat på, vil der ske en bred inddragelse af interessenter i den videre proces. Bl.a. kan nævnes råd og nævn, MED-organisationen, de faglige organisationer, øvrige samarbejdspartnere m.m.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

236Beslutning om godkendelse af politisk mødekalender for 2023

Resume

Udvalget skal med denne sag tage stilling til udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2023. Bilaget - selve mødekalenderen - er opdateret pr. 14. september, idet KL har flyttet den årlige sundhedskonference.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

  1. Godkende udkast til politisk mødekalender for udvalgets møder i 2023.
  2. Tage stilling til, hvor udvalgets møder skal afholdes.
  3. Drøfte, hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. henover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Møderne holdes som udgangspunkt på rådhuset.

Indstillingspunkt 3: Drøftet.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

Det fremgår af styrelseslovens § 20, at der for hvert regnskabsår skal træffes beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal afholdes.

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter, hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor de 8 fagudvalgsmøder skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen:

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

  1. Udgangspunkt i den godkendte kalender for 2022.
  2. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende Økonomiudvalg/Byrådsmøde.
  3. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste uge i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående uge (om muligt).

Principperne er baseret på de drøftelser om arbejdsformer, som Byrådet har haft i løbet af byrådsperioden 2018-2021. Principperne er også et udtryk for den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2023 fremgår af vedlagte mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse. Udvalgsmøderne afholdes som udgangspunkt fysisk.

Erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af udvalgene henover året også har dialogmøder med brugere, temamøder o. l. mødeaktiviteter, som ligger udover de ordinære udvalgsmøder. Det anbefales, at udvalget på indeværende møde også drøfter, hvornår denne typer af møder mest hensigtsmæssigt kan placeres - dette bl.a. af hensyn til den samlede mødeplanlægning på tværs af udvalg og byråd.

Brug af virtuelle møder

Virtuelle møder (video eller telefonmøder) opfylder kravet til et møde, som det forstås efter lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1. For at der er tale om et møde, skal alle medlemmer være indkaldt, de skal deltage i en forhandling, og de skal have mulighed for at træffe beslutning. Et virtuelt møde giver også mulighed for den mundtlige udveksling af synspunkter, som er karakteristisk for et møde.

Hvis der er enighed i udvalget, kan et planlagt møde ændres til et virtuelt møde. Virtuelle møder er især velegnede til at træffe hurtige konkrete beslutninger, hvorimod bredere drøftelser bedre kan udfoldes ved et fysisk møde.

I særlige tilfælde kan udvalgsformanden beslutte, at et udvalgsmedlem deltager virtuelt i et møde, der i øvrigt er planlagt som og afholdes som fysisk møde.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

237Beslutning om delte vagter og diæter i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalg

Resume

Byrådet har på deres møde den 27. april 2022 besluttet, at administrationen skal udarbejde et oplæg til bemanding med "delte vagter" for tilforordnede i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget i 2025. Oplægget skal give forslag til, hvorledes det ved kommunal- og regionsrådsvalg bliver muligt for en del af de tilforordnede at dele "en vagt" i stedet for at skulle deltage i valgets afvikling fra kl. 7 om morgenen og indtil stemmerne er talt op. I sagen er beskrevet forskellige modeller for delte vagter med fokus på honorering og tidspunktet for "vagtskifte" med henblik på, at Byrådet kan tage stilling til, hvilken model der skal prøves af ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Der forsøgsvis indføres "delte vagter" ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2025. Forsøget omfatter op til halvdelen af de politisk udpegede tilforordnede.
  2. Honorering sker som beskrevet i model 1B og med "vagtskifte" kl. 18.

Beslutning

Sagen udsat.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

For at afholde et valg eller en folkeafstemning kræver det deltagelse fra en lang række tilforordnede og valgstyrere, der - sammen med valgsekretærerne - har ansvar for valgets afvikling på det enkelte afstemningssted. Når valghandlingen slutter kl. 20, skal der også tælles stemmer op, hvilket betyder, at det ofte bliver en lang dag.

Hidtil har det været sådan, at de tilforordnede deltog i hele valget, dvs. fra kl. 7 om morgenen og til alle stemmer er talt op og efterfølgende pakket ned. Afhængig af hvilke type valg der er tale om, så varierer valgdagens længde. For Folkeafstemninger, EU valg samt Folketingsvalg har der typisk været optalt stemmer og pakker ned inden midnat. Ved Kommunal- og Regionsrådsvalg er arbejdet med at tælle stemmer og pakke ned først afsluttet i timerne efter midnat, og det er således det længste af valgene.

Ved kommunal- og regionsrådsvalg er der typisk brug for 60 tilforordnede til at bistå med valgets afvikling på de enkelte valgsteder. Derudover er der fem valgstyrer på hvert valgsted (30 valgstyrere i alt), som er overordnet ansvarlige for valgets afvikling på det enkelte valgsted, og som ikke må forlade valgstedet førend valget er afsluttet og valgbogen er underskrevet. Valgstyrerformanden skal være til stede under hele afviklingen af valg og optælling, og der skal altid være et flertal af de øvrige valgstyrere til stede. Valgstyrerformanden kan beslutte, at valgstyrerne på skift kan holde pause, når det ellers er foreneligt med afviklingen af valgstyrernes opgaver. Alle valgstyrer skal været til stede ved underskrivelse af afstemningsbogen. Administrationen vurderer derfor, at valgstyrerne ikke kan tilbydes "delte vagter".

Administrationen foreslår, at muligheden for delte vagter alene tilbydes til de tilforordnede som de politiske partier rekrutterer i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget. Konkrete forslag til modeller er beskrevet nederst i sagen.

Fordelene ved at åbne op for delte vagter er, at der bliver mulighed for tilforordnede at vælge en delt vagt af kortere varighed. Det kan betyde, at der er flere som har lyst til og mulighed for at tage del i opgaven som tilforordnet. Det betyder omvendt, at partierne skal finde endnu flere tilforordnede end tilfældet er i dag, og at administrationens "puslespil" med at få de tilforordnede fordelt på alle seks valgsteder bliver endnu større end i dag. Fordelen ved den nuværende model er, at de tilforordnede er gennemgående på hele valgdagen og finder dermed i løbet af dagen en rytme i opgaveløsningen.

Fakta om diæter

Aflønning af de tilforordnede gives som diæter. Hidtidig praksis har været at de tilforordnede vælgere modtager to diæter for hele dagen, hvilket i 2022 svarer til 880 kr.

Diæter gives som udgangspunkt efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Diætsatsen for opgaver, der tager højst 4 timer, udgør i 2022-niveau 440 kr. pr. dag. Hvis opgaven tager mere end 4 timer, gives der dobbelt diætbeløb.

Byrådet kan imidlertid beslutte, at der i forbindelse med valg ikke ydes diæter eller beslutte at give en højere eller en lavere diæt. Diæter pr. dag må dog højst udgøre det femdobbelte at det diætbeløb, som er fastsat for møder op til fire timer. Det svarer til 2200 kr. i 2022.

Forslag til fremadrettet modeller for hvordan vagterne kan organiseres og aflønnes ved Kommunal- og Regionsrådsvalg

Ved forslaget om delte vagter er der to parametre, som Byrådet skal forholde sig til: Dels tidspunktet for "vagtskifte", dels honoreringer.

I forhold til honorering kan der skitseres følgende modeller. Modellerne er beregnet ud fra at halvdelen af de tilforordnede deler en vagt.

ModelDiæter for en hel dagDiæter for en halv dagI alt
Model 1A

Op til halvdelen af de tilforordnede deler en vagt. En hel vagt udløser 2 diæter og en halv vagt udløser 1 diæt.

30 tilforordnede der honores med 2 diæter for en hel vagt - svarende til 60 diæter i alt

60 tilforordnede der honoreres med 1 diæt for en halv vagt - svarende til 60 diæter i alt

120 diæter svarende til 52.800 kr. (2022 niveau)

Model 1B

Op til halvdelen af de tilforordnede deler en vagt. En hel vagt udløser 3 diæter og en halv vagt udløser 2 diæter.

30 tilforordnede der honoreres med 3 diæter for en hel vagt - svarende til 90 diæter i alt

60 tilforordnede der honoreres med 2 diæter for en halv vagt - svarende til 120 diæter i alt

210 diæter svarende til 92.400 kr. (2022 niveau)

Model 1C

Op til halvdelen af de tilforordnede deler en vagt. Både en hel og en halv vagt udløser 2 diæter.

30 tilforordnede der honoreres med 2 diæter for en hel vagt - svarende til 60 diæter i alt60 tilforordnede der honoreres med 2 diæter for en halv vagt - svarende til 120 diæter i alt

180 diæter svarende til 79.200 kr. (2022 niveau)

Model

Nuværende model

Alle tilforordnede deltager hele dagen (en hel vagt) og modtager 2 diæter

60 tilforordnede der honoreres med 2 diæter for en hel dag - svarende til 120 diæter i alt

120 diæter svarende til 52.800 kr. (2022 niveau)

Byrådet skal være opmærksom på, at en ændring af honoreringen i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalg kan skabe en forventning om, at der også skal ske en anden honorering i forbindelse med de øvrige valg og folkeafstemninger.

Hvis der indføres mulighed for delte vagte, så anbefaler administrationen et skift omkring kl. 20.00. Det betyder, at valget er afsluttet, og optællingen af stemmerne skal begynde, når en del af de tilforordnede skifter. Der er således et lidt naturligt "afbræk", hvor alle tilforordnede bliver instrueret i opgaven med optælling af stemmer. Vagten om dagen vil derfor være af væsentlig længere varighed end vagten om aftenen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Da sagen kun vedrører Kommunal- og Regionsrådsvalg, som næste gang gennemføres i 2025, vil der ikke være økonomiske konsekvenser i 2022. De økonomiske konsekvenser for 2025 vil blive indarbejdet i forbindelse med arbejdet med budget 2024-2027.

