Frederikssund Kommunes logo

Adresser og husnumre

Det er vigtigt, at din adresse og dit husnummer er tydeligt og korrekt. Så kan postbuddet aflevere din post og ambulance, politi og brandvæsen kan finde dig, hvis uheldet er ude.

Du skal sørge for en rigtig og tydelig adresse

Det er dit ansvar som ejer af en ejendom at opsætte et tydeligt og synligt husnummerskilt, som passer med den adresse vi har fastsat.

Det er Frederikssund Kommune, der fastsætter og ændrer adresser, så det er os, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål om en adresse, eller ønsker at ændre din adresse.

Læs også regler for husnummerskilte.

Fejl i GPS-kort kan vi ikke hjælpe med

Vi ajourfører løbende vores adresseregistre, og det er herfra de private kortfirmaer henter adresse- og vejoplysninger, for at holde deres GPS-kort opdaterede.

Hvis du vil kontrollere om et vejnavn eller en adresse findes, kan du kigge på kortet hos Danmarks Adresser.

Findes adressen her, har vi som kommune registreret adressen korrekt og kan ikke gøre mere.