Frederikssund Kommunes logo

Lær at tackle kurser

Høring om budgetforslag 2026

Høringssvar 236

Områder: Social og sundhed

Juliane Griebel Jensen
Dysagervej 99C, Lyngerup, 3630 Jægerpris
Modtaget: 15. september 2025 kl. 20:20

Vedrørende overvejelse om at spare Lær at tackle kurser, nr. 12, under social og sundhed.
Jeg er igen overrasket over, at der er overvejelser/forslag om at nedlægge Lær at tackle i Frederikssund kommune. Det er mærkværdigt, at dette overhovedet er på tale, når man ved, at disse kurser både gavner borgerne og kommunen. Da kurserne bidrager til at understøtte borgerne/kursisterne i at klare og lære at leve bedre med de udfordringer de står med.
Det kan handle både om de smerte specifikke situationer, det mentale i forhold til angst og depression for både voksne og unge, samt at håndtere pårørenderollen til en syg. Disse kurser er unikke og uundværlige da de støtter borgerne videre på deres vej, samt giver dem værktøjer og metoder i at kunne håndtere hverdagen og de udfordringer, der opstår i et sygdoms billede.
Det vil heller ikke være en stor besparelse - tværtimod, så vil det koste meget mere energi og ressourcer på eventuelt at skulle udvikle noget som kan erstatte Lær at tackle.
Så jeg kan på det kraftigste anbefale at bibeholde kurserne, da der er evidens for at det har en meget positiv virkning og yder det det skal for borgerne.
Mvh Juliane Griebel Jensen