Omsorg og ældres møde den 11. november 2025

Resume

I nærværende sag gives en prognose for det forventede forbrug under Omsorg og ældre i 2025 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger. Endvidere forelægges en opfølgning på budgetaftale 2025-2028.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Omsorg og ældre over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på -1,0 mio kr. svarende til det forventede mindreforbrug på serviceudgifterne på ældreområdet i 2025.
2. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Ældreområdet

Budgetopfølgningen giver samlet set anledning til et forventet mindreforbrug på 1,0 mio.kr.

Mindreforbruget kan primært forklares ved:

• Mindreforbrug på mellemkommunale udgifter, Attendo og øvrige områder (i alt 6,9 mio. kr.), herunder færre udgifter til borgere i andre kommuner, flere indtægter fra andre kommuner samt færre udgifter til ophold hos eksterne leverandører og lavere leasingudgifter.

• Merforbrug på døgnpleje, rehabilitering og omsorgscentre (i alt 5,9 mio. kr.), især som følge af stigende vikarudgifter samt merforbrug på rehabilitering De tre Ege.

De enkelte afvigelser er nærmere udspecificeret i vedlagte bilag 1. Budgetopfølgning 30.09 – OÆ

Opfølgning på budgetaftale 2025-2028

I forbindelse med budgetopfølgningen er der foretaget en opfølgning på budgetaftale 2025-2028, der viser, at 9 ud af 10 budgetinitiativer er implementeret og 1 er delvist implementeret. Dette vedrører initiativet om automatisering af rengøring i eget hjem, hvor indsatsen er justeret, og implementeringsperioden er udvidet til 1,5 år. Der sker en løbende opfølgning på implementeringen. Som følge heraf reduceres den forventede besparelse i 2025 med 1,75 mio. kr., hvilket allerede er indarbejdet og finansieret inden for de eksisterende rammer.

I vedlagte bilag 2. Opfølgning på budgetaftale 2025-2028 - OÆ udspecificeres opfølgningen nærmere.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Endnu engang optræder "Automatisering af rengøring i eget hjem" med besparelse i budgettet. Der savnes belæg for at denne besparelse kan gennemføres på en for ældre borgere rimelig måde.

Intet høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug på 1,0 mio.kr.

Bilag

• Budgetopfølgning 30.09 - OÆ
• Opfølgning på budgetaftale 2025-2028 - OÆ

Resume

Huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2026 fremlægges hermed til endelig godkendelse af Omsorg og ældre.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2026 godkendes.
2. Plan for inddragelse af Omsorg og ældre i 2026 godkendes.

Sagsfremstilling

Fastsættelse af huslejen for 2026:

Huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2026 er nu blevet forelagt samtlige afdelinger og fremlægges hermed til endelig godkendelse i Omsorg og Ældre.

Der blev i ingen af afdelingerne gjort indsigelse mod de varslede huslejestigninger for 2026. I enkelte afdelinger har deltagerantallet dog været lavt, og ejendomsadministrationen er i dialog med ledelsen på de enkelte omsorgscentre om, hvordan vi kan øge fremmødet ved næste års afdelingsmøder.

Afdelingsmøderne giver desuden beboerne og pårørende mulighed for at stille spørgsmål samt komme med forslag til konkrete tiltag vedrørende den løbende drift og den periodiske vedligeholdelse af fællesarealerne – og det er særligt denne del, beboerne og pårørende har været optaget af i år.

De kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger omfatter følgende afdelinger:

• Omsorgscenter Solgården, Slangerup (46 boliger)
• Botilbuddet Lunden, Frederikssund (16 boliger)
• Omsorgscenter Pedershave, Frederikssund (96 boliger)
• Omsorgscenter Tolleruphøj, Frederikssund (38 boliger)
• Omsorgscenter De tre Ege, Jægerspris (48 boliger)
• Omsorgscenter Nordhøj, Skibby (50 boliger)
• Ældreboliger Solhøjvej, Slangerup (12 boliger)
• Ældreboliger Nordvænget 4-18, Skibby (10 boliger)

Administration af afdelingerne varetages af Ejendomsadministrationen under Center for Økonomi.

Huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger fastsættes i overensstemmelse med det såkaldte balancelejeprincip, hvilket indebærer, at huslejen fastsættes ud fra de faktiske udgifter. Der sikres på både kort og lang sigt balance mellem indtægter (leje) og udgifter til drift og vedligehold. Målet er at undgå akkumulering af større over- eller underskud i de enkelte boligafdelinger.

De forventede budgetter for 2026 til drift og vedligehold har medført en huslejestigning på mellem 1,7 og 3,2 procent i boligafdelingerne Lunden, Pedershave, Tolleruphøj, De Tre Ege, Nordhøj/Nordvænget og Solhøjvej. Denne stigning, som svarer til mellem 116 og 224 kroner pr. lejemål pr. måned, er i overensstemmelse med Kommunernes Landsforenings (KL) skøn over pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor (3,1 procent i perioden).

På Solgården varsles en højere huslejestigning end i de øvrige ældreboliger. Her udgør stigningen samlet set 4,5 procent. Denne udvikling skyldes primært øgede udgifter til rengøring samt en forhøjelse af den årlige henlæggelse til planlagt og periodisk vedligeholdelse.

Et samlet overblik over huslejestigninger, afdelingsbudgetter og vedligeholdelsesplaner er vedlagt som bilag til sagen.

Inddragelse

Plan for inddragelse af Omsorg og Ældre i 2026:

• Omsorg og ældre vil modtage en orientering om fastsættelsen af huslejen for kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2027 på mødet i august/september 2026.
• Omsorg og ældre vil senest på mødet i november 2026 få en revideret sag om huslejefastsættelser for 2027 til endelig godkendelse.

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Huslejen for de kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger for 2026 blev i princippet vedtaget på Omsorg og Ældres ordinære møde den 14. august, sag 67 under forudsætning af, at der ikke ville komme indsigelser ved fremlæggelserne i de enkelte afdelinger.

Seniorrådet kommenterede sagen ved den lejlighed. Fremlæggelserne er nu gennemført uden indsigelser og godkendelsen er herefter en ren ekspeditionssag.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har noteret sig, at i ingen af afdelingerne har gjort indsigelse mod de varslede huslejestigninger for 2026, og Rådet tager derfor huslejestigningerne til efterretning.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Vedligeholdelsesplan Tolleruphøj 2026-2055 PDF
• Vedligeholdelsesplan Solhøjvej 2026-2055 PDF
• Vedligeholdelsesplan Solgården 2026-2055 PDF
• Vedligeholdelsesplan Pedershave 2026-2055 PDF
• Vedligeholdelsesplan Nordhøj alt 2026-2055 PDF
• Vedligeholdelsesplan Lunden 2026-2055 PDF
• Vedligeholdelsesplan De Tre Ege 2026-2055 PDF
• Tolleruphøj - Regnskab 2024, samt budget 2025 og 2026
• Solhøjvej - Regnskab 2024, samt budget 2025 og 2026
• Solgården - Regnskab 2024, samt budget 2025 og 2026
• Pedershave - Regnskab 2024, samt budget 2025 og 2026
• Nordhøj og Nordvænget - Regnskab 2024, samt budget 2025 og 2026
• Lunden - Regnskab 2024, samt budget 2025 og 2026
• De Tre Ege - Regnskab 2024, samt budget 2025 og 2026
• Bilag 1 - Samlet oversigt - husleje

Resume

Byrådet besluttede med budgetaftalen 2026-2029 at hæve priserne i caféen på det brugerstyrede aktivitetscenter Lundebjerggård i Frederikssund. Priserne skal hæves, så der sikres en forventet merindtægt på caféens salg på 350.000 kr. årligt i perioden 2026-2029 sammenlignet med 2024. Fordelingen af prisstigningerne på caféens varer drøftes og besluttes med denne sag.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Beslutte udmøntning af prisstigninger på caféens varer gældende fra 1. januar 2026.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede med budget 2026-2029 at hæve priserne på varerne i caféen på det brugerstyrede aktivitetscenter Lundebjerggård i Frederikssund. Caféen har i dag en omsætning på ca. 1.184.881 kr. pr. år. Priserne skal hæves, så der sikres en forventet merindtægt på caféens salg på 350.000 kr. årligt i perioden 2026-2029 sammenlignet med 2024.

