Seniorrådets høringssvar til budget 2026
Høring om budgetforslag 2026
Høringssvar 93
Områder: Omsorg og ældre
Peter Møller, Seniorrådet
Frikvarteret 47, 3600 Frederikssund
Modtaget: 11. september 2025 kl. 15:01
Seniorrådets høringssvar om budget for Omsorg og Ældre.
003 - Tilpasning af budget til diæter til Seniorrådet.
Forvaltningens forslag lægger op til at tilpasse budgettet til diæter til Seniorrådets reelle forbrug. Det er der god fornuft i.
Udfordringen er imidlertid, at præcis i 2026 vil der være ekstraordinært store udgifter til kurser og møder for de mange nyvalgte medlemmer i Seniorrådet, så kommunen får et velfungerende Seniorråd.
Seniorrådet kan derfor for 2026 ikke anbefale denne besparelse.
005 - Forhøjelse af brugerbetaling for kørsel til genoptræning.
Forvaltningen foreslår at hæve brugerbetalingen fra 40 kr. til 100 kr. pr genoptræningsdag.
Alternativ er et forslag om at forhøje brugerbetalingen til 70 kr. pr genoptræningsdag.
Det må forventes, at færre borgere ønsker at deltage i træningen, og det vil give øgede udgifter på andre områder, da borgerne forventes at blive dårligere uden den nødvendige genoptræning.
Seniorrådet kan ikke anbefale denne - i det store spil - lille besparelse.
006 - Forhøjelse af brugerbetaling for kørsel til daghjem.
Forvaltningen foreslår at hæve brugerbetalingen fra 40 kr. til 100 kr. pr daghjemsdag.
Alternativt er forslaget at forhøje brugerbetalingen til 70 kr. pr daghjemsdag.
For en borger, som benytter daghjem 2 dage om ugen, kan det betyde en stigning på 6000 kr. årligt.
Det må derfor forventes, at en højere brugerbetaling vil medføre, at nogle brugere fravælger daghjem, hvilket vil kunne give øgede udgifter på andre områder.
Seniorrådet kan ikke anbefale denne besparelse.
007 - Forhøjelse af egenbetaling for midlertidigt ophold.
Forvaltningen foreslår at forhøje egenbetalingen for kosten med 100 % for borgere på midlertidigt ophold.
Borgerne betaler p.t. en døgntakst på 145 kr. for kost og vask af linned - og forvaltningen foreslår at hæve døgntaksten til 265 kr.
I en 3 ugers aflastning periode vil en borger således skulle betale 5.565 kr. for et ophold, samtidig med at alle udgifterne i egen bolig er uændrede.
Seniorrådet må på det kraftigste fraråde, at man hæver egenbetalingen for midlertidigt ophold. Opholdene benyttes ofte som aflastning for en ægtefælle, som i forvejen trækker et stort læs.
008 - Lukning af forebyggende visiterede aktivitetstilbud til hjemmeboende borgere.
Forvaltningen foreslår at lukke kommunens forebyggende aktivitetstilbud til hjemmeboende borgere.
Der er i gennemsnitlig visiteret 64 hjemmeboende borgere til aktiviteter på omsorgscentrene.
Det må forventes, at en lukning af disse aktivitetstilbud vil betyde øgede udgifter på andre områder fx daghjem og aflastning/afløsning.
Seniorrådet kan ikke anbefale besparelsen.
009 - Lukning af ugentlige aktivitetstilbud til yngre borgere med demens.
I budget 2024 blev der etableret et ugentligt aktivitetstilbud for yngre borgere med demens.
Det var meningen, at dette tilbud også skulle fungere som aflastning for nære pårørende, som ofte stadig er på arbejdsmarkedet.
Allerede nu foreslås det, at det skal lukke?
Denne yngre målgruppe er sårbare og har ikke andre muligheder for at deltage i aktiviteter.

010 - Nedlæggelse af aktivitetspulje til omsorgscentre.
I forbindelse med budget 2024 blev der etableret en ekstraordinær pulje på 100.000 kr. til aktiviteter for beboere på omsorgscentre.
Allerede nu foreslås det at nedlægge puljen?
Det er vores mest sårbare borgere, som pga. svigtende helbred må bo på plejecenter, og som virkelig har brug for aktiviteter i hverdagen. Der er især to ting der er vigtige for beboere på omsorgscentrene, og det er maden og aktiviteter. Tilskud til aktiviteterne er ekstremt vigtige for beboerne.
Seniorrådet kan derfor ikke anbefale besparelsen.
011 - Prisstigninger i caféen på det brugerstyrede aktivitetscenter Lundebjerggård.
Forvaltningen foreslår at hæve priserne i caféen på Lundebjerggård, hvor der er ca. 1000 besøgende om ugen.
Dagligt er der ca. 50 spisende gæster.
Priserne foreslås hævet med 10 kr. på alle varer i caféen.
Det fremgår af forvaltningens oplæg, at priserne ikke er reguleret i 12 år.
Samtidig bemærkes det, at priserne for hovedretter og biretter er blevet reguleret hvert år, ligesom der har været mindre pristilpasninger på enkelte varer. Det giver ingen mening!
Seniorrådet har svært ved at gennemskue om priserne rent faktisk er reguleret løbende og kan derfor ikke anbefale prisstigningen.
Yderligere bemærkninger til budgettet;
Seniorrådet henstiller til, at der sker en opnormering af den socialfaglige konsulent, således at hjemmeboende borgere, hvis ægtefælle kommer på plejehjem, også får hjælp fra forvaltningen.
De hjemmeboende ældre bliver alt for ofte overladt til sig selv - og får ikke hjælp til at søge om de ydelser, som de er berettiget til efter, at de er blevet alene.
Det er ægtefæller, som i forvejen er nedslidte efter lange perioder med sygdom i hjemmet.
Det har ofte store økonomiske konsekvenser for den hjemmeboende, når der ikke ydes den fornødne hjælp fra forvaltningen.