Frederikssund Kommunes logo

Forpligtelse i forhold til Bløden digelag

Spørgsmålet blev stillet ved byrådsmødet den 25. juni 2025.

Lars Ulrik Bøggild Jespersen stiller følgende spørgsmål til formand for Klima, natur og energi, Søren Weimann:

Frederikssund Kommune har netop myndighedsgodkendt et kystbeskyttelses projekt omkring Frederikssund Midtby. Byrådet besluttede i marts 2022 at betale for hele projektet. I alle andre kystbeskyttelses projekter i kommunen er det et mantra at de grundejere der får fordel af et sådant projekt betaler.

I forbindelse med at det tidligere bløden digelaug blev nedlagt i 1973 har Frederikssund kommune overtaget en forpligtelse fra det gamle digelaug. Kommunen er forpligtet til: “opretholdelse og vedligeholdelse af den beskyttende dæmning”.

Omkring havnen svarer dette til en kotehøjde på 1,80 m/DNN (1,73 m/DVR90) og omkring sillebro å en kotehøjde på 2,25 m/DNN (2,18 m/DVR90). Selv uden watertubes overholder kommunen i allerede den forpligtigelse i dag

Den primære årsag til at byrådet har besluttet at betale for hele projektet er med henvisning til denne forpligtelse. Jeg mener at formuleringen i sagsfremstillingen desværre er meget uheldig. Man kan forledes til at tro at kommunen også er forpligtet til at beskytte Frederikssund Midtby/bløden ud over de nævnte kotehøjder.

Jeg er bekendt med at der også er nogle sekundære årsager til at kommunen vælger at betale for hele projektet. Jeg mener at det er bagateller i forhold til “forpligtelsen”.

Spørgsmål 1: Mener byrådet/kommunen, at de er forpligtet til at beskytte Frederikssund Midtby/bløden ud over kote 1,80 m/DNN (havnen) og kote 2,25 m/DNN (sillebro å)?

Spørgsmål 2: Mener borgmesteren, at sagsfremstillingen på byrådsmødet i marts 2022 var retvisende i forhold til beskrivelsen af kommunens forpligtelser, og dermed i forhold til godkendelsen af finansieringen af projektet?

Svar på spørgsmål

Formand for Klima, natur og energi, Søren Weimann, svarer følgende:

Spørgsmål 1

Kommunen var ikke forpligtiget til at betale hele udgiften til kystbeskyttelse af bymidten, men valgte at gøre det. Overtagelsen af det tidligere digelags forpligtelse var en af grundene til at Kommunen besluttede at finansiere kystbeskyttelsen af Frederikssund Bymidte, men beslutningen bundede i bredere overvejelser:

  • kommunen har overtaget det tidligere digelag Blødens forpligtelse til at beskytte bymidten mod oversvømmelse.
  • Anlægget skal ikke blot være et traditionelt kystbeskyttelsesanlæg, men i høj grad udformes sådan, at det bidrager positivt til bylivet og livet på havnen.
  • opretholdelse af bymidtens handel, service og idræts- og kulturtilbud har stor betydning for kommunens borgere bredt set og ikke kun for grundejerne i området.
  • betydelige arealer indenfor området er offentligt ejede og almene interesser har derfor stor vægt indenfor området.
  • erfaringer fra andre kommuner har vist, at det er svært at komme igennem med en partsfordelingsmodel i bymidter.

I marts 2024 blev det besluttet i KNE, at øge beskyttelseshøjden fra kote +2,25 til +2,50, for at sikre området mod fremtidens klima-havstigninger. Dette er kommunen heller ikke forpligtet til, men valgte at gøre.

Kommunen har herefter udformet projektet med udgangspunkt i det gamle digelags område, men samtidig sådan at der anlægges det bedst mulige projekt, hvad angår kystbeskyttelse og arkitektonisk udformning. Linjeføring på beskyttelsesmuren er planlagt efter hvad der giver det bedste projekt, og i den forbindelse er der nogle bygninger, der får beskyttelse, uden at de var omfattet af det tidligere digelag.

Spørgsmål 2

I sagsfremstillingen blev det indstillet, at Kommunen skulle igangsætte kystbeskyttelsen af midtbyen. Sagsfremstillingen gennemgik en række argumenter for, hvorfor det anbefaledes at kystbeskyttelsen af bymidten skulle finansieres af Kommunen. Der indgik flere argumenter udover overtagelsen af forpligtelserne fra det gamle digelag Bløden. Byrådet var således korrekt informeret om, at der lå bredere overvejelser bag beslutningen om kommunal finansiering.

KNE og Byrådet er i projekteringsperioden løbende blevet orienteret om projektets fremdrift og har truffet beslutninger om udformningen, herunder linjeføring og forhøjning af sikringsniveauet.