Frederikssund Kommunes logo

Høringssvar vedr. forslag til Lokalplan 173 for Maritimt Center ved Kalvøvej i Frederikssund Kommune:

Plan: Offentlig høring af forslag til lokalplan 173 for Maritimt Center ved Kalvøvej i Frederikssund

Høringssvar 1

Områder: Plan og Udvikling

Tullberg leif, Kalvøen a/s Restaurant Kalvø a/s
Havnegade 2, 3600 Frederikssund
Modtaget: 22. august 2026 kl. 14:24

Høringssvar vedr. forslag til Lokalplan 173 for Maritimt Center ved Kalvøvej i Frederikssund Kommune:
Att.:
Plan- og Byudviklingsafdelingen Som 100 % ejer af Kalvøen A/S (Kalvøvej 20, 3600 Frederikssund) siden 2007 og 100 % ejer af Restaurant Kalvø A/S fremsender jeg hermed – på vegne af begge selskaber – bemærkninger til forslaget.
Kalvøen A/S ejer ca. 38.000 m² med stor facade ud mod Kalvøvej samt en stor grusbelagt supplerende p-plads.
Restaurant Kalvø A/S driver Restaurant Kalvø med en årlig omsætning på ca. 6–7 mio. kr. Kalvøen har mere end 100 års historie som rekreativt og grønt område.
Vi har som udgangspunkt ikke noget imod etableringen af et nyt, moderne Maritimt Center.
Vi ser positivt på bevarelsen af Fjordstien, de grønne tiltag og de visuelle forbindelser mellem by og fjord.
1.
Ubillig konkurrence Lokalplanen giver mulighed for café eller restaurant.
Projektet finansieres med kommunale anlægsmidler, 15 mio. kr. fra Lokale og Anlægsfonden samt yderligere fondsmidler.
Restaurant Kalvø drives udelukkende for private midler uden kommunalt tilskud.
En moderne, offentligt understøttet café/restaurant skaber en uens konkurrencesituation. Vi anmoder om, at lokalplanen begrænser serveringstilbuddet (fx til en mindre café med begrænset åbningstid) eller indeholder en vurdering af konkurrencemæssige konsekvenser.
2.
Trafik og parkering – allerede i dag store problemer, som centret vil forværreKalvøvej er den eneste adgangsvej til både det kommende Maritimt Center, Kalvøen, Restaurant Kalvø, Frederikssundhallerne, vikingebopladsen, den kommunale cirkusplads m.m.
Eksisterende situation (dokumenteret i kommunens egen trafikanalyse)
Trafikanalysen fra Valentin Trafikplanlægning (Bilag 7, 20.12.2021) konkluderer allerede i 2021:
Under vikingespil og lignende arrangementer opstår der lang kø langs Kalvøvej – fra krydset ved Bruhnsvej forbi Føtex og sideveje.
Vejindsnævringerne hindrer afvikling og dæmper ikke farten tilstrækkeligt.
Parkering er uorganiseret. I sommerperioden er pladserne ved lystbådehavnen og Vikinge lauget stærkt belastede, og rabatterne langs Kalvøvej fyldes op.
Dette matcher præcis vores daglige erfaring:
Ved aktiviteter i FIK, hallen, vikingebopladsen, cirkus, tivoli m.m. opstår der ofte kødannelse hele vejen forbi Føtex.
Biler holder alle steder – også på vores private grus p-plads og langs facaden mod Kalvøvej.
På flere dage om året mangler vi p-pladser til vores egne gæster, indkørslen bliver svær at se, og det er svært at komme ud på Kalvøvej igen.
Vi overvejer allerede skilning for at beskytte vores private arealer.
Lokalplanens løsning er utilstrækkelig!
Lokalplanen kræver kun min. 50 faste + ca. 100 fleksible p-pladser. Trafikanalysen (scenarie 1 med café/restaurant og nye funktioner) skønner derimod et behov på 200–250 P-pladser i sommerperioden og ca. 100 faste pladser i weekends. De fleksible pladser er desuden sæsonafhængige og kan ikke løse problemerne året rundt.
Vi anmoder derfor om, at lokalplanen:
Indeholder en opdateret kumuleret trafik- og parkeringsanalyse, der tager højde for de eksisterende belastninger fra haller, vikingeboplads, cirkusplads m.m. samt det nye center.
Sikrer tilstrækkelige permanente offentlige p-pladser (min. i overensstemmelse med trafikanalysens scenarie 1).
Indeholder bestemmelser, der forhindrer eller begrænser parkering på private grunde langs Kalvøvej (inkl. vores 38.000 m²).
Kræver tydelig skilning og adgangsforhold, der sikrer, at Restaurant Kalvøs indkørsel forbliver synlig og farbar.
Fastlægger krav om overvågning og midlertidige løsninger ved større arrangementer.
3.
Øvrige bemærkninger:
Anlægsfasen (jordforurening V2 m.m.) kan medføre midlertidige gener.
Vi beder om dialog, så gener for restaurant og gæster minimeres.
Vi ser gerne, at centret understøtter det samlede rekreative område – inkl. Kalvø – og inviterer til samarbejde.
Vi står gerne til rådighed for dialog.
Vi håber, Byrådet vil indarbejde hensyn til de eksisterende private virksomheder og de allerede dokumenterede trafik- og parkeringsproblemer,
Så Maritimt Center bliver en berigelse uden at forværre de udfordringer, vi allerede lever med.
Med venlig hilsen Leif Tullberg
Ejer, Kalvøen A/S og Restaurant Kalvø A/S
Kalvøvej 20, 3600 Frederikssund
Mobil: 40 64 69 00
leif@tullberg.me
Rasmus M. Rasmussen
Direktør, Restaurant Kalvø A/S
Telefon: 47 31 02 25 / 20 18 02 25
restaurant@kalvoe.dk
www.kalvoe.dk

Bilag/dokumentation

Frederikssund Kommune er ikke er ansvarlig for tilgængeligheden af indholdet af bilag, da det er tredjepartsindhold som kommunen ikke har betalt, kontrolleret eller udviklet.