Frederikssund Kommunes logo

Boligændringer

Du kan få støtte til boligændringer, hvis din psykiske eller fysiske funktionsevne er varigt nedsat, og du har brug for mere tilgængelighed i hverdagen.

En boligændring kan fx være ændring af dørtrin eller opsætning af ramper.

Hvordan søger jeg om boligændringer?

Du kan søge digitalt om en boligændring, eller du kan printe ansøgningsskemaet, udfylde det og sende det til Visitation og Hjælpemidler.

Du skal altid ansøge om boligændringen, inden du går i gang.

Bevilling af boligændringer

Visitationen vurderer dit behov for boligændring og giver dig besked om udfaldet af vurderingen. Bevilges ændringen, får du at vide, hvordan den vil blive udført, hvilket materialer der vil blive brugt og navnet på den håndværker, som Visitationen har valgt som leverandør efter at have indhentet tilbud.

Fritvalgsordningen

Bevilgede boligændringer er omfattet af Fritvalgsordningen jf. Lov om Social Service

  • 116, stk. 1

Ordningen giver dig mulighed for at vælge en anden håndværker end den, Visitationen har valgt. Det er en betingelse at håndværkeren er faglært og momsregistreret.

Læs mere om fritvalg, reetablering, vedligehold mv i denne pjece.