Byrådets møde den 28. september 2022

Beslutning

Der var ikke indkommet nogen skriftlige spørgsmål til byrådets møde.

Der blev stillet et enkelte mundtligt spørgsmål vedr. kystsikring og byggeri på Bi-Lidt grunden.

Sagsfremstilling

Formål og rammer for Byrådets spørgetid i Frederikssund Kommune

Formål med spørgetiden

Formålet med Byrådets spørgetid er, at give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse om kommunale forhold. Der kan ikke stilles spørgsmål til personsager.

Spørgsmål, der ikke anses for at være af generel interesse og dermed ikke er egnet til besvarelse i et offentligt møde, vil blive besvaret af administrationen, og svaret sendes direkte til borgeren.

Byrådets møder er offentlige og livestreames. Dette gælder også spørgetiden.

Hvordan og hvornår afvikles spørgetiden

Byrådets spørgetid afvikles umiddelbart før Byrådets ordinære møder. Spørgetiden er højst 30 minutter.

I spørgetiden besvares de skriftlige spørgsmål først.

Hvis der er så mange spørgsmål, at de ikke kan besvares inden for spørgetiden, udsættes de sidst indkomne spørgsmål til næste spørgetid.

Er der ingen spørgsmål, eller bruges spørgetiden ikke helt, så begynder forhandlingerne om sagerne på dagsordenen. Når de politiske forhandlinger er begyndt, slutter spørgetiden.

Spørgsmål til Byrådet kan stilles af enhver borger i Frederikssund Kommune. Den der stiller spørgsmålet skal være til stede i byrådssalen. Borgmesteren afgør, hvem der skal besvare spørgsmålet.

Borgmesteren kan afvise spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form mindre end 6 måneder efter den seneste besvarelse.

Spørgetiden suspenderes i de sidste 4 ordinære møder i hver byrådsperiode. Der er ikke spørgetid forud for møder, hvor forslag til kommunens årsbudget behandles.

Præcisering omkring spørgsmålene

1. Spørgsmål kan stilles skriftligt forud for Byrådets møde, så spørgeren kan være sikker på at få et fyldestgørende svar. Spørgsmål kan også stilles mundtligt på selve mødet.

Skriftlige spørgsmål skal være modtaget på Rådhuset senest 8 dage før det byrådsmøde, hvor det ønskes besvaret. Spørgeren kan indsende spørgsmål via en formular på hjemmesiden, hvor der samtidig gives samtykke til, at spørgsmålet må offentliggøres.

2. Spørgsmål kan også sendes til: Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund. Skriv på kuverten ”Til Byrådets spørgetid”. Der skal oplyses navn og adresse. Hvis spørgeren har brug for hjælp til formulering og nedskrivning af spørgsmålet, kan spørgeren henvende

   sig på et af kommunens folkebiblioteker og få hjælp.

3. Det er Borgmesteren, der læser de skriftlige spørgsmål op, inden de besvares. Spørgeren får dernæst mulighed for kort at uddybe spørgsmålet.

4. Spørgeren kan også møde op i spørgetiden og stille sit spørgsmål mundtligt, når Borgmesteren giver spørgeren taletid. Inden spørgsmålet stilles, skal oplyses navn og adresse. Det er ikke sikkert, at spørgeren kan få svar på spørgsmålet med det samme, hvis noget skal undersøges nærmere – og spørgeren vil i så fald i stedet modtage et skriftligt svar fra administrationen efterfølgende.

5. Alle spørgsmål skal være korte og må normalt kun tage 1 minut at stille og 2 minutter at besvare. Herudover kan gives tid til kort replik og duplik.

6. Hver spørger kan højst stille 2 spørgsmål på et møde.

7. Spørgsmål skal være formuleret i en ordentlig tone, må ikke omtale navngivne medarbejdere eller have karakter af at være chikanerende, injurierende eller racistiske.

8. Spørgsmål vedrørende punkter der er optaget på dagsordenen på det pågældende møde, besvares under sagens behandling.

9. Har spørgeren stillet et spørgsmål til Byrådet, skal spørgeren være til stede ved besvarelsen, ellers bliver spørgsmålet ikke besvaret.

10. Spørgsmål, der er stillet skriftlig, vil – sammen med svaret – blive offentliggjort på kommunens hjemmeside efter Byrådets møde. Der er link hertil i referatet.

11. Spørgetiden ledes af Borgmesteren, der også afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om reglerne for spørgetiden

Beslutning

Der var afbud fra Maibritt Møller Nielsen (D). I stedet deltog Tobias Daniel Isaksson (D).

Godkendt.

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til en justering af styrelsesvedtægten for Frederikssund Kommune. Justeringen sker på baggrund af en henvendelse fra Bolig- og planstyrelsen, der har efterspurgt en præcisering i styrelsesvedtægtens kapitel 6 om Borgerrådgiveren.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådet at:

1. Godkende forslag til justeret styrelsesvedtægt for Frederikssund Kommune.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte på deres møde den 25. august 2021, at kommunens borgerrådgiverfunktion skulle opnormeres til en fuld stilling samt omlægges til en ordning etableret efter § 65 e i lov om kommunernes styrelse med virkning fra 1. november 2021. Som led heri besluttede Byrådet på deres møder den 29. september og 27. oktober 2021 en ændring af styrelsesvedtægten, som indebar, at der blev indarbejdet en bestemmelse om borgerrådgiveren. Dette er påkrævet, når der er tale om en borgerrådgiverfunktion efter § 65 e i lov om kommunernes styrelse.

Sideløbende ansøgte Frederikssund Kommune en statslig pulje til kommunale borgerrådgivere med henblik på finansiering af opnormeringen i en årrække. Kommunen fik i oktober måned 2021 tilsagn fra puljen i perioden fra 1. november 2021 og til udgangen af 2024.

Bolig- og planstyrelsen har nu rettet henvendelse til Frederikssund Kommune og præciseret, at forudsætningen for, at kommunen må modtage tilskud fra den statslige pulje er, at bestemmelsen i kommunens styrelsesvedtægt præcis afspejler ordlyden i §65 e, stk. 4 i lov om kommunernes styrelse. På den baggrund er § 22, stk. 3 i styrelsesvedtægten justeret, så den helt præcist afspejler ordlyden i lovgivningen. Ændringen er markeret med kursiv i bilagte udkast til styrelsesvedtægt. I praksis har det ingen konsekvenser i forhold til til Borgerrådgiverens opgavevaretagelse.

En ændring af styrelsesvedtægten kræver to behandlinger i Byrådet, hvorfor denne sag forelægges Byrådet i både september og oktober måned 2022.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Såfremt forslaget godkendes, har sagen ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Såfremt forslaget ikke godkendes, vil puljemidler ikke blive udbetalt gældende for 2022-2024, svarende til ca. 0,350 mio. kr. hvert af årene.

Bilag

• Udkast til Styrelsesvedtægt pr. 1. november 2022 - vers 2

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til udkast til mødekalender for Byrådets møder i 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådet at:

1. Godkende udkast til politisk mødekalender for Byrådets møder i 2023.
2. Godkende at Byrådet møder afvikles i byrådssalen.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 blev bragt til afstemning.

For stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Anna Poulsen (F), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø)

Imod stemte: Jesper Wittenburg (A), Therese Hejnfelt (C), Tobias Daniel Isaksson (D) og Ole Frimann Hansen (F).

Jesper Wittenburg (A) stemte imod med den begrundelse, at han ikke ønsker, at udvalgsmøder afholdes i den samme uge og slet ikke på den samme dag, som der afholdes byrådsmøde.

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Det fremgår af styrelseslovens § 8, at Byrådet skal træffe beslutning om, hvornår og hvor ordinære møder skal afholdes. Ordinære møder afholdes som regel mindst en gang om måneden. Tid og sted for møderne offentliggøres.

Principper for mødeplanlægningen:

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

1. Udgangspunkt i den godkendte kalender for 2022.
2. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende Økonomiudvalg/Byrådsmøde.
3. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste uge i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående uge (om muligt).

Principperne er baseret på de drøftelser om arbejdsformer, som Byrådet har haft i løbet af byrådsperioden 2018-2021. Principperne er også et udtryk for den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder. Desuden er der indarbejdet de foreløbige forslag til datoer for Økonomiudvalgets og Byrådets 1. og 2. behandling af budget 2024. Datoerne vil blive endelig fastlagt i forbindelse med godkendelse af tids- og procesplan for arbejdet med budget 2024.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Politisk mødekalender 2023

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til en anmodning fra Susanne Bettina Jørgensen (A) om at udtræde af Hjemmeværnets distriktsudvalg samt udpegning af nyt medlem.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådet, at:

1. Anmodningen fra Susanne Bettina Jørgensen (A) om at udtræde af Hjemmeværnets distriktsudvalg imødekommes.
2. Udpege et nyt medlem af Hjemmeværnets distriktsudvalg.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Tiltrådt.

Indstillingspunkt 2: Som medlem af Hjemmeværnets distriktsudvalg blev udpeget Bent Kurt Christensen (A).

Sagsfremstilling

På Byrådets møde den 26. januar 2022 blev Susanne Bettina Jørgensen (A) udpeget som medlem af Hjemmeværnets distriktsudvalg. Hjemmeværnets distriktsudvalg træffer afgørelser om optagelse af frivillige i hjemmeværnet.

