Høringssvar - dagtilbud
Høring om budgetforslag 2026
Høringssvar 69
Områder: Børn, familier og forebyggelse
Johanne Vestergaard, Børnehuset Stagetorn
Modtaget: 10. september 2025 kl. 11:44
Fra de ansatte i Børnehuset Stagetorn
Vi vil gerne indlede med at anerkende kommunens ambitioner for dagtilbudsområdet, herunder de nye faglige pejlemærker med fokus på læringsmiljøer, børnefællesskaber, sammenhæng i børnelivet samt tidlig forebyggelse og sundhed. Vi deler fuldt ud disse målsætninger.
Derfor finder vi det meget bekymrende, at budgetforslaget samtidig rummer besparelser, som efter vores vurdering vil svække kvaliteten og stå i direkte modstrid med de faglige pejlemærker og kommunens egen børne- og ungepolitik.
Ændret fordeling af uddannede pædagoger (forslag 008)
Vi er stærkt imod forslaget om at ændre fordelingen af uddannede pædagoger og medhjælpere fra 62/38 til 55/45.
• Dette står i skærende kontrast til kommunens egen børne- og ungepolitik, hvor der lægges vægt på dagtilbud med høj kvalitet, professionel faglighed og en forebyggende indsats.
• Med færre uddannede pædagoger bliver det vanskeligere at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet, opdage mistrivsel tidligt og understøtte inkluderende fællesskaber.
• At sænke ambitionsniveauet yderligere vil betyde en reel forringelse af kvaliteten i dagtilbuddene og vil øge forskellene mellem de enkelte børnehuse.
Børnene i Frederikssund Kommune har brug for voksne med solid pædagogisk viden – ikke færre af dem.
Besparelser på specialområdet – Åkanden
Vi er ligeledes stærkt imod de foreslåede nedskæringer på specialinstitutionen Åkanden (forslag 005, 006 og 007).
• Det er ikke i børnenes tarv at spare på specialpladser – især når der allerede er mangel på dem i kommunen.
• Specialområdet kan ikke sammenlignes direkte med almenområdet. Institutioner som Åkanden har væsentligt større udgifter til fx specialmøbler, hjælpemidler og efteruddannelse af personalet.
• At ensrette uddannelsesbudgettet på tværs af special- og almenområdet er urimeligt, da arbejdet på specialområdet kræver højere grad af specialiseret viden og kompetenceudvikling.
• Reduktion i aktivitetsmidler og normeringer risikerer at udviske forskellen mellem et special- og et alment dagtilbud. Dermed mister specialtilbuddet sin berettigelse og sin mulighed for at levere den kvalitet, som børn med komplekse behov har brug for.
At spare på specialområdet er ikke blot en økonomisk beslutning, men en risiko for børnenes trivsel, udvikling og mulighed for at få det rette skoletilbud senere i livet.
Samlet vurdering
De ansatte i Stagetorn Børnehus kan ikke støtte de foreslåede besparelser, da de vil undergrave kvaliteten i dagtilbuddene og i særlig grad forringe vilkårene for de mest sårbare børn.
Vi opfordrer derfor politikerne til:
• At fastholde nuværende fordeling af pædagoger og medhjælpere (62/38) – og sikre, at alle børnehuse faktisk lever op til denne målsætning, frem for at sænke den yderligere.
• At fjerne besparelserne på Åkanden (forslag 005, 006 og 007).
Hvis Frederikssund Kommune ønsker at stå ved sine pejlemærker og børne- og ungepolitik, kræver det investeringer i børnene – ikke nedskæringer.
Med venlig hilsen
De ansatte i Stagetorn Børnehus