238Beslutning om varmepumpe og elkedel til Jægerspris Kraftvarme

Resume

Varmeforsyningsselskabet Jægerspris Kraftvarme A.m.b.a. ønsker at etablere nye anlæg til varmeproduktion for at kunne reducere afhængigheden af naturgas og få mulighed for at bruge billigere varmekilder. Selskabets varmeprojektforslag kræver kommunal godkendelse og høring, før det kan realiseres.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende det ansøgte projektforslag for etablering af ny produktionskapacitet ved Jægerspris Kraftvarme A.m.b.a. og sende det i høring. Med godkendelsen beslutter kommunen, at der ikke ønskes en belysning af fossile alternativer.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 13. september 2022, pkt. 93:

Anbefales.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

Projektforslaget reducerer afhængighed af gas

Jægerspris Kraftvarme producerer i dag varme fra et solvarmeanlæg, som står for ca. 8 % af varmeproduktionen. Resten af varmeproduktionen er baseret på gas. Med den aktuelle udvikling i brændselspriser er gas blevet en dyr energikilde. Selskabet ønsker derfor at nedbringe deres afhængighed af gas ved at tilføje mulighed for produktion af varme via andre energikilder. Konkret ønsker selskabet at udbygge kraftvarmeværket med en varmepumpe på 7,0 MW, en elkedel på 10 MW samt en varmeakkumulator på 3.000 m3. Selskabets projektforslag vil betyde, at brugen af gas stort set udfases - andelen af gasbaseret varme fra selskabet reduceres til 0,6 %. Muligheden for at bruge gas i produktionen fastholdes for at sikre anlægget en større økonomisk robusthed, idet driften løbende kan optimeres efter de aktuelle el- og gaspriser. Selskabets projektforslag med nærmere beskrivelse af nuværende og fremtidig kapacitet, beregninger af samfundsøkonomi og selskabsøkonomi mv. er vedlagt som bilag.

Projektforslaget har positiv samfundsøkonomi og god robusthed

Selskabet anmoder om, at Byrådet godkender forslaget og sender det i høring. Ved behandling af varmeprojekter kan kommunen godkende den mest fordelagtige varmeforsyning vurderet ud fra samfundsøkonomiske beregninger. Forudsætningerne for den samfundsøkonomiske beregning kan ændre sig over varmeforsyningsanlægs levetid. Derfor skal den samfundsøkonomiske beregning suppleres med beregninger af projektets følsomhed overfor ændrede forudsætninger. Projektet udviser en positiv samfundsøkonomi og en god robusthed overfor skift i forudsætninger.

Varme baseret på el kan tilpasses forbruget og har god samfundsøkonomi

En høj andel af solceller og især vindmøller i det danske elsystem betyder sammen med den svingende efterspørgsel over døgnet, at elpriserne er stærkt svingende. I stærkt blæsevejr kan elektricitet være gratis på tidspunkter, hvor forbruget er lavt. I vindstille og ved aften, hvor husholdningerne bruger meget strøm er prisen ofte meget høj. Et varmeforsyningsselskab kan drage nytte af disse forskelle og producere varme på el ved hjælp af varmepumper og elkedler, når elpriserne er lave og gemme varmen til der er behov for den i en varmeakkumulator. En eldrevet varmepumpe producerer normalt varme billigere end en elkedel, men det er også et betydeligt dyrere anlæg. Derfor anvendes varmepumpen til at dække så meget som muligt af varmebehovet over året. Spidslasten dækkes af en elkedel.

Elkedlen kan hjælpe med produktionstilpasningen i elsystemet

Solceller og vindmøller dækkede ca. 47 % af elforbruget i Danmark i 2021. Deres produktion kan variere meget hurtigt med skift i solindstråling og især vind. Det betyder, at der er en indtægtsmulighed for anlæg, som kan hjælpe med løbende at tilpasse elforbruget til elproduktionen. Det kaldes regulérkraftmarkedet. Elkedlen kan med meget kort varsel bruge store mængder strøm til at producere fjernvarme og kan slukkes lige så hurtigt igen, når elproduktion og -forbrug er kommet i balance. Hvis der ikke skulle være brug for varmen umiddelbart i fjernvarmesystemet kan varmeakkumulatoren gemme varmen til senere. En elkedel i kombination med en akkumulator kan således være attraktiv på regulerkraftmarkedet. Indtægtsmulighederne på regulerkraftmarkedet er ikke indregnet i Jægerspris Kraftvarmes projektforslag. Projektforslagets økonomi er således lidt mere robust end beregningerne viser.

Forhold til kommunal planlægning

Det vurderes umiddelbart, at projektforslaget vil kræve behov for dispensationer fra den gældende lokalplan vedr. f.eks. højde og bebyggelsens omfang eller evt. ny lokalplan. Dette tages der stilling til senere, når der foreligger et forslag til konkret udformning af bygninger og anlæg.

Samlet vurdering

Projektets samfundsøkonomiske fordel vurderes at være robust. Projektet er mest følsomt overfor, hvis der skulle komme gaspriser langt under dagens niveau. I denne situation vil værkets varmeproduktion blive billig, men den ville have været endnu billigere, hvis projektets investeringer ikke blev gennemført.

Inddragelse

Projekter for kollektiv varmeforsyning skal sendes i høring til berørte parter i 4 uger.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

239Beslutning om godkendelse af høringsudkast - Klimatilpasningsplan

Resume

Frederikssund Kommune er som led i arbejdet med en DK2020-klimaplan i gang med at udarbejde en klimatilpasningsplan, der understøtter målet om at opnå en klimrobust kommune i 2050. Klima, energi og natur anmodes om, over for Økonomiudvalget og Byrådet, at anbefale at sende klimatilpasningsplanen i 4 ugers høring fra 3. oktober til 31. oktober 2022.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Sende udkast til klimatilpasningsplan i 4 ugers offentlig høring i perioden fra 3. oktober til 31. oktober 2022.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 13. september 2022, pkt. 91:

Anbefales. Høringsudkastet suppleres med et forord fra borgmester og udvalgsformand.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Beslutning

Indstillingen fra Klima, natur og energi anbefales.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

Klimatilpasningsplan 2022

Frederikssund Kommune er som led i arbejdet med en DK2020-klimaplan i gang med at udarbejde en klimatilpasningsplan, der understøtter målet om at opnå en klimarobust kommune i 2050. Udkast til klimatilpasningsplan er i sig selv ikke et juridisk bindende dokument. Planen skal derfor indarbejdes i spildevandsplan og kommuneplan 2024. Klimatilpasningsplanen er et forarbejde til DK2020-klimaplanen, hvor Frederikssund Kommune har forpligtiget sig til at udarbejde ambitiøse klimaplaner efter en bestemt metode. Det er et krav i DK2020-metoden, at planen bygger på nyeste data og klimascenarier. Planen skal indeholde en vurdering af væsentlige klimarisici og der skal anvendes en transparent metode til prioritering af klimatilpasningstiltag. Klimatilpasningsplanen skal indeholde mål og handlinger på kort og på lang sigt, således at Frederikssund Kommune er modstandsdygtig overfor klimaforandringer senest i 2050.

Væsentligste klimarisici i Frederikssund Kommune

Fremtidens vejr byder på et varmere og vådere vejr. Klimaeksperterne vurderer, at tørke og hedebølger særligt vil ramme det sydlige Europa. Hvad angår oversvømmelser, er Danmark imidlertid blandt de lande, der rammes hårdest. Frederikssund Kommune er særligt udfordret overfor oversvømmelser. Vi har over 120 km kyststrækning ud til Isefjord og Roskilde Fjord. Vi har desuden over 100 km vandløbsstrækning og høj grundvandsstand mange steder og et kloaksystem, der ikke er forberedt til fremtiden vejr. Risikoen for oversvømmelse er derfor den væsentligste klimarisiko i Frederikssund Kommune. Vandet kan komme fra flere sider, og der er derfor behov for helhedsorienteret vandplanlægning, så vi ikke bare flytter problemer fra et sted til et andet. Kortlægning af oversvømmelsesområderne fremgår af klimatilpasningsplanen.

Metode til prioritering af klimatilpasningstiltag

Oversvømmelseskortene skal bruges sammen med værdikort til at se, hvor der er størst risiko for oversvømmelse, der resulterer i stor skade. Værdikortet, der bruges, er udarbejdet på baggrund af BBR-information, kritisk infrastruktur og nationale skadesværdier. De nationale skadesværdier er uafhængige af husets værdi og beregnes ud fra skadens omkostninger. Metoden er derfor med til at ligestille alle i kommunen. Det samlede risikokort for regn, vandløb og stormflod viser, at stormflod udgør den største skadesfaktor for de kystnære oplande. Der er desuden skader forbundet med, at vandet presses ind via Sillebro Å ved stormflod. På den baggrund skal indsatser mod oversvømmelser omkring Frederikssund prioriteres, da de totale årlige skader er størst her.

