Slangerup Svømmehal vedr: forslag 002:
Høring om budgetforslag 2026
Høringssvar 63
Områder: Økonomiudvalget inkl. tværgående
Tanja Anila Kær Neidel
Bakkesvinget 3, 3550 slangerup
Modtaget: 09. september 2025 kl. 22:02
Jeg ønsker med dette høringssvar at udtrykke min bekymring over forslaget om at lukke den offentlige weekendåbning i Slangerup Svømmehal.
Jeg forstår godt, at kommunen skal prioritere ressourcer og se på besøgstal, men jeg mener, at beslutningen vil ramme uforholdsmæssigt hårdt for de borgere, der bor i og omkring Slangerup. Det er væsentligt at nævne at Slangerup løbende udvides og nye borgere flytter til kontinuerligt.
For mange familier, børn og unge er weekenderne det tidspunkt, hvor der er tid til at komme af sted og bruge svømmehallen sammen. Hvis tilbuddet kun findes i Frederikssund, vil det betyde længere transporttid og mindre tilgængelighed for en stor gruppe borgere. Jeg frygter, at det i praksis vil betyde, at færre bruger svømmehallen, og det er jo stik imod intentionen om at fremme bevægelse, sundhed og svømmefærdigheder.
Selv om besøgstallet i Slangerup ikke er lige så højt som i Frederikssund, er det stadig et tydeligt udtryk for, at mange bruger svømmehallen hver eneste weekend. For de 115 gæster i gennemsnit pr. weekend er det ikke bare tal, det er lokale familier, børn, unge og voksne, som mister et nært og vigtigt fritidstilbud, som der i øvrigt ikke er meget af i Slangerup.
Den forventede besparelse på omkring 200.000 kr. virker desuden meget lille i forhold til den store værdi, som Slangerup Svømmehal skaber lokalt.
Jeg vil derfor opfordre til, at kommunen genovervejer forslaget og i stedet ser på muligheder for at udvikle og styrke Slangerup Svømmehal, eksempelvis gennem flere aktiviteter, eller målrettet markedsføring. Jeg er overbevist om, at det er muligt at skabe større værdi og tiltrække flere brugere uden at lukke for det, der jo allerede fungerer for mange i dag.
Med venlig hilsen
Tanja Neidel