Giv nu skolerne arbejdsro!
Høring om budgetforslag 2026
Høringssvar 186
Områder: Skole, klub og SFO
Tamara Christensen
Åvej 3, 3550 Slangerup
Modtaget: 14. september 2025 kl. 21:41
Høringssvar vedr. 005 Omfordeling af ressourcer fra specialtilbuddene til de almene folkeskoler.
Kære fagudvalg
Jeg sidder som næstformand i skolebestyrelsen på Jægerspris skole, men henvender mig dog blot på egne vegne.
I forbindelse med den nye tildelingsmodel valgte I IKKE at lytte til de modtagne høringssvar fra skolebestyrelserne. I lovede, at holde hånden under henholdsvis Jægerpris skole og Slangerup skole, der er de to skoler, der blev absolut hårdest ramt økonomisk af den nye tildelingsmodel.
Vi har råbt op om, at I ikke har fået alle relevante oplysninger ift. at træffe en fornuftig beslutning omkring tildelingsmodellen - I traf beslutningen alligevel! Og har Jægerspris og Slangerup skole modtaget nogen hjælp som lovet? Jægerspris har i hvert fald ikke.
Dengang bad vi i skolebestyrelsen på Jægerspris skole om arbejdsro til medarbejderne. Vi er enige i dén retning, man ønsker at gå på skoleområdet - men ting tager tid, især hvis man ønsker at gøre et ordentligt stykke arbejde omkring og for kommunens unge borgere, nemlig eleverne.
Vi fik ikke lov til at få arbejdsro, og nu kommer der oven i købet mere pres på skolerne ved dette forslag!!
Igen, jeg er ikke uenig i at flere elever skal kunne rummes i almen - men I må simpelthen snart forstå, at almenområdet IKKE er klædt på til opgaven på nuværende tidspunkt! Og det hjælper ikke at allokere midler og lukke pladser på specialskolerne - IKKE ENDNU!! I må simpelthen lade være med at gamble med vores børn og unge og for den sags skyld de gode medarbejdere på skolerne. Vi vil gerne samarbejde, men lad os nu få lov til at gøre vores arbejde ordentligt. I taler om at skolerne skal frisættes, men der har ikke været andet end restriktioner, bureaukrati og mangel på vilje til at samarbejde fra forvaltningen og fagudvalgets side set fra et forældreperspektiv.
Jeg håber, at fagudvalget snart vil få øjnene op og komme tættere på de borgere, som de sidder i udvalg for. Kom ud på skolerne, se børnene, tal med medarbejderne. Der er så mange gode mennesker på kommunens skoler, som I spænder ben for, hvis I begynder at spare yderligere på området - special eller almen. I kommer til at drive medarbejdere væk, fordi skolerne ikke får ordentlig tid til at arbejde med de nye initiativer, og I kommer til at tabe nogle børn på vejen, som ikke er klar til at tilbage til almen, fordi det almene område ikke er klar til dem, og der vil være børn på almen, der ikke kan få den nødvendige plads i specialområdet, fordi I lukker pladser, før skolerne er klar. Jeg håber, at I i fagudvalget er klar over, at en besparelse her og nu kun vil komme tifoldigt tilbage som merudgift, når børnene senere skal samles op i systemet, når trivslen for alle daler, når personalet forlader skolerne, når forældrene søger privatskole eller ud af kommunen i stedet for.
Jeg håber, at jeg denne gang kan opleve at blive lyttet til - ønsker fagudvalget et reelt billede af, hvordan det er at være elev i vores kommune, på henholdsvis almen og specialområdet, så stiller jeg gerne op til en rundvisning.
I sidder i et fagudvalg, der rummer så meget potentiale - kæmp nu for kommunens børn og vores dygtige personale! Sig NEJ til flere besparelser på skole, klub og SFO-området. Børnene er vores fremtid, og jo mere I presser deres vilkår for at trives, lære og lykkes, jo mere dyster ser fremtiden ud i kommunen.