Frederikssund Kommunes logo

Frederikssunds anvendelse af Kulturhavnen

Spørgsmålet blev stillet forud for byrådsmødet den 25. marts 2026

Henrik Juel Hansen stiller følgende spørgsmål:

Et forslag til en enkel og billig forbedring af Kulturhavnen allerede for sæson 2026:

  1. Gøre havnepladser ud til "Toldbod/Føtex" pladsen frie til gæste sejler. Gæste sejler skal kunne fortøje tæt og handle i byen.
  1. Få fjernet træbåd nu. Det er synd for Frederikssund at der ligger en affaldsbåd på den mest attraktive havneplads.

Dette kan gøres nu og vil vise noget vilje til at ville bruge havnen som et aktiv for Frederikssund.

Der er meget mere der kan gøres på lidt længere sigt ved mindre investeringer.

Svar på spørgsmål

Formand for Teknik og Klima, Tina Tving Stauning, svarer følgende:

Vi er optaget af at skabe liv kulturhavnen. Vi har et godt system, hvor man som gæstesejler altid kan se, hvor der er plads. Det giver gode mulighed for at lægge til som gæstesejler.

Vi har også stadepladser, som skaber liv på havnen i løbet af sommeren. Næste arrangement på havnen er påskefestivallen, og den plejer også at skabe godt med liv.

I forhold til træbåde på havnen, så kan træbåde have meget forskellige udseender, og dem skal der også være plads til. Hvis der er både, som er sunket, så bliver det undersøgt, hvad der nærmere kan gøres.

Det næste store projekt der igangsættes på havnen er kystsikringsprojektet som er en kombination af kunst og kystsikring, det skal også være med til at gøre havneområdet mere spændende.