Når borgmesteren eller Byrådet skal repræsentere kommunen - og i den forbindelse medbringe en gave, vil det fremover være gaver produceret på AKU-center Højagergaard ved Slangerup.
Statens pulje til kystbeskyttelse har givet tilsagn om næsten 2,1 mio. kr. til et kystbeskyttelsesprojekt ved Hyllingeriis. I alt er 150 mio. kr. delt ud på landsplan til kystbeskyttelse.
Frederikssund Kommune har igangsat en analyse af detailhandlen i hele kommunen. Analysen skal give et samlet overblik over butikkerne i Frederikssund Kommune og være med til at sikre, at detailhandlen også i fremtiden er attraktiv for både kunder og handelsdrivende.
Flere medier omtaler i disse dage en sag, hvor Frederikssund Kommune angiveligt skulle have bedt et hospital om at igangsætte en fødsel, så fjernelsen af et barn kunne ske inden juleferien. I nedenstående kommenterer Frederikssund Kommune på sagen.
I marts og april skal Vejdirektoratet i gang med en større renovering af Kronprins Frederiks Bro. Det betyder lukning af kørebanerne på broen i seks uger, og kun cyklister og fodgængere kan benytte broen, mens arbejdet står på.
En gruppe studerende i landskabsarkitektur ved Københavns Universitet har i længere tid arbejdet med nye byrum for Frederikssund bymidte. Resultatet af deres anstrengelser skal nu vises frem ved en udstilling i Jernbanegade i Frederikssund den 19. januar.
Virksomheder i turistbranchen kan nu søge om at deltage i et gratis rådgivningsforløb, hvor man lærer at lave klimaregnskab og planer for reduktionsmål mv. Ansøgningsfristen er 31. januar.
Fra 1. januar har Frederikssund Bibliotekerne overtaget drifts- og personaleansvaret for Rejsestalden, der fortsætter som et selvstændigt kulturhus med en ny tovholder.