En tryg oplevelse i plejebolig

Flemming Olsen flyttede i plejebolig med sin hustru, som havde en demenssygdom. Hans oplevelser har gjort ham til en tryg og taknemmelig beboer.

Flemming Olsen fik 60 år sammen med sin hustru Gitte de sidste godt to år i en fælles plejebolig.

I begyndelsen af 2023 flyttede Flemming Olsen og hans hustru Gitte ind på omsorgscentret De Tre Ege i Jægerspris. Gitte havde Alzheimers og var visiteret til en plejebolig. Som reglerne er, kunne Flemming flytte med.

- Det tog mig ikke lang tid at beslutte. Vi havde levet 58 år sammen, og det skulle vi blive ved med - til det sidste, fortæller han.

Til forskel fra mange andre pårørende har han derfor fulgt støtten fra omsorgscentrets medarbejdere til hans hustru på nærmeste hold, indtil hun døde i foråret 2025. Og det har gjort ham til en tryg og taknemmelig beboer.

Flemming Olsen var dog skeptisk før indflytningen. Mediernes historier om forholdene på plejehjem var altid negative.

- Jeg blev advaret. Folk, jeg kendte, sagde: Det går aldrig, Flemming.

Men rækkehuset i Skibby blev skiftet ud med 40 kvm plejebolig i Jægerspris. Boligen har soveværelse, stue og bad. Små, velholdte rum med udgang til en lille terrasse med bøgehæk og til fællesarealer.

- Vi skilte os af med de fleste af vores ting og har ikke savnet noget. Det materialistiske betyder ikke noget i den sidste ende, man kan jo kun sidde i en stol ad gangen, siger Flemming Olsen og peger rundt i den meget lille, men hyggelige stue med fire gode stole, et spisebord og et skrivebord.

Det vigtigste var, at parret kunne leve sammen. Gitte havde haft Alzheimers en del år, og hverdagen var blevet besværlig.

Flemmings hustru var ikke helt med på at flytte i plejebolig, så det blev en proces, hvor de besøgte stedet nogle gange, indtil hun gik med til at prøve.

- Selvfølgelig har jeg tænkt på, om det var lidt mod hendes vilje, men her fik hun den pleje og omsorg, hun skulle have. Personalet har blik for sundheden og sørgede for, at hun blev hjulpet med infektioner mv. Vi fik tid til hinanden i stedet for alt det praktiske, uoverskuelige arbejde med hus, have og sygdom.

Ros til personalet

Flemming Olsen roser personalet, som tog mange bekymringer fra hans skuldre og fortæller, at både maden, samværet og stemningen er god. Der bliver hygget meget på De Tre Ege med musik på YouTube, håndbold på TV og eftermiddagskaffe. Ja, så meget, at Flemming fortsat opholder sig mest ude i fællesrummene.

Og bag døren til plejeboligen kan man leve, som man er vant til – der lægges stor vægt på selvbestemmelse.

- Personalet banker på, man har privatliv. Jeg tror, det kan være svært for nogle borgere at flytte i plejebolig, fordi de ikke er forberedte, de ved ikke, hvad det indebærer. Nogle gange er det familien, der presser på, og selvfølgelig bliver man forvirret, hvis man er dement. Jeg oplever dog, at beboerne bliver tilfredse, når de har boet her et stykke tid. For her er rart.

Flemming Olsen tror, hans positive syn på De Tre Ege skyldes, at han som pårørende har set omsorgscentret fungere hele døgnet.

- Jeg ved jo alt om, hvordan her er. Nogle pårørende ser kun et øjebliksbillede af hverdagen og bliver bekymrede. Men selv beboere med svær demens har god kommunikation med personalet. Det er min klare opfattelse. Her arbejder mennesker, som har viet deres liv til at have med mennesker at gøre, siger han.

For Flemming Olsen er det en hjertesag, at mennesker med demens passes godt. Han er med i beboer- og pårørende-rådet på De Tre Ege og har skrevet læserbreve og forslag til, hvordan man skaber bedre trivsel for mennesker med demens.

- Vigtigst er genkendelighed. En ny bolig bør etableres med velkendte ting, ellers kan det hele opleves meget fremmed. Og plejen bør udføres af faste medarbejdere, da mange ansigter kan skabe forvirring, mener han.

Flemming Olsen er i dag 86 år og kan blive boende på De Tre Ege. Han har efterhånden selv en del fysiske udfordringer på grund af neuropati og går med rollator. Men hovedet fejler absolut ikke noget.

- Blandt de gode ting er også, at jeg er færdig med at sidde i venteværelser. Lægen kommer hver onsdag, her er sygeplejersker, og jeg kan få taget hjertekardiogram og blodprøver herhjemme. Og så er der opsyn med mig. Jeg har haft nogle fald, så nattevagten kigger ind to gange hver nat. Det har jeg selv bedt om, siger den tilfredse beboer.

Der findes flere løsninger

Det er en stor omvæltning for et ægtepar at flytte sammen i plejebolig, og det er ikke en optimal løsning for alle, siger centerleder Lisbeth Sass Theilman på De Tre Ege.

- Det kommer meget an på personerne og plejebehovet. Det er også værd at huske, at selv om man ikke bor sammen, må den pårørende være i plejeboligen, så meget man ønsker. Men for Flemming og Gitte var det en god løsning, siger Lisbeth Sass Theilman.

At bo på mindre plads med færre ting har ikke været et problem for Flemming Olsen. Hovedsagen var en god pleje af hans hustru, som havde Alzheimers.

Tekst og foto: Irene Scharbau