weekendåbning i Slangerup Svømmehal, markedsføring af fritidstilbud og Forslag om arkitekturpolitik

Offentlige weekendåbning i Slangerup Svømmehal
Slangerup Svømmehal er oprindeligt opført som et friluftsbad af frivillige borgere og er først senere overtaget af kommunen og overdækket. Svømmehallen har en stor betydning for borgerne i Slangerup og er et lokalt fritidstilbud, som dagligt leverer værdi for børn, unge, familier og seniorer i Slangerup og omegn.
Den foreslåede lukning af den offentlige weekendåbning i Slangerup vil kun give en marginal nettogevinst i driftsbudgettet, men have betydelige negative følger for deltagelsen i svømning, rekruttering til foreningerne og den oplevede lighed i adgangen til kommunens faciliteter.
Nærhed skaber deltagelse. Når svømmetilbuddet findes lokalt, sænker det tærsklen for de borgere, der ikke let kan transportere sig til Frederikssund, herunder familier uden bil og ældre. I dag har de to svømmehaller en samlet ugentlig åbningstid på 78 timer, fordelt med 31 timer i Slangerup og 47 i Frederikssund. I weekenderne er der et væsentligt overlap i de offentlige åbningstider, hvilket er begrundelsen for forslaget om at samle weekendoffentligheden ét sted, men overlappet kan reduceres ved at planlægge åbningstiderne mere komplementært, uden at fjerne borgernes lokale adgang i Slangerup.
Forslaget om at afvikle den offentlige weekendåbning i Slangerup bygger på besøgstal, der viser gennemsnitligt 115 offentlige weekendrettede besøg i Slangerup mod 545 i Frederikssund (data fra september 2023 til maj 2024, ekskl. ferier og lukkedage). For Slangerup gælder desuden, at der i forvejen kun er weekendåbent i omtrent 40 uger årligt. Omsat betyder det, at forslaget i praksis fjerner et lokalt tilbud, der bruges i størrelsesordenen 4.600 gange om året, primært af borgere med kort afstand og lav adgangsbarriere.
Den dokumenterede økonomiske effekt er beskeden: Driftsudgifterne reduceres 240.000 kr. årligt, mens kommunen samtidig må indregne 40.000 kr. i lavere driftsindtægter, hvilket giver en nettoeffekt på 200.000 kr. pr. år. Tiltaget er driftsteknisk muligt fra 1. januar 2026 og angår ca. 22 personaletimer pr. weekenduge i Slangerup (svarende til omtrent et halvt årsværk over årets 40 åbne weekender). Set i kontekst af områdets eksisterende budget på knapt 11 mio. kr. er der tale om en marginal besparelse som samtidig har store konsekvenser lokalt.
Samtidig findes der et indtægtsalternativ i samme størrelsesorden, som allerede ligger klar: En generel takststigning på idrætsområdet på 10 pct. forventes at løfte indtægterne med cirka 0,2 mio. kr. årligt, uden ændringer i bemanding eller åbningstider. Det betyder, at kommunen kan opnå omtrent samme økonomiske effekt som weekendlukning i Slangerup, men uden at forringe borgernes lokale adgang.
En weekendlukning vil også medfører en væsentlig negativ effekt på foreningslivet og rekrutteringen. Kommunen fremhæver, at en lukning af weekendoffentligheden i Slangerup vil frigive vandtid til træning og stævner og at svømmeklubberne i kommunen tilsammen har over 3.000 medlemmer. Det er positivt for kapaciteten, men den offentlige svømning er også den vigtigste rekrutteringskanal for nye medlemmer og frivillige hvor familier og børn møder sporten i offentlig åbningstid, før de melder sig ind. At fjerne den lokale weekendadgang i Slangerup vil således undergrave foreningernes fødekæde på sigt, samtidig med at de kortsigtede gevinster er små. En balanceret model, hvor man planlægger faste stævneblokke og bevarer korte, forudsigelige offentlige vinduer de øvrige weekender, vil både sikre rekrutteringen og give foreningerne den nødvendige tid i bassinet.
Det er væsentligt at se forslaget i sammenhæng med andre samtidige ændringer. Kommunen overvejer at reducere skolesvømning fra to skoleår til ét. Derfor bliver fritidsadgangen ekstra vigtig for, at børn kan øve basale svømmefærdigheder og vandtryghed uden for skoletiden. Hvis man både reducerer skolesvømning og svækker den lokale fritidsadgang i weekenderne, bevæger man sig i den forkerte retning for børns sikkerhed i vand og for den almene folkesundhed. Den planlagte besparelse på skolesvømning realiseres desuden via færre livreddere og mindre befordring, ikke via mindre lærertid, hvilket understreger, at den lokale haladgang er en afgørende buffer for læring og praksis.
Lighed og geografi bør også vægtes. At samle al offentlig weekendsvømning i Frederikssund øger rejsetiden og barrieren for Slangerup-borgere. For nogle grupper vil en ekstra transportbyrde betyde fravalg. Effekten bliver ikke alene lavere brug af svømning, men også mindre liv i Slangerups idrætsområde i weekenderne, med negative afledte konsekvenser for byliv og fællesskab.