Mål og handlinger på kort og lang sigt

Klimatilpasningsplanens kapitel 8 indeholder en handlingsplan med mål og handlinger fordelt på 6 indsatsområder:

  • Helhedsorienteret planlægning (4 handlinger)
  • Kystbeskyttelse (8 handlinger)
  • Regn- og spildevand (2 handlinger)
  • Grundvand (2 handlinger)
  • Vandløb (5 handlinger)
  • Langsigtede indsatser (4 handlinger)

Tidsplan for klimatilpasningsplan

Oktober 2022: Klimatilpasningsplanen sendes i 4 ugers høring

December 2022: Politisk behandling af Klimatilpasningsplan

Maj 2023: Frist for politisk vedtagelse af DK20200-klimaplan med mål og handlinger for CO2-reduktioner og klimatilpasning

Inddragelse

Novafos er inddraget i udarbejdelse af klimatilpasningsplanen. Klimarådet i Frederikssund Kommune har møde den 8. september 2022, hvor udkast til klimatilpasningsplan vil blive gennemgået.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

240Beslutning om lovpligtige opgaver på vandløbsområdet

Resume

I sagen redegøres for status på den kommunale vandløbsvedligeholdelse samt det oparbejdede efterslæb. I sagen anbefaler administrationen en tidsplan og forventet ressourcebehov for, at vandløbsområdet kan leve op til de gældende krav. Udgifterne hertil kan ikke afholdes indenfor den eksisterende ramme, og administrationen anbefaler derfor en ændret prioritering indenfor udvalgets område.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende administrationens anbefaling til tidsplan og ressourceforbrug til opmåling og oprensning af offentlige vandløb.
  2. Godkende at vandløbsområdet bliver tilført driftsmidler svarende til 450.000 kr. pr. år til opgaven med opmåling og oprensning af offentlige vandløb samt 1/4 årsværk svarende til 162.500 kr. pr. år. Udgifterne hertil finansieres via tangberedskabet på 500.000 kr. og 112.500 kr. ud af 450.000 kr. fra puljen for sjældne plantearter.
  3. Godkende administrationens anbefaling til tidsplan og ressourceforbrug til revision af regulativer for offentlige vandløb.
  4. Godkende at vandløbsområdet bliver tilført anlægsmidler for 100.000 kr. det første år til opgaven med revision af regulativer og 500.000 kr. pr. år i syv år samt 1 årsværk svarende til 650.000 kr. pr. år. Udgifterne hertil finansieres via klimapuljen.
  5. Godkende administrationens anbefaling til tidsplan og ressourceforbrug til omklassificering af vandløb.
  6. Godkende at vandløbsområdet bliver tilført anlægsmidler for 400.000 kr. det første år til opgaven med omklassificering og 200.000 kr. pr. år i efterfølgende fem år samt 1/4 årsværk svarende til 162.500 kr. pr. år. Udgifterne hertil finansieres via klimapuljen.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 7. juni 2022, pkt. 67:

Anbefales.

Udvalget ønsker at få screenet områder, hvor det er muligt at udvikle vådområder.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2022, pkt. 173:

Indstillingen fra Klima, natur og energi anbefales.

Økonomiudvalget ønsker, at Grønt Forum høres om de påtænkte ændringer, inden Byrådet træffer endelig beslutning.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A)

Rasmus Petersen (Ø).

Beslutning fra Byrådet, 22. juni 2022, pkt. 148:

Sagen udsat.

Beslutning

Sagen oversendes til Klima, natur og energi med anmodning om en ny sag på baggrund af det forventede budget 2023-2026.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har på vandløbsområdet et efterslæb af opgaver, som kommunen er lovgivningsmæssigt forpligtet til at gennemføre. Der er behov for, at dette arbejde systematiseres fremadrettet. Det drejer sig om:

  • dele af den lovpligtige vandløbsvedligeholdelse af offentlige vandløb i kommunen (opmåling og oprensning),
  • gennemgang og revidering af regulativerne for de offentlige vandløb og
  • ensretning af klassificering af kommunens vandløb.

Alle vandløb i Danmark er klassificeret som enten offentlige eller private vandløb. Frederikssund Kommune er myndighed for alle vandløb, åer og dræn jf. vandløbsloven. Både offentlige og private vandløb ejes af den enkelte bredejer.

Frederikssund Kommune har pligt til at vedligeholde de ca. 120 km offentlige vandløb i Frederikssund Kommune. Ved offentlige vandløb forstås vandløb, der har offentlighedens interesse, hvilket kan dække over alt fra miljø, sikring af levesteder for flora og fauna, til sikring af afvanding. Det er et lovkrav, at der for alle offentlige vandløb findes et vandløbsregulativ, der beskriver vandløbets administrationspraksis. Regulativet kan betragtes som en kontrakt mellem bredejer og kommune særligt omhandlende vedligeholdelsen af vandløbet.

De private vandløb vedligeholdes af bredejer.

Opmåling og oprensning af kommunens offentlige vandløb

Frederikssund Kommune er jf. vandløbsloven forpligtet til at vedligeholde offentlige vandløb i kommunen. Vedligeholdelsen skal udføres som beskrevet i det enkelte vandløbsregulativ. Vandløbsvedligeholdelsen omfatter grødeskæring af de planter, der vokser i vandløbet samt evt. oprensning af aflejret sand og mudder. Det gøres for at sikre afstrømningen i oplandet og dermed forebygge oversvømmelser af marker, huse m.m.

Grødeskæring udføres 1 til 3 gange årligt, i fastlagte perioder. Oprensning af offentlige vandløb må kun ske på baggrund af en opmåling af vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. Der er i regulativerne beskrevet med hvilken frekvens, denne kontrol udføres. I Frederikssund Kommune varierer frekvens fra 1 til 3 år.

På nuværende tidspunkt er der alene afsat budget til at foretage grødeskæring. Opgaven med opmåling og oprensning bliver derfor kun udført sporadisk og ikke systematisk. Frederikssund Kommune risikerer at blive erstatningspligtigt for skader på fx boliger og afgrøder som følge af oversvømmelser fra vandløb, hvor manglende vedligehold er årsag til eller har forværret oversvømmelsen.

Et konservativt bud på omkostninger for at igangsætte et opmåling- og oprensningsprogram, jf. kommunens regulativer er 450.000 kr. årligt i drift + 1/4 årsværk årligt.

Revision af vandløbsregulativer

De ca. 120 km offentlige vandløb i Frederikssund Kommune er fordelt på 34 forskellige vandløbsregulativer. Regulativerne varierer meget i alder, det ældste gældende regulativ er fra 1946, de fleste regulativer er fra 90’erne. Frederikssund Kommune er i hvert regulativ forpligtiget til at fastsætte bestemmelser for revision af regulativet. Fælles for alle regulativerne for offentlige vandløb i kommunen er, at de er utidssvarende og er udløbet. De er dog stadig juridisk gældende, indtil de bliver revideret.

Med den foreslåede plan vurderer administrationen, at det kræver et årsværk og op imod syv år, før revideringen af kommunens vandløbsregulativer kan afsluttes. Dertil kommer udgifter til opmåling af vandløb og rådgiverbistand. Der er behov for 100.000 kr. i år 1 til at fastlægge grundlaget for nye regulativer og herefter i gennemsnit udgifter for ca. 100.000 kr. pr. regulativ (afhænger særligt af vandløbets størrelse og længde).

Vandløbsadministrationen forventer, at en revision af regulativer efterfølgende kan medføre besparelser på ca. 200.000 kr. årligt pga. en ensretning af frekvens for vedligeholdelse til både grødeskæring og tilsyn.

Ensretning af klassificering af vandløb

Indenfor en kommunes grænser skal kommunen jf. bekendtgørelse med klassifikation og registrering af vandløb tilstræbe, at sammenlignelige vandløb inden for kommunens grænser i videst muligt omfang er ensartet klassificeret. Det er ikke tilfældet i Frederikssund Kommune, da klassificeringen er sket før kommunesammenlægningen. Der udestår derfor en vurdering af klassificeringsstatus af alle kendte vandløb, åbne som rørlagte og offentlige som private, ud fra en række endnu ikke fastsatte kriterier. Når kriterier er besluttet af Byrådet, anvendes de til vurdere alle vandløb og evt. at omklassificere vandløbene jf. kriterierne. Hvis et vandløb nedklassificeres fra offentligt til privat, skal det overleveres i funktionsdygtig stand. Hvis et vandløb opklassificeres fra privat til offentligt, skal der udarbejdes et regulativ.

Administrationen vurdere at omklassificering kan være gennemført ved tilførsel af 400.000 kr. år 1 til fastlæggelse af kriterier og vurdering af alle vandløb + ca. 200.000 kr. årligt i de efterfølgende 4 til 6 år til at udarbejde nye regulativer for nye offentlige vandløb og renovere nedklassificerede vandløb til funktionsdygtig stand. + et ¼ årsværk årligt i perioden.

Administrationen forventer, at omklassificering af vandløb i kommunen vil medføre færre offentlig vandløb og dermed besparelser generelt på vandløbsområdet på lang sigt, da der vil være færre udgifter bl.a. vandløbsvedligeholdelse, kontrol og regulativrevisioner.

Anbefaling til tilførelse af midler på vandløbsområdet

Administration anbefaler således, at vandløbsområdet bliver tilført midler til løsning af ovenstående lovpligtige opgaver i et omfang på:

  • 450.000 kr. + 1/4 årsværk på driftsbudgettet samt
  • 1 mio. kr. i år 1 og 700.000 kr. årligt i fem år + 1 1/4 årsværk i seks år og 500.000 kr. + 1 årsværk i yderligere et år på anlægsbudgettet (se tabel):

Anlægsmidler20232024202520262027 - 32I alt
Omkostninger1.000.000 kr.700.000 kr.700.000 kr.700.000 kr.1.900.000 kr.5.000.000 kr.
Årsværk813.000 kr.813.000 kr.813.000 kr.813.000 kr.2.275.000 kr.5.525.000 kr.
I alt anlæg1.813.000 kr.1.513.000 kr.1.513.000 kr.1.513.000 kr.4.175.000 kr.10.525.000 kr.
Besparelse

- 800.000 kr.- 800.000 kr.
I alt1.813.000 kr.1.513.000 kr.1.513.000 kr.1.513.000 kr.3.375.000 kr.9.725.000 kr.

Herefter vil der fortsat være behov for driftsmidler til opmåling og oprensning, men disse kan delvist opvejes med forventede besparelser som følge af de to andre projekter.

På driftsområdet kan finansieringen findes inden for ikke-lovpligtige opgaver på udvalgets område. Der kan her peges på tangberedskabet (500.000 kr.), biodiversitetspuljen (300.000 kr.) og puljen til sjældne plantearter (450.000 kr.). På anlæg kan finansieringen findes på puljen til klimaindsatser eller på puljen til kystbeskyttelse.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Økonomiudvalget d. 15. juni 2022:

Klima, natur og energi drøftede på mødet d. 7. juni 2022 muligheden for at igangsætte indsatserne allerede fra 2022. Da opgaverne i 2022 tidligst vil kunne igangsættes i 2. halvår, vil det i 2022 kun være muligt at gennemføre dele af opgaverne. Såfremt sagen besluttes med igangsættelse i 2022, fremlægges en ny sag til august med indstilling om effektuering af opgaver i 2022 og forslag til ny prioritering af klimapuljen.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Økonomiudvalget d. 21. september 2022:

Økonomiudvalget anbefalede på mødet 15. juni 2022 Klima, natur og energis anbefaling. På baggrund af Økonomiudvalgets ønske om at høre Grønt Forum, inden Byrådet træffer beslutning, har Grønt Forum indsendt vedlagte høringssvar.

Inddragelse

Både ved omklassificering af vandløb og revision af regulativer vil der være lovpligtig inddragelse af bredejere og andre interessenter. Der skal blandt andet faciliteres lodsejermøder, laves forhøringer af bredejere og interessenter og alt sendes i otte ugers høring inden vedtagelse.

Økonomi

I forhold til indstillingspunkt 2 har sagen ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet udgifterne finansieres inden for eksisterende rammer.

I forhold til indstillingspunkt 4 og 6 vil anlægsønsket skulle overgå til arbejdet med investeringsplanen 2023-2032 i forbindelse med budget 2023, hvorfor der ville skulle udarbejdes et handlingskatalog hvor projekt og økonomi beskrives. Finansiering foreslås via klimahandlingsplanen, hvor der i oplægget til investeringsplanen er afsat 9,6 mio. kr. i 2023, 7,5 mio. kr. i 2024, 8 mio. kr. i 2025 og 8 mio. kr. i 2026. Derudover er der i 2027-2032 afsat 32 mio. kr. til klimahandlingsplanen. Finansiering kan ske via en nedskrivning af budget til klimahandlingsplan og en tilsvarende opskrivning af budget på et nyt anlægsprojekt.

Anlægsprojektet er estimeret til, at koste 1,8 mio. kr. i 2023, 1,5 mio. kr. i hvert af årene 2024-2028 samt 1,2 mio. kr. i 2029. Samlet set 10,5 mio. kr. i perioden 2023-2029.

Bilag

241Beslutning om endelig godkendelse af varmeforsyning til Vinge og områder i det sydlige Frederikssund

Resume

Vestforbrænding har indsendt et varmeprojekt om at forsyne hele Vinge, Store Rørbæk og det sydlige Frederikssund med fjernvarme. Projektet omfatter også varmeforsyning i Egedal Kommune. Projektet har været udsendt til høring blandt berørte parter. Med denne sag indstilles projektet endeligt godkendt efter varmeforsyningsloven.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Frederikssund Kommune godkender det ansøgte projekt for varmeforsyning af Vinge, Store Rørbæk og det sydlige Frederikssund endeligt betinget af, at Egedal Kommune godkender den del af projektet, som ligger i Egedal Kommune og betinget af, at Vestforbrænding fra datoen for endelig godkendelse i begge kommuner påtager sig at varmeforsyne ny bebyggelse i Vinge med interimsløsninger som beskrevet i sagsfremstillingen. Godkendelsen bortfalder endvidere for eksisterende byområder, hvor grundejerne ikke senest i løbet af 2025 har kunnet få bindende tilsagn om at blive konverteret til fjernvarme og opnå Vestforbrændings standardpris senest i 2027.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 13. september 2022, pkt. 92:

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Andreasen Weimann (B), Ole Frimann Hansen (F), Jesper Wittenburg (A) og Poul Erik Skov Christensen (A).

Imod stemte: Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V).

Indstillingen tiltrådt.

Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V) kan ikke på det foreliggende grundlag anbefale Vestforbrændings forslag, da risici for den samlede økonomi som nævnt af bl.a. EON ikke er afklaret tilstrækkeligt.

Hans Andersen (V) begærer sagen i Byrådet.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Beslutning

Drøftet.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

Fjernvarme til Vinge

Frederikssund Kommune har et påtrængende behov for at sikre en bæredygtig og økonomisk attraktiv fjernvarmeforsyning til Vinge. I de nærmeste år ventes et stort antal boliger og flere større virksomheder etableret i Vinge. Bygherrerne for boligerne har behov for hurtigst muligt at kunne få tilbud om fjernvarme, således at de ikke skal etablere selvstændige varmeforsyninger, som forventes at blive både dyrere og mindre bæredygtige end en kollektiv varmeforsyning. Erhvervsvirksomhederne vil gerne have mulighed for at sælge deres overskudsvarme til et fjernvarmesystem. Der ligger allerede i dag en virksomhed i den nordlige del af Vinge, som har et overskud af varme, og det vil også være attraktivt for kommende virksomheder, at have de muligheder.

Udbredelse af fjernvarme, konvertering af naturgasopvarmning og nyttiggørelse af overskudsvarme er endvidere meget fordelagtigt i relation til miljø- og klimaforhold og passer dermed direkte ind i kommunens klimastrategi.

Projektforslag fra Vestforbrænding

Vestforbrænding, som har en eksisterende mindre varmeforsyning i Vinge, har ansøgt Frederikssund Kommune om godkendelse af et varmeprojekt om at forsyne Vinge, Store Rørbæk og det sydlige Frederikssund med fjernvarme fra en fjernvarmecentral placeret på Vestforbrændings grund på Strandvangen 15. Fjernvarmenettet kobles sammen med Egedal Fjernvarmes net i Ølstykke, hvorved der etableres en samdrift. Projektet er vedlagt.

Varmecentralen på Strandvangen 15 etableres med 6 MW varmepumpekapacitet, der dækker grundlasten i starten. Varmepumperne skal i videst muligt omfang nyttiggøre overskudsvarme fra virksomheder i de nærliggende erhvervsområder og derudover hente varme fra grundvand eller fra luften. Grundlasten udgør 86 % af varmeproduktionen. Udover grundlastanlægget er det nødvendigt at have spidslastanlæg, som kan dække varmeproduktionen i tilfælde, hvor grundlastanlægget må stoppes for renovering og vedligeholdelse, og som kan supplere grundlasten på de koldeste dage på året. Spidslasten dækkes af el. Elkedler vil kunne udover at dække spidslasten kunne bidrage til balancering af elnettet i perioder med overskud af vindmøllestrøm.

Da projektet omfatter varmeforsyning i både Frederikssund og Egedal Kommune, vil det kræve godkendelse i begge kommuner. Projektet udviser en positiv samfundsøkonomi. Beregningsbilag er vedlagt.

Det fremgår af projektforslaget, at Vestforbrænding vil sælge varmen til kunderne i Frederikssund Kommune til samme pris som til kunder i de kommuner, der forsynes fra Vestforbrændings sammenhængende net i Storkøbenhavn. For den typiske husholdning vil det betyde, at fjernvarme bliver billigere end varme fra en individuel varmepumpe.

Projektet indgår i Vesttforbrændings Varmeplan 2030, som omfatter omstilling af 30.000 boliger i hovedstadsområdet til fjernvarme. Vestforbrænding ønsker, som led i realiseringen af Varmeplan 2030, at forbinde projektets hovedledning mellem Strandvangen 15 og Ølstykke med en hovedledning fra forbrændingsanlægget i Glostrup gennem Ballerup og Egedal til Ølstykke og derigennem give mulighed for besparelser via en koordineret drift i Frederikssundfingeren.

Vestforbrændings forsyningspligt

Med godkendelse af et projekt for fjernvarme tildeler kommunen et varmeforsyningsselskab en ret til at forsyne et givet område med fjernvarme. Samtidig vil borgerne i området ikke længere have mulighed for at søge tilskud til installation af en varmepumpe. Det er derfor afgørende, at varmeselskabet hurtigt etablerer den forsyning, som godkendes i projektet. Vestforbrænding vil sikre opstilling og drift af interimsløsning for varmeforsyning af nybyggerier i takt med at bygherrer i forsyningsområdet anmoder om varmeforsyning. Varmeprisen vil i første omgang være midlertidig som lokal hvile-i-sig-selv løsning frem til energicentral og ledningsnet gennem Vinge er etableret og idriftsat. Herefter overgår kunderne til Vestforbrændings standardpris for øvrige varmekunder jf. gældende tariffer. Deltakvarteret vil ligeledes blive tilsluttet det kommende fælles system og overgå til Vestforbrændings standardpris, når energicentral og ledningsnet er etableret - forventeligt i 1. halvår 2024. Godkendelsen bortfalder endvidere for eksisterende byområder, hvor grundejerne ikke senest i løbet af 2025 har kunnet få bindende tilsagn om at blive konverteret til fjernvarme og opnå Vestforbrændings standardpris senest i 2027.

Sammenhæng med andre indsendte fjernvarmeprojekter

E.ON har i juli indsendt et forslag til projekt for fjernvarmeforsyning i Vinge, som dog ikke var oplyst på et niveau, så det var klar til behandling. E.ON er ikke p.t. vendt tilbage med et færdigt projekt. Der er p.t. således kun et projekt for Vinge. E.ON har desuden i august indsendt et forslag til projekt fra E.ON om fjernvarmeforsyning af Frederikssund. E.ON's projekt for forsyning af Frederikssund har et overlap med projektet fra Vestforbrænding i den sydlige del af Frederikssund omfattende bl.a. erhvervsområdet ved Pedersholm og en række kommunale ejendomme i det sydlige Frederikssund. Administrationen vurderer ikke, at Vestforbrændings forsyning af det overlappende område vil være en hindring for, at områder i det sydlige Frederikssund kan forsynes med fjernvarme. Det vurderes derfor ikke, at godkendelsen af projektet for Vinge bør afvente behandlingen af E.ON's projekt for Frederikssund.

Afklaring af mulighed for fjernvarme er efterspurgt og hensigtsmæssig

Med de nuværende høje gaspriser er det vigtigt, at borgerne så hurtigt som muligt får at vide, om de vil få tilbud om fjernvarme. Det giver borgerne vished om deres valgmuligheder mellem fremtidige varmeforsyningsformer, hvilket er meget efterspurgt. Samtidig minimeres risikoen for, at borgere, der ønsker et hurtigt skifte væk fra gas, installerer varmepumper, hvorved det kan blive urentabelt at tilbyde de øvrige borgere i et område fjernvarme.

Inddragelse

Projektforslaget har været i høring hos berørte parter. Der er modtaget 7 høringssvar. Høringssvarenes indhold og administrationens bemærkninger til dette er samlet i en hvidbog, som er vedlagt. Høringssvarene er endvidere vedlagt i fuld længde. Høringssvarene drejer sig primært om 3 emner - aftaleforhold vedr. rørføringer på privat grund, nyttiggørelse af overskudsvarme og forholdet til E.ON's varmeforsyningsprojekter. Som det fremgår af hvidbogen, vil Vestforbrænding, inden de enkelte anlægsarbejder med rørføringer på privat grund igangsættes, tage kontakt til berørte lodsejere med henblik på at aftale den præcise placering af rørføringen mv. Vedrørende overskudsvarme er der udtrykt ønske om, at Vestforbrænding giver virksomheder en sikkerhed for altid af aftage al deres varmeoverskud. Projektet giver mulighed for at virksomhederne kan aflevere overskudsvarme til Vestforbrænding, men de detaljerede forhold omkring leveringen af overskudsvarme fastlægges ikke i projektet og der pålægges dermed ikke Vestforbrænding at yde en aftagesikkerhed. En evt. aftagesikkerhed vil i øvrigt være en køleydelse, som er særskilt reguleret efter fjernkølingsloven. Høringssvarene omkring rørføringer og aftagesikkerhed har ikke givet anledning til ændringer i projektet. Endelig har E.ON en række konkrete bemærkninger til Vestforbrændings projekt og en række betragtninger om, hvorvidt Vestforbrændings projekt er det samfundsøkonomisk mest optimale varmeprojekt. Høringssvaret har givet anledning til en række præciseringer i projektet. Det er administrationens vurdering, at Vestforbrændings projekt er det samfundsøkonomisk mest optimale varmeprojekt.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

242Beslutning om 8 ugers offentlig høring af udkast til tillæg til spildevandsplanen - Slagslundevej 5

Resume

Udvalget skal godkende at sende et tillæg til spildevandsplanen i offentlig høring. Tillægget udgør det juridiske plangrundlag for, at der kan afvandes tag - og overfladevand fra et kommende boligområde. Det planlægges, at der etableres et nyt bassin til rensning og forsinkelse af tag - og overfladevand, før vandet ledes til Græse Å via et nyetableret udløb. Området er udlagt til separatkloakering. Det betyder, at Novafos skal håndtere både spildevand - og regnvand samt at vandet ledes i hver sin ledning.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende udkast til tillæg til spildevandsplan 2013-2021: "Slagslundevej, Slangerup, Ny boligbebyggelse, Separatkloakering, del af opland 27 "
  2. Godkende, at tillægget sendes i 8 ugers offentlig høring.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 7. september 2022, pkt. 163:

Anbefales.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

Tillægget er nødvendigt for at kunne bygge nye boliger på Slagslundevej

Baggrunden for tillægget er, at der skal bygges boliger på en del af Slagslundevej 5 i Slangerup. Dette tillæg til spildevandsplanen supplerer spildevandsplanen for Frederikssund Kommune: ”Spildevandsplan for Frederikssund Kommune 2013-2021”.

Arealet er pt. ikke kloakeret, men planlagt for separatkloakering, kaldet opland 27. Området udvides til også at omfatte den del af Slagslundevej, som løber langs det planlagte boligområde.

Der skal således udarbejdes tillæg fordi der:

  • etableres et nyt udløb til Græse Å,
  • etableres et bassin i planområdet til rensning og forsinkelse af tag - og overfladevand fra området,
  • planområdet udvides med en del af Slagslundevej.

Omfattede matrikler

Tillægget til spildevandsplanen omfatter en del af matrikel nr. 9a Slangerup By, Slangerup og den del af Slagslundevej, som ligger op til det planlagte boligområde. Det er matrikel 7000k Slangerup By, Slangerup.

Området ligger i udkanten af Slangerup By. Området afgrænses mod øst, vest og nord af boligbebyggelse. Mod Syd af dyrkede arealer.

Græse Å skal modtage vand fra planområdet

Der er udført en analyse af Græse Å. Analysen viser, hvor meget vand der maksimalt kan udledes til Græse Å ad gangen. Størrelse af det nye regnvandsbassin respekterer denne analyse. Forudsætningen for, at den planlagte udledning må finde sted er, at der udføres en reguleringssag for vandløbsstrækningen. Reguleringssagen skal sikre, at der ikke sker oversvømmelse af arealer langs vandløbet som følge af den planlagte udledning.

Tillægget kan godkendes administrativt efter offentlig høring

Tillægget til spildevandsplanen og tilhørende miljøscreening skal sendes i 8 ugers offentlig høring. Efter høringsperioden bearbejdes eventuelle kommentarer og indsigelser. Den endelige udgave af tillægget kan herefter vedtages administrativt, såfremt der ikke er kommet væsentlige indsigelser i høringsperioden.

Når tillægget er vedtaget, skal Novafos ansøge om at opnå en udledningstilladelse, før der kan udledes vand til vandløbet fra det nye boligområde.

Inddragelse

Novafos har været inddraget og der er enighed om indholdet i udkastet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

243Beslutning om 8 ugers offentlig høring af udkast til tillæg til spildevandsplan - Vinge Nord Erhvervsområde

Resume

Udvalget skal godkende at sende et tillæg til spildevandsplanen i offentlig høring. Tillægget udgør det juridiske plangrundlag for, at der kan afvandes tag - og overfladevand fra et kommende erhvervsområde. Det planlægges, at der etableres 3 nye bassiner til rensning og forsinkelse af tag - og overfladevand. Derudover udvides et eksisterende bassin i området. I alt etableres 3 nye udløb til Sillebro Å kaldet 920-1, 920-2 og 920-3. Bassiner og udløb optages i spildevandsplanen med dette tillæg. Spildevand planlægges afledt til Frederikssund renseanlæg.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende udkast til tillæg til spildevandsplan 2013-2021: "Vinge Nord - Erhvervsområde - Separatkloakering og udvidelse af opland 920".
  2. Godkende at udkastet sendes i 8 ugers offentlig høring.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 7. september 2022, pkt. 164:

Anbefales.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

Tillægget er nødvendigt for at kunne etablere erhverv i Vinge Nord

Baggrunden for tillægget er, at det skal være muligt at etablere erhverv i området Vinge Nord. Imidlertid er kun en mindre del af området optaget i spildevandsplanen. Hele området være optaget i spildevandsplanen, før der kan etableres erhverv. Det skal med tillægget vurderes om og hvordan spildevand og regnvand kan håndteres miljømæssigt forsvarligt. Det skal fremgå, hvor meget areal der skal reserveres til bassiner og hvor udløb til recipienten skal være. Dette tillæg til spildevandsplanen supplerer spildevandsplanen for Frederikssund Kommune: ”Spildevandsplan for Frederikssund Kommune 2013-2021”.

Området udlægges til separatkloak. Det betyder, at Novafos skal håndtere både spildevand - og regnvand samt at vandet ledes i hver sin ledning.

Der skal således udarbejdes tillæg fordi:

  • der etableres 3 nye udløb til Sillebro Å,
  • der etableres 3 nye bassiner i planområdet til rensning og forsinkelse af tag - og overfladevand fra området,
  • et 4. bassin skal udvides
  • planområde 920 skal udvides.

Området der spildevandsplanlægges for

Herunder er med skravering vist det område, der spildevandsplanlægges for samt de nye bassiner. Området er på ca. 32 hektar. Det lyseblå bassin er det eksisterende bassin, som skal udvides.

(Er også vedlagt som bilag)

Regnvand planlægges udledt til Sillebro Å

Der er særlige drikkevandsinteresser i området. Af hensyn til grundvandet planlægges der ikke for nedsivning i området.

Tag - og overfladevand planlægges derfor udledt til Sillebro Å. Der er udført en analyse af Sillebro Å. Analysen viser, hvor meget vand der maksimalt kan udledes til Sillebro Å ad gangen. Størrelsen af de planlagte regnvandsbassiner respekterer denne analyse. Der er også udført en væsentlighedsvurdering, som viser, at hverken Sillebro Å eller Roskilde Fjord påvirkes væsentligt, som følge af de planlagte udledninger til vandløbet.

Novafos har vurderet, at Frederikssund renseanlæg har kapacitet til at modtage spildevandet fra erhvervsområdet.

Tillægget kan godkendes administrativt efter offentlig høring

Tillægget til spildevandsplanen og tilhørende miljøscreening skal sendes i 8 ugers offentlig høring. Efter høringsperioden bearbejdes eventuelle kommentarer og indsigelser. Den endelige udgave af tillægget kan herefter vedtages administrativt, såfremt der ikke er kommet væsentlige indsigelser i høringsperioden.

