Hørings Slangerup skole MED

Høringssvar MED Slangerup skole budget 2026
Høringssvar fra Slangerup Skoles MED-udvalg
Økonomi
001 administrative effektiviseringer og regelforenkling. Denne besparelse rammer skolerne på deres allerede
pressede sekretærbetjening. Vi kender ikke beløbet. MED undere sig over at der peges på området. Der har
tidligere været gennemført en besparelse på området. Set i lyset af de øgede opgaver, der bliver lagt ud til
de decentrale enheder samt de øgede krav omkring inklusion, hvor f.eks. betalingsansvaret skal
administreres. Det er uheldigt, at den generelle drift bliver mere decentral og at man samtidig sparer på
området.
Tværgående forslag
002 Rammebesparelse
Rammebesparelsen på 0,2% vil koste os ca. 100.000. Besparelsen harmonerer ikke med at vi nu har
betalingsansvaret for vores elever. Da der er mange udgifter, vi ikke kan nedbringe er det kun på fagkonti vi
kan hente besparelsen. Den vil slå hårdt da vi ikke kan brede besparelsen ud på et bredere område.
Plan og teknik
001 Omlægning af lukkeordning på skolerne
Som medarbejdere ser vi med bekymring på, at ansvaret for aflåsning og sikring af skolens bygninger
overgår til ansatte og brugere. Det vil lægge ekstra opgaver oven i en i forvejen travl arbejdsdag og skabe
utryghed for de medarbejdere, der skal bære ansvaret uden for normal arbejdstid. Opgaven ligger uden for
det pædagogiske og undervisningsmæssige kerneområde og kan give anledning til både fejl og belastning af
arbejdsmiljøet.
004 Reducering af pulje til legepladser på skoler
For medarbejderne er legepladsen et vigtigt redskab i hverdagen. Den understøtter børns leg, bevægelse og
sociale samspil og giver et pusterum i en skoledag. Hvis midlerne alene rækker til minimumssikkerhed, vil
det betyde, at legepladserne langsomt nedslides uden mulighed for at forny og udvikle dem. Det vil gå ud
over børnenes trivsel – og dermed også medarbejdernes mulighed for at skabe en god skoledag.
Skole, klub og SFO
001 Nedlæggelse af naturindsats på skoleområdet
Nedlæggelsen vil betyde, at vi som medarbejdere mister et vigtigt fælles fundament for at styrke naturfag,
klima og bæredygtighed i undervisningen. Naturindsatsen har understøttet skolernes pædagogiske arbejde
og givet inspiration og viden, som ikke kan dækkes lokalt i samme omfang. Konsekvensen bliver større
ulighed mellem skoler og en svækkelse af medarbejdernes muligheder for at give eleverne den
undervisning, de har krav på.
002 Ændret tilbud om svømmeundervisning i folkeskolen
Vi ser svømmeundervisning som en essentiel del af børns dannelse og sikkerhed. Når
svømmeundervisningen reduceres fra to årgange til én, mister vi tid til at sikre, at alle børn bliver trygge i
vand. For medarbejderne betyder det et fagligt kompromis, og for børnene betyder det øget risiko og
utryghed. I en kystkommune som vores kan det have alvorlige konsekvenser.
003 Ensartning af uddannelsesbudget på skoler og i SFO’er
Kompetenceudvikling er afgørende for medarbejdernes faglige styrke. Vi er bekymrede for, at forslaget
skaber et nulsumsspil, hvor almenområdet styrkes på bekostning af specialområdet. Det stiller
medarbejdergrupper op mod hinanden og risikerer at svække den samlede faglighed. Begge områder har
brug for løbende udvikling for at kunne levere kvalitet – og medarbejderne oplever, at det bliver stadig
sværere at følge med uden et solidt uddannelsesbudget.
004 Ensartning af serviceniveau for beløb til aktiviteter for børn i almenskoler, SFO’er og fritidsklubber
For medarbejderne er aktivitetsmidlerne et redskab til at skabe trivsel, fællesskab og læring ud over
klasselokalet. At flytte midler fra specialområdet til almenområdet vil gå ud over børn med særlige behov –
og dermed også medarbejdere, der får sværere arbejdsvilkår i bestræbelserne på at skabe gode rammer. Vi
ønsker et bæredygtigt serviceniveau for alle børn frem for en udligningsmodel, der svækker et område for at
styrke et andet.
005 Omfordeling af ressourcer fra specialtilbuddene til de almene folkeskoler
Vi anerkender, at almenområdet er presset, men en direkte omfordeling fra specialområdet vil give store
udfordringer. Medarbejderne i specialområdet risikerer at stå uden tilstrækkelige ressourcer til at løfte en
meget kompleks opgave. Samtidig kan det føre til, at flere børn ikke får den støtte, de har behov for –
hvilket vil skabe yderligere pres og mistrivsel i almenområdet. Begge grupper af medarbejdere risikerer at
blive sat i urimelige arbejdssituationer.
006 Ændret fordeling af pædagoger og pædagogmedhjælpere i skolernes SFO-tilbud
Som medarbejdere ser vi dette forslag som direkte skadeligt for både børn og arbejdsmiljø. Pædagoger
bidrager med faglighed, relationer og pædagogisk struktur. Hvis de erstattes af flere medhjælpere, vil
kvaliteten falde markant. For medarbejderne betyder det svagere rammer for at løfte kerneopgaven, større
risiko for konflikter og et mere belastet arbejdsmiljø. For børnene betyder det mindre støtte, færre
meningsfulde aktiviteter og større utryghed.
007 Nedlæggelse af fælles to-sprogkonsulent på skoleområdet
For medarbejdere, der arbejder med tosprogede elever, er konsulenten en vigtig sparringspartner.
Nedlæggelsen vil betyde, at vi mister specialiseret viden og rådgivning, hvilket svækker både undervisningen
og støtten til børnene. Det øger risikoen for, at medarbejdere står alene med opgaven og uden de rette
redskaber.
008 Øget SFO-takst (forældrebetaling)
En højere takst kan betyde, at færre børn går i SFO. For medarbejderne betyder det færre børn i
fællesskabet, men også en skævvridning, hvor det især er børn fra ressourcestærke hjem, der deltager. Det
svækker fællesskabet, gør opgaven vanskeligere og skaber ulighed i børnegruppen.
009 Tilpasning af indhold i takster og serviceniveau på specialskoler
Specialskolerne er kendetegnet ved en høj grad af faglighed og specialiserede indsatser. At skære i
serviceniveauet vil skabe ringere vilkår for medarbejderne, som i forvejen arbejder med en meget krævende
opgave. Samtidig vil det ramme børnene direkte – og øge risikoen for mistrivsel og udbrændthed blandt
medarbejderne