På den baggrund foreslår jeg følgender:
1. Fasthold offentlig weekendåbning i Slangerup. Hvis det er absolut nødvendigt realisér den ønskede budgeteffekt via takststigningen i stedet, der allerede er belyst som et varigt indtægtsløft på ca. 0,2 mio. kr. årligt. Det giver samme økonomi uden servicereduktion for Slangerup-borgerne.
2. Optimer åbningstidsplanen på tværs af hallerne i weekenden, så overlap reduceres, og den samlede åbningsflade for borgerne udnyttes bedre. Det kan ske ved at forskyde tidsvinduerne systematisk mellem de to haller.
3. Etabler en datadrevet forsøgsperiode på 12 måneder, hvor Slangerup tildeles målrettede offentlige vinduer (f.eks. tidlige familieblokke og senior-/rehab-stillezoner), kombineret med foreningsblokke til stævner. Mål på weekendbesøg, nye medlemskaber og kapacitetsudnyttelse kan så dokumenteres og evalueres kvartalsvis.
4. Udnyt de dokumenterede 40 weekender og de 22 bemandingstimer pr. uge i dag mere effektivt via skarp bemandings- og aktivitetsplan, frem for at fjerne adgangen helt.
Den offentlige weekendåbning i Slangerup Svømmehal bør bevares. Den gavner sundhed, vandtryghed og foreningsliv tæt på borgerne. Den budgetmæssige nettogevinst ved at weekendlukke, 200.000 kr. årligt, er alt for lille i forhold til de dokumenterede negative effekter og der foreligger et fuldt belyst indtægtsalternativ i samme størrelsesorden, som kan gennemføres uden at forringe servicen. En beslutning om at bevare weekendåbningen i Slangerup vil sikre en mere geografisk balanceret adgang til svømning, understøtte rekruttering til foreningerne og vil være i tråd med kommunens mål om forebyggelse, sundhed og lighed.
Forslag om bedre markedsføring af fritidstilbud
Jeg foreslår, at Frederikssund Kommune afsætter et målrettet beløb til aktiv, opsøgende markedsføring og brobygning til kommunens fritids- og foreningstilbud. Formålet er at nå de borgere, der i dag ikke finder vej, særligt udsatte børn og unge og i familier med lav indkomst, borgere uden stærke netværk samt unge og voksne i mistrivsel, så vi får højere deltagelse, bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter og på sigt færre udgifter andre steder i kommunen.
Kommunen har allerede et stærkt værktøj i Fritidspas-ordningen, som giver økonomisk støtte (bl.a. op til 2.000 kr. i kontingent samt udstyr) og adgang til fritidsvejledning. Over 200 børn på kort tid er kommet i gang via Fritidspas. Det viser, at der er efterspørgsel, men også at der er et potentiale for at nå endnu flere, hvis vi kommunikerer mere målrettet og gør indgangen lettere dér, hvor familierne er.
Jeg vil derfor opfordre til at afsætte 0,5-1,0 mio. kr. årligt i en toårig forsøgsperiode til en “Opsøge og fastholdelses”-pakke bygget på tre elementer:
(1) en lille opsøgende fritidsvejlederindsats med tilstedeværelse i boligområder, skoler, sundhedspleje og jobcenter,
(2) enkel, segmenteret information på dansk og relevante andre sprog (sms/e-mail via skolekanaler, korte videoer, “kom-og-prøv”-dage), og
(3) et fast henvisningsspor, hvor fagpersoner kan koble familier direkte til et foreningshold og Fritidspas, når økonomi er en barriere.
Sådanne indsatser er gennemført i andre danske kommuner, f.eks. Kolding, som har investeret 500.000 kr. årligt i “Trivsel og mestring” med inkluderende, gratis dagaktiviteter for psykisk eller social sårbare. Erfaringen derfra er, at lavtærskel-aktiviteter og aktiv rekruttering løfter deltagelse markant og at flere deltagere kommer videre i uddannelse/job og får færre kontakter i social- og sundhedssystemet. Det er netop den brede effekt, kommunen ønsker at realisere lokalt gennem bedre udnyttelse af de tilbud, man allerede driver.
Økonomisk er forslaget en lavrisiko-investering, fordi kommunen primært flytter efterspørgsel ind i eksisterende rammer. Jo mere vi kan løfte kapacitetens udnyttelse i “Lavbelastnings”-tider (formiddag, tidlig eftermiddag, udvalgte weekender), desto lavere bliver den implicitte kommunale udgift pr. aktiv bruger. International evidens peger på et betydeligt samfundsøkonomisk afkast: Analyser viser, at hver 1 krone investeret i lokalt forankret idræt og fysisk aktivitet i gennemsnit skaber mere end 4 kroner i samfundsværdi (sundhed, mental trivsel, produktivitet, fællesskab). Den ratio er naturligvis beregnet på udenlandske data, men mekanismerne er sammenlignelige, og WHO estimerer samtidig meget store sundhedsomkostninger ved fysisk inaktivitet. Kommunens konkrete business case bygger derfor på en robust retning: Flere med i fællesskaberne medføre bedre trivsel og sundhed som igen medfører færre dyre, individnære indsatser senere.