Lundebjerggård tilbyder en lang række aktiviteter for borgere i kommunen på 60 år og derover. Frederikssund Kommune driver caféen og har ansat køkkenpersonalet, der står for indkøb og produktion af maden. De frivillige på Lundebjerggård står for salget i caféen med hjælp fra køkkenpersonalet. Caféen har åbent alle ugens dage året rundt.

Lundebjerggård har i dag ca. 1.000 besøgende om ugen, og caféen har et stort antal gæster hver dag: Caféen har i gennemsnit ca. 50 spisende gæster dagligt til dagens varme måltid, og det estimeres, at caféen dertil sælger smørrebrød, lune retter, ostemadder, kaffe og kage til 25-50 gæster dagligt. Derudover serverer caféen kaffe og kage til fredagsklub for 100 gæster én gang om måneden samt banko cirka hver anden måned.

Caféen har varer i forskellige prisklasser. Varer i den høje ende af priserne er fx hovedretter, biretter, flasker med vin og hele lagkager, mens varer i den lave ende er en osteskive, smør, et glas mælk og sodavand. Det er derfor væsentligt at overveje, hvor meget hver enkelt vare skal stige med, så enkeltvarer ikke bliver uforholdsvis dyre. I bilag 1a-c ses caféens nuværende priser.

Administrationen foreslår tre modeller for prisstigninger i caféen, som tager udgangspunkt i salgsniveaet for 2024:

1. I model A hæves alle varer med 35 procent.
2. I model B er der lagt vægt på, at prisen på kaffe ikke skal stige væsentligt. I denne model stiger varerne med 10-100 procent.
3. I model C er der lagt vægt på, at prisen på en hovedret ikke skal stige væsentligt. I denne model stiger priserne mellem 10-100 procent bort set fra kaffen, som stiger over 100 procent.

Priserne i model B og C er vurderet for hver enkelt vare på baggrund af caféens erfaringer med det daglige salg, og hvor meget der sælges af hver vare. Således er der taget hensyn til, at flere af de hyppigt solgte varer ikke bliver meget dyrere end i dag. I alle tre modeller er der en forventet årlig merindtægt på ca. 350.000 kr. Prisstigningerne i model A, B og C ses i bilag 1a-c. Prisstigningerne gælder fra 1. januar 2026.

Priserne på størstedelen af varerne i caféen er ikke blevet reguleret i 12 år. Priserne på caféens hovedretter og biretter reguleres dog hvert år sammen med kommunens øvrige takster, ligesom der har været mindre lokale pristilpasninger på enkelte varer over årene.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet.

Høringssvar fra Seniorrådet:

I seniorrådet skal vi vurdere forslag til prisstigninger på varesortimentet i caféen på Lundebjerggård.

Seniorrådet ønsker at den varme mad prioriteres, og at alle prisstigninger på dette begrænses. Det er for os vigtigt at de mange enlige med kun almindelig folkepension der indtager deres daglige måltid på Lundebjerggård, sikres en sund sammensat ernæring, og det skal der fortsat være råd til.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har bemærket, at der er tale om prisstigning iht budgetaftalen.

Rådet er enig i, at det er vigtigt at overveje, hvor meget hver enkelt vare skal stige med, så enkeltvarer ikke bliver uforholdsvis dyre. Dette gælder OGSÅ for kaffen, hvor prisstigninger på mellem 67 – 150% virker helt urimelige - særligt i betragtning af, at Regeringen har afskaffet afgifterne på kaffe (og chokolade) fra sommeren 2026 som led i finanslovsaftalen.

Rådet er af den principielle holdning, at priserne i Caféen bør flugte med de priser, der opkræves af borgere, som er visiteret til madservice gennem kommunen (pt. 63 kr. for en hovedret).

