Plan og Udviklings møde den 11. august 2026

Mødelokale SL 1, Slangerup kl. 15.00

Referat

Fold alle punkter

50Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

51Beslutning om vedtagelse af lokalplan 173 for Maritimt Center ved Kalvøvej i Frederikssund

Resume

Plan og Udvikling skal med denne sag tage stilling til om lokalplan 173 for Maritimt Center ved Kalvøvej i Frederikssund skal vedtages og sendes i offentlig høring. I foråret 2023 blev der afholdt en arkitektkonkurrence, hvor der blev kåret et vinderprojekt. Byrådet vedtog i februar 2025 (sag nr. 29) visionsplanen "Visionsprojekt Maritimt Center Frederikssund", samt godkendte den 26. november 2025 (sag nr. 188) projektforslag for Maritimt Center i Frederikssund. Det er dette projekt lokalplan 173 muliggør.

Lokalplanen muliggør opførsel af bebyggelse til maritime og ikke-maritime rekreative aktiviteter på lystbådehavnen, med et maritimt arkitektonisk udtryk, der sikrer sammenhæng til havnebassinet. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplan 2025.

Udvalg for Fritid og Kultur er inviteret med under drøftelsen af denne sag.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og Udvikling, at:

Godkende forslag til lokalplan 173 og sende forslaget i offentlig høring i 8 uger.
Godkende miljøvurdering af forslag til lokalplan 173 og sende miljøvurderingen i offentlig høring.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Området

Lokalplanområdet omfatter ca. 3,7 ha og ligger i Frederikssund Lystbådehavn for enden af Kalvøvej i Frederikssund. Lystbådehavnen er en del af Frederikssunds kyststrækning på østsiden af Roskilde Fjord og markerer overgangen mellem by og fjord. Området ligger syd for Kalvø mellem Kronprins Frederiks Bro og Kronprinsesse Marys Bro samt vest for Sillebro Ås udløb i Roskilde Fjord. Sillebro Å danner grænse mellem planområdet og den privatejede Marbæk Lystbådehavn. Lystbådehavnen indgår i et større rekreativt område med både maritime og andre fritidsfunktioner. Kalvø er et grønt rekreativt område med blandt andet flere af kommunens idrætsforeninger. Øst for Kalvø og nord for lystbådehavnen ligger Frederikssund Hallerne og Frederikssund Stadion. Nord for Kalvø ligger Frederikssund Kulturhavn med havneplads og boliger, mens der på Sydkajen – en halvø, der strækker sig ud i fjorden – er etableret et kommunalt havnebad.

Overordnet planlægning

Området er i kommuneplan 2025 omfattet af kommuneplanramme F 1.1, Kalvøen og lystbådehavnene. Kommuneplanrammen udlægger området til rekreativt område. Anvendelserne lokalplanen muliggør er i overensstemmelse med gældende kommuneplanramme.

Lokalplanens indhold

Ved den politiske behandling af Maritimt Center Frederikssund blev det besluttet, at projektet skal tage afsæt i vinderprojektets overordnede greb om at åbne lystbådehavnen mere op mod byen og fjorden. Projektet skal ikke alene skabe nye faciliteter til de maritime foreninger, men også udvikle området som et rekreativt samlingspunkt for borgere og besøgende.

I vinderprojektet blev der lagt vægt på fire hovedvisioner: at føre byrummet helt ned til havnen, at skabe nytænkende maritime faciliteter, at udvikle en åben havn for alle og at understøtte en moderne og bæredygtig havn. Disse visioner er videreført i lokalplanforslaget gennem rammer for offentligt tilgængelige opholdsarealer, sammenhængende stiforbindelser, fleksible byggefelter og mulighed for funktioner, der kan understøtte både foreningsliv, fritidsaktiviteter og ophold ved vandet.

Lokalplanforslaget tager samtidig højde for, at projektet er udviklet som både et basisprojekt og et visionsprojekt. Lokalplanen giver mulighed for, at visionsprojektets øvrige elementer kan realiseres, hvis den nødvendige finansiering tilvejebringes.

Et centralt hensyn i lokalplanforslaget er, at havnens funktioner skal kunne udvikles fleksibelt over tid. Det var også et væsentligt element i vinderprojektet, at bebyggelsen og områdets disponering kan tilpasses brugernes behov og projektets økonomi, uden at helheden i projektet går tabt. Lokalplanforslaget fastlægger derfor de overordnede rammer for placering, omfang og anvendelse, men giver samtidig mulighed for, at den endelige udformning kan tilpasses i den videre projektering.

Lokalplanforslaget understøtter dermed de politisk godkendte principper om at skabe et åbent, aktivt og bæredygtigt havnemiljø med gode rammer for både maritime aktiviteter, offentlig adgang, rekreativt ophold og fremtidige servicefunktioner ved fjorden.

Lokalplanen sikrer konkret, at:

bygninger kan opføres i maksimalt én etage og placeres i byggefelter langs med havnens kystlinje med gavle rettet mod vandet.
der udlægges areal til offentlige pladser langs med havnebassinet, for at sikre muligheden for at kunne komme tæt på vandet.
der skabes sigtelinjer til vandet. Særligt aksen fra Kalvøvej til fjorden er fremhævet som vigtig at bevare i et fremtidigt projekt.
fjordstien fortsat går gennem lystbådehavnen.
der er mulighed for at give plads til kommercielle aktører, såsom café, udlejning af materiel mm.
der etableres kystbeskyttelse, der sammen med det øvrige kommunale kystbeskyttelsesprojekt, skal beskytte bymidten imod oversvømmelse.

Miljøvurdering

Der er foretaget en miljøvurdering af lokalplanforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). De emner, der er behandlet i miljørapporten, er bl.a. Natur med fokus på beskyttede dyrearter, trafik, med fokus på trafiksikkerhed, Vand - overfladevand med fokus på forurening af fjorden. Der er løbende foretaget en justering af forslag til lokalplanen, der sikrer, at der så vidt muligt tages hensyn til de i miljøvurderingen behandlede emner.

Lokalplanforslag 173 for Maritimt Center ved Kalvøvej i Frederikssund og miljøvurdering er vedlagt som bilag.

Inddragelse

I udarbejdelse af visionsprojektet, som lokalplanen muliggør, har en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Frederikssund Lystbådehavn A.M.B.A., Frederikssund Sejlklub, Frederikssund Roklub, Frederikssund Ungdomsskole og Det Danske Spejderkorps Ege Division været løbende inddraget i projektudviklingen. Både følgegruppen og Lokale og Anlægsfonden har løbende givet deres input til projektet. I maj 2026 blev et udkast til lokalplanforslaget præsenteret for følgegruppen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

52Beslutning om principper for lokalplan for Baneparken i Lyngerup

Resume

Plan og Udvikling skal med denne sag tage stilling til principperne i forslag til lokalplan for nyt boligområde ved Dysagervej i Lyngerup, projektet Baneparken. Plan og teknik besluttede den 10. januar 2024 (sag nr. 4) at igangsætte lokalplan for boliger i Lyngerup. Efterfølgende har projektet udviklet sig, og adskiller sig fra det igangsatte projekt. Derfor bedes udvalget tage stilling til de foreslåede ændringer. Ændringerne omhandler primært at boliger udformes som længehuse og at lokalplanen udvides til også at omhandle en eksisterende nabogård, hvor der gives mulighed for at etablere flere boliger i eksisterende bygning. Repræsentanter fra udvikler kommer og præsenterer projektet. Derudover deltager planlægger Nikoline Kjær og afdelingsleder Charlotte Scheel.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og Udvikling, at:

Godkende de anbefalede principper for udarbejdelse af ny lokalplan for boligområde ved Dysagervej i Lyngerup.

Beslutning

Tina Tving Stauning (A) stillede forslag om, at der tages hensyn til Banevoldens sydlige tracé.

For stemte: Tina Tving Stauning (A), Jørgen Bech (V) og Ali Moussa (F).

Imod stemte: Michael Tøgersen (I)

Michael Tøgersen (I) stemte imod, idet der ikke skal tages hensyn til noget, der ikke længere eksisterer.

Gert Løfgren (O) undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev godkendt.

De anbefalede principper blev godkendt med ændringsforslagets tilføjelse.

Sagsfremstilling

Eksisterende forhold

Planområdet er ca. 5 ha og vil være en udvidelse af byzonelandsbyen Lyngerup. Området ligger i landzone og vil med lokalplanen blive overført til byzone. Planområdet er i dag dyrket mark. I den vestlige del af planområdet er der en del af den gamle banevold.

I Lyngerup by ligger is-salg og et pizzeria/grillbar. Planområdet ligger indenfor skoledistriktet til Fjordlandskolen, der har afdelinger i Dalby, Skuldelev og Skibby. De nærmeste dagligvarebutikker er i Dalby, Skuldelev, Skibby og Jægerspris. Der er 4 busforbindelser, der går gennem Lyngerup og forbinder byen med Skibby, Frederikssund, Jægerspris, Hillerød, Roskilde og landsbyerne på Hornsherred. Lyngerup ligger tæt på den nye fjordforbindelse, der forbinder byen med resten af Sjælland. Dertil er der cykelsti fra Lyngerup til Jægerspris.

Overordnet planlægning

Planområdet ligger i det øvrige hovedstadsområde jf. Fingerplanen 2019, hvor kommunen kan udlægge ny byzone og hvor byudviklingen kan ske, hvis den er af lokal karakter.

Der er i dag ca. 100 boliger i Lyngerup og med byggeri af de nye boliger i lokalplanprojektet, vil antallet af boliger stige til ca. 260. Området er omfattet af rammeområde B 4.33 i kommuneplan 2025. Kommuneplanrammen udlægger området til boligområde, både åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på henholdsvis 30 og 40. Den højeste bygningshøjde er fastlagt til 8,5 meter og det højeste etageantal er 1,5 etager. Dog kan en del af bygningerne i området opføres i 2 etager. Kommuneplanrammen foreskriver dertil, at bebyggelse ikke må påvirke banevoldens vestlige side.

Frederikssund Kommunes byudviklingsstrategi foreskriver, at boligudviklingen i byzonelandsbyerne skal ske med stor hensyntagen til landsbyen. Landbymiljøerne bliver ikke nødvendigvis mere attraktive af, at der bygges parcelhuskvarterer eller rækkehuse omkring dem. Planområdet ligger vest for Lyngerupvej og berører således ikke den ældste del af landsbyen, som ligger ved Mejerigårdsvej. Bebyggelsen vil kun være synligt fra Dysagervej og en lav og åben bebyggelse her, som den der søges om, vurderes ikke at påvirkning landsbymiljøet i særlig grad.

Lokalplanens indhold og projekttilpasning

Det tilpassede projekt, som administrationen anbefaler at udarbejde lokalplan på baggrund af, er vedlagt som bilag 1.

I udarbejdelsen af forslag til lokalplan for området vil administrationen anbefale at følgende opmærksomhedspunkter fra igangsættelsessagen fortsat sikres:

Overfladevandshåndteringen skal afklares og der skal udarbejdes et spildevandstillæg. Løsningen til håndtering af overfladevand inden for lokalplanområdet skal udformes, så de får en rekreativ værdi og så området fortsat fremstår som en grøn plan.
Planområdet skal forbindes til Lyngerup med stiforbindelser. Der skal etableres vej- og stibelysning indenfor lokalplanområdet.
Opholdsarealer indenfor planområdet skal beplantes.
Bebyggelsen skal tilpasses landsbymiljøet ved at have saddeltage og bygningsfacader skal være blank mur af teglsten, filset eller vandskuret. Dele af bygningsfacaderne kan være i træ.
Parkeringspladser skal placeres i klynger for at fastholde områdets grønne præg.
Der holdes en respektafstand til banevolden (eller det tilbageværende af banevolden) på minimum 2 meter.
Der fastsættes i lokalplanen bestemmelser om etablering af fælleshuset som forudsætning for ibrugtagning af byggeri for at sikre, at fælleshuset bygges.

I udviklingen af projektet har ansøger lavet projekttilpasninger, som varierer fra det igangsatte. Administrationen anbefaler at følgende sikres i lokalplanen:

Placeringen af boligerne skal fortsat være med klyngestruktur om bassiner. I det igangsatte projekt var boligerne dobbelthuse med luft i mellem og forskudte facader. I det tilpassede projekt er boligerne rækkehuse udformet som længehuse, hvilket arkitektonisk passer godt til Lyngerup landsby. Administrationen anbefaler derfor at gå væk fra princippet om forskudte facader og i stedet sikre de landsbykarakteristiske længehuse i det fremlagte projekt.
I igangsættelsessagen blev det anbefalet, at parkeringsarealer bliver udlagt i græsarmering. Administrationen anbefaler nu, at det undersøges hvad der er den bedste løsning, uden at låse sig fast på græsarmering.
Det rekreative areal nord for boligerne fastholdes i landzone, og lokalplanen giver mulighed for at arealet kan anvendes til nedsivning af regnvand og legeplads.
Udvidelse af lokalplanafgrænsningen så den firelængede gård på Dysagervej 99 inddrages i lokalplanen, så lokalplanen kan give mulighed for udnyttelse af eksisterende bygning til op til 5 boliger. Vedlagt er en foreløbig lokalplanafgrænsning (bilag 2), hvor den firlængede gård er inkluderet.

Inddragelse

Der har ikke været borgerinddragelse endnu. Inden planforslaget kommer til politisk behandling med henblik på godkendelse af forslaget til offentlig høring vil der blive afholdt et dialogmøde, hvor borgerne i Lyngerup og andre interessenter inviteres.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

53Beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge

Resume

Plan og Udvikling skal med denne sag godkende lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge med tilhørende sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen endeligt. Planforslagene skal skabe det nødvendige plangrundlag for etablering af et S-togsværksted med tilhørende vaskehal, spor, tekniske anlæg, stiforbindelser, regnvandsanlæg og støjafskærmning i Vinge. Planforslagene har været i offentlig høring i otte uger. Og i supplerende høring i 4 uger. Der er modtaget i alt 61 høringssvar fra borgere, myndigheder, foreninger og øvrige interessenter.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og Udvikling, at:

Forslag til lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001 vedtages endeligt med de anbefalede rettelser og med den tilhørende sammenfattende redegørelse for miljøvurdering.

Beslutning

Det blev præciseret, at Michael Tøgersen (I) har indsendt et høringssvar som privat person.

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Tina Tving Stauning (A), Jørgen Bech (V) og Ali Moussa (F)

Imod stemte: Michael Tøgersen (I) og Gert Løfgren (O).

Michael Tøgersen (I) stemte imod, fordi det er ren hasard for vores kommune, da de økonomiske konsekvenser er ukendte, herunder prisen på en landskabsbro, som kommer til at koste borgerne mange millioner, ligesom konsekvensen for Vinge og vores bosætningsstrategi også er ukendte.

Gert Løfgren (O) stemte imod, idet 300 arbejdspladser ikke er det samme som 300 lokale arbejdspladser.

Derfor har vi fortsat ingen garanti for, hvor mange af de oplyste arbejdspladser der reelt bliver besat af borgere fra Frederikssund Kommune – eller hvor mange nye skatteborgere projektet vil tilføre kommunen.

Før vi kalder projektet en gevinst for Frederikssund Kommune, bør vi kende regnestykket.

Administrationens indstilling blev godkendt.

Gert Løfgren (O) begærede sagen i Byrådet.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 41 ha og er placeret i den vestlige del af erhvervsområdet i det nordlige Vinge strækkende sig mod syd langs Frederikssundsvej. Derudover er der arealer vest for Frederikssundsvej til spor, regnvandshåndtering og stibroforbindelse, som forbliver i landzone (se bilag 1). Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at der kan opføres et værksted, spor, vaskehal og øvrige nødvendige funktioner til klargøring og vedligehold af fremtidens S-tog.

Lokalplanen opdeles i to delområder. Delområde 1 ligger i Vinge, og her placeres selve værkstedsfunktionerne og hovedparten af sporene. Dertil et ankomstområde ved Haldor Topsøe Park med parkering og regnvandsbassin. I delområde 1 er to byggefelter, hvor i alt 36.000 m2 kan opføres til værkstedsbygning og vaskehal. Værkstedsbygningen må højst være 15 m høj inklusiv tekniske anlæg og ligger inden for det oprindelige grønne erhvervsområde i det nordlige Vinge. Vaskehallen er placeret mod syd langs Frederikssundsvej grænsende op til et kommende boligområde. Vaskehallen må opføres i højest 10 m med tekniske anlæg på taget i op til 2,5 m. Dette af hensyn til den visuelle og støjmæssige påvirkning af de kommende boligområder.

Delområde to er opdelt i to arealer vest for Frederikssundsvej. Det sydlige areal, syd for Busvej, indeholder sporanlæg og koblingen til den eksisterende S-togbane samt regnvandsbassin. Det nordlige areal er her, hvor stibroforbindelsen skal lande over kommende motorvej og koble sig på den oprindelige stiforbindelse langs Busvej.

Høringssvar og ændringer i planforslagene

Lokalplanen har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra 26. januar til den 23. marts 2026 og igen i en supplerende høring fra den 14. april til den 12. maj 2026. I høringsperioden er der modtaget 61 høringssvar fra foreninger, borgere og naboer til lokalplanområdet. Høringssvarene har særligt omhandlet lokalplanens afgrænsning, områdets visuelle påvirkning, stiforbindelsen over Frederikssundsvej, støj, belysning, bebyggelsesomfang, naturforhold og konsekvenser for den fremtidige udvikling af Vinge.

På baggrund af høringen foreslår administrationen en række ændringer af planforslagene. De væsentligste ændringer i lokalplanen er:

1. Lokalplanens afgrænsning er ændret – Vejdirektoratet (VD) har gjort indsigelse mod, at lokalplanen har vejarealer for Frederikssundsvej med i afgrænsningen. Derudover har en lodsejer ønsket præcisering af stibroforbindelsens placering vest for Frederikssundsvej. Den nye lokalplanafgrænsning er reduceret fra 48 ha til 41 ha og fremgår af bilag 1.

2. Bestemmelser om stibroforbindelsen er taget ud – Vejdirektoratet har gjort indsigelse mod lokalplanforslagets bestemmelser om stibroforbindelsen, som går over Frederikssundsvej. Det skyldes, at Vejdirektoratet har særlige betingelser for anlæg, der bygges i tilknytning til deres veje.

3. Omfang af bebyggelse er præciseret – der er indkommet flere høringssvar om, at bebyggelsesprocent på 15 i lokalplanen vil kunne give ca. 42.000 m2 sekundær bebyggelse. Mulighederne for sekundær bebyggelse er blevet begrænset, og det samlede bebyggelsesomfang præciseret.

4. Bestemmelser om belysning er skærpet - Mange høringssvar anfægter potentiel lysforurening fra projektet. Belysningshøjden på bygninger er sænket, ligesom mulighed for belysning vest for Frederikssundsvej er begrænset markant.

5. Støjafskærmning mod kommende motorvej – Vejdirektoratet afviser løsning, som indebærer støjafskærmning på vejmatrikel. Støj og bekymring for støjgener har generelt været et emne, der har fyldt meget i høringssvarene og miljøvurderingen anfægtet. I flere høringssvar fremhæves højder på støjafskærmningen. Bestemmelser om støjafskærmning er justeret og tilpasset de løsninger, der kan realiseres inden for planområdet.

6. Redegørelse om skiltning inden for lokalplanens område er justeret – Vejdirektoratet efterspørger som krav mod frafald af deres indsigelse et afsnit i redegørelsen om skiltning i det åbne land, jf. naturbeskyttelseslovens § 21. Der er indsat et afsnit i redegørelsen.

7. Indpasning af projektet i visionen for Vinge – mange høringssvar anfægter, at projektet ikke understøtter visionerne for Vinge som en grøn og bæredygtig bydel. Der er tilføjet en bestemmelse, som sikrer en høj grad af beplantning og grønt præg på forpladsen ved Haldor Topsøe Park.

Dertil er der indkommet høringssvar, som har givet anledning til mindre tekniske præciseringer og suppleringer i lokalplanforslaget og kommuneplantillægget og administrationen har i forbindelse med behandlingen af høringssvarene tilpasset kortbilagene på grund af den nye afgrænsning og kortbilag 7 med opdaterede tværsnit. Derudover er kortbilag 3 blevet opdelt i to kort efter ønske fra Vejdirektoratet, så vejbyggelinje og stibroforbindelsen fremgår af hver sit kortbilag hhv. nyt kortbilag 5 og kortbilag 3.

Endelig er der indkommet høringssvar, som ikke direkte har ført til ændringer i planerne. Det kan være fordi, de ikke vedrører den fysiske planlægning eller fordi administrationen vurderer, at der er redegjort for forholdet i planlægningen og miljøvurderingen. Alle høringssvar er behandlet i hvidbogen. Det drejer sig fx om:

1. Projektets manglende indpasning i landskabet.

2. Projektets indvirkning på grundvand og natur.

3. Økonomi og kompensation for naboer.

4. Bekymring for at landskabsbroen ikke etableres pga. manglende økonomi.

5. Trafikale forhold, sikkerhed og støj uden for lokalplanområdet.

Parallelt med lokalplanen er der udarbejdet et kommuneplantillæg, der bringer lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplantillægget er primært konsekvensrettet i forhold til afgrænsningen. Dertil er naturredegørelsen uddybet.

Samlet set har høringen givet anledning til tekniske præciseringer og suppleringer i lokalplanforslaget og kommuneplantillægget, men ikke større ændringer. Der er redegjort for resultatet af den offentlige høring i hvidbogen.

Administrationen vurderer samlet, at planforslagene fortsat understøtter udviklingen af Vinge og skaber det nødvendige plangrundlag for etablering af et S-togsværksted. De foreslåede ændringer ændrer ikke planernes hovedprincipper, men imødekommer en række af de forhold, der er rejst i høringen og bidrager til at styrke hensynet til omgivelserne og præciserer planernes indhold.

Vejdirektoratets indsigelse

Under høringen fremsatte Vejdirektoratet indsigelse mod dele af lokalplanforslaget. Indsigelsen vedrørte blandt andet lokalplanens afgrænsning, bestemmelser om stibroforbindelsen samt forhold omkring støjafskærmning langs den kommende Frederikssundsmotorvej.

På baggrund af dialog mellem Frederikssund Kommune og Vejdirektoratet er planforslagene justeret. Lokalplanafgrænsningen ændres, så vejarealer ikke længere indgår i lokalplanen. Samtidig reduceres og tilpasses bestemmelserne om stibroforbindelsen, og bestemmelserne om støjafskærmning ændres, så de tager højde for Vejdirektoratets krav og den videre projektering af motorvejen. Med de indarbejdede ændringer har Vejdirektoratet oplyst, at de har frafaldt deres indsigelse.

Støj uden for lokalplanens område

Støjgener har været et fokus i mange høringssvar. Støj fra værkstedet skal overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Beregninger viser, at det er muligt med etablering af en støjafskærmning mod Vinge. I tilfælde af, at støjen fra værkstedet alligevel overstiger grænseværdierne, kan Frederikssund Kommune give påbud om, at værkstedet reducerer støjen, så den er lavere end grænseværdierne. Støj fra motorvejen håndteres ved, at DSB etablerer støjafskærmning inden for lokalplanens område langs den kommende motorvej, når motorvejen er etableret. Mellem lokalplanens afgrænsning og S-anlægget til kommende motorvej i syd mangler støjafskærmning, for at sikre hele Skovlandet mod støj fra motorvejen. Gældende lokalplan 141 sikrer, at en del af støjafskærmningen kan etableres med jordvolde. De øvrige arealer arbejdes der på at finde løsninger på. Det håndteres mellem DSB, Vejdirektoratet og Frederikssund Kommune.

Miljøvurdering og den sammenfattende redegørelse

Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen, hvor er redegøres for; offentligheds indflydelse på planlægningen i form af planændringer på baggrund af den offentlige høring, integration af miljøhensyn, alternativer og overvågning.

Udbygningsaftale

Med en udbygningsaftale kan en grundejer efter aftale med kommunen helt eller delvist udføre eller afholde udgifter til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen. Udbygningsaftaler udarbejdes på grundlag af Planlovens § 21b. DSB har foreslået Frederikssund Kommune at indgå en udbygningsaftale om etablering af en ny sti- og cykelforbindelse fra Vinge Station til DSB’s S-togsværksted i form af en landskabsbro. DSB har afsat bevilling på 45 mio. kr. til etablering af landskabsbroen. Det er muligt at anlægge en broforbindelse inden for denne økonomiske ramme. Administrationen afsøger muligheder for yderligere finansiering af landskabsbroen. Udbygningsaftalen godkendes sammen med Lokalplan 179 og er vedlagt som bilag.

Erstatningsskov En forudsætning for, at S-togsværkstedet kan realiseres er, at den eksisterende fredskov i erhvervsområdet fældes. Det er Miljøstyrelsen, der skal give tilladelse til, at fredskovspligten kan ophæves. Det er også dem, der sætter vilkår for etablering af erstatningsskov. Administrationen er i dialog med DSB om at finde arealer i nærheden af Vinge, hvor DSB kan plante erstatningsskoven, men der foreligger ingen endelige aftale på nuværende tidspunkt.

Lokalplan 179, kommuneplantillæg 001, høringssvar, hvidbogen, overblik over alle rettelser, håndtering af indsigelse fra Vejdirektoratet, Miljøvurdering af lokalplan 179 og kommuneplantillæg 001, den sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen og udbygningsaftalen er vedlagt dagsordenen som bilag.

Inddragelse

Borgere, myndigheder, virksomheder og interesseorganisationer har haft mulighed for at afgive høringssvar i den offentlige høringsperiode. Der har været afholdt informationsmøde om lokalplanforslaget den 5. marts, hvor ca. 150 borgere mødte op. Derudover har DSB haft inviteret til et særligt møde omkring støj. Der er modtaget i alt 61 høringssvar, som er behandlet i hvidbogen. Vejdirektoratet har desuden været inddraget i forbindelse med håndteringen af den fremsatte indsigelse.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

54Beslutning om godkendelse af forslag til lokalplan 74.1 tillæg til lokalplan 074 for Bybjerggård i Sundbylille

Resume

Plan og Udvikling skal med denne sag tage stilling til om forslag til tillæg til lokalplan 74 for Bybjerggård i Sundbylille skal godkendes og sendes i offentlig høring. Plan og teknik besluttede den 4. juni 2025 (sag nr. 85) at igangsætte lokalplan 74.1. Lokalplanen muliggør opførelse af byggeri til kroformål således, at hotel og konferencecenteret udvides med op til 200m2 bebyggelse. Den trafikale oversigt ved ejendommens udkørsel er dårlig. Forslaget forudsætter derfor, at der skal etableres en ny udkørsel til Sundbylillevej på et sted med bedre oversigtsforhold. Selve vejføringen for den nye udkørselsvej er dog ikke omfattet af lokalplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og Udvikling, at:

Godkende forslag til lokalplan 74.1 tillæg til lokalplan 74 for Bybjerggård i Sundbylille og sende forslaget i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning

Godkendt, idet der ikke stilles krav om ny udkørsel i forbindelse med ibrugstagning.

Sagsfremstilling

Plan og Teknik har besluttet at imødekomme et ønske fra hotel- og konferencecenteret, Bybjerggård, om mulighed for, at opføre en bygning til reception til brug for centerets gæster. Bygningen ønskes placeret på nordsiden af den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Området er i den gældende lokalplan 074 udlagt til grønt område. Bygningens placering er i strid med principperne i lokalplan 074 og det er ikke muligt at dispensere fra disse. Den ønskede placering af bygningen udløser derfor krav om ny lokalplan/tillæg.

Lokalplanens indhold

Tillægget ændrer ikke områdets anvendelse, som er de samme som i lokalplan 074. Med tillægget ændres delområdeafgrænsningen således, at delområde 3 (kro-område) udvides mod nord og delområde 5 (grønne områder) indskrænkes tilsvarende. Delområde 4 (parkeringsområde) udvides ligeledes. Delområdeafgrænsningen fremgår af kortbilag 3 i lokalplanforslaget. Lokalplanen giver mulighed for ny bebyggelse på op til 200 m2 i delområde 3.

Ændringen betyder, at der kan opføres bebyggelse til kro- og ferieformål, samt anlægges p-pladser på arealer, der i lokalplan 074 er udlagt til grønt område.

Med tillægget tilføjes der desuden bestemmelse om, at udkørsel fra området skal ske i områdets vestlige del og at de to eksisterende vej-adgange mod syd til Sundbylillevej kun må benyttes som indkørsel til området. Bestemmelsen sikrer, at der etableres en ny udkørsel fra området med gode oversigtsforhold og at de eksisterende adgangsveje kun må benyttes som indkørsel til området.

Trafikale forhold

Da tillægget ikke ændrer på områdets anvendelse til kroformål, men kun giver mulighed for en mindre udvidelse af den eksisterende anvendelse, vurderes planen ikke at give anledning til væsentlige ændringer i trafikmønster og trafikmængde. Ind- og udkørsel fra Bybjerggård sker imidlertid fra en smal indkørsel med dårlige oversigtsforhold. Det er ikke muligt at forbedre oversigtsforholdene på stedet og heller ikke at opsætte trafikspejl (se trafiknotat). Administrationen har derfor foreslået, at der etableres en ny udkørsel fra ejendommen, som tilkobles Sundbylillevej på et sted hvor oversigten er god.

Bygherre er ikke interesseret i en ny udkørselsvej, som han mener er unødvendig. Hans argument er, at der ikke er sket uheld ved de eksisterende udkørsler og at han ikke planlægger, at der skal komme flere gæster til kroen, som følge af udvidelsen. Det er de samme gæster, som blot får bedre plads. Ejendommen, Bybjerggård, omfatter landbrugsarealet vest for kroen og bygherre har - på opfordring fra administrationen - skitseret en ny udkørselsvej over markareal til Sundbylillevej. Denne vejføring følger markens afrunding mod syd således, at det markareal der tages ud af markdriften reduceres. Vejen ligger her lige op ad naboen på Sundbylillevej 46.

Input ved borgermøde i Sundbylille

Den 23. april 2026 holdt administrationen et borgermøde i Sundbylille, hvor forslag til lokalplanen blev fremvist. En del af de fremmødte borgere udtrykte bekymring for den forandring, som en ny vej vil være for landsbyen og de gener, den vil have for den nabo, som får vej på begge sider af deres bolig.

Administrationens vurdering

Bybjerggård er i dag et veldrevet kro-, hotel og konferencecenter med restaurant, selskabslokaler, hotelværelser og Bed & Breakfast værelser med plads til ca. 90 overnattende. Kroen ligger i en landsby, hvortil transporten hovedsageligt sker i bil. En udvidelse af kroen med 200m² vurderes ikke i sig selv at forøge biltrafikken til kroen væsentligt, men det er administrationens vurdering, at oversigtsforholdene burde være blevet forbedret, da kroen i sin tid - med lokalplan - fik tilladelse til at udvide med hotel og bed & break fast og senere med en udvidelse af selskabslokalerne. Virksomheden er nu så stor, at man bør se på trafiksikkerheden, uanset om den ansøgte tilbygning medfører en væsentlig forøgelse af trafikken til ejendommen.

Oversigten ved udkørslerne er meget dårlige på grund af Sundbylillevejs kurvede forløb og fordi der er beplantning og hegnsmur langs udkørslen, som bevirker, at man skal helt ud på Sundbylillevej, før man kan orientere sig. Det er uhensigtsmæssigt uanset antallet af gæster til kroen og uanset antallet af bilister på Sundbylillevej.

En ny vej på ejendommen, som forbinder kroen med Sundbylillevej lidt vest for landsbyafgrænsningen, vil løse problemet med dårlig oversigt. Den nye udkørsel vil passere forbi naboen på marken nord for denne. Vejen kan udføres som en smal grusvej, hvor hastigheden er lav. Hvis der skal sikres afstand og beplantning mellem naboen og vejen kan det kun ske, hvis lokalplanens geografiske område udvides til at omfatte vejen og beplantning langs denne. Vejens placering er således ikke indarbejdet i det fremlagte forslag, men der er redegjort for, hvor vejmyndigheden kan tillade ny overkørsel til Sundbylillevej, vest for landsbyen.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening af lokalplanforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af screeningen, vurderer administrationen, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Kortbilag, lokalplanforslag og trafik-notat vedlægges bilag.

Inddragelse

Den 23. april 2026 blev der holdt borgermøde i Sundbylille, hvor omkring 15 borgere mødte op. Hvis forslaget godkendes sendes det i offentlig høring og alle borgere har mulighed for at kommen med høringssvar.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

55Beslutning om godkendelse af forslag til lokalplan 182 og forslag til kommuneplantillæg 003 samt miljøvurdering for en vindmølle i det nordlige Vinge

Resume

Plan og Udvikling skal med denne sag tage stilling til om forslag til lokalplan 182 og kommuneplantillæg 003 for en vindmølle i det nordlige Vinge med tilhørende miljøvurdering skal godkendes og sendes i offentlig høring. Byrådet besluttede den 26. februar 2025 (sag nr. 38) den endelige placering (placering A) for vindmøllen og at igangsætte lokalplan og kommuneplantillæg for denne. Lokalplanen muliggør etablering af én vindmølle med en totalhøjde på mellem 50 til 100 meter.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og Udvikling, at:

Godkende miljøvurdering og §25 tilladelse for lokalplan, kommuneplantillæg og projekt og sende disse i offentlig høring.
Godkende forslag til lokalplan 182 og kommuneplantillæg 003 og sende forslagene i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplanens indhold

Lokalplan 182 omfatter et areal på ca. 9.100 m2 og er placeret i det nordlige Vinge i landzone nord for Haldor Topsøe Park og øst for FOSS erhvervsbygninger ved placering A (se bilag 1 for placering). Lokalplanen muliggør maksimalt en vindmølle med en mulig totalhøjde på mellem 50-100 meter. Totalhøjden er målt fra terræn til øverste vingespids. Lokalplanen fastlægger med et byggefelt placering for vindmøllen, og muliggør en mindre teknikbygning på op til 20 m2 med en højde på 2,5 meter i nærheden af vindmøllen.

Lokalplanen sikrer, at vejadgang til vindmøllen sker fra Novafos eksisterende servicevej langs Sillebro Å, som har overkørsel fra Haldor Topsøe Park.

Vindmøllen, som kan etableres vil være en genanvendt vindmølle. En 100 meter høj genbrugsvindmølle forventes at levere en årlig strømproduktion på cirka 3.590 MWh og har en forventet levetid på ca. 20 år. Dette svarer omtrentligt til 50 % af det forventede årlige strømforbrug til drift og produktion på FOSS’ fabrik. I perioder, hvor FOSS strømbrug er lavt kan overskydende strøm sendes til elnettet eller anvendes i eventuelle energisamarbejder med omkringliggende erhverv. Der arbejdes fortsat med muligheden for energisamarbejde parallelt med planprocessen.

Vindmølle bidrager til at nå kommunens klimamål

Ifølge klimaindsats 1.7 i kommunens klimaplan omhandlende "Udbygning af vedvarende energi", har kommunen et mål om, at der frem mod 2030 etableres vedvarende energianlæg som producerer 35.000 MWh/år. Dette klimamål kan beregnes således, at vedvarende energianlæg skal bidrage til en reduktion på ca. 6.200 ton af den årlige CO2-udledning i kommunen inden 2030. Derudover har kommunen ifølge klimaplanen, et overordnet mål om at være klimaneutral i 2045. Beregninger viser, at en genbrugsvindmølle på 100 meter kan spare Frederikssund Kommune ca. 190 tons CO2 om året. Vindmøllen vil således kunne understøtte Frederikssund Kommunes målsætning om, at reducere CO2-udledningen i kommunen.

Området

Området er beliggende i landzone og er tidligere landbrugsjord. Området fremstår i dag med lav græsbevoksning. Området er desuden præget af anlægsarbejdet for FOSS erhvervsbygning mod vest samt anlæg af regnvandsbassin mod nordvest. Øst og nord for lokalplanområdet løber Sillebro Å, som er et beskyttet vandløb. Planlægningen for vindmøllen tager højde for Sillebro Å, og møllen placeres ca. 44 meter fra vandløbets midte. Novafos regnvandsbassin, 920-3, ligger nordvest for lokalplanområdet. Der vil ikke forekomme vingeoverslag over vandløbet eller bassinet. Placering af vindmøllen respekterer ligeledes det område, der er udlagt som potentiel økologisk forbindelse langs Sillebro Å i 40 meters bredde. Vindmøllen hindrer ikke, at bæltet kan udvikle sig til at blive en grøn korridor. Der er ligeledes planlagt en stiforbindelse langs Sillebro Å. Vindmøllen vil ikke hindre realisering af stiforbindelsen.

Overordnet kommuneplanlægning

Administrationen har undersøgt mulighederne for at placere vindmøllen inden for det eksisterende udpegede vindmølleområde i kommuneplanen. Store dele af det eksisterende vindmølleområde er beliggende indenfor en afstand af 170 meter til motorvejsudlægget. 170 meter er Vejdirektoratets interesseområde, som ønskes friholdt for vindmøller. Det er derfor ikke muligt at placere en vindmølle inden for denne afstandszone. I den del af det eksisterende vindmølleområde, som ligger uden for denne afstandszone, vil placering af en vindmølle medføre markante støjgener for medarbejderne i FOSS ifølge støjberegninger. Dette blev undersøgt med placering C, som blev forkastet politisk. Der blev også undersøgt for placeringsområde B og A uden for det eksisterende vindmølleområde. Placering B, som er beliggende ca. 100 meter mod vest fra placering A, blev vurderet uhensigtsmæssigt, da der er risiko for isafkast fra vindmøllen på FOSS parkeringsarealer, samt at placeringen også ville medfører støjgener for medarbejderne i FOSS. Placering A blev godkendt politisk og efter gennemførelse af miljøvurderingen vurderer administrationen fortsat, at den er den bedst egnede placering for vindmøllen. På baggrund af støjberegninger, visualiseringer og skyggekastberegninger vurderer administrationen, at der er meget begrænset forskel på placering A, B og C (se bilag 1 for placering A, B og C)

Der er parallelt med lokalplanen udarbejdet et kommuneplantillæg, som udlægger et nyt vindmølleområde med mulighed for en enkelt vindmølle med en højde på mellem 50-100 meter med samme afgrænsning som lokalplan 182 (placering A). Samtidigt aflyser kommuneplantillægget det eksisterende vindmølleområde som muliggør op til tre vindmøller med en højde på mellem 100-110 meter eller en enkelt vindmølle med en højde på mellem 110-133 meter. Kommuneplantillægget udlægger ligeledes en ny kommuneplanramme. Det nye udpegede vindmølleområde og den nye kommuneplanramme medfører, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Miljøvurdering

Der er foretaget miljøvurdering af lokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillæg samt projekt i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Det forudgående afgrænsningsnotat for miljøvurdering har været forelagt offentligheden, berørte myndigheder samt myndigheder i Frederikssund Kommune, som berørte myndigheder. Der er i forbindelse med høringen indkommet to høringssvar fra borgere til afgrænsningsnotatet. Bemærkningerne er indarbejdet i miljøvurderingen.

Miljøvurderingens indhold følger afgrænsningsnotatet og behandler følgende emner:

Naturforhold, herunder Natura 2000-områder, Bilag IV-arter og fredede arter, beskyttet natur og vandløb og Grønt Danmarkskort
Befolkningen, herunder visuelle forhold og skyggekast ved naboer samt trafik
Menneskers sundhed herunder støj og risiko for ulykker
Jordforurening, herunder PFAS
Vand herunder overfladevand, oversvømmelse, drikkevandsinteresser og grundvand
Klima og emission
Materielle goder, herunder forbrug af ressourcer og genanvendelse
Landskab og visuelle forhold, herunder bevaringsværdigt landskab og grøn kile
Kulturarv, herunder arkæologi og kirker
Kumulative effekter med andre projekter

Støj, skygge og visuelle fremtræden i landskabet

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af miljøvurderingen foretaget beregninger for støj på baggrund af en V80 Vestas vindmølle, som ønskes opført. Beregningerne viser, at vindmøllen overholder Miljøstyrelsens grænseværdier for lavfrekvent støj samt almindelig støj for de nærmeste boliger, som er beliggende i en afstand af ca. 500 m fra vindmøllen.

Der er ligeledes foretaget beregninger for forventet skyggekast fra vindmøllen på boliger og erhverv i området. Beregningerne viser, at vindmøllen medfører et begrænset skyggekast på boliger og erhverv i området. Der er ca. tre boliger, som vil opleve skyggekast begrænset til et sammenlagt maks. 3 timer årligt pr. bolig, hvilket er markant under Plan- og Landdistriktsstyrelsens anbefalingerne for maks. årligt skyggekast, som er på 10 timer fra vindmøller.

Vindmøllen vil være synlig i dele af det omkringliggende landskab. Vindmøllen vil også være synlig fra nogle ejendomme i Sundbylille. Af miljøvurderingens bilag fremgår visualiseringer af vindmøllens fremtræden fra forskellige punkter i det omkringliggende landskab. Landskabet, som vindmøllen placeres i, er ikke bevaringsværdigt.

Flagermus

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen foretaget en flagermusundersøgelse. Undersøgelsen har omfattet feltundersøgelse i området i og uden for lokalplanområdet. Der er i denne forbindelse registreret Sydflagermus, Vandflagermus, Brunflagermus, Troldflagermus, Pipistrelflagermus, Dværgflagermus, Brun langøre og Skimmelflagermus. Undersøgelsen har ledt til, at der i forbindelse med udstedelse af § 25 tilladelse til projektet, stilles vilkår om afværgeforanstaltninger i forbindelse med drift af vindmøllen. I den forbindelse vurderer administrationen, at planerne ikke medfører negativ påvirkning af flagermus i området. Afværgeforanstaltninger for flagermus opsummeres som følgende:

Risikoen for at flagermus kommer til skade begrænses i den del af året og under de vejrforhold, hvor aktiviteten er størst ved, at vindmøllen drives med reduceret vingespidshastighed (for at undgå kollisionsdrab) under nærmere angivne betingelser.
Vilkåret kan kontrolleres og håndhæves af myndigheden, idet oplysninger om vindhastighed, temperatur, nedbør og møllens driftsstatus skal registreres automatisk og opbevares i mindst 5 år.

Oversigtskort, Lokalplanforslag 182, Forslag til kommuneplantillæg 003, §25 tilladelse samt miljøredegørelse med miljøvurdering og miljøkonsekvensvurdering med bilag vedlægges bilag til sagen.

Inddragelse

26. november 2024 blev der afholdt et borgermøde i Sundbylille om vindmøllen ved FOSS. Til borgermødet deltog 30-40 borgere. På mødet udtrykte borgerne fra Sundbylille generelt utilfredshed med placeringen for vindmøllen, da den ligger uden for det eksisterende udpegede vindmølleområde i kommuneplanen. Borgerne er bekymret for skygge- og støjgener.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

56Beslutning om igangsættelse af lokalplan som giver mulighed for dobbelthuse i Venslev

Resume

Plan og Udvikling skal med denne sag tage stilling til, om der skal igangsættes en lokalplan, som muliggør opførelse af et dobbelthus (tæt-lav bolig) i Venslev. Gældende lokalplanen giver mulighed for åben-lav boliger, som er enfamiliehuse og tofamiliehus med vandret lejlighedsskel. Der kan således opføres et hus på grunden med én bolig i stuen og én bolig på 1. sal, mens et dobbelthus (med lodret boligskel) vil kræve ny lokalplan og kommuneplantillæg.

Indstilling

Administration indstiller til Plan og Udvikling, at:

Der ikke igangsættes lokalplan og kommuneplantillæg der muliggør opførelse af et dobbelthus (to boliger).

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning om udarbejdelse af en ny lokalplan for en ejendom på Sydmarken 14 i Venslev. Lokalplanen skal give mulighed for, at der kan opføres to boliger på grunden, som er på 725 m2. Boligerne ønskes udført med lodret lejlighedsskel og skal (i henhold til Byggelovens §10) opføres og placeres på en måde så hver boligenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes til en selvstændig ejendom. Det betyder, at en evt. lokalplan skal give mulighed for grundstørrelser, der er under 363 m2.

Ansøger har udarbejdet tegningsmateriale for det ansøgte dobbelthus (se bilag 1). Begrundelsen for dobbelthuset er, at ansøger mener, at der er behov for seniorboliger i Venslev. Ansøger henviser i øvrigt til, at der er opført 5 ungdomsboliger (tæt-lav boliger) i byen. Ungdomsboligerne blev imidlertid opført i 1973 - altså før vedtagelsen af den gældende lokalplan.

Venslev by

Venslev er en lille levende landsby, med gamle gårde og huse og med et særligt landsbymiljø omkring gadekæret (branddammen). Der er en velbesøgt købmand og der kommer en del trafik gennem byen med lav hastighed. Karakteristisk for byen er også de små kringlede veje, åbne grønne haver, lave stendiger og høje gamle træer.

Gældende plangrundlag

Området er omfattet af lokalplan nr. 31 for Venslev vedtaget i 1984 (se bilag 2 - Lokalplan 31). Lokalplanen blev udarbejdet for at bevare landsbyens karakterer med hensyn til bebyggelse, vejforløb og beplantning. Ifølge lokalplan 31 må der - i det område som ejendommen ligger i – kun opføres åben lav boligbebyggelse.

Overordnet planlægning - kommuneplantillæg

Området er omfattet af rammeområde LBB 5.7 (blandet bolig og erhverv) i kommuneplan 2025. Rammebestemmelsen her er bl.a., at ny bebyggelse samt om- og tilbygninger skal gives en placering, udformning og et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige bebyggelse. Ejendomme må ikke udstykkes med mindre grundstørrelser end 700 m2. Den ansøgte lokalplan vil således kræve, at der vedtages et kommunetillæg, som ændrer kommuneplanens rammebestemmelse om grundstørrelse.

Ingen mulighed for dispensation

Planklagenævnet har i en afgørelse fra 2019 udtalt, at en anvendelsesbestemmelse, som fastsætter, at området kun må anvendes til åben-lav boligbebyggelse, er en del af lokalplanens principper. Det betød i det konkrete tilfælde, at der ikke kunne give dispensation til at indrette to boliger med lodret lejlighedsskel i et eksisterende enfamilieshus.

Da opførelse af tæt-lav boliger (herunder dobbelthuse) er imod anvendelsesbestemmelserne og dermed principperne i lokalplan 31, er der ikke mulighed for, at der kan dispensers fra lokalplanen. Kommunen skal således udarbejde en ny lokalplan (og kommuneplantillæg), hvis ejendommen skal kunne anvendes til et dobbelthus.

Administrationen anbefaler, at der ikke igangsættes lokalplanlægning for at give mulighed for ét dobbelthus i Venslev.

Opmærksomhedspunkter

Ved udarbejdelse af forslag til en lokalplan for ejendommen, vil administrationen påpege følgende opmærksomhedspunkter:

En ny lokalplan bør tilføre en ny funktionel-, æstetisk- eller social værdi til lokalområdet. Det ses ikke opfyldt med ansøgte lokalplan, som alene omfatter én ejendom og muliggør én ældrevenlig bolig, ud over det der er muligt med den gældende lokalplan.

Den ansøgte lokalplan, kan give berettiget forventning til ejerne af lignende ejendomme i landsbyen om, at få vedtaget tilsvarende lokalplaner med mulighed for at opføre et dobbelthus på en enkelt bolig-grund (80% af grundene i Venslev er større end 700 m2).

Dobbelthuse er populære fordi boligerne, i modsætning til tofamiliehuse med vandret lejelighedsskel, begge har niveaufri adgang. Til gengæld er fodaftrykket ved dobbelthuse væsentligt større, så arealer til p-pladser, haver og udendørs opholdsarealer bliver mindre.

En evt. lokalplan for hele Venslev, som giver mulighed for dobbelthuse i hele landsbyen, vil medføre en udvikling, der på sigt udvasker landsbyens karakter og kvaliteter, idet dobbelthuse uvægerligt vil medføre et øget behov for tilbygninger, p-pladser, affaldsbeholdere og afskærmning, der typisk bliver placeret ud mod vejene. (se bilag 3 - Notat om Venslev)

Tegninger fra ansøgning om dobbelthus og gældende lokalplan 31 samt notat om Venslev er vedlagt sagen.

Inddragelse

Ved udarbejdelse af lokalplaner bliver borgerne i nærområdet inddraget ved et borgermøde om planlægningen og de får mulighed for, at komme med høringssvar, når forslaget til lokalplan bliver send i offentlig høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

57Beslutning om igangsættelse af lokalplan som giver mulighed for et parcelhus i Jørlunde

Resume

Administrationen har modtaget en ansøgning om opførelse af et parcelhus på en del af ejendommen Bygaden 44, Jørlunde. Udvalget skal med denne sag beslutte, om det ønskes at imødekomme ansøgningen. Opførelse af parcelhuset kræver udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og Udvikling, at:

Der igangsættes ikke udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning om udstykning af en grund på 1395m2 og opførelse af et parcelhus på en del af ejendommen Bygaden 44, Jørlunde. Jørlunde er en byzonelandsby. Ansøgers skitse af den ansøgte udstykning med angivelse af bygninger og vejadgang vedlægges som bilag 1.

Jørlunde landsby

Jørlunde landsby er bygget omkring kirken, præstegården, forsamlingshuset og en række gårde langs Bygaden i Jørlunde herunder gården Egedal med adressen Bygaden 44, hvorfra der ønskes udstykket en grund. Som det ses på kortbilag 2 er byens udstrækning næsten uændret fra kortlægningen med høje målebordsblade i perioden 1842-1899 og frem til 1954. Fra 1960 og frem til 1980 sker der en markant udbygning af byen med parcelhuse særligt i den vestlige ende. Efter årtusindskiftet er der etableret en bebyggelse med andelsboliger i byens yderste østlige ende efter lokalplan 57 fra 2002 og skabt plangrundlag for yderligere 17 og 24 rækkehuse i byens vestlige ende med lokalplan 67 fra 2006 og lokalplan 123 fra 2024.

I den østlige ende af landsbyen er landsbyens oprindelse fortsat synlig i kraft af de tre oprindelige gårde på Bygaden 25 og 27 og 44, som fortsat ligger med frie arealer omkring gårdene -se luftfoto fra 2026 i bilag 2. Strukturudviklingen i landbruget mod stadig større landbrug medfører, at mange gårde i landsbyer over tid bliver urentable som landbrug og må sikres en ny funktion, hvis deres kulturhistoriske værdi skal bevares. Gårdbygningerne og de frie arealer omkring bygningerne kan være ganske store og der kan derfor være ønske om at opdele gårdene i flere boliger og bruge udenomsarealerne til haver og fællesarealer. Gårdenes kulturhistoriske betydning for landsbyen kan sikres ved, at gårdenes længestruktur og friarealer bevares. Da de tre nævnte gårdbygninger alle ligger i landzone umiddelbart op ad byzonen, vil eventuelle ønsker om omdannelse af dem til flere boliger kræve kommuneplantillæg og lokalplan.

Jørlunde Bylav har i 2021 formuleret en vision for byen, hvor det om de gamle gårde hedder: "Jørlundes gamle gårde inde i landsbyen er en integreret del af byens identitet. Der skal bringes nyt liv ind i de game gårde - fortiden skal med ind i fremtiden. Byg gården om til boliger som kendt fra Farum, Søsum og Nybølle ved Hove. Etabler fællesareal til køkkenhaver, egne udearealer og fællesrum. Tiltræk børnefamilier med ønsker om fællesskab, nærhed til natur og autencitet - institutioner, indkøb samt transport er lige om hjørnet."

Gældende plangrundlag

Jørlunde landsby ligger i byzone. Bygaden 44 ligger ligesom Bygaden 25 og 27 i landzone umiddelbart udenfor byzonegrænsen. Den sydlige del af den ansøgte udstykning er udpeget som beskyttet landskab og hele en ansøgte grund er omfattet af geologiske interesser.

Den ansøgte udstykning

Udstykningen inddrager de frie arealer omkring gården på Bygaden 44 og sletter dermed en væsentlig del af gårdens kulturhistoriske værdi. Det anbefales derfor, at der ikke igangsættes udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan, som vil muliggøre udstykningen.

Imødekommelse af ansøgningen ville indebære udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Da der er tale om udlæg af ny byzonejord, skal der til et evt. kommuneplantillæg desuden udarbejdes en grundvandsredegørelse.

Da der er mange ønsker til ny planlægning og ressourcerne til planlægning er begrænsede, er det nødvendigt at prioritere, hvor de skal anvendes. Det er administrationens anbefaling, at der som hovedprincip udarbejdes lokalplaner for sammenhængende byområder og kun helt undtagelsesvist for at skabe en enkelt ny bolig.

Ved nedlæggelse af landbrugsejendomme i Jørlunde og omdannelse af de tidligere landbrugsbygninger til flere nye boliger og evt. andre byformål, vil det være relevant at prioritere igangsættelse af nødvendig planlægning og i den forbindelse sikre evt. bevaringsværdier i landbrugsbygningerne og de tilhørende friarealer. I den aktuelle sag er der imidlertid ikke tale om en samlet planlægning for omdannelse af landbrugsejendommen til byformål.

Administrationen indstiller på baggrund af det ovenstående, at der ikke igangsættes planlægning for den ansøgte udstykning.

Den ansøgte udstykning vurderes i øvrigt, som det ses på illustrationsskitsen af ansøgt grund og hus i bilag 3, ikke at være en naturlig fortsættelse af parcelhusudstykningerne vest for Bygaden 44, idet huset ønskes placeret længere mod syd end parcelhusrækken vest for Bygaden 44 og den ønskede grunds sydgrænse er ført væsentligt længere mod syd end nabomatriklerne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

58Beslutning om igangsættelse af lokalplan for Hørup

Resume

Plan og Udvikling skal med denne sag tage stilling til, om der skal igangsættes ny lokalplan for landsbyen Hørup. Kommunen har modtaget to uafhængige ansøgninger, som begge omhandler ejendomme i Hørup. Den ene ansøgning omfatter udstykning til en ny boligparcel. Den anden ansøgning omfatter ændret anvendelse af en lade til virksomhed med udendørs teambuilding og tilhørende parkering. Hørup er omfattet af lokalplan 29.2. Udstykning til bolig og etablering af teambuilding-virksomhed vil kæve vedtagelse af ny lokalplan

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og Udvikling, at:

Der ikke igangsættes udarbejdelse af ny lokalplan

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

De to ansøgninger omhandler henholdsvis udstykning til boligformål på Hørupvej 9A og 9B og kursus-erhverv med p-plads på Hørupvej 7.

Ansøgning om udstykning

Ejendommen på Hørupvej 9A og 9B er en gammel rytterskole, hvor der i dag er to boliger. Boligen i 9A er indrettet i en overflødig driftsbygning. Begge bygninger er udpeget som bevaringsværdige i lokalplan 29.2. I 2025 gav Udvalget for plan og teknik dispensation fra lokalplanen til nedrivning af boligen Hørupvej 9A. Nedrivningstilladelsen er ikke blevet udnyttet og er udløbet. Nu ansøger grundejer om at nedrive boligen på ny samt udstykke en del af ejendommen og opføre en ny bolig på den udmatrikulerede grund, se kortbilag 2. Grunden er på 1805 m² og minimumstørrelsen på en evt. udstykning er 700 m².

Ansøgning om erhverv og p-plads

Kommunen har modtaget en ansøgning om kursusvirksomhed i en lade på Hørupvej 7, som ligeledes ligger i Hørup. Her ønskes erhverv i form af udendørs teambuilding kurser med et deltagerantal på 10 – 30 personer og maksimum 50 arrangementer årligt. I forbindelse med virksomheden ønsker ansøger at etablere p-pladser på ejendommens nordvestlige areal – som grænser op til det åbne land, se bilag 1.

Gældende plangrundlag

Hørup er omfattet af lokalplan 29.2 for Hørup af 31. juli 2006. Lokalplanen er en bevarende lokalplan, som har til formål at sikre, at det eksisterende landsbymiljø bevares. Administrationen har besigtiget landsbyen og udarbejdet et notat - se bilag 2. Administrationen vurderer at den nuværende lokalplan fungerer efter hensigten, idet landsbyen fremstår velbevaret og homogen med et karakteristisk landsbypræg.

I lokalplanen er der udlagt areal til nye udstykninger med henvisning til planens kortbilag. Hørupvej 9A og 9B er ikke omfattet af arealer, som kan udstykkes og yderligere udstykning må ifølge planen ikke finde sted. Det kræver derfor en ny lokalplan at udstykke ejendommen og opføre en ny bolig her.

Ejendommen på Hørupvej 7 ligger inden for delområde 4.0 - der kun kan anvendes til landbrugsformål. Ansøgte aktiviteter til kursusformål kræver derfor en ny lokalplan for at kunne realiseres.

Hørup landsby

Hørup er en stjerneudskiftet landsby ved Slangerup. Stjerneudskiftning er en udflytning, hvor gårdene blev liggende i landsbyen og fik et samlet mere eller mindre trekantet område udgående herfra. Den ældste del af landsbyen ligger ved gadekæret og langs de tre offentlige veje Hørupvej, Græsevej og Ved Gadekæret. Det er her de ældste huse er opført som mindre længehuse med 45 grader saddeltage og tilhørende bygninger i samme stil. Der er kommet nye huse til landsbyen gennem årene, men med udtryk og materialevalg som spiller sammen med de oprindelige bygninger, så helhedsindtrykket stadig er en velbevaret homogen landsby. Kiler med markjord strækker sig ind i landsbyen og afspejler landskabet og landsbyens landbrugsmæssige funktion.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at en ny lokalplan bør tilføre en ny funktionel-, æstetisk- eller social værdi til lokalområdet. Det ses ikke opfyldt med ansøgte lokalplan, som alene omfatter udstykning af en grund til enfamiliehus og mulighed for at drive kursus-erhverv på en landbrugsejendom.

Udstykning af en grund på Hørupvej 9A, mod øst med et nyt byggeri vil udvide landsbyens grænse mod det åbne land. Hvis vi ydermere åbner mulighed for et parkeringsareal i forlængelse af udstykningen, vil mødet med landsbyen ændre sig markant, når man kommer fra vest på Græsevej. Anvendelse af en landbrugsejendom til teambuildings aktiviteter vil tilføre væsentligt mere trafik til Hørup. Flere beboere har henvendt sig til kommunen ang. trafikale udfordringer i Hørup.

En evt. lokalplan for hele landsbyen, som giver mulighed for nye udstykninger samt kursuserhverv i landbrugsbygninger, vil medføre en udvikling, der på sigt vil ændre landsbyens karakter og kvaliteter, idet flere boliger og kursusaktivitet uvægerligt vil medføre et øget behov for bygninger, sekundært byggeri, affaldshåndtering og større p-pladser, der typisk bliver placeret ud mod vejene eller i de karakterskabende kiler af markjord, der strækker sig ind i landsbyen.

Inddragelse

Administrationen har været dialog med de to grundejere/ansøgere. Ved evt. udarbejdelse af lokalplaner bliver borgerne i nærområdet inddraget ved et borgermøde om planlægningen og de får mulighed for at komme med høringssvar, når forslaget til lokalplan bliver send i offentlig høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

59Beslutning om mødeplan for 2027

Resume

Udvalget skal med denne sag tage stilling til forslag til mødekalender for 2027.

Mødekalenderen er udarbejdet på baggrund af udvalget drøftelser på det konstituerende møde den 18. december 2025 og mødekalender for 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og Udvikling, at:

Godkende forslag til mødekalender for udvalgets møder i 2027
Tage til stilling til, hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, administrationscenter Slangerup eller anden lokation)
Drøfte, hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. herover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Møderne skal afholdes på Rådhuset i Frederikssund.

Indstillingspunkt 3: Drøftet.

Sagsfremstilling

Det fremgår af styrelseslovens § 20, at der for hvert regnskabsår skal træffes beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal afholdes.

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor de fagudvalgsmøderne skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen:

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende Økonomiudvalg/Byrådsmøde.
Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste uge (onsdag) i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående uge (onsdag) - om muligt.
Møderne i fagudvalgene holdes enten om formiddagen med start og slut i tidsrummet 08.00 til 12.30 eller om eftermiddagen med start og slut i tidsrummet 14.00 til 17.00.
Møderne berammes som udgangspunkt til at vare 2 timer pr. møde, idet nogle udvalg har aftalt længere møder.

Principperne er et udtryk for den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder.

Endelig er den årlige budgetvedtagelse i byrådet medtaget i mødeplanen.

Formelt skal mødeplanen vedtages forud for hvert regnskabsår, men der er ikke noget til hinder for at udvalgene har en fælles forståelse af at mødeplanen følger samme plan og kadence også i 2028.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2027 fremgår af vedlagte forslag til mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Ofte holdes udvalgsmøderne på Rådhuset, Torvet 2 i Frederikssund eller på administrationscentret i Slangerup .

Udvalgsmøderne afholdes som udgangspunkt fysisk.

Inddragelse

Ikke vurderet relevant i denne sag.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

Udkast - Politisk mødekalender 2027 (maril)

60Orientering om statslig indsigelse mod batteriparken syd for Lyngerup

Resume

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har indgivet indsigelse mod lokalplanforslaget for en batteripark ved Maglehøj syd for Lyngerup. Administrationen har anmodet styrelsen om at genoverveje sin indsigelse af hensyn til den grønne omstilling, men styrelsen har fastholdt indsigelsen. Indsigelsen har den virkning, at lokalplanforslaget ikke kan forelægges til endelig vedtagelse før Plan- og Landdistriktsstyrelsen skriftligt har frafaldet indsigelsen. Der er i juni 2026 indgået en politisk aftale mellem et flertal af partier i Folketinget om en akutplan for elnettet som skal følges op med ny lovgivning på kort sigt. Denne nye lovgivning vil påvirke prioriteringen mellem hvilke anlæg, der prioriteres tilsluttet elnettet først.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og Udvikling, at:

Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har d. 10. april 2026 indgivet indsigelse mod lokalplanforslaget for en batteripark ved Maglehøj syd for Lyngerup (vedlagt som bilag 1). Styrelsen skriver i indsigelsen, at der kan placeres batterianlæg i landzone, hvis batterianlægget har en teknisk/funktionel sammenhæng med VE-anlæg i landzone som f.eks. solcelleanlæg, og at styrelsen ikke finder, at en transformerstation har en sådan teknisk sammenhæng med batterianlæg, da batterianlæggene ikke placeres sammen med højspændingsanlægget men tilsluttes direkte. Styrelsen vurderer på den baggrund, at batterianlægget har et omfang og en karakter, hvor det skal betragtes som byvækst, der skal placeres i byzone.

Administrationen har d. 7. maj 2026 anmodet styrelsen om at genoverveje sit krav om placering af batterianlægget i byzone (brev vedlagt som bilag 2), idet:

Tilslutning af 250 MW effekt ikke kan ske til mindre transformatorstationer, men kræver direkte tilslutning til en højspændingsstation. Der er således en nær teknisk sammenhæng mellem store batterianlæg med en effekt på 250MW og højspændingsstationer.
Krav om placering af store batterianlæg i byzone på afstand at de store transformatorstationer vil medføre behov for en yderligere udbygning af højspændingsnettet, som Energinet i forvejen er bagud med.
Krav om placering af store batterianlæg i byzone på afstand at de store transformatorstationer vil være en fordyrelse og en forsinkelse af udbredelsen af store batterianlæg, som vil kunne afhjælpe kapacitetsmanglen i højspændingsnettet.
Dansk Erhverv har i et nyligt forslag om en akutpakke for fremme af store batterier i Danmark fremhævet, at store batterianlæg er helt afgørende for at udnytte den vedvarende energi effektivt, stabilisere elnettet, reducere behovet for fossile backupanlæg og sænke elregningen. Foreningen har desuden bemærket, at Danmark halter efter vore nabolande mht. udbygning af batterikapaciteten.
Konsekvensen af det nuværende efterslæb i udbygningen af elnettet er jf. statsrevisorernes udtalelse af 9. april i år, at den grønne omstilling forsinkes.

Planstyrelsen har i brev af 26. juni 2026, hvor indsigelsen opretholdes (vedlagt som bilag 3), gentaget, at Styrelsen finder at batterianlæg, der har en teknisk/funktionel sammenhæng med et VE-anlæg kan placeres i det åbne land. Styrelsen gentager, at lokalplanforslaget ikke vedrører et batteri som har sammenhæng med et VE-anlæg og betragter tilsyneladende alle andre batterianlæg - herunder et batterianlæg på 250 MW - som noget der kan placeres frit, uafhængigt af højspændingsnettet. Styrelsen har ikke forklaret, hvordan et batterianlæg på 250MW kan opfattes som et anlæg, der ikke har nær teknisk sammenhæng med den højspændingsstation, som det skal tilsluttes, og har således ikke begrundet den usædvanlige opfattelse, som indsigelsen bygger på. Styrelsen skriver dog sidst i brevet, at "Udviklingen inden for batterianlæg og lagring af energi går stærkt. Plan- og Landdistriktsstyrelsen er derfor løbende i dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, herunder om de planmæssige rammer for batterianlæg er opdateret."

Der er i juni 2026 indgået en politisk aftale mellem et flertal af partier i Folketinget om en akutplan for elnettet, som skal følges op med ny lovgivning på kort sigt. Aftalen sigter mod at fastsætte nye regler inden Energinet næste gang tildeler nye, store nettilslutningsaftaler, hvilket sker allerede i efteråret 2026.

Akutplanen skal muliggøre tre sammenhængende tiltag:

Sikre politisk fastsatte objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier for prioritering af nettilslutninger
Give mulighed for afvisning af anmodninger om nettilslutning
Tydeliggøre Energinets og netvirksomhedernes retlige grundlag for at vurdere og afgøre tilslutningsforhold.

Akutplanen lægger umiddelbart op til prioritering i 4 kategorier:

Eksisterende kunder og samfundskritiske funktioner.
Elektrificering af transport, varme, industri, VE, Co2-fangst, biogas, PtX mm.
Energilager- og elsystemunderstøttende projekter.
Store energiforbrugere herunder datacentre, dog undtaget datacentre som knytter sig til samfundskritiske funktioner.

På tværs af kategori 2-4 vurderes projekter dog efter netvenlighed, således at projekter, som bidrager til en mere hensigtsmæssig udnyttelse af elnettet kan nyde fremme uanset deres prioriteringskategori. Administrationen vurderer, at Batteriparken ved Lyngerup falder under kriteriet om netvenlighed.

Det fremgår af akutplanen, at den ikke kan stå alene. Regeringen vil således udarbejde et oplæg om hurtigere realisering af eltransmissionsprojekter og et oplæg om en energiinfrastrukturplan 2035, der skal sætte rammerne for bedre udnyttelse og målrettet udbygning af elnettet. Administrationen vil anbefale borgmesteren at tage kontakt til Minister for Klima, energi og forsyning, for at tydeliggøre udfordringerne på planområdet i forhold til at skabe et mere robust elnet.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

61Meddelelser

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Forslag til besigtigelsestur for udvalget i september:
- Jægerspris – Kulturmiljø, bevaringsværdige bygninger, dagligvarehjørne, boligprojekt Elmehøj I (opført), Elmehøj II på vej til opførelse (inkl. vandudfordringer)
- Lyngerup – Transformerstation, batteripark (dog med indsigelse)
- Onsved mulige solceller
- Gerlev – Vandværk

Byplanmøde afholdes 1.-2. oktober 2026 i Rødovre: https://byplanlab.dk/da/event/byplanmoedet-2026

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed drøftede på sit sidste møde 1.6.2026 tilgængelighed for borgere i kommunen med et usynligt handicap, og udtaler følgende:

"Foranlediget af en konkret sag, vil vi gerne gøre jer opmærksom på, at det er vigtigt også at indtænke borgere med usynlige handicap (som f.eks. ord- og farveblindhed, autisme mm), når I drøfter tilgængelighed i forbindelse med eksempelvis lokalplaner, byudvikling mm. Disse borgere stiller nogle andre krav til tilgængelighed end dem, vi er vant til at indtænke i forhold til f.eks. kørestolsbrugere eller ældre gangbesværede borgere."

Mundtlig orientering om ejendom på Skibbyvej

Bilag

Sagsliste til PU 2026 (opdateret 03-07-2026)

62Underskrifter

Beslutning

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.