Forslaget kan måles og styres stramt. Sæt klare mål pr. kvartal: Antal nye førstegangsbrugere fra definerede målgrupper (f.eks. familier der modtager Fritidspas), fastholdelse efter 3/6/12 måneder, udnyttelsesgrad i udvalgte tidsrum og brugertilfredshed. Brug kommunens egne Fritidspas-data til at følge, om vi når de rigtige familier, og justér indsatsen undervejs. Idans kortlægning viser, at Fritidspas eller tilsvarende ordninger findes i langt over halvdelen af landets kommuner; vi kan derfor hente inspirationspraksis og benchmarks, samtidig med at vi bruger den lokale fleksibilitet til at ramme behovet i Frederikssund Kommune.
Forventet effekt er realistisk og målbar: Med 0,5 mio. kr. årligt kan vi konservativt sigte mod 300 nye, stabile deltagere pr. år på tværs af kommunens tilbud (svarende til en rekrutteringsomkostning på ca. 1.700 - 3.300 kr. pr. ekstra stabil bruger i år
En del vil komme via Fritidspas (hvor økonomi og udstyr løses), en del via bedre information og lavtærskel-kom-igang-forløb. Hvis blot en mindre andel af disse borgere tilhører målgrupper med risiko for mistrivsel, inaktivitet eller ledighed, vil afledte reduktioner i social- og sundhedsrelaterede udgifter på få års sigt kunne matche eller overstige indsatsen. Samtidig øger vi borgernes livskvalitet, sammenhængskraften i lokalsamfundet og rekrutteringen til foreningslivet, som i sig selv skaber yderligere varige effekter.
For foreslår:
1. Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt i 2026–2027 til en målrettet “Opsøge og fastholdelses”-indsats for kommunens fritidstilbud med udgangspunkt i Fritidspas, fritidsvejledning og opsøgende samarbejde med skoler, sundhedspleje, jobcenter og boligorganisationer mv.
2. Der fastlægges kvartalsvise KPI’er (nye brugere, fastholdelse, udnyttelsesgrad, brugertilfredshed) og årlig politisk afrapportering.
3. Indsatsen designes så den primært flytter borgere ind i eksisterende kapacitet og skaber dokumenteret merværdi uden nye anlægs- eller driftsrammer til faciliteter.
4. Der indhentes og sammenlignes praksiseksempler fra kommuner med dokumenterede inklusionsindsatser (f.eks. Kolding m.fl.) for at sikre hurtig læring og høj værdi for pengene.
Med dette forslag får vi mere for de penge, vi allerede bruger: Flere børn og voksne ind i de fællesskaber, der forebygger mistrivsel og sygdom og en bedre udnyttelse af de faciliteter, vi allerede driver. Det er en lille med effektiv investering i lige adgang, sundhed og bæredygtig kommunal økonomi.
Forslag om arkitekturpolitik
På baggrund af mit høringssvar til Kommuneplan 2025–2037 foreslår jeg, at der i budgettet afsættes en mindre ramme til udarbejdelse af en arkitekturpolitik samt til opdatering af SAVE-registreringer i prioriterede områder. Kommunen mangler i dag et samlet, politisk vedtaget grundlag, der omsætter kommuneplanens mål til klare krav i byggesager og lokalplaner.
Fraværet af sådanne retningslinjer medfører længere sagsforløb, flere ændringsrunder og uens praksis. En arkitekturpolitik vil skabe forudsigelighed for både ansøgere og forvaltning ved at præcisere rammer for bygningers højde og volumen, hensyn til kulturmiljøer samt overordnede krav til facader og materialer. Samtidig er et tidssvarende, let tilgængeligt SAVE-grundlag nødvendigt for at understøtte en ensartet og retssikker sagsbehandling, beskytte væsentlige bevaringsværdier og målrette fortætning, hvor det er planfagligt hensigtsmæssigt.
Tiltaget vurderes at have en positiv driftsøkonomisk effekt ved at reducere antallet af omprojekteringer og konflikter, forkorte sagsbehandlingstiden og styrke dialogen med bygherrer. For bymidter og historiske miljøer vil en ajourført registrering og klare retningslinjer desuden understøtte bykvalitet, handelsliv og bosætning. Den konkrete gennemførelse kan tilrettelægges inden for en beskeden budgetramme, hvor hovedparten løses med eksisterende medarbejderressourcer og eventuelt suppleret med målrettet faglig bistand.
Jeg anbefaler derfor, at byrådet i budgettet reserverer en begrænset, men målrettet bevilling til udarbejdelse af en arkitekturpolitik og opdatering af SAVE-registreringer, med henblik på hurtigere, mere ensartede afgørelser, bedre grundlag for lokalplanlægning og en robust sikring af kommunens kulturarv og bykvalitet f.eks. 150.000 kr.