Susanne Bettina Jørgensen har i mail af den 31. august 2022 anmodet om at blive fritaget fra hvervet, da det er svært foreneligt med hendes byrådsarbejde samt civile arbejde.

Socialdemokratiet peger i stedet på Bent Kurt Christensen (A) som medlem af Hjemmeværnets distriktsudvalg.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Resume

I nærværende sag gives en prognose for det samlede forventede forbrug i 2022 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik, Klima, natur og energi samt Økonomiudvalget har indstillet budgetopfølgningen for deres områder til Byrådets godkendelse.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på 27,6 mio. kr. svarende til forventet merforbrug på serviceudgifterne i 2022.
2. Der gives en tillægsbevilling på -23,8 mio. kr. svarende til forventet mindreforbrug på overførselsudgifterne i 2022.
3. Der gives en tillægsbevilling på -0,7 mio. kr. svarende til forventede merindtægter på den centrale refusionsordning i 2022.
4. Der gives en tillægsbevilling på -0,3 mio. kr. svarende til forventede merindtægter på ældreboliger i 2022.
5. Der gives en tillægsbevilling på -9,3 mio. kr. svarende til forventet mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne i 2022.
6. Der gives en tillægsbevilling på 6,6 mio. kr. svarende til forventede mindreindtægter på bruttoanlægsindtægterne i 2022.
7. Der gives en tillægsbevilling på 26,4 mio. kr. svarende til forventet mindreindtægt på tilskud og udligning i 2022.
8. Der gives en tillægsbevilling på 3,6 mio. kr. svarende til forventet mindreindtægt på renter mv. i 2022.
9. Der gives en tillægsbevilling på -0,8 mio. kr. svarende til forventet mindreforbrug på afdrag på lån i 2022.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 234:

Indstillingspunkt 1-9 anbefales.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Beslutning

Indstillingspunkt 1-9 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Center for Økonomi har i samarbejde med fagområderne udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. juni 2022.

Budgetopfølgningen indeholder resultatet af udvalgsbehandlinger i Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik samt Klima, natur og energi. Budgetopfølgningen forelægges Byrådet med henblik på endelig godkendelse af de bevillingsmæssige konsekvenser.

i

Budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Samlet resultat

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet underskud på 12,4 mio. kr. i 2022, hvilket er en forværring på 5,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget.

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til forventede serviceudgifter på 2.292,2 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til kommunens korrigerede sigtepunkt (serviceramme). Heri indgår tillægsbevillinger på 27,6 mio. kr., som altovervejende skyldes højere pris- og lønudvikling, lov- og cirkulæreprogram m.v.

Overførselsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede udgifter med 23,8 mio. kr. primært som følge af forbedrede konjunkturer.

Den centrale refusionsordning

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 0,7 mio. kr. på familieområdet.

Ældreboliger

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 0,3 mio. kr.

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til forventede bruttoanlægsudgifter på 140,0 mio. kr. svarende til kommunens anlægsramme. Et resultat, der er betinget af et yderligere mindreforbrug på 14,7 mio. kr., hvilket søges håndteret frem mod budgetopfølgningen pr. 30. september.

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede indtægter på 6,6 mio. kr., der skyldes annullering af købsaftale vedrørende erhvervsbygninger i Vinge Nord.

Skatter, tilskud og udligning

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede indtægter på 26,4 mio. kr. primært som følge af midtvejsregulering, hvor bloktilskud til overførsler reduceres grundet bedre konjunkturer, mens bloktilskuddet til serviceudgifterne øges som følge af højere pris- og lønudvikling, lov- og cirkulæreprogram mv.

Finansielle poster

Budgetopfølgningen giver anledning til en mindreindtægt på 2,8 mio. kr., der primært kan henføres til lavere forventet afkast på kommunens investeringer.

I vedhæftede oversigtsnotat redegøres der nærmere for budgetopfølgningens resultater.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Budgetopfølgningen pr. 30. juni 2022 giver anledning til en samlet tillægsbevilling på 29,3 mio. kr. Herefter forventes et samlet underskud på 12,4 mio. kr., hvilket er 5,7 mio. kr. værre set i forhold til oprindeligt budget.

Såvel serviceramme som anlægsramme forventes overholdt i 2022.

Bilag

• Oversigtsnotat 300622

Resume

Det fremgår af økonomiaftalen for 2023, at alle 98 kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på ét velfærdsområde (dagtilbuds-, skole-, eller ældreområdet). Frisættelsen skal forberedes i efteråret 2022 og implementeres i 2023-26. Regeringen har udvalgt Hillerød, Greve, Silkeborg og Aabenraa som velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet. Frederikssund Kommunes ansøgning på beskæftigelsesområdet er dermed ikke imødekommet.

Sagen om frisættelse på et af velfærdsområderne har været drøftet i de relevante fagudvalg i september måned med henblik på, at Byrådet på mødet den 28. september 2022 kan træffe endelig beslutning om prioriteringen af de tre områder. Byrådet skal træffe beslutning om 1. og 2. prioritet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler at:

1. Beslutte 1. og 2. prioritet for Frederikssund Kommunes ansøgning til regeringen om frisættelse gennem en velfærdsaftale på dagtilbuds-, skole-, eller ældreområdet.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 235:

Sagen udsat til et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget den 28. september 2022.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 28. september 2022, pkt. 259:

Tina Tving Stauning (A) stillede forslag om at skoleområdet er 1. prioritet og ældreområdet er 2. prioritet i kommunens ansøgning.

For forslaget stemte: Poul Erik Skov Christensen (A), Tina Tving Stauning (A), Michael Tøgersen (I) og Rasmus Petersen (Ø).

Imod forslaget stemte: Inge Messerschmidt (O), Morten Skovgaard (V) og John Schmidt Andersen (V) med den begrundelse, at de ønsker den omvendte rækkefølge.

Kirsten Weiland (N) undlod at stemme.

Forslaget anbefales.

Økonomiudvalget bemærker, at Omsorg og Ældre har anbefalet, at ældreområdet frisættes.

Fraværende:

Søren Weimann (B)

Anna Poulsen (F)

Niels Martin Viuff (C)

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling blev bragt til afstemning.

For indstillingen stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger), Rasmus Petersen (Ø).

Imod indstillingen stemte: Tobias Daniel Isaksson (D), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V) og Morten Skovgaard (V) med den begrundelse, at de ønsker den omvendte rækkefølge.

Kirsten Weiland (N) undlod at stemme.

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

Sagsfremstilling

Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at der er brug for mere frihed, tillid, faglighed og sund fornuft samt mere plads til, at fagligt kompetente medarbejdere kan lave lokale løsninger tæt på borgeren. Borgerne skal opleve, at kvaliteten af velfærden løftes.

Skiftende regeringer har gennem mange år arbejdet for at nedbringe mængden af bureaukrati i den offentlige sektor med henblik på at skabe bedre velfærd for borgerne. På trods af forskellige initiativer er ambitionerne dog ikke til fulde blevet indfriet, og mængden af reguleringer er tværtimod tiltaget over tid.

Med mulighed for frisættelse gennem velfærdsaftaler vendes processen så at sige ”på hovedet”, så udgangspunktet er så få regler som muligt – såkaldte ”hegnspæle”. Velfærdsaftaler bygger på en tro på, at det er muligt at få velfærd af højere kvalitet med lokale løsninger tæt på borgerne. Det er medarbejderne og lederne på de kommunale arbejdspladser, som får friheden – under hensyn til, at det fortsat er Byrådet, som har det lokale ansvar for økonomi og velfærd. Det politiske niveau sætter dermed retning for velfærden, mens opgaven med at skabe bedre kvalitet i den velfærd, som borgerne modtager, gives fri til medarbejdere og ledere.

Syv kommuner har allerede indgået velfærdsaftaler og er blevet sat fri af alle statslige regler på enten dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet med undtagelse af få udvalgte hegnspæle. De syv kommuner har samtidigt forpligtiget sig til at gøre op med unødige lokale regler og krav.

Med udbredelse af velfærdsaftaler til alle landets kommuner ønsker Folketingets aftalepartier at bygge videre på de gode erfaringer, der allerede er gjort, med henblik på i endnu højere grad at udnytte det store potentiale, som findes i den offentlige sektor.

Frisættelse fra regler indenfor det enkelte fagområde skal bidrage til at skabe bedre løsninger for borgerne. Den frigjorte tid ved frisættelsen skal endvidere give medarbejderne tid og nærvær sammen med borgerne, ligesom det er målet, at den faglige frihed skal veksle sig til højere motivation og arbejdsglæde. Det er derfor også en fælles ambition, at velfærdsaftalerne bidrager til at imødekomme arbejdskrafts- og rekrutteringsudfordringer på de store velfærdsområder.

Ligesom i de eksisterende velfærdsaftaler frisættes hver kommune på ét område, nemlig dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet. Der igangsættes endvidere forsøg med velfærdsaftaler på beskæftigelsesområdet i fire udvalgte kommuner. Kommunerne vil efter prioriteret ansøgning blive fordelt nogenlunde ligeligt på tværs af de forskellige fagområder. Derudover skal der i videst muligt omfang være en spredning i forhold til geografi, kommunestørrelse og socioøkonomiske forhold på hvert af velfærdsområderne.

Frisættelse indenfor et område indebærer, at statslige regler der regulerer det pågældende område, sættes ud af kraft - men området skal fortsat efterleve f.eks. forvaltningsloven, regler om datasikkerhed, overenskomster og ansættelsesretlige regler. Samtidigt forpligtes kommunen til at gøre op med unødige lokale regler og krav på det pågældende område.

KL og regeringen er enige om, at erfaringerne fra velfærdsaftalerne skal give inspiration til indretningen af fremtidens velfærdssamfund på de omfattede velfærdsområder.

Forudsætninger, muligheder og krav - det videre forløb

Velfærdsaftaler er velfærdsinnovation på en helt ny måde for alle involverede: Lokalpolitikere, borgere, medarbejdere, ledere, ministerier, regering m.fl.

Det er en omfattende forandringsproces at gennemgå og nytænke et helt velfærdsområde. Det kræver energi og engagement blandt politikere, ledere og medarbejdere, og det forudsætter god ledelse lokalt – ikke mindst på den enkelte arbejdsplads - at blive sat fri. Det er derfor væsentligt ikke at betragte frisættelsen som ”et projekt” men som en udviklingsretning og en ny måde at udvikle både velfærd og attraktive arbejdspladser på - helt i tråd med intentionerne bag ”Sammen om Frederikssund”.

Når Frederikssund Kommune har fået svar på ansøgning om frisættelse gennem velfærdsaftale på et givent velfærdsområde, vil den nærmere planlægning af den videre proces blive igangsat, herunder:

• Dialog mellem politikere, medarbejdere, ledere og relevante andre aktører med henblik på formulering af lokalt formål med frisættelsen
• Beslutning om lokale hegnspæle på det givne velfærdsområde samt størst mulig frisættelse fra lokale regler og procedurer
• Prioritering og organisering af understøttelse af deltagende afdelinger og institutioner fra stabe og centre mv.
• Konkret forberedelse af de første prøvehandlinger på de enkelte arbejdspladser inkl. design af proces for igangsættelse, opfølgning og evaluering
• Kommunikationsstrategi.

Kort beskrivelse af de 3 velfærdsområder i forhold til frisættelse

• Dagtilbudsområdet

På dette centrale velfærdsområde kommer frisættelsen de enkelte dagtilbud til gode, så ledere og pædagogisk personale får betydelig frihed til at tilrettelægge dagtilbuddene efter lokale ønsker og behov til gavn for børnene og deres forældre. Det vil blive forudsat, at forældrene, herunder i forældrebestyrelserne, inddrages aktivt i de lokale processer med at skabe nye løsninger. Forældrene skal fortsat være trygge ved at sende deres børn i dagtilbud.

På dagtilbudsområdet er antallet af regler og proceskrav relativt begrænset. Udgangspunktet for velfærdsaftalerne forventes at være frihed fra dagtilbudsloven og tilhørende bekendtgørelser, dog med nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og dagtilbud fortsat vil skulle efterleve. Eksempelvis krav om Byrådets ansvar for dagtilbud, kommunalt tilsyn, lovgivningens formålsbestemmelse, forældrebetaling, pasningsgaranti, børneattest, støtte til børn med særlig behov mv.

Frisættelsen forventes derfor at betyde, at det enkelte dagtilbud ikke er forpligtet til at følge de proces- og formkrav, som ligger i den pædagogiske læreplan, til at gennemføre sprogvurdering og sprogstimulering, til at tilbyde et sundt frokostmål mv. Den nærmere fastsættelse af frihedsgrader afventer udmelding fra ministeren.

I tilfælde af, at der ansøges om frisættelse på dagtilbudsområdet, anbefaler administrationen, at der lokalt arbejdes for et fortsat sammenhængende 0-16 års område, og dermed at der arbejdes med at give størst mulig lokal frihed også på skole- og klubområdet.

• Skoleområdet

Folkeskolen er gennem årene i stigende omfang blevet reguleret gennem lovgivning og centrale aftaler.

Udgangspunktet for velfærdsaftalerne på folkeskoleområdet forventes at være, at skolerne frisættes fra store dele af reglerne i folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser samt reglerne om uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Lokalt kan man vælge også at lade frisættelsen gælde 10. klasse. Det vil være en forudsætning for aftalen, at der gives mest mulig frihed til de enkelte skoler.

Der vil være nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og folkeskoler fortsat vil skulle efterleve, herunder Byrådets ansvar for folkeskolen, lovgivningens formålsbestemmelse, den vederlagsfri folkeskole, undervisningspligt, frit skolevalg, børneattest, folkeskolens afgangsprøve, støtte til elever med særlige behov, elevernes ret til et godt undervisningsmiljø, elevråd og skolebestyrelsens tilsynsforpligtigelse m.v.

Dermed vil kommuner og folkeskoler få betydelige frihedsgrader, som de ikke har i dag. Frisættelsen forventes at betyde, at skolerne ikke er forpligtede til at følge reglerne om undervisningens indhold og omfang, herunder Fælles Mål, krav om bestemte elementer (fx understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse samt bevægelse), bestemte fag på bestemte klassetrin, nationale test og trivselsmålinger, underretning om ulovligt fravær, kvalifikationskrav til det undervisende personale, klasse og holddannelsesregler mv. Den nærmere fastsættelse af frihedsgrader afventer udmelding fra ministeren.

• Ældreområdet

På ældreområdet er der i juni 2022 indgået aftale mellem aftalepartierne om udbredelse af velfærdsaftaler.

Udgangspunktet er, at der gives frihed fra de bestemmelser i serviceloven, der primært vedrører ældre og reglerne i friplejeboligloven under social- og ældreministerens ressort. Aftalepartierne er enige om, at kommuner, plejehjem og hjemmeplejen så vidt muligt skal frisættes herfra.

Det bemærkes, at bestemmelserne i serviceloven finder anvendelse for alle mennesker med nedsat funktionsevne uanset alder, det vil sige også på handicapområdet og for mennesker med psykiske lidelser. For at sikre, at det alene er ældreområdet, som indgår i velfærdsaftalerne, foretages en negativ afgrænsning, således at en borger ikke er omfattet af velfærdsaftalerne på ældreområdet, hvis den pågældende ud over de typer af hjælp, som er omfattet af velfærdsaftalerne, tillige modtager typer af hjælp, der primært gives til mennesker med handicap og psykiske lidelser.

Frederikssund Kommune arbejder i forvejen med at skabe mere frihed til medarbejdernes faglighed via projektet "Selvstyrende Teams", hvor medarbejderne samarbejder om bl.a. vagtplanlægning, kontinuitet og tværfaglighed. Visitation og Hjælpemidler arbejder desuden med et projekt om straksudlevering af hjælpemidler, som skal forkorte og forenkle visitationen af visse hjælpemidler. De foreløbige erfaringer fra projektet "Selvstyrende Teams" er, at det skaber stor tilfredshed og arbejdsglæde samt et fælles fagligt fokus, og det forventes, at frisættelse gennem velfærdsaftaler vil kunne bidrage med lignende erfaringer på andre områder. I tilfælde af, at der ansøges om frisættelse på ældreområdet, kunne kvalitetsstandarderne eller en gentænkning af arbejdet med genoptræning, træning og rehabilitering være oplagte områder at arbejde videre med.

Beslutninger fra fagudvalgsdrøftelserne på møderne i september

Der var følgende indstilling til sagerne i fagudvalgene: Administrationen indstiller, at fagudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at ansøge regeringen om frisættelse gennem velfærdsaftale på enten dagtilbuds-, skole-, eller ældreområdet, hvis Frederikssund Kommune ikke gives velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet.

Nedenfor fremgår beslutninger fra fagudvalgenes drøftelser:

• Skole, klub, SFO:

Godkendt, idet udvalget anbefaler frisættelse på folkeskoleområdet.

Kirsten Weiland (N) stemte imod, idet skoleudvikling gennem frisættelse kan ske indenfor eksisterende rammer, i dialog mellem skoler, forvaltning og politikere.

• Børn, familie og forebyggelse:

Udvalget anbefaler ikke, at der ansøges om frisættelse på dagtilbudsområdet, idet udvalget vil arbejde med frisættelse og afbureaukratisering indenfor gældende lovgivning på dagtilbudsområdet.

• Omsorg og ældre:

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Susanne Bettina Jørgensen (A), Inge Messerschmidt (O), Maibritt Møller Nielsen (D), Morten Skovgaard (V), Ole Frimann Hansen (F), Poul Erik Skov Christensen (A).

Jesper Wittenburg (A) undlod at stemme.

Indstillingen godkendt.

• Unge, fritid og idræt:

Anbefales, idet udvalget ønsker en frisættelse på folkeskoleområdet, og at 10. klasse indeholdes.

