
Frederikssunds Kulturhavn
Spørgsmålet blev stillet forud for byrådsmødet den 29. april 2026
Henrik Juel Hansen stiller følgende spørgsmål:
Jeg mener ikke, at mit spørgsmål er besvaret. Derfor prøver jeg med meget enkle og konkrete spørgsmål:
1. Hvilke initiativer har kommunen gjort for at få fjernet træbåd "Anne Marie", som må betegnes som et vrag. Den har været sunket flere gange og kortsluttet strømmen for havnens brugere. Den ligger på havnens bedste plads og skæmmer i den grad havnens udseende. Dette har været et problem i flere år
2. Vil kommunen tage initiativ til at bådpladserne Toldbod/Føtex" holdes fri til gæstesejler?
Jeg har set Facebook-video vurderinger fra danske gæste sejler, som giver Frederikssund Kulturhavn dumpe karakter af denne årsag. Sender gerne video. Det vil være en billig lavthængende frugt.
Svar på spørgsmål
Formand for Teknik og Klima, Tina Tving Stauning, svarer følgende:
Der pågår sagsbehandling i forhold til båden Anne Marie. Det er en verserende sag, og derfor kan svaret ikke uddybes yderligere.
Havnen har seks pladser, som er reserveret til gæstesejlere. De tre af dem er meget tæt på pladsen, hvor båden Anne Marie ligger. Det vil sige, at der inden for 50 – 80 meter er prioriteret tre frie gæstepladser til gæstesejlere tæt på handlemuligheder.
Det er også praksis i andre havne, at gæster kan få plads, hvis fastligger bådene er ude at sejle, og pladsen dermed er ledig, eller at man lægger sig uden på de øvrige både.