Når tillægget er vedtaget, skal Novafos ansøge om og opnå udledningstilladelse for hver enkelt udløb. Der skal være meddelt tilladelse, før der kan udledes vand til vandløbet fra det nye erhvervsområde.

Inddragelse

Novafos har været inddraget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

244Beslutning om godkendelse af Novafos´ investeringsaftale for 2023

Resume

Frederikssund Kommune skal, som en af Novafos´ ejerkommuner, hvert år indgå en investeringsaftale med Novafos, som indeholder overordnede fokusområder for vand og spildevand samt konkrete mål og resultatkrav for 2023. Investeringsaftalen indeholder handlinger som Novafos skal udføre i 2023 og aftalen synliggør kommunens og Novafos´ fælles forventninger til mål og resultatkrav. Investeringsaftalen for 2023 for Frederikssund Kommune skal godkendes af Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende investeringsaftalen for 2023 for Frederikssund Kommune.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 7. september 2022, pkt. 156:

Anbefales.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Beslutning

Anbefales, idet Økonomiudvalget opfordrer Novafos til at indgå i en løsning omkring Marbæk Renden.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

Administrationen har været i dialog med Novafos om investeringsaftalen 2023 for at sikre overensstemmelse med kommunens forventninger til fremdrift i projekterne m.m.

Formålet med Investeringsaftalen:

Aftalens formål er at konkretisere ejerstrategien for Novafos og de mål, der er opstillet i kommunens vandforsyningsplan og spildevandsplan. Investeringsaftalen er aftalegrundlaget for de projekter, der skal udføres det efterfølgende år på vand-og kloakforsyningsområde. Den samlede investeringsaftale for 2023 for Frederikssund Kommune er vedlagt som bilag. Taksterne vil senere blive politisk behandlet i den årlige sag om Novafos' takster.

Fokusområder for investeringsaftalen for 2023:

  • Fortsat fokus på tidlig dialog i forhold til byudvikling eller -omdannelse
  • Overvejelser vedr. bæredygtighed skal inddrages i beslutninger om projekter, hvor det er relevant. Det sikres gennem samarbejde med fokus på tidlig dialog

Fokusområder for vandforsyning

  • Sikre en bæredygtig indvinding samt sikre et lavt indhold af pesticider og andre miljøfremmede stoffer i drikkevandet
  • Af hensyn til forsyningssikkerheden arbejder Novafos aktivt for at sikre et teknologisk beredskab, så vi råder over metoder til at rense drikkevandet for kritiske miljøfremmede stoffer
  • At Novafos råder over en tilstrækkelig grundvands ressource og behandlingskapacitet på vandværkerne, så der er tilstrækkeligt drikkevand til borgere og virksomheder

Fokusområder for kloakforsyning

  • Bidrage til ny spildevandsplan blandt andet med hensyn til serviceniveau, Skrift 31 og lovændringer vedr. klimatilpasning
  • Imødekomme den nationale vandplan ved at reducere overløb til recipienter
  • Udarbejde strukturplan for en fælles rensestruktur med tilhørende miljøvurderinger, hvor kommunen inddrages fra begyndelsen
  • Arbejder på at sikre bedre registreringer og datakvalitet i forhold til regnbetingede overløb til recipienterne
  • Arbejder på at tilvejebringe udledningstilladelser til diverse recipienter i tæt samarbejde med Frederikssund Kommune

Vandforsyning- Konkrete projekter (uddrag):

  • Fortsatte undersøgelser af egnede lokaliteter til placering af nye boringer/kildepladser i hele kommunen samt til nyt vandværk på Hornsherred (Strukturprojekt)
  • Undersøger udbredelsen af miljøfremmede stoffer i grundvand og drikkevand i Novafos forsyningsområde

Kloakforsyning- Konkrete projekter (uddrag):

  • Kloakforsyning til nye opland og byggemodningsområder herunder Vinge
  • Udarbejdelse af skitseprojekter til reduktion af 4 overløb (Åbjergvej, Strædet, Frederiksværkvej og Ny Østergade)
  • Afslutning af anlægsarbejde til reduktion af overløb ved Hans Atkes Mose og Københavnsvej samt igangsættelse af anlægsarbejde til reduktion af overløb ved Jørlunde og Rappendamhuse

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

245Beslutning om renovationstakster 2023 samt budget og mellemværende 2023-2026 på affaldsområdet

Resume

Taksterne for renovation fastsættes hvert år i forbindelse med budgetbehandlingen. I 2022 er der indført nye henteordninger ved alle boliger. De nye ordninger nødvendiggør en ændring i takststrukturen og en takstforhøjelse til dækning af øgede omkostninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende taksterne for renovation for 2023 samt budget og mellemværende for 2023-2026 for affaldsområdet.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 7. september 2022, pkt. 162:

Anbefales.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

I 2022 er der indført nye henteordninger ved alle boliger til papir, metal, pap, glas, plast og mad- og drikkekartoner og alle affaldsbeholdere ved boliger er udskiftet.

I de nye ordninger udføres et større antal tømninger af affaldsbeholdere, hvilket giver højere driftsomkostninger til kørsel og håndtering af kundehenvendelser. Det større antal beholdere giver ligeledes større omkostninger til service på beholdere og lager.

Indkøb og levering af nye beholdere og hjemtagning og bortskaffelse af de gamle beholdere er afholdt på en anlægskonto, som ved afslutningen af 2022 vil udgøre ca. 42 mio. kroner, som ordningen for dagrenovation (tømning af beholdere ved boliger) skal finansiere over en periode på 10 år. Hertil kommer driften af de nye affaldsordninger i perioden fra maj 2022 til december 2022, som forventes at give et driftsunderskud på ca. 7 mio. kr. på ordningen for dagrenovation i 2022.

Det samlede mellemværende mellem affaldsområdet og det skattefinansierede område var ved primo 2022 på ca. 15 mio. kr. i affaldsområdets favør på tværs af alle ordninger. Primo 2023 forventes affaldsområdet at have et samlet mellemværende på ca. 31 mio. kr. i det skattefinansierede områdes favør. Det er derfor nødvendigt med en takstforhøjelse til dækning af øgede omkostninger og afdrag på mellemværende.

Der foreslås en takst i 2023 for en typisk bolig med individuelle beholdere på i alt 3.856 kr. Dette er en stigning på 661 kr. i forhold til 2022. En stigning på ca. 20 %. Herunder ligger en ændret fordeling mellem gebyr for tømning af beholdere ved boligen, der stiger fra 1.205 til 2.100 kr., samt gebyr for adgang til genbrugsordninger mv, der falder fra 1.990 kr. til 1.756 kr.

Takststrukturen i de nye ordninger indrettes således, at boliger med individuelle beholdere og boliger med fælles beholdere betaler den samme flade takst for tømning af beholdere ved boligen, hvor det er muligt at supplere med ekstra beholdere til alle typer genanvendeligt affald uden ekstra gebyrer. Kun ekstra beholdere eller minicontainere til restaffald er omfattet af et gebyr per beholder. Ordningen er således indrettet sådan, at den er billigst for boliger/boligafdelinger, der er gode til at udsortere genanvendeligt affald.

Den ændrede takststruktur betyder, at stigningen i affaldsgebyrer er højere for boliger med fælles minicontainere end for boliger med individuelle beholdere. Dette skal ses i lyset af, at boliger med fælles minicontainere hidtil har haft meget billige affaldsordninger sammenlignet med boliger med individuelle beholdere.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

De beskrevne takster samt tilhørende budget for 2023 og overslagsår er indarbejdet i kommunens budgetforslag, som indgår i kommende budgetforhandlinger efterår 2023.

Bilag

246Beslutning om frigivelse af midler til indkøb af grundsystem til elektroniske låse

Resume

I denne sag skal Omsorg og ældre træffe beslutning vedrørende frigivelse af tidligere afsatte midler til indkøb af grundsystem til elektroniske låse på kommunens fem omsorgscentre. Efterfølgende kan der gennemføres udbud, indkøb og etablering af elektroniske låse. For at få udbytte af grundsystemet, som også fungerer som kaldesystem, er det en forudsætning, at der senere frigives midler til indkøb og etablering af elektroniske låse og sammenhængende udstyr i 2023 og 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der frigives 905. t. kr. i 2022 til indkøb af grundsystem til elektroniske låse.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 8. september 2022, pkt. 84:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

I Investeringsplan 2022-2030 stillede Velfærdsudvalget forslag om, at der installeres elektroniske låse i samtlige plejeboliger på Frederikssund Kommunes omsorgscentre.

I budget 2021-2024 blev der afsat 258 t. kr. årligt i perioden 2021-2023 til at installere elektroniske låse på plejeboliger på Frederikssund Kommunes omsorgscentre. De 258 t. kr. i 2021 er overført til 2022.

Derudover er der i Budget 2022-2025 afsat 3,2 mio. kr. fordelt over 2022 (1,2 mio.), hvoraf 800 t. kr. er besluttet overført til 2023, 2023 (1 mio.) og 2024 (1 mio.) til etablering af elektroniske låsesystemer i plejeboliger og 3% af anlægssummen til intern projektering.

Der er afsat 100 t. kr. årligt til drift fra 2022 til 2024. Der er dog ingen drift i 2022, hvorfor disse midler trækkes ud. I alt et samlet budget over alle år svarende til 4.270 t. kr.

Administrationen har i marts 2022 afdækket behovet for elektroniske låse på omsorgscentrene. I perioden fra marts til maj 2022 har administrationen ligeledes foretaget markedsafdækning, indhentning af prisoverslag og tilbudsindhentning på grundsystem.

Administrationen har på denne baggrund indgået en aftale med en leverandør af et grundsystem, der er betinget af, at der frigives 905 t. kr. i 2022 til indkøb heraf, hvilket blandt andet dækker installation og implementeringsomkostninger.

Behov for fælles grundsystem

I dag er der installeret elektroniske låse i to demensafsnit på henholdsvis omsorgscenter Nordhøj og omsorgscenter Solgården med i alt 32 plejeboliger. I alt er der 278 plejeboliger på kommunens omsorgscentre og 7 aflastningspladser. Det betyder, at der skal installeres elektroniske låse i yderligere 253 boliger.

Det nuværende låsesystem på de 32 boliger fungerer ved, at borgerne får et armbånd, der virker som nøgle til deres bolig. Samme armbånd fungerer også som alarmkald til personalet og positioneringssender (demenssikring).

Låsene giver en ekstra tryghed for beboerne ved at mindske antallet af situationer, hvor beboere med fx demens uforvarende kommer til gå ind i de forkerte boliger, hvilket fører til unødige konfliktfyldte og potentielt farlige situationer.

Administrationen vurderer, at der behov for en løsning for alle plejeboliger, hvor borgeren via en sender, som fx siddende i et armbånd, kan fjernoplåse deres lejlighedsdør, når de skal ind. Samme sender skal kunne anvendes som alarmkald og positioneringssender, så borger ikke skal bære flere brikker/sendere/alarmkald.

Samtidig bør der sikres en fælles løsning i forhold til, at kommunens medarbejdere med et og samme adgangskort kan tilgå alle låse, herunder låsene til borgernes lejligheder, låsene til øvrige relevante døre på omsorgscentrene samt låse til medicinskab og på sigt centrale depoter. Dette er ikke muligt med det nuværende system. Derudover er der behov for, at administrative ændringer omkring de elektroniske låse kun foregår i ét system, herunder oprettelser, ændringer og sletninger af brugere, vedligehold mv.

Der er således behov for at indkøbe ét samlet grundsystem til styring af elektroniske låse og administration af øvrige sammenhængende løsninger.

Der er ønske om udskiftning af nuværende grundsystem/kaldesystem, bl.a. fordi der aktuelt opleves problemer med manglende varsling, når der er systemnedbrud og dermed øget risiko for utilsigtede hændelser. Dertil kommer høje vedligeholdelsesudgifter på utidssvarende og udgåede låsesystemer i den nuværende løsning. Hvis der ikke indkøbes ét samlet grundsystem, risikeres det, at medarbejderne modtager forskellige alarmer fra forskellige apps, hvilket øger risici for utilsigtede hændelser.

Ved indkøb af grundsystem løber investeringer i låse over 2023 og 2024

Såfremt udvalget godkender indkøb af grundsystem, som også fungerer som kaldesystem, så vil administrationen i perioden august til december 2022 indhente tilbud på udstyr og gennemføre udbud på elektroniske låse, som bliver integreret i grundsystemet. I december-januar vil der pågå planlægning af installation og implementering.

I februar til juni 2023 vil der foregå installation og implementering af grundsystem, udstyr, udskiftning af eksisterende elektroniske låse og eksisterende demenssikring. Etablering af resterende elektroniske låse på beboernes døre samt elektroniske låse på medicinskabe vil foregå i 2024.

Installation og implementering af elektroniske låse i 2023 er således afhængig af, at der frigives midler hertil i hhv. 2023 og 2024. En tidsplan for anskaffelse og etablering af elektroniske låse er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet synes, det lyder fornuftigt med et fælles grundsystem, der indeholder flere funktionaliteter (lås, alarmopkald og positionering) under forudsætning af, at medarbejderne kan tilgå samtlige låse med et enkelt adgangskort, således at risikoen for utilsigtede hændelser minimeres.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet finder det positivt, at man nu planlægger at overgå til et system, som kan implementeres på tværs af kommunens institutioner. Det må være en forenkling, som kommer personalet, og dermed beboerne, til gode, således at der bliver fokus på de essentielle opgaver.

Økonomi

Der er i budget 2022 afsat 0,9 mio. kr. til elektroniske låsesystemer, som søges frigivet med nærværende sag.

Budgettet på 0,9 mio. kr. er inkl. 3 pct. til intern projektering svarende til 0,02 mio. kr.

Bilag

247Beslutning om frigivelse af midler til digeprojekter

Resume

Byrådet har tidligere besluttet at fremrykke 470.000 kr. fra 2023 til 2022 i anlægsbudgettet til den videre projektering af kommunale digeprojekter. Med denne sag skal Byrådet beslutte at frigive de fremrykkede midler.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. 470.000 kr. af det budgetterede rådighedsbeløb frigives til arbejdet med de prioriterede lokale digeprojekter.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 13. september 2022, pkt. 94:

Anbefales.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 27. april 2022, hvordan de lokale digeprojekter i Frederikssund Kommune skal prioriteres i 2022. Med sagen blev præsenteret et behov for at fremrykke afsatte midler fra 2023 til 2022 for at sikre fortsat fremdrift i de prioriterede projekter. Byrådet besluttede afledt heraf den 2. juni 2022 at fremrykke 500.000 kr. til 2022 i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31 marts 2022.

Midlerne skal bruges til videre projektering af digeprojekterne ved Kulhuse og Hyllingeriis. Den største udgift på dette stadie i projekterne er finansiering af rådgivere til at udarbejde færdige projektbeskrivelser og myndighedsansøgninger til kystbeskyttelsen. Derudover udgifter til gennemførsel af ekspropriationsproces. Status for de enkelte projekter, proces og tidsplan fremgår af kommunens hjemmeside, som løbende opdateres.

For digeprojektet Hyllingeriis har rådgiveren Niras per 08.08-2022 tilsendt udkast til myndighedsprojekt til kommentering, inden den endelige ansøgning indsendes. Sideløbende arbejder Frederikssund Kommune på at udfærdige et udkast til bidragsfordeling, som forventes klar medio september. Frederikssund Kommune ansøger Kystdirektoratets Kystpulje for projektet, hvor der er ansøgningsfrist ultimo september 2022. Det er forventningen, at myndighedsbehandlingen af projektet kan påbegyndes i løbet af efteråret 2022, så en tilladelse kan gives i det nye år. I så fald kan anlægget af diget påbegyndes medio 2023 og stå færdigt primo 2024.

For digeprojektet Kulhuse pågår dialogen med grundejere i første række vedrørende digets linjeføring. Dialogen tager længere end forventet, men er næsten i mål. Det er nødvendigt med dialogmøderne for at sikre tilstrækkelig inddragelse af grundejere i denne del af projektet for at mindske modstand længere henne i forløbet. Niras har igangsat detailprojekteringen for størstedelen af projektområdet. Det forventes, at myndighedsbehandlingen kan påbegyndes primo 2023 og at en tilladelse kan gives medio 2023. I så fald kan anlægget klarmeldes inden stormsæsonen 2024/2025.

Inddragelse

Arbejdet med digeprojekterne sker i tæt samarbejde med grundejerne i de oversvømmelsestruede områder.

Økonomi

Med nærværende sag søges 0,47 mio. kr. af rådighedsbeløbet frigivet til anlægsprojektet Kystbeskyttelse af Frederikssund Midt og Fjordlandet.

248Drøftelse af ekstraordinære energitiltag

Resume

Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening er enige om, at der på baggrund af energikrisen skal spares på energien i hele den offentlige sektor. Herunder er man enige om en række anbefalinger, som fremgår af sagen.

I sagen beskrives forslag til tiltag, der kan imødekomme disse anbefalinger. Udvalget anmodes om at drøfte disse.

Sagen efterfølges af en beslutningssag med afsæt i udvalgets drøftelse, herunder hvordan tiltagene kan finansieres.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Drøfte de foreslåede tiltag.

Beslutning

Drøftet.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

Baggrund

Regeringen har indført en række energibesparende tiltag for staten med virkning fra 1. oktober 2022. Klima, Energi og Forsyningsministeriet har således udsendt instruks til eget departement og underliggende institutioner (styrelser, råd og nævn m.v.) om at indføre følgende energibesparende tiltag:

• Temperatursænkning til 19 grader (for kontorer og lignende) dog med mulighed for at tage hensyn til lokale forhold

• Slukning for udendørsbelysning ved bygninger, der alene tjener æstetisk formål

• Forkortelse af fyringssæsonen og reduktion af driftstid for varme og ventilation

• Medarbejderinformation pba. Energistyrelsens kampagnemateriale

Regeringen anbefaler, at samme tiltag igangsættes i regionerne og kommunerne. For alle tiltag gælder, at der skal tages lokale hensyn. Tiltagene realiseres inden for gældende lovgivning og regulativer fra Arbejdstilsyn.

Anbefalingen om 19 grader gælder således alle offentlige bygninger, hvor der ikke er en årsag til, at temperaturen skal være højere end 19 grader. Det betyder, at f.eks. vuggestuer og omsorgscentre umiddelbart kan undtages fra sænkning af temperaturen. Det er endnu uvist om kommunale bygninger, der samtidig er hjem for borgere, f.eks. Klintegården og Skibbyhøj, offentligt ejede ældreboliger samt de bygninger, der i øjeblikket benyttes til flygtninge, også kan undtages med henvisning til, at der her er særlig begrundelse for at opvarme til højere temperatur.

I flere af disse bygninger vil der imidlertid også kunne arbejdes med andre energibesparende tiltag, f.eks. grænser for længde af varmt bad, øget opmærksomhed på slukning af lys og andre apparater, der bruger strøm.

De øvrige kommunale bygningstyper udgør tilsammen ca. 285.000 opvarmede m2. Bygningerne er vidt forskellige og med forskellige brugergrupper. Det gælder f.eks. skoler med børn, kontorarbejdspladser i administrationen og kultur- og fritidsejendomme af forskellig type.

