Frederikssund Kommunes logo

Koordinerende MED center for Kultur, Fritid og Ungeliv CKFU

Høring om budgetforslag 2026

Høringssvar 128

Områder: Job, erhverv og kultur

Lotte Møller, Koordinerende MED-udvalg for Center for Kultur, Fritid og Ungeliv (CKFU)
Modtaget: 12. september 2025 kl. 14:00

Høringssvar til Frederikssund Kommunes mulighedskatalog 2026 – 2029,
fra koordinerende MED-udvalg for Center for Kultur, Fritid og Ungeliv (CKFU)
I modsætning til tidligere år har vi i år valgt ikke at kommentere på de specifikke besparelsesforslag. I
stedet ønsker vi at bruge vores høringssvar til at sætte fokus på den proces, der ligger til grund for
budgetlægningen, da vi mener, at den nuværende metode er utilfredsstillende for både medarbejdere og
ledelse.
År efter år oplever vi i de forskellige enheder, at vi bruger betydelige ressourcer på at forsvare os selv og
vores kollegaer fra besparelser. Denne tilbagevendende proces tvinger os til at sidde i vores MED-udvalg og
personaleudvalg og vurdere besparelser, der potentielt kan føre til afskedigelser eller forringede
arbejdsforhold. Denne proces er uhensigtsmæssigt, fordi den påfører medarbejdere en unødvendig psykisk
belastning. I de perioder, hvor vi arbejder med høringssvar, oplever vi, at det fjerner fokus fra
kerneopgaverne og koster mange timers arbejdstid og ressourcer.
Det ville være optimalt, hvis kommunens institutioners kan overføre mindreforbrug i forhold til korrigeret
budget på mere end de nuværende 2 % til næste regnskabsår.
Vi mener, at tiden er inde til at tænke budgetlægningen på en anden måde. Vi opfordrer til en drøftelse af,
hvordan kommunens budgetter hænger sammen på en mere langtidsholdbar måde. Det er vores
overbevisning, at den nuværende praksis, hvor enheder bliver "straffet" for at bruge mere end budgetteret,
samtidig med at de ikke kan spare op, skaber en usund og uhensigtsmæssig kultur. Det kan gå ud over
servicekvaliteten for borgerne eller koste vores eller vores kollegaers arbejdspladser.
På vegne af medarbejdersiden i det koordinerende MED-udvalg for Center for Kultur, Fritid og Ungeliv
(CKFU)
Lotte Møller, næstforperson