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1a-c. Nuværende priser i caféen samt forslag til prisstigninger

Resume

Med denne sag orienteres udvalget om proces for håndtering af klager vedr. pleje og omsorg på sundheds- og ældreområdet, herunder nationale klageadgange.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundheds- og ældreområdets ca. 1.200 medarbejdere og ledere støtter hvert år ca. 6.500 borgere. Det kan fx være med pleje, træning eller et hjælpemiddel. Der er som oftest tale om sårbare borgere, som har brug for hjælp til at klare deres hverdag eller borgere, som har været ramt af en – ofte livsændrende – helbredsmæssig hændelse og derfor ofte er i krise.

Generelt er der meget få borgere eller pårørende, der klager, og langt de fleste undringer og bekymringer løses lokalt i hverdagen i dialog mellem borgere, pårørende, medarbejdere og ledere. Kun få klager når administrationen eller politikerne. Sker det, er der typisk tale om situationer og forhold, hvor også de pårørende er i en sårbar situation og/eller er uenige i den måde, vi leverer støtten på.

En del af den støtte borgerne modtager på sundheds- og ældreområdet visiteres via Visitation og Hjælpemidler. Det gælder fx visitation til helhedspleje, hjælpemidler eller plejebolig. Når visitationen visiterer borgere til støtte sker det via en afgørelse i henhold til ældreloven eller serviceloven. Er borgere uenige i en afgørelse, har de mulighed for at klage over denne. Visitationen behandler sagen på ny og træffer igen en afgørelse eventuelt på baggrund af nye oplysninger i sagen. Fastholdes afgørelsen sendes denne samtidig til ankestyrelsen.

Denne sag omhandler de øvrige bekymringer og klager over plejen, indsatsen og omsorgen, der ikke indeholder en afgørelse. Det kan være over den pleje og omsorg, borgerne modtager i fx Døgnplejen eller på et omsorgscenter eller på Rehabilitering og de midlertidige pladser. Eller den sygepleje- eller terapeutfaglige støtte, som borgerne får fra fx Forebyggelse og Træning eller på et daghjem.

Klager vedr. plejen og omsorgen på ældre- og sundhedsområdet

Det er vigtigt, at borgerne oplever en god og tryg pleje og omsorg af høj kvalitet. Derfor tager ledere og medarbejdere alle klager og bekymringer alvorligt – uanset omfang eller forhold. Det betyder, at vi altid er nysgerrige på borgernes og de pårørendes oplevelser og iagttagelser – og at vi altid overvejer om de giver anledning til, at vi justerer og gør noget anderledes i fremtiden. Vi har mange procedurer for at undgå egentlige fejl, men de kan desværre ikke helt udgås. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden lærer af dem.

Er borgere bekymrede eller ønsker at klage over konkrete forhold, skal borgere som udgangspunkt rette henvendelse til lederen af det konkrete tilbud eller afdeling. Her vil lederne gå i dialog med borgerne og deres pårørende, det vil typisk ske på et møde. Der vil som udgangspunkt være tale om en nysgerrig dialog, hvor lederne lytter og spørger ind til de konkrete oplevelser og fortæller borgere og pårørende om baggrund og muligheder for medarbejdernes handlinger. Der vil ofte være behov for at lederen ser ind i journalsystemet og drøfter sagen med relevante medarbejdere. Er der behov for det inddrages samarbejdspartnere, som fx læge, demenskonsulenter m.fl. i dialogerne og håndteringen af klagerne. Er der tale om uhensigtsmæssigheder eller egentlige fejl, vil lederen derefter følge op med medarbejderne for at lære af episoden eller forholdet og ændre procedurer eller fremtidige handlinger. Afhængig af bekymringen eller klagens karakter aftales opfølgning med borgere eller pårørende.

Langt de fleste bekymringer og klager håndteres på denne måde og løses dermed i dialog mellem ledere, medarbejdere, borgere og pårørende tæt på borgerne i hverdagen.

Er der tale om en fejl i en sundhedsopgave vil forholdet blive indberettet til Dansk Patientsikkerhedsdatabase som en utilsigtet hændelse af en medarbejder. Borgere har også mulighed for at indberette her. Det kan være kan fx være medicinfejl eller en mangelfuld efterlevelse af en sundhedsmæssig procedure. Formålet er, at vi lokalt såvel som nationalt lærer af hændelserne, styrker patientsikkerheden og fremmer en sikkerhedskultur for at undgå lignende situationer i fremtiden til gavn for den næste borger. Rapporteringen er fortrolig og følges ikke af sanktioner. Borgere kan ikke få oplysninger om handlinger og læringer af en utilsigtet hændelse. Til orientering er der i 2025 indtil videre indberettet 236 utilsigtede hændelser, heraf omhandler ca. 50 % medicinhåndtering og ca. 15 % behandling og pleje. De sidste 35 procent er spredt på andre forhold. Alle disse utilsigtede hændelser behandles med henblik på eventuelle læring.