Teknik til nedsættelse af temperaturen

Temperaturen i alle ejendomme styres enten via radiatorer eller gulvvarme. Der er en bagvedliggende automatik, der f.eks. styrer, hvilken temperatur vandet til radiatorerne skal være. Denne temperatur er afhængig af, hvor koldt det er uden for. Ved -12 grader typisk 65-70 grader. Det sikrer, at temperaturen i rummet kan holdes på 20 grader. Er temperaturen højere end -12 grader udenfor, er fremløbstemperaturen tilsvarende lavere.

Et tiltag er at ændre på fremløbstemperaturen. Dette kan gøres centralt for hele bygningen på en gang. Det meste af vinteren (når det ikke er -12 grader) vil det dog ikke gøre den store forskel, da den enkelte bruger kan skrue radiatoren op på maksimal indstilling og derved alligevel opnå 20-21 grader i rummet.

Man kan teknisk forhindre brugerne i at skrue på radiatorerne. Det vil kræve, at alle kommunens radiatorer gennemgås og fastlåses. Forventet udgift ca. 250.000 kr. Det vurderes, at det kan være vanskeligt at få den nødvendige tekniske hjælp, da især VVS´ere har meget travlt i øjeblikket.

Adfærd fremfor teknik

De 19 grader kan også opnås ved, at brugerne selv skruer ned for temperaturen. Det vil kræve et termometer i hvert lokale og oplysning til alle om, hvor væsentlig det er at holde temperaturen nede. Ledere skal gå forrest og være rollemodeller og sikre, at temperaturen holdes nede på de ca. 19. grader. Forventet udgift til termometre forventes at være ca. 65.000 kr.

Udfordringer

Mange af kommunens ejendomme er over 40 år gamle. Vinduerne kan være utætte og ved 19 grader vil mængden af trækgener øges, fordi luften ikke bliver varmet op over en varm radiator, inden den når til medarbejderne, der sidder i nærheden af vinduet.

Det forventes, at mange medarbejdere generelt vil være utilfredse med den komfort, der vil være i en bygning med 19 grader. Derfor kan overvejes, om og hvor det kan være relevant at muliggøre mere hjemmearbejde.

Ventilation

Ventilation sikrer, at CO2 niveauet i bygningerne holdes på lavt niveau. Ventilationsluften opvarmes, når det er koldt udenfor. Desuden står ventilation i gennemsnit for ca. 40 % af det samlede energiforbrug (el og varme) i en bygning.

Temperaturen kan tilsvarende sættes ned på ventilationen. Samtidig kan der tjekkes for driftstider og/eller om styringsparametrene er egnet til de ny forhold. Hastigheden på luften, der indblæses, kan også nedsættes, så den ikke opleves som træk. Det medfører dog en risiko for, at CO2 niveauet i enkelte situationer vil overstige anbefalingerne. Hvis lufthastigheden ikke sænkes, vil ansatte og brugere med sikkerhed opleve trækgener. Det øger risikoen for øget sygefravær. Den lavere lufthastighed vil betyde en markant strømbesparelse.

Kommunens ca. 500 ventilationsanlæg skal gennemgås af en ekstern tekniker for at sikre ovenstående. Det vil betyde en forventet udgift på ca. 500.000 kr. Hertil kommer, at der skal anvendes ressourcer i administrationen, hvilket betyder, at der vil være andre opgaver, der bliver sat på pause.

Belysning

Som det fremgår ovenfor anbefales det, at slukke alt unødvendigt lys. Der vil således skulle ske en vurdering af, hvilket lys som er nødvendigt. F.eks. er lys på skoler, i administrationscentre, kulturinstitutioner m.v. ikke strengt nødvendigt, når alle er gået hjem, mens gadebelysning kan være med til at skabe tryghed.

Administrationen vil undersøge, om man med enkle tiltag, f.eks. når tyverialarmen slås til, kan slukke lyset i bygningerne, når medarbejderne er gået. Det vides endnu ikke, om det er muligt og hvad det evt. kommer til at koste. Der, hvor der ikke kan etableres en billig teknisk løsning, anbefaler administrationen, at brugere selv slukker lyset. Det er generelt meget dyrt at etablere automatisk tænd/sluk med bevægelsesfølere på belysningen. Typisk er tilbagebetalingstiden på sådanne tiltag over 12 år. Administrationen vil derfor afsøge de øvrige muligheder først.

Inddragelse af Hoved MED-udvalget

For at sikre en fælles opbakning i hele kommunen bør HovedMed inddrages i såvel idegenerering til nye tiltag, som i implementering af de energibesparende tiltag, som besluttes. Desuden skal der afsættes ressourcer til at sikre information til alle medarbejdere omkring tiltagene.

Forslag til flere energisparetiltag

Ud over ovenstående kan administrationen også pege på nedenstående energispareforslag, der med fordel kan drøftes i de relevante fagudvalg:

  • Sænkning af temperaturen i alle haller til 17 grader, herunder også i kommunens skolehaller.
  • El-radiatorer, diverse varme- og køleapparater skal inddrages og opbevares på lager.
  • Lukning for det varme vand ved alle idrætsfaciliteter, som ikke kræver bad. Det må forventes, at borgere kan bade derhjemme.
  • Slukning af alle saunaer
  • Afskaffelse eller begrænsning af julebelysning.
  • Ekstra fokus på, at alle projektorer, smart boards med videre slukkes, når de ikke bruges.
  • Gennemgang af servicerapporter på alle gasfyr og igangsætning af tiltag, der kan medvirke til at spare gas.
  • Overveje om belysning på kunstgræsbaner og øvrige baner skal tændes.
  • Generelt øget fokus på energistyring og energispild ved hjælp fra CTS og det driftstekniske personale.
  • Lukning af svømmehaller eller reduktion i åbningstider.
  • Samling af aftenskoleaktiviteter til enkelte bygninger og holde de andre bygninger lukkede efter skoletid.
  • Undersøge mulighederne for natsænkning, og hvor det kan give effekt. Mange af kommunens bygninger er ikke egnede til store natsænkninger, da det vil koste mere energi at varme dem op igen end der kan spares.
  • Indføre begrænsning på antal bade pr. borger og badenes længde i bygninger, der anvendes til flygtninge.
  • Indføre kursus i energirigtig kørsel for f.eks. døgnplejen og andre, der kører mange km. hver dag.
  • Lukke ned for kantinedriften på rådhuse og administrationscentre.
  • Stoppe brugen af tørreskabe på daginstitutioner.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drøftelsessagen har i sig selv ikke budgetmæssige konsekvenser. Såfremt der besluttes igangsat tiltag, kan det give anledning til udgifter til teknisk assistance eller indkøb af termometre. Under alle omstændigheder skal eventuelle udgifter håndteres inden for budgettet.

249Orientering om likviditet samt aktuel økonomi

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo august 2022. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 391,3 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden. Derudover orienteres om aktuel økonomisk status ligeledes pr. ultimo august.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder. Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne klare den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret. Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for september 2021 til august 2022 udgør 391,3 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen.

Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 31. august 2022, som er grundlag for likviditetsprognosen.

Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 31. august 2022: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 391,3 mio. kr. pr. 31. august 2022.

Bilag

250Orientering om opfølgning på Budget 2022-2025

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2022-2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er status pr. 30. juni 2022 på implementering af aftalen om budget 2022-2025 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 77 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2022-2025, hvoraf 45 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 18 initiativer, som er delvis implementeret (gul) og 14 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. juni", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Økonomiudvalget indeholder bilag 2 otte initiativer, hvoraf fem er implementeret, to delvis implementeret og én er endnu ikke implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen på november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. juni 2022, der behandles på samme møde, eller indgår i arbejdet med budget 2023-2026.

Bilag

251Meddelelser

Beslutning

Borgmester Tina Tving Stauning (A) opfordrede til, at alle Økonomiudvalgets medlemmer går i dialog med hende, hvis de ønsker emner rejst i Lokalrådet, der er et samarbejde mellem kommunen og politiet.

Administrationen orienterede om, at Willumsen har modaget en fondsbevilling på 3 mio. kr.

Tina Tving Stauning (A) omdelte et udkast til kommissorium om en arbejdsgruppe for Vinge. Udkast til kommissorium drøftes på Økonomiudvalgets møde den 5. oktober.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Sagsfremstilling

  • Henvendelse til justitsministeren vedr. besøg i Frederikssund Kommune

Borgmester Tina Tving Stauning (A) har rettet henvendelse til justitsministeren med invitation til at aflægge besøg i Frederikssund Kommune for at hilse på samt drøfte ønsker i forhold til nærpoliti, overvågning mv. som kan bidrage til borgernes oplevelse af tryghed og kriminalitsforebyggelse i hele kommunen. Justitsministeriet skriver i mail af 8. september 2022 at det desværre ikke er muligt i denne ombæring at aflægge besøg i Frederikssund Kommune.

  • Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.

Bilag

252Beslutning om opdeling af et salgsemne på købs- og salgslisten for kommunale ejendomme (Lukket punkt)

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1: Beslutningen blev udsat, idet der blev efterspurgt yderligere oplysninger.

Indstillingspunkt 2: Taget til efterretning med den bemærkning, at salg af P16 og P27 forventes sat i gang inden årets udgang.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

John Schmidt Andersen (V)

253Beslutning om køb af ejendom (Lukket punkt)

Åben beslutning

Tiltrådt.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

John Schmidt Andersen (V)

254Salg af fast ejendom (Lukket punkt)

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales med den bemærkning, at projektforslaget skal gennemføres indenfor den gældende lokalplans bestemmelser.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

John Schmidt Andersen (V)

255Orientering om købsaftale (Lukket punkt)

Åben beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

256Orientering om resultatet af rengøringsudbuddet (Lukket punkt)

Åben beslutning

Taget til efterretning.

Der vedlægges et supplerende bilag til Byrådets møde.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø).

257Underskrifter

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.