Frederikssund Kommunes logo

Udvid åbningstiden i Slangerup Svømmehal

Høring om budgetforslag 2026

Høringssvar 41

Områder: Økonomiudvalget inkl. tværgående, Børn, familier og forebyggelse, Social og sundhed, Unge, fritid og idræt, Omsorg og ældre

Anja Athar
Nøddevang 5, 3550 Slangerup
Modtaget: 07. september 2025 kl. 14:54

Sundhed, nærhed og et stærkt lokalsamfund fordrer noget at være fælles om. I en tid, hvor folk og fæ forsvinder i skærme, har lokalsamfundene en endnu større betydning for både den mentale og fysiske sundhed. Stærke lokalsamfund er tiltrækkende og dermed understøttes skatteindtægterne i en vidstrakt kommune som Frederikssund også af, at de mindre lokalsamfund er attraktive.
Besparelsen ved at skære åbningstiden i Slangerup svømmehal ned, er alt for lille til at opveje de fordele, der er , ved at bibeholde nuværende åbningstid og tilføre yderligere åbningstid. Lokalpolitikerne må være interesseret i, at styrke lokalsamfundene og deres sammenhængskraft.
Venlig hilsen
Anja Athar