TR/FOA på ældreområdet
Høring om budgetforslag 2026
Høringssvar 207
Områder: Økonomiudvalget inkl. tværgående, Omsorg og ældre
Maya Cramer, TR/FOA
Roskildevej 160, 3600 Frederikssund
Modtaget: 15. september 2025 kl. 11:25
Vi har i vores FOA-TR-netværk, for tillidsrepræsentanter på ældreområdet gennemgået mulighedskataloget og har disse kommenater:
Tværgående 002: Rammebesparelse
En sådan besparelse er uden retning og risikerer at ramme skævt. Når det er op til hver enkelt budgetansvarlig at finde x-antal kroner, kan det blive en besparelse på alt lige fra toiletpapir til lønkroner – det er uhensigtsmæssigt og kan i sidste ende have kedelige konsekvenser for de borgere vi servicerer, hvis besparelsen tages ”det forkerte sted”.
Tværgående 004: Indførelse af fast, ugentlig lukkedag for alle kommunens administrationsbygninger
Vi mener at der er nogle udfordringer i dette forslag. Vi er i vores dagligdag ikke direkte berørt, men vi har også arbejdet i en tid med Corona, hvor mange arbejdede hjemmefra og der blev gjort nogle erfaringer, som vi mener man ikke skal overse. Det er ikke alle der har gode arbejdsforhold i hjemmet – der kan være udfordringer i hjemmet man som arbejdsgiver ikke kender til, men som for den enkelte betyder, at det er at fortrække at arbejde på arbejdspladsen. Nogle medarbejdere også at være mindre effektive på hjemmearbejdspladsen. At indføre ”tvungen” hjemmearbejdsdag er ikke rimeligt. Det begrænser muligheden for fagchefer og direktører til at afholde møder med ansatte i organisationen, som oftest holdes i en af kommunens administrationsbygninger, og selv om man kan planlægge sig ud af meget, vil det give et større pres på mødelokaler mv. i de 4 dage der er åbent, hvilket kan besværliggøre planlægningen. Samtidig tænker vi, at det vil være svært for byens borgere at forstå, hvorfor der indføres endnu en lukkedag og at man kun kan henvende sig i Borgerservice 3 dage ugentligt. Det er svært at forestille sig, at et sådan forslag vil falde i god jord.
Omsorg og ældre 001: IT-system til understøttelse af kvalitet og patientsikkerhed
Vi har fra kollegaer i andre kommuner der anvender MyMedCards kun hørt godt og hilser derfor dette forslag velkommen.
Omsorg og ældre 005: Forhøjelse af brugerbetaling for kørsel til genoptræning
Det er så fint beskrevet i forslaget, hvad konsekvensen ved indførelse af højere brugerbetaling på transport til genoptræning kan være – nemlig at nogle fravælger genoptræning. Dette kan medføre øget behov for hjælp i hjemmet, da man nu skal leve med nedsat funktionsniveau. Hermed kommer et øget pres på Døgnplejen og dermed også på Servicerammen.
Omsorg og ældre 006: Forhøjelse af brugerbetaling på kørsel til daghjem
Igen er konsekvensen godt beskrevet i forslaget, og vi bemærker da også, at for en borger der kommer 2 gange ugentligt i Daghjemmene vil den kommende stigning i Folkepension ikke engang række til at dække den øgende transportudgift, og dermed kan denne stigning ikke være med til at dække de øgede leveomkostninger vi alle mærker som følge af inflationen. Dette kan medføre at nogle vil vælge at komme mindre (eller slet ikke) i Daghjemmene hvorfor man må forvente en større efterspørgsel på hjælp i hjemmet.
Omsorg og ældre 007: Forhøjelse af betaling for midlertidigt ophold
246,79 kr. for kost pr. døgn – det er noget af en udskrivning og ligger langt fra det beløb vi som private bruger på kost der hjemme. Det vil derfor opleves voldsomt dyrt for de der er på midlertidigt ophold og kan medføre at, en eventuel rask ægtefælle, ikke får den ”pause” som der er behov for, når man bor med en plejekrævende ægtefælle. Det er igen et af de forslag der kan medføre et øget pres på Døgnplejen, da der kan blive behov for mere tilstedevær i hjemmet.
Omsorg og ældre 008: Lukning af forebyggende visiterede aktivitetstilbud til hjemmeboende borgere
Hvor ville vi ærgre os, hvis dette tilbud forsvandt. Ensomhed dræber, og derfor er disse tilbud essentielle for at opretholde livsglæde og egenomsorg. Tilbuddene fungerer forebyggende for de borgere der anvender dem, og vi er bekymrede for, at flere borgere vil opleve ensomhed og isolation, hvis et sådan tilbud lukkes og som det også er beskrevet i materialet, ser vi også at aktivitetstilbuddene spiller en central rolle i forebyggelsesindsatsen, og det kan komme til at koste dyrt for den enkelte men bestemt også for os som kommune, såfremt tilbuddene nedlægges.
Det er af materialet svært at se, hvordan man fremadrettet vil levere aktivitetstilbud jf. Ældrelovens §6 og til hvilken pris.
Omsorg og ældre 010: Nedlæggelse af aktivitetspulje på omsorgscentrene
1 år – så længe nåede beboerne på omsorgscentrene at have glæde af denne pulje – og så er den allerede i spil igen. Det er trist. Beboerne på kommunens plejehjem er nogle af samfundets svageste, og mange har ikke mulighed for at deltage i oplevelser der ikke er i deres nærmiljø og vil derfor opleve et særligt tab, som vi der selv kan komme omkring, nok kan have svært ved at forestille os. Vi synes det er en trist prioritering.