Inddragelse

Når det er afklaret, hvilket område Frederikssund Kommune bliver frisat på, vil der ske en bred inddragelse af interessenter i den videre proces. Bl.a. kan nævnes råd og nævn, MED-organisationen, de faglige organisationer, øvrige samarbejdspartnere m.m.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Varmeforsyningsselskabet Jægerspris Kraftvarme A.m.b.a. ønsker at etablere nye anlæg til varmeproduktion for at kunne reducere afhængigheden af naturgas og få mulighed for at bruge billigere varmekilder. Selskabets varmeprojektforslag kræver kommunal godkendelse og høring, før det kan realiseres.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende det ansøgte projektforslag for etablering af ny produktionskapacitet ved Jægerspris Kraftvarme A.m.b.a. og sende det i høring. Med godkendelsen beslutter kommunen, at der ikke ønskes en belysning af fossile alternativer.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 13. september 2022, pkt. 93:

Anbefales.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 238:

Anbefales.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Projektforslaget reducerer afhængighed af gas

Jægerspris Kraftvarme producerer i dag varme fra et solvarmeanlæg, som står for ca. 8 % af varmeproduktionen. Resten af varmeproduktionen er baseret på gas. Med den aktuelle udvikling i brændselspriser er gas blevet en dyr energikilde. Selskabet ønsker derfor at nedbringe deres afhængighed af gas ved at tilføje mulighed for produktion af varme via andre energikilder. Konkret ønsker selskabet at udbygge kraftvarmeværket med en varmepumpe på 7,0 MW, en elkedel på 10 MW samt en varmeakkumulator på 3.000 m3. Selskabets projektforslag vil betyde, at brugen af gas stort set udfases - andelen af gasbaseret varme fra selskabet reduceres til 0,6 %. Muligheden for at bruge gas i produktionen fastholdes for at sikre anlægget en større økonomisk robusthed, idet driften løbende kan optimeres efter de aktuelle el- og gaspriser. Selskabets projektforslag med nærmere beskrivelse af nuværende og fremtidig kapacitet, beregninger af samfundsøkonomi og selskabsøkonomi mv. er vedlagt som bilag.

Projektforslaget har positiv samfundsøkonomi og god robusthed

Selskabet anmoder om, at Byrådet godkender forslaget og sender det i høring. Ved behandling af varmeprojekter kan kommunen godkende den mest fordelagtige varmeforsyning vurderet ud fra samfundsøkonomiske beregninger. Forudsætningerne for den samfundsøkonomiske beregning kan ændre sig over varmeforsyningsanlægs levetid. Derfor skal den samfundsøkonomiske beregning suppleres med beregninger af projektets følsomhed overfor ændrede forudsætninger. Projektet udviser en positiv samfundsøkonomi og en god robusthed overfor skift i forudsætninger.

Varme baseret på el kan tilpasses forbruget og har god samfundsøkonomi

En høj andel af solceller og især vindmøller i det danske elsystem betyder sammen med den svingende efterspørgsel over døgnet, at elpriserne er stærkt svingende. I stærkt blæsevejr kan elektricitet være gratis på tidspunkter, hvor forbruget er lavt. I vindstille og ved aften, hvor husholdningerne bruger meget strøm er prisen ofte meget høj. Et varmeforsyningsselskab kan drage nytte af disse forskelle og producere varme på el ved hjælp af varmepumper og elkedler, når elpriserne er lave og gemme varmen til der er behov for den i en varmeakkumulator. En eldrevet varmepumpe producerer normalt varme billigere end en elkedel, men det er også et betydeligt dyrere anlæg. Derfor anvendes varmepumpen til at dække så meget som muligt af varmebehovet over året. Spidslasten dækkes af en elkedel.

Elkedlen kan hjælpe med produktionstilpasningen i elsystemet

Solceller og vindmøller dækkede ca. 47 % af elforbruget i Danmark i 2021. Deres produktion kan variere meget hurtigt med skift i solindstråling og især vind. Det betyder, at der er en indtægtsmulighed for anlæg, som kan hjælpe med løbende at tilpasse elforbruget til elproduktionen. Det kaldes regulérkraftmarkedet. Elkedlen kan med meget kort varsel bruge store mængder strøm til at producere fjernvarme og kan slukkes lige så hurtigt igen, når elproduktion og -forbrug er kommet i balance. Hvis der ikke skulle være brug for varmen umiddelbart i fjernvarmesystemet kan varmeakkumulatoren gemme varmen til senere. En elkedel i kombination med en akkumulator kan således være attraktiv på regulerkraftmarkedet. Indtægtsmulighederne på regulerkraftmarkedet er ikke indregnet i Jægerspris Kraftvarmes projektforslag. Projektforslagets økonomi er således lidt mere robust end beregningerne viser.

Forhold til kommunal planlægning

Det vurderes umiddelbart, at projektforslaget vil kræve behov for dispensationer fra den gældende lokalplan vedr. f.eks. højde og bebyggelsens omfang eller evt. ny lokalplan. Dette tages der stilling til senere, når der foreligger et forslag til konkret udformning af bygninger og anlæg.

Samlet vurdering

Projektets samfundsøkonomiske fordel vurderes at være robust. Projektet er mest følsomt overfor, hvis der skulle komme gaspriser langt under dagens niveau. I denne situation vil værkets varmeproduktion blive billig, men den ville have været endnu billigere, hvis projektets investeringer ikke blev gennemført.

Inddragelse

Projekter for kollektiv varmeforsyning skal sendes i høring til berørte parter i 4 uger.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Projektforslag Jægerspris Kraftvarme - Etablering af ny produktion.pdf

Resume

Frederikssund Kommune er som led i arbejdet med en DK2020-klimaplan i gang med at udarbejde en klimatilpasningsplan, der understøtter målet om at opnå en klimrobust kommune i 2050. Klima, energi og natur anmodes om, over for Økonomiudvalget og Byrådet, at anbefale at sende klimatilpasningsplanen i 4 ugers høring fra 3. oktober til 31. oktober 2022.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Sende udkast til klimatilpasningsplan i 4 ugers offentlig høring i perioden fra 3. oktober til 31. oktober 2022.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 13. september 2022, pkt. 91:

Anbefales. Høringsudkastet suppleres med et forord fra borgmester og udvalgsformand.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 239:

Indstillingen fra Klima, natur og energi anbefales.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Klimatilpasningsplan 2022

Frederikssund Kommune er som led i arbejdet med en DK2020-klimaplan i gang med at udarbejde en klimatilpasningsplan, der understøtter målet om at opnå en klimarobust kommune i 2050. Udkast til klimatilpasningsplan er i sig selv ikke et juridisk bindende dokument. Planen skal derfor indarbejdes i spildevandsplan og kommuneplan 2024. Klimatilpasningsplanen er et forarbejde til DK2020-klimaplanen, hvor Frederikssund Kommune har forpligtiget sig til at udarbejde ambitiøse klimaplaner efter en bestemt metode. Det er et krav i DK2020-metoden, at planen bygger på nyeste data og klimascenarier. Planen skal indeholde en vurdering af væsentlige klimarisici og der skal anvendes en transparent metode til prioritering af klimatilpasningstiltag. Klimatilpasningsplanen skal indeholde mål og handlinger på kort og på lang sigt, således at Frederikssund Kommune er modstandsdygtig overfor klimaforandringer senest i 2050.

Væsentligste klimarisici i Frederikssund Kommune

Fremtidens vejr byder på et varmere og vådere vejr. Klimaeksperterne vurderer, at tørke og hedebølger særligt vil ramme det sydlige Europa. Hvad angår oversvømmelser, er Danmark imidlertid blandt de lande, der rammes hårdest. Frederikssund Kommune er særligt udfordret overfor oversvømmelser. Vi har over 120 km kyststrækning ud til Isefjord og Roskilde Fjord. Vi har desuden over 100 km vandløbsstrækning og høj grundvandsstand mange steder og et kloaksystem, der ikke er forberedt til fremtiden vejr. Risikoen for oversvømmelse er derfor den væsentligste klimarisiko i Frederikssund Kommune. Vandet kan komme fra flere sider, og der er derfor behov for helhedsorienteret vandplanlægning, så vi ikke bare flytter problemer fra et sted til et andet. Kortlægning af oversvømmelsesområderne fremgår af klimatilpasningsplanen.

Metode til prioritering af klimatilpasningstiltag

Oversvømmelseskortene skal bruges sammen med værdikort til at se, hvor der er størst risiko for oversvømmelse, der resulterer i stor skade. Værdikortet, der bruges, er udarbejdet på baggrund af BBR-information, kritisk infrastruktur og nationale skadesværdier. De nationale skadesværdier er uafhængige af husets værdi og beregnes ud fra skadens omkostninger. Metoden er derfor med til at ligestille alle i kommunen. Det samlede risikokort for regn, vandløb og stormflod viser, at stormflod udgør den største skadesfaktor for de kystnære oplande. Der er desuden skader forbundet med, at vandet presses ind via Sillebro Å ved stormflod. På den baggrund skal indsatser mod oversvømmelser omkring Frederikssund prioriteres, da de totale årlige skader er størst her.

Mål og handlinger på kort og lang sigt

Klimatilpasningsplanens kapitel 8 indeholder en handlingsplan med mål og handlinger fordelt på 6 indsatsområder:

• Helhedsorienteret planlægning (4 handlinger)
• Kystbeskyttelse (8 handlinger)
• Regn- og spildevand (2 handlinger)
• Grundvand (2 handlinger)
• Vandløb (5 handlinger)
• Langsigtede indsatser (4 handlinger)

Tidsplan for klimatilpasningsplan

Oktober 2022: Klimatilpasningsplanen sendes i 4 ugers høring

December 2022: Politisk behandling af Klimatilpasningsplan

Maj 2023: Frist for politisk vedtagelse af DK20200-klimaplan med mål og handlinger for CO₂-reduktioner og klimatilpasning

Inddragelse

Novafos er inddraget i udarbejdelse af klimatilpasningsplanen. Klimarådet i Frederikssund Kommune har møde den 8. september 2022, hvor udkast til klimatilpasningsplan vil blive gennemgået.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag C1 - Oversvømmelseskort for skybrud i år 2022
• Bilag C6 - Oversvømmelseskort for vandløb i år 2100
• Bilag C5 - Oversvømmelseskort for vandløb i år 2022
• Bilag C4 - Oversvømmelseskort for stormflod i år 2100
• Bilag C3 - Oversvømmelseskort for stormflod i år 2022
• Bilag C2 - Oversvømmelseskort for skybrud i år 2100
• Klimatilpasningsplan Frederikssund 20220914

Resume

Vestforbrænding har indsendt et varmeprojekt om at forsyne hele Vinge, Store Rørbæk og det sydlige Frederikssund med fjernvarme. Projektet omfatter også varmeforsyning i Egedal Kommune. Projektet har været udsendt til høring blandt berørte parter. Med denne sag indstilles projektet endeligt godkendt efter varmeforsyningsloven.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Frederikssund Kommune godkender det ansøgte projekt for varmeforsyning af Vinge, Store Rørbæk og det sydlige Frederikssund endeligt betinget af, at Egedal Kommune godkender den del af projektet, som ligger i Egedal Kommune og betinget af, at Vestforbrænding fra datoen for endelig godkendelse i begge kommuner påtager sig at varmeforsyne ny bebyggelse i Vinge med interimsløsninger som beskrevet i sagsfremstillingen. Godkendelsen bortfalder endvidere for eksisterende byområder, hvor grundejerne ikke senest i løbet af 2025 har kunnet få bindende tilsagn om at blive konverteret til fjernvarme og opnå Vestforbrændings standardpris senest i 2027.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 13. september 2022, pkt. 92:

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Andreasen Weimann (B), Ole Frimann Hansen (F), Jesper Wittenburg (A) og Poul Erik Skov Christensen (A).

Imod stemte: Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V).

Indstillingen tiltrådt.

Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V) kan ikke på det foreliggende grundlag anbefale Vestforbrændings forslag, da risici for den samlede økonomi som nævnt af bl.a. EON ikke er afklaret tilstrækkeligt.

Hans Andersen (V) begærer sagen i Byrådet.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 241:

Drøftet.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Beslutning

Indstillingen fra Klima, natur og energi blev bragt til afstemning.

For indstillingen stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Tobias Daniel Isaksson (D), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø).

Indstillingen tiltrådt.

Hans Andersen (V) stillede et forslag om, at Byrådet opfordrer Vestforbrændingen og E.ON til at undersøge mulighederne for et samarbejde om udveksling af varme.

Forslaget blev bragt til afstemning.

For forslaget stemte: Søren Weimann (B), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V).

Imod forslaget stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Tobias Daniel Isaksson (D), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger), Kirsten Weiland (N), Rasmus Petersen (Ø).

Inge Messerschmidt (O) undlod at stemme.

Forslaget faldt dermed.

Sagsfremstilling

Fjernvarme til Vinge

Frederikssund Kommune har et påtrængende behov for at sikre en bæredygtig og økonomisk attraktiv fjernvarmeforsyning til Vinge. I de nærmeste år ventes et stort antal boliger og flere større virksomheder etableret i Vinge. Bygherrerne for boligerne har behov for hurtigst muligt at kunne få tilbud om fjernvarme, således at de ikke skal etablere selvstændige varmeforsyninger, som forventes at blive både dyrere og mindre bæredygtige end en kollektiv varmeforsyning. Erhvervsvirksomhederne vil gerne have mulighed for at sælge deres overskudsvarme til et fjernvarmesystem. Der ligger allerede i dag en virksomhed i den nordlige del af Vinge, som har et overskud af varme, og det vil også være attraktivt for kommende virksomheder, at have de muligheder.

Udbredelse af fjernvarme, konvertering af naturgasopvarmning og nyttiggørelse af overskudsvarme er endvidere meget fordelagtigt i relation til miljø- og klimaforhold og passer dermed direkte ind i kommunens klimastrategi.

Projektforslag fra Vestforbrænding

Vestforbrænding, som har en eksisterende mindre varmeforsyning i Vinge, har ansøgt Frederikssund Kommune om godkendelse af et varmeprojekt om at forsyne Vinge, Store Rørbæk og det sydlige Frederikssund med fjernvarme fra en fjernvarmecentral placeret på Vestforbrændings grund på Strandvangen 15. Fjernvarmenettet kobles sammen med Egedal Fjernvarmes net i Ølstykke, hvorved der etableres en samdrift. Projektet er vedlagt.

Varmecentralen på Strandvangen 15 etableres med 6 MW varmepumpekapacitet, der dækker grundlasten i starten. Varmepumperne skal i videst muligt omfang nyttiggøre overskudsvarme fra virksomheder i de nærliggende erhvervsområder og derudover hente varme fra grundvand eller fra luften. Grundlasten udgør 86 % af varmeproduktionen. Udover grundlastanlægget er det nødvendigt at have spidslastanlæg, som kan dække varmeproduktionen i tilfælde, hvor grundlastanlægget må stoppes for renovering og vedligeholdelse, og som kan supplere grundlasten på de koldeste dage på året. Spidslasten dækkes af el. Elkedler vil kunne udover at dække spidslasten kunne bidrage til balancering af elnettet i perioder med overskud af vindmøllestrøm.

Da projektet omfatter varmeforsyning i både Frederikssund og Egedal Kommune, vil det kræve godkendelse i begge kommuner. Projektet udviser en positiv samfundsøkonomi. Beregningsbilag er vedlagt.

Det fremgår af projektforslaget, at Vestforbrænding vil sælge varmen til kunderne i Frederikssund Kommune til samme pris som til kunder i de kommuner, der forsynes fra Vestforbrændings sammenhængende net i Storkøbenhavn. For den typiske husholdning vil det betyde, at fjernvarme bliver billigere end varme fra en individuel varmepumpe.

Projektet indgår i Vesttforbrændings Varmeplan 2030, som omfatter omstilling af 30.000 boliger i hovedstadsområdet til fjernvarme. Vestforbrænding ønsker, som led i realiseringen af Varmeplan 2030, at forbinde projektets hovedledning mellem Strandvangen 15 og Ølstykke med en hovedledning fra forbrændingsanlægget i Glostrup gennem Ballerup og Egedal til Ølstykke og derigennem give mulighed for besparelser via en koordineret drift i Frederikssundfingeren.

Vestforbrændings forsyningspligt

Med godkendelse af et projekt for fjernvarme tildeler kommunen et varmeforsyningsselskab en ret til at forsyne et givet område med fjernvarme. Samtidig vil borgerne i området ikke længere have mulighed for at søge tilskud til installation af en varmepumpe. Det er derfor afgørende, at varmeselskabet hurtigt etablerer den forsyning, som godkendes i projektet. Vestforbrænding vil sikre opstilling og drift af interimsløsning for varmeforsyning af nybyggerier i takt med at bygherrer i forsyningsområdet anmoder om varmeforsyning. Varmeprisen vil i første omgang være midlertidig som lokal hvile-i-sig-selv løsning frem til energicentral og ledningsnet gennem Vinge er etableret og idriftsat. Herefter overgår kunderne til Vestforbrændings standardpris for øvrige varmekunder jf. gældende tariffer. Deltakvarteret vil ligeledes blive tilsluttet det kommende fælles system og overgå til Vestforbrændings standardpris, når energicentral og ledningsnet er etableret - forventeligt i 1. halvår 2024. Godkendelsen bortfalder endvidere for eksisterende byområder, hvor grundejerne ikke senest i løbet af 2025 har kunnet få bindende tilsagn om at blive konverteret til fjernvarme og opnå Vestforbrændings standardpris senest i 2027.

Sammenhæng med andre indsendte fjernvarmeprojekter

E.ON har i juli indsendt et forslag til projekt for fjernvarmeforsyning i Vinge, som dog ikke var oplyst på et niveau, så det var klar til behandling. E.ON er ikke p.t. vendt tilbage med et færdigt projekt. Der er p.t. således kun et projekt for Vinge. E.ON har desuden i august indsendt et forslag til projekt fra E.ON om fjernvarmeforsyning af Frederikssund. E.ON's projekt for forsyning af Frederikssund har et overlap med projektet fra Vestforbrænding i den sydlige del af Frederikssund omfattende bl.a. erhvervsområdet ved Pedersholm og en række kommunale ejendomme i det sydlige Frederikssund. Administrationen vurderer ikke, at Vestforbrændings forsyning af det overlappende område vil være en hindring for, at områder i det sydlige Frederikssund kan forsynes med fjernvarme. Det vurderes derfor ikke, at godkendelsen af projektet for Vinge bør afvente behandlingen af E.ON's projekt for Frederikssund.

Afklaring af mulighed for fjernvarme er efterspurgt og hensigtsmæssig

Med de nuværende høje gaspriser er det vigtigt, at borgerne så hurtigt som muligt får at vide, om de vil få tilbud om fjernvarme. Det giver borgerne vished om deres valgmuligheder mellem fremtidige varmeforsyningsformer, hvilket er meget efterspurgt. Samtidig minimeres risikoen for, at borgere, der ønsker et hurtigt skifte væk fra gas, installerer varmepumper, hvorved det kan blive urentabelt at tilbyde de øvrige borgere i et område fjernvarme.

Inddragelse

Projektforslaget har været i høring hos berørte parter. Der er modtaget 7 høringssvar. Høringssvarenes indhold og administrationens bemærkninger til dette er samlet i en hvidbog, som er vedlagt. Høringssvarene er endvidere vedlagt i fuld længde. Høringssvarene drejer sig primært om 3 emner - aftaleforhold vedr. rørføringer på privat grund, nyttiggørelse af overskudsvarme og forholdet til E.ON's varmeforsyningsprojekter. Som det fremgår af hvidbogen, vil Vestforbrænding, inden de enkelte anlægsarbejder med rørføringer på privat grund igangsættes, tage kontakt til berørte lodsejere med henblik på at aftale den præcise placering af rørføringen mv. Vedrørende overskudsvarme er der udtrykt ønske om, at Vestforbrænding giver virksomheder en sikkerhed for altid af aftage al deres varmeoverskud. Projektet giver mulighed for at virksomhederne kan aflevere overskudsvarme til Vestforbrænding, men de detaljerede forhold omkring leveringen af overskudsvarme fastlægges ikke i projektet og der pålægges dermed ikke Vestforbrænding at yde en aftagesikkerhed. En evt. aftagesikkerhed vil i øvrigt være en køleydelse, som er særskilt reguleret efter fjernkølingsloven. Høringssvarene omkring rørføringer og aftagesikkerhed har ikke givet anledning til ændringer i projektet. Endelig har E.ON en række konkrete bemærkninger til Vestforbrændings projekt og en række betragtninger om, hvorvidt Vestforbrændings projekt er det samfundsøkonomisk mest optimale varmeprojekt. Høringssvaret har givet anledning til en række præciseringer i projektet. Det er administrationens vurdering, at Vestforbrændings projekt er det samfundsøkonomisk mest optimale varmeprojekt.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Projektforslag for fjernvarme til Vinge mv. rev. 310822.pdf
• Projektforslag for fjernvarme til Vinge mv. rev. 310822 Beregninger.pdf
• Hvidbog Varmeforsyning til Vinge, Store Rørbæk og det sydlige Frederikssund
• Høringssvar

Resume

Udvalget skal godkende at sende et tillæg til spildevandsplanen i offentlig høring. Tillægget udgør det juridiske plangrundlag for, at der kan afvandes tag - og overfladevand fra et kommende boligområde. Det planlægges, at der etableres et nyt bassin til rensning og forsinkelse af tag - og overfladevand, før vandet ledes til Græse Å via et nyetableret udløb. Området er udlagt til separatkloakering. Det betyder, at Novafos skal håndtere både spildevand - og regnvand samt at vandet ledes i hver sin ledning.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende udkast til tillæg til spildevandsplan 2013-2021: "Slagslundevej, Slangerup, Ny boligbebyggelse, Separatkloakering, del af opland 27 "
2. Godkende, at tillægget sendes i 8 ugers offentlig høring.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 7. september 2022, pkt. 163:

Anbefales.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 242:

Anbefales.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Tillægget er nødvendigt for at kunne bygge nye boliger på Slagslundevej

Baggrunden for tillægget er, at der skal bygges boliger på en del af Slagslundevej 5 i Slangerup. Dette tillæg til spildevandsplanen supplerer spildevandsplanen for Frederikssund Kommune: ”Spildevandsplan for Frederikssund Kommune 2013-2021”.

Arealet er pt. ikke kloakeret, men planlagt for separatkloakering, kaldet opland 27. Området udvides til også at omfatte den del af Slagslundevej, som løber langs det planlagte boligområde.

Der skal således udarbejdes tillæg fordi der:

• etableres et nyt udløb til Græse Å,
• etableres et bassin i planområdet til rensning og forsinkelse af tag - og overfladevand fra området,
• planområdet udvides med en del af Slagslundevej.

Omfattede matrikler

Tillægget til spildevandsplanen omfatter en del af matrikel nr. 9a Slangerup By, Slangerup og den del af Slagslundevej, som ligger op til det planlagte boligområde. Det er matrikel 7000k Slangerup By, Slangerup.

Området ligger i udkanten af Slangerup By. Området afgrænses mod øst, vest og nord af boligbebyggelse. Mod Syd af dyrkede arealer.

Græse Å skal modtage vand fra planområdet

Der er udført en analyse af Græse Å. Analysen viser, hvor meget vand der maksimalt kan udledes til Græse Å ad gangen. Størrelse af det nye regnvandsbassin respekterer denne analyse. Forudsætningen for, at den planlagte udledning må finde sted er, at der udføres en reguleringssag for vandløbsstrækningen. Reguleringssagen skal sikre, at der ikke sker oversvømmelse af arealer langs vandløbet som følge af den planlagte udledning.

Tillægget kan godkendes administrativt efter offentlig høring

Tillægget til spildevandsplanen og tilhørende miljøscreening skal sendes i 8 ugers offentlig høring. Efter høringsperioden bearbejdes eventuelle kommentarer og indsigelser. Den endelige udgave af tillægget kan herefter vedtages administrativt, såfremt der ikke er kommet væsentlige indsigelser i høringsperioden.

Når tillægget er vedtaget, skal Novafos ansøge om at opnå en udledningstilladelse, før der kan udledes vand til vandløbet fra det nye boligområde.

Inddragelse

Novafos har været inddraget og der er enighed om indholdet i udkastet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• UDKAST - Tillæg til spildevandsplan for del af opland 27 -SLAGSLUNDEVEJ 30062022 - Til udvalgsbehandling pdf

Resume

Udvalget skal godkende at sende et tillæg til spildevandsplanen i offentlig høring. Tillægget udgør det juridiske plangrundlag for, at der kan afvandes tag - og overfladevand fra et kommende erhvervsområde. Det planlægges, at der etableres 3 nye bassiner til rensning og forsinkelse af tag - og overfladevand. Derudover udvides et eksisterende bassin i området. I alt etableres 3 nye udløb til Sillebro Å kaldet 920-1, 920-2 og 920-3. Bassiner og udløb optages i spildevandsplanen med dette tillæg. Spildevand planlægges afledt til Frederikssund renseanlæg.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende udkast til tillæg til spildevandsplan 2013-2021: "Vinge Nord - Erhvervsområde - Separatkloakering og udvidelse af opland 920".
2. Godkende at udkastet sendes i 8 ugers offentlig høring.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 7. september 2022, pkt. 164:

Anbefales.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 243:

Anbefales.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Tillægget er nødvendigt for at kunne etablere erhverv i Vinge Nord

Baggrunden for tillægget er, at det skal være muligt at etablere erhverv i området Vinge Nord. Imidlertid er kun en mindre del af området optaget i spildevandsplanen. Hele området være optaget i spildevandsplanen, før der kan etableres erhverv. Det skal med tillægget vurderes om og hvordan spildevand og regnvand kan håndteres miljømæssigt forsvarligt. Det skal fremgå, hvor meget areal der skal reserveres til bassiner og hvor udløb til recipienten skal være. Dette tillæg til spildevandsplanen supplerer spildevandsplanen for Frederikssund Kommune: ”Spildevandsplan for Frederikssund Kommune 2013-2021”.

Området udlægges til separatkloak. Det betyder, at Novafos skal håndtere både spildevand - og regnvand samt at vandet ledes i hver sin ledning.

Der skal således udarbejdes tillæg fordi:

• der etableres 3 nye udløb til Sillebro Å,
• der etableres 3 nye bassiner i planområdet til rensning og forsinkelse af tag - og overfladevand fra området,
• et 4. bassin skal udvides
• planområde 920 skal udvides.

Området der spildevandsplanlægges for

Herunder er med skravering vist det område, der spildevandsplanlægges for samt de nye bassiner. Området er på ca. 32 hektar. Det lyseblå bassin er det eksisterende bassin, som skal udvides.

(Er også vedlagt som bilag)

Regnvand planlægges udledt til Sillebro Å

Der er særlige drikkevandsinteresser i området. Af hensyn til grundvandet planlægges der ikke for nedsivning i området.

Tag - og overfladevand planlægges derfor udledt til Sillebro Å. Der er udført en analyse af Sillebro Å. Analysen viser, hvor meget vand der maksimalt kan udledes til Sillebro Å ad gangen. Størrelsen af de planlagte regnvandsbassiner respekterer denne analyse. Der er også udført en væsentlighedsvurdering, som viser, at hverken Sillebro Å eller Roskilde Fjord påvirkes væsentligt, som følge af de planlagte udledninger til vandløbet.

Novafos har vurderet, at Frederikssund renseanlæg har kapacitet til at modtage spildevandet fra erhvervsområdet.

Tillægget kan godkendes administrativt efter offentlig høring

Tillægget til spildevandsplanen og tilhørende miljøscreening skal sendes i 8 ugers offentlig høring. Efter høringsperioden bearbejdes eventuelle kommentarer og indsigelser. Den endelige udgave af tillægget kan herefter vedtages administrativt, såfremt der ikke er kommet væsentlige indsigelser i høringsperioden.

Når tillægget er vedtaget, skal Novafos ansøge om og opnå udledningstilladelse for hver enkelt udløb. Der skal være meddelt tilladelse, før der kan udledes vand til vandløbet fra det nye erhvervsområde.

Inddragelse

Novafos har været inddraget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• UDKAST Tillæg til spildevandsplan for opland 920 - Nyt erhvervsområde i Vinge - Til Pt ,ØU og BY- 19082022 pdf
• Tegning over spildevandsplanlægning samt de nye bassiner

Resume

Frederikssund Kommune skal, som en af Novafos´ ejerkommuner, hvert år indgå en investeringsaftale med Novafos, som indeholder overordnede fokusområder for vand og spildevand samt konkrete mål og resultatkrav for 2023. Investeringsaftalen indeholder handlinger som Novafos skal udføre i 2023 og aftalen synliggør kommunens og Novafos´ fælles forventninger til mål og resultatkrav. Investeringsaftalen for 2023 for Frederikssund Kommune skal godkendes af Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende investeringsaftalen for 2023 for Frederikssund Kommune.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 7. september 2022, pkt. 156:

Anbefales.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 244:

Anbefales, idet Økonomiudvalget opfordrer Novafos til at indgå i en løsning omkring Marbæk Renden.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

Sagsfremstilling

Administrationen har været i dialog med Novafos om investeringsaftalen 2023 for at sikre overensstemmelse med kommunens forventninger til fremdrift i projekterne m.m.

Formålet med Investeringsaftalen:

Aftalens formål er at konkretisere ejerstrategien for Novafos og de mål, der er opstillet i kommunens vandforsyningsplan og spildevandsplan. Investeringsaftalen er aftalegrundlaget for de projekter, der skal udføres det efterfølgende år på vand-og kloakforsyningsområde. Den samlede investeringsaftale for 2023 for Frederikssund Kommune er vedlagt som bilag. Taksterne vil senere blive politisk behandlet i den årlige sag om Novafos' takster.

Fokusområder for investeringsaftalen for 2023:

• Fortsat fokus på tidlig dialog i forhold til byudvikling eller -omdannelse
• Overvejelser vedr. bæredygtighed skal inddrages i beslutninger om projekter, hvor det er relevant. Det sikres gennem samarbejde med fokus på tidlig dialog

Fokusområder for vandforsyning

• Sikre en bæredygtig indvinding samt sikre et lavt indhold af pesticider og andre miljøfremmede stoffer i drikkevandet
• Af hensyn til forsyningssikkerheden arbejder Novafos aktivt for at sikre et teknologisk beredskab, så vi råder over metoder til at rense drikkevandet for kritiske miljøfremmede stoffer
• At Novafos råder over en tilstrækkelig grundvands ressource og behandlingskapacitet på vandværkerne, så der er tilstrækkeligt drikkevand til borgere og virksomheder

Fokusområder for kloakforsyning

• Bidrage til ny spildevandsplan blandt andet med hensyn til serviceniveau, Skrift 31 og lovændringer vedr. klimatilpasning
• Imødekomme den nationale vandplan ved at reducere overløb til recipienter
• Udarbejde strukturplan for en fælles rensestruktur med tilhørende miljøvurderinger, hvor kommunen inddrages fra begyndelsen
• Arbejder på at sikre bedre registreringer og datakvalitet i forhold til regnbetingede overløb til recipienterne
• Arbejder på at tilvejebringe udledningstilladelser til diverse recipienter i tæt samarbejde med Frederikssund Kommune

Vandforsyning- Konkrete projekter (uddrag):

• Fortsatte undersøgelser af egnede lokaliteter til placering af nye boringer/kildepladser i hele kommunen samt til nyt vandværk på Hornsherred (Strukturprojekt)
• Undersøger udbredelsen af miljøfremmede stoffer i grundvand og drikkevand i Novafos forsyningsområde

Kloakforsyning- Konkrete projekter (uddrag):

• Kloakforsyning til nye opland og byggemodningsområder herunder Vinge
• Udarbejdelse af skitseprojekter til reduktion af 4 overløb (Åbjergvej, Strædet, Frederiksværkvej og Ny Østergade)
• Afslutning af anlægsarbejde til reduktion af overløb ved Hans Atkes Mose og Københavnsvej samt igangsættelse af anlægsarbejde til reduktion af overløb ved Jørlunde og Rappendamhuse

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Frederikssund Investeringsaftale 2023 med bilag

Resume

Taksterne for renovation fastsættes hvert år i forbindelse med budgetbehandlingen. I 2022 er der indført nye henteordninger ved alle boliger. De nye ordninger nødvendiggør en ændring i takststrukturen og en takstforhøjelse til dækning af øgede omkostninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende taksterne for renovation for 2023 samt budget og mellemværende for 2023-2026 for affaldsområdet.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 7. september 2022, pkt. 162:

Anbefales.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 245:

Anbefales.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø).

Imod stemte: Tobias Daniel Isaksson (D) med den begrundelse, at Nye Borgerlige er imod husstandssorteringen.

Therese Hejnfelt (C) undlod at stemme.

Indstillingen tiltrådt.

Sagsfremstilling

I 2022 er der indført nye henteordninger ved alle boliger til papir, metal, pap, glas, plast og mad- og drikkekartoner og alle affaldsbeholdere ved boliger er udskiftet.

I de nye ordninger udføres et større antal tømninger af affaldsbeholdere, hvilket giver højere driftsomkostninger til kørsel og håndtering af kundehenvendelser. Det større antal beholdere giver ligeledes større omkostninger til service på beholdere og lager.

Indkøb og levering af nye beholdere og hjemtagning og bortskaffelse af de gamle beholdere er afholdt på en anlægskonto, som ved afslutningen af 2022 vil udgøre ca. 42 mio. kroner, som ordningen for dagrenovation (tømning af beholdere ved boliger) skal finansiere over en periode på 10 år. Hertil kommer driften af de nye affaldsordninger i perioden fra maj 2022 til december 2022, som forventes at give et driftsunderskud på ca. 7 mio. kr. på ordningen for dagrenovation i 2022.

Det samlede mellemværende mellem affaldsområdet og det skattefinansierede område var ved primo 2022 på ca. 15 mio. kr. i affaldsområdets favør på tværs af alle ordninger. Primo 2023 forventes affaldsområdet at have et samlet mellemværende på ca. 31 mio. kr. i det skattefinansierede områdes favør. Det er derfor nødvendigt med en takstforhøjelse til dækning af øgede omkostninger og afdrag på mellemværende.

Der foreslås en takst i 2023 for en typisk bolig med individuelle beholdere på i alt 3.856 kr. Dette er en stigning på 661 kr. i forhold til 2022. En stigning på ca. 20 %. Herunder ligger en ændret fordeling mellem gebyr for tømning af beholdere ved boligen, der stiger fra 1.205 til 2.100 kr., samt gebyr for adgang til genbrugsordninger mv, der falder fra 1.990 kr. til 1.756 kr.

Takststrukturen i de nye ordninger indrettes således, at boliger med individuelle beholdere og boliger med fælles beholdere betaler den samme flade takst for tømning af beholdere ved boligen, hvor det er muligt at supplere med ekstra beholdere til alle typer genanvendeligt affald uden ekstra gebyrer. Kun ekstra beholdere eller minicontainere til restaffald er omfattet af et gebyr per beholder. Ordningen er således indrettet sådan, at den er billigst for boliger/boligafdelinger, der er gode til at udsortere genanvendeligt affald.

Den ændrede takststruktur betyder, at stigningen i affaldsgebyrer er højere for boliger med fælles minicontainere end for boliger med individuelle beholdere. Dette skal ses i lyset af, at boliger med fælles minicontainere hidtil har haft meget billige affaldsordninger sammenlignet med boliger med individuelle beholdere.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

De beskrevne takster samt tilhørende budget for 2023 og overslagsår er indarbejdet i kommunens budgetforslag, som indgår i kommende budgetforhandlinger efterår 2023.

Bilag

• Takstark 2023
• Mellemværende affaldsområdet fra 2023 version 2
• Baggrund og benchmark på affaldsgebyrer

Resume

I denne sag skal Omsorg og ældre træffe beslutning vedrørende frigivelse af tidligere afsatte midler til indkøb af grundsystem til elektroniske låse på kommunens fem omsorgscentre. Efterfølgende kan der gennemføres udbud, indkøb og etablering af elektroniske låse. For at få udbytte af grundsystemet, som også fungerer som kaldesystem, er det en forudsætning, at der senere frigives midler til indkøb og etablering af elektroniske låse og sammenhængende udstyr i 2023 og 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der frigives 905. t. kr. i 2022 til indkøb af grundsystem til elektroniske låse.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 8. september 2022, pkt. 84:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 246:

Anbefales.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

I Investeringsplan 2022-2030 stillede Velfærdsudvalget forslag om, at der installeres elektroniske låse i samtlige plejeboliger på Frederikssund Kommunes omsorgscentre.

I budget 2021-2024 blev der afsat 258 t. kr. årligt i perioden 2021-2023 til at installere elektroniske låse på plejeboliger på Frederikssund Kommunes omsorgscentre. De 258 t. kr. i 2021 er overført til 2022.

Derudover er der i Budget 2022-2025 afsat 3,2 mio. kr. fordelt over 2022 (1,2 mio.), hvoraf 800 t. kr. er besluttet overført til 2023, 2023 (1 mio.) og 2024 (1 mio.) til etablering af elektroniske låsesystemer i plejeboliger og 3% af anlægssummen til intern projektering.

Der er afsat 100 t. kr. årligt til drift fra 2022 til 2024. Der er dog ingen drift i 2022, hvorfor disse midler trækkes ud. I alt et samlet budget over alle år svarende til 4.270 t. kr.

Administrationen har i marts 2022 afdækket behovet for elektroniske låse på omsorgscentrene. I perioden fra marts til maj 2022 har administrationen ligeledes foretaget markedsafdækning, indhentning af prisoverslag og tilbudsindhentning på grundsystem.

Administrationen har på denne baggrund indgået en aftale med en leverandør af et grundsystem, der er betinget af, at der frigives 905 t. kr. i 2022 til indkøb heraf, hvilket blandt andet dækker installation og implementeringsomkostninger.

Behov for fælles grundsystem

I dag er der installeret elektroniske låse i to demensafsnit på henholdsvis omsorgscenter Nordhøj og omsorgscenter Solgården med i alt 32 plejeboliger. I alt er der 278 plejeboliger på kommunens omsorgscentre og 7 aflastningspladser. Det betyder, at der skal installeres elektroniske låse i yderligere 253 boliger.

Det nuværende låsesystem på de 32 boliger fungerer ved, at borgerne får et armbånd, der virker som nøgle til deres bolig. Samme armbånd fungerer også som alarmkald til personalet og positioneringssender (demenssikring).

Låsene giver en ekstra tryghed for beboerne ved at mindske antallet af situationer, hvor beboere med fx demens uforvarende kommer til gå ind i de forkerte boliger, hvilket fører til unødige konfliktfyldte og potentielt farlige situationer.

Administrationen vurderer, at der behov for en løsning for alle plejeboliger, hvor borgeren via en sender, som fx siddende i et armbånd, kan fjernoplåse deres lejlighedsdør, når de skal ind. Samme sender skal kunne anvendes som alarmkald og positioneringssender, så borger ikke skal bære flere brikker/sendere/alarmkald.

Samtidig bør der sikres en fælles løsning i forhold til, at kommunens medarbejdere med et og samme adgangskort kan tilgå alle låse, herunder låsene til borgernes lejligheder, låsene til øvrige relevante døre på omsorgscentrene samt låse til medicinskab og på sigt centrale depoter. Dette er ikke muligt med det nuværende system. Derudover er der behov for, at administrative ændringer omkring de elektroniske låse kun foregår i ét system, herunder oprettelser, ændringer og sletninger af brugere, vedligehold mv.

Der er således behov for at indkøbe ét samlet grundsystem til styring af elektroniske låse og administration af øvrige sammenhængende løsninger.

Der er ønske om udskiftning af nuværende grundsystem/kaldesystem, bl.a. fordi der aktuelt opleves problemer med manglende varsling, når der er systemnedbrud og dermed øget risiko for utilsigtede hændelser. Dertil kommer høje vedligeholdelsesudgifter på utidssvarende og udgåede låsesystemer i den nuværende løsning. Hvis der ikke indkøbes ét samlet grundsystem, risikeres det, at medarbejderne modtager forskellige alarmer fra forskellige apps, hvilket øger risici for utilsigtede hændelser.

Ved indkøb af grundsystem løber investeringer i låse over 2023 og 2024

Såfremt udvalget godkender indkøb af grundsystem, som også fungerer som kaldesystem, så vil administrationen i perioden august til december 2022 indhente tilbud på udstyr og gennemføre udbud på elektroniske låse, som bliver integreret i grundsystemet. I december-januar vil der pågå planlægning af installation og implementering.

I februar til juni 2023 vil der foregå installation og implementering af grundsystem, udstyr, udskiftning af eksisterende elektroniske låse og eksisterende demenssikring. Etablering af resterende elektroniske låse på beboernes døre samt elektroniske låse på medicinskabe vil foregå i 2024.

Installation og implementering af elektroniske låse i 2023 er således afhængig af, at der frigives midler hertil i hhv. 2023 og 2024. En tidsplan for anskaffelse og etablering af elektroniske låse er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet synes, det lyder fornuftigt med et fælles grundsystem, der indeholder flere funktionaliteter (lås, alarmopkald og positionering) under forudsætning af, at medarbejderne kan tilgå samtlige låse med et enkelt adgangskort, således at risikoen for utilsigtede hændelser minimeres.

Seniorrådets høringssvar:

Seniorrådet finder det positivt, at man nu planlægger at overgå til et system, som kan implementeres på tværs af kommunens institutioner. Det må være en forenkling, som kommer personalet, og dermed beboerne, til gode, således at der bliver fokus på de essentielle opgaver.

Økonomi

Der er i budget 2022 afsat 0,9 mio. kr. til elektroniske låsesystemer, som søges frigivet med nærværende sag.

Budgettet på 0,9 mio. kr. er inkl. 3 pct. til intern projektering svarende til 0,02 mio. kr.

Bilag

• Tidsplan for anskaffelse og etablering af elektroniske låse, kaldesystem og øvrige sammenhængende løsninger på omsorgscentrene

Resume

Byrådet har tidligere besluttet at fremrykke 470.000 kr. fra 2023 til 2022 i anlægsbudgettet til den videre projektering af kommunale digeprojekter. Med denne sag skal Byrådet beslutte at frigive de fremrykkede midler.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. 470.000 kr. af det budgetterede rådighedsbeløb frigives til arbejdet med de prioriterede lokale digeprojekter.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 13. september 2022, pkt. 94:

Anbefales.

Fraværende: Jørgen Bech (V).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 247:

Anbefales.

Fraværende:

Rasmus Petersen (Ø)

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø).

Imod stemte: Therese Hejnfelt (C)

Tobias Daniel Isaksson (D) undlod at stemme.

Indstillingen tiltrådt.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 27. april 2022, hvordan de lokale digeprojekter i Frederikssund Kommune skal prioriteres i 2022. Med sagen blev præsenteret et behov for at fremrykke afsatte midler fra 2023 til 2022 for at sikre fortsat fremdrift i de prioriterede projekter. Byrådet besluttede afledt heraf den 2. juni 2022 at fremrykke 500.000 kr. til 2022 i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31 marts 2022.

Midlerne skal bruges til videre projektering af digeprojekterne ved Kulhuse og Hyllingeriis. Den største udgift på dette stadie i projekterne er finansiering af rådgivere til at udarbejde færdige projektbeskrivelser og myndighedsansøgninger til kystbeskyttelsen. Derudover udgifter til gennemførsel af ekspropriationsproces. Status for de enkelte projekter, proces og tidsplan fremgår af kommunens hjemmeside, som løbende opdateres.

For digeprojektet Hyllingeriis har rådgiveren Niras per 08.08-2022 tilsendt udkast til myndighedsprojekt til kommentering, inden den endelige ansøgning indsendes. Sideløbende arbejder Frederikssund Kommune på at udfærdige et udkast til bidragsfordeling, som forventes klar medio september. Frederikssund Kommune ansøger Kystdirektoratets Kystpulje for projektet, hvor der er ansøgningsfrist ultimo september 2022. Det er forventningen, at myndighedsbehandlingen af projektet kan påbegyndes i løbet af efteråret 2022, så en tilladelse kan gives i det nye år. I så fald kan anlægget af diget påbegyndes medio 2023 og stå færdigt primo 2024.

For digeprojektet Kulhuse pågår dialogen med grundejere i første række vedrørende digets linjeføring. Dialogen tager længere end forventet, men er næsten i mål. Det er nødvendigt med dialogmøderne for at sikre tilstrækkelig inddragelse af grundejere i denne del af projektet for at mindske modstand længere henne i forløbet. Niras har igangsat detailprojekteringen for størstedelen af projektområdet. Det forventes, at myndighedsbehandlingen kan påbegyndes primo 2023 og at en tilladelse kan gives medio 2023. I så fald kan anlægget klarmeldes inden stormsæsonen 2024/2025.

Inddragelse

Arbejdet med digeprojekterne sker i tæt samarbejde med grundejerne i de oversvømmelsestruede områder.

Økonomi

Med nærværende sag søges 0,47 mio. kr. af rådighedsbeløbet frigivet til anlægsprojektet Kystbeskyttelse af Frederikssund Midt og Fjordlandet.

Beslutning

Borgmester Tina Tving Stauning (A) orienterede om, at hun tidligere har rettet henvendelse til justitsministeren med invitation til at aflægge besøg i Frederikssund Kommune for at hilse på samt drøfte ønsker i forhold til nærpoliti, overvågning mv., som kan bidrage til borgernes oplevelse af tryghed og kriminalitsforebyggelse i hele kommunen. Justitsministeriet skriver i mail af 8. september 2022, at det desværre ikke er muligt i denne ombæring at aflægge besøg i Frederikssund Kommune.

Borgmester Tina Tving Stauning (A) opfordrede til, at alle Byrådets medlemmer går i dialog med hende, hvis de ønsker emner rejst i Lokalrådet, der er et samarbejde mellem kommunen og politiet.

Åben beslutning

Sagen sendes retur til Økonomiudvalget med henblik på fornyet behandling.

Åben beslutning

Taget til efterretning.

Åben beslutning

Taget til efterretning.

Beslutning

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er godkendt.