Frederikssund Kommunes logo

Slangerup Svømmehal

Høring om budgetforslag 2026

Høringssvar 155

Områder: Unge, fritid og idræt

Anna Mielcke
Møllehaven 46, 3550 Slangerup
Modtaget: 13. september 2025 kl. 10:19

Til Frederikssund Kommune,
Jeg vil gerne udtrykke min bekymring over forslaget om at lukke for den offentlige weekendåbning i Slangerup Svømmehal.
Svømmehallen er et vigtigt samlingspunkt i Slangerup – især for børnefamilier og unge, der netop bruger weekenderne til aktiviteter sammen. Hvis man fjerner muligheden for at svømme lokalt i weekenden, mister mange familier en tryg og nem adgang til motion og fællesskab. At skulle køre til Frederikssund for at få den samme oplevelse er både tidskrævende og urealistisk for mange.
Jeg har forståelse for, at kommunen skal spare, men her virker regnestykket skævt: En forholdsvis lille økonomisk gevinst opvejes af et stort tab for lokalsamfundet. Derudover giver forslaget et signal om, at Slangerup ikke prioriteres på lige fod med de andre byer i kommunen.
Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at man finder en løsning, hvor der stadig bevares weekendåbning i Slangerup – eventuelt med færre timer, eller ved at fordele ressourcerne mere ligeligt mellem hallerne.
Slangerup-borgerne ønsker ikke særbehandling, men blot adgang til de samme muligheder som resten af kommunen.
Med venlig hilsen
Anna