Ønsker borgere at gå videre med en bekymring eller en klage henvises de til centerchefen for Sundhed, Forebyggelse og Ældre. Det kan både ske ved telefonisk kontakt eller via en skriftlig klage. Centerchefen behandler også alle klager modtaget via borgmester eller andre politikere. Når centerchefen modtager en klage kontaktes lederen af det relevante tilbud, som undersøger med relevante medarbejdere og i journalsystemet. På denne baggrund redegøres der for baggrunden for bekymringen eller klagen, samt for hvilke handlinger og dialog der har været ind til videre. Har der ikke været en fyldestgørende dialog med leder, bedes denne kontakte klager. Har der været en forudgående dialog drøftes og igangsættes relevante initiativer og handlinger. Eventuel læring af forløbet drøftes altid mellem centerchef og leder. Når klagesagen er oplyst og der er iværksat eventuelle handlinger, svares borgeren eller den politiker, som har formidlet klagen. Det sker typisk skriftligt. Administrationen har i 2025 behandlet sådanne klager fra knap 10 borgere.

Der er således meget få klager på det samlede ældre- og sundhedsområde. En mindre håndfuld af disse klager kommer fra pårørende, som ikke er tilfredse med de svar ledere og medarbejdere giver eller er direkte uenige i de faglige prioriteringer og handlinger. I sådanne tilfælde er der hyppige møder og dialog mellem ledere og pårørende – desværre indimellem uden, at det har kunnet løse eller imødekomme utilfredsheden. Sagerne er vanskelige idet de, udover betydning for borgerne og plejen, også har stor betydning for arbejdsmiljøet for medarbejderne, da de pårørendes utilfredshed fylder meget i hverdagen. Det betyder, at ledere og medarbejdere balancerer mellem faglige hensyn og de pårørendes ønsker. I sådanne tilfælde prioriteres plejen af borgerne på plejehjemmet højest. Samtidig er der opmærksomhed på, at medarbejderne også skal have et tilfredsstillende arbejdsmiljø uden oplevelse af bekymrende adfærd eller chikane fra en pårørende.

Klager over plejen og omsorgen hos private leverandører

Borgere der modtager støtte fra en privat leverandør af helhedspleje eller fra et friplejehjem i Frederikssund Kommune kan klage til administrationen. I sådanne tilfælde går klagen til visitationen og håndteres som udgangspunkt af lederen af Visitation og Hjælpemidler med inddragelse af centerchefen. Klager håndteres på samme måde som interne klager til administrationen, jf. ovenfor.

Når lederen af Visitation og Hjælpemidler modtager en klage kontaktes lederen af det relevante tilbud, og der bedes om en konkret redegørelse for hændelse og handlinger med afsæt i klagen, ligesom kommunen ser ind i journalsystemet. Ofte er lederen for visitationen også i kontakt med klager. På baggrund af denne undersøgelse kan den private leverandør blive bedt om at følge op med konkrete handlinger. Når klagesagen er oplyst og der er iværksat eventuelle handlinger, svares borgeren eller den politiker, som har formidlet klagen. Det sker typisk skriftligt. Frederikssund Kommune har jf. serviceloven pligt til at følge op med et personrettet tilsyn, hvis der er mistanke om, at der er problemer med plejen og omsorgen hos en borger som modtager hjælp fra en privat leverandør.

Til orientering har to borgere i 2025 klaget over en privat leverandør til visitationen - i ingen af tilfældene har administrationen fundet anledning til at udføre et personrettet tilsyn.

Nationale klagemuligheder

Med den nye ældrelov kan borgere, der er bekymret for kvaliteten i plejen på et omsorgscenter eller i Døgnplejen modtage rådgivning og sparring via Ældrelinjen. Ældretilsynet opfordrer til, at borgere først henvender sig til den lokale ledelse. Ældretilsynet behandler alle henvendelser, men oplyser ikke om, hvorvidt henvendelsen har givet anledning til at Ældretilsynet kontakter plejeenheden/leverandøren. Alle henvendelser til Ældrelinjen er anonyme, medmindre man udtrykkeligt ønsker noget andet.

Handler bekymringen eller klagen om medicinering, sygepleje eller dokumentation, kan borgere kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed og indgive en bekymringshenvendelse. Ved kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed kan klager vælge at være anonym. Styrelsen undersøger derefter om mistanken er begrundet eller ej. Hvis mistanken er begrundet, går styrelsen videre med sagen og iværksætter de nødvendige tiltag.

Ønsker borgere at klage over en konkret behandling eller søge erstatning, henvises de til henholdsvis Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen, som behandler klagerne.

I alle ovennævnte tilfælde kontaktes kommunen for en eventuel udtalelse og i de to førstnævnte tilfælde gennemføres eventuelle tilsyn. Frederikssund Kommune har haft et reaktivt tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed i 2025 og har ikke modtaget henvendelser fra Styrelsen for Patientklager eller Patienterstatningen.

Inddragelse

Sagen sendes i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed og Seniorrådet.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Administrationen orienterer i denne sag udvalget om proces for håndtering af klager vedr. pleje og omsorg på sundheds-

og ældreområdet, herunder nationale klageadgange.

Seniorrådet har ingen bemærkninger til orienteringen og tager den til efterretning.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet er enig i, at der er tale om sårbare borgere, der ofte er i vanskelige situationer/krise. Dette skal der naturligvis tages højde for i processen. At der kun er tale om et meget lavt antal bekymrings-henvendelser kan være udtryk for, at mange ikke oplever det som meningsfuldt at klage — og at der derfor risikerer at være et mørketal.

Begrænset gennemskuelighed: processen beskriver ikke tydeligt, hvad borgeren konkret kan forvente — fx tidsfrister, dokumentation, eller hvordan der følges op på bekymrings-henvendelsen – hvilket risikerer at føre til øget frustration eller mistillid hos borgerne.

Tilbagemelding om læring og ændringer: Borgeren får ingen tilbagemelding på, hvad der evt. ændres som følge af ”klagen” og kan derfor opleve, at ”klagen forsvinder”. Det bør derfor være fast praksis, at der altid aftales opfølgning med borgeren eller de pårørende, ligesom det er tilfældet, når ”klagen” tages videre til Centerchef eller politiker.

Kvaliteten af håndteringen afhænger meget af lederens personlige kompetencer, tid og tilgang, hvilket kan skabe uensartet praksis på de forskellige institutioner. Det kan derfor overvejes at udarbejde fælles retningslinjer, tjeklister eller ligefrem uddannelse i klagehåndtering for alle kommunens institutioner.

Endelig efterlyser Rådet en plan for, hvordan processerne vedr. klager, bekymrings-henvendelser og utilsigtede hændelser kommunikeres videre til borgerne?

Økonomi

Orientering om proces for håndtering af klager vedr. pleje og omsorg på sundheds- og ældreområdet har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Frederikssund Kommune skal ifølge Sundhedsloven udarbejde en sundhedsberedskabsplan en gang i hver valgperiode. Den nuværende sundhedsberedskabsplan er vedtaget af det tidligere Byråd og løber til udgangen af 2025. I nærværende sag forelægges en opdateret sundhedsberedskabsplan for perioden 2026-2029 til orientering.

Sagen forelægges Social og sundhed til anbefaling overfor Økonomiudvalget og Byråd om godkendelse af Sundhedsberedskabsplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage Frederikssund Kommunes opdaterede sundhedsberedskabsplan til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundhedsberedskabsplanens formål er at danne grundlag for planlægning og gennemførsel af foranstaltninger, der sikrer syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af større ulykker, katastrofer og ved krigsforhold. Sundhedsberedskabsplanen understøtter, at kommunens sundhedsopgaver videreføres samtidig med, at sundhedsområdet kan varetage de ændrede krav, som situationen fordrer, som for eksempel nye og ændrede forebyggelses-, behandlings-og omsorgsopgaver.

Sundhedsberedskabsplanen beskriver det kommunale sundhedsberedskabs rolle og ansvar ved en række hændelser og er en del af det nationale, regionale og mellemkommunale sundhedsberedskab. Planen har derfor været i høring i hos nationale, regionale og kommunale sundhedsmyndigheder for at sikre at sundhedsberedskabsplanerne er kendte og koordineret på tværs.

Derudover beskriver sundhedsberedskabsplanen også det kommunale sundhedsberedskabs rolle i Frederikssund Kommunes samlede beredskab. Sundhedsberedskabsplanen kan derfor både aktiveres som led i det samlede nationale sundhedsberedskab og som en del af Frederikssund Kommunes overordnede beredskabsplan: Plan for Fortsat Drift.

Det betyder, at planens opbygning og indhold både er bygger på nationale forventninger i Sundhedsloven og er koordineret og samstemt med Plan for fortsat drift.

Sundhedsberedskabsplanens indhold

Sundhedsberedskabsplanen beskriver etablering og drift af en krisestyringsorganisation på sundhedsområdet, som gør det muligt for Frederikssund Kommune hensigtsmæssigt og koordineret at løse eventuelle kriser. Udkast til Sundhedsberedskabsplanen vedlægges i bilag 1.

Formålet med at etablere en krisestyringsorganisation er at sikre optimal udnyttelse af de tilgængelige ressourcer, så konsekvenser af en indtruffen krise eller ekstraordinær hændelse begrænses mest muligt. Undervejs i en given krise er det tillige ambitionen, at Frederikssund Kommunes drifts- og serviceniveau opretholdes i størst muligt omfang.

Derudover forholder Sundhedsberedskabsplanen sig til en række mulige kriser eller ekstraordinære hændelser. Sundhedsberedskabsplanen skal ifølge sundhedsloven forholde sig til de otte nedenstående beredskabshændelser:

1. Udbrud af smitsomme sygdomme

2. Håndtering af udskrevne borgere med plejebehov

3. Vejrbetingede hændelser

4. CBRNE-ulykker (kemiske, biologiske, radioaktive, nukleare eller eksplosive ulykker)

5. Krisestøtte

6. Iværksættelse af evakuerings- og pårørendecenter

7. Bistand til etablering af massevaccination

8. Lægemiddelberedskab

Udover ovenstående hændelser indeholder forslaget til Frederikssund Kommunes Sundhedsberedskabsplan også en niende hændelse, nemlig beskrivelse af Frederikssund Kommunes krisestyringsorganisationen omkring håndtering af

9. Støtte til sårbare borgere ved forsyningsnedbrud (el, vand og/eller varme).

Styrelsen for Samfundssikkerhed har den 23. oktober udsendt anbefalinger om beredskabet for sårbare borgere. Sundhedsberedskabsplanen lever op til styrelsens relevante anbefalinger. Økonomiudvalget godkendte den 18. juni 2025 plan for etablering af et 3-dages beredskab for særligt sårbare borgere ved forsyningsnedbrud, herunder udarbejdelse af en række konkrete actioncards, indkøb mv. jf. sag nr. 125. Social og sundhed og Omsorg og ældre får en orientering om udmøntning af planen på møderne den 27. november 2025.

Sundhedsberedskabsplanen beskriver rammerne for, hvordan de konkrete hændelser håndteres. Den konkrete håndtering af de ni hændelser er beskrevet i lokale action cards, der er handlingsanvisende dynamiske dokumenter. Actionscards er udarbejdet og kendte af de ledere og medarbejdere, der skal håndtere en given krise, når en konkret hændelse opstår.

Udover ovenstående tilføjelse er den interne organisering af sundhedsberedskabet justeret i planen med afsæt i erfaringer fra de seneste beredskabshændelser i kommunen, herunder håndtering af COVID og oversvømmelser i kommunen. Endelig er Sundhedsberedskabsplanen sprogligt præcisereret og tilpasset opsætningsmæssigt for at gøre den mere læsevenlig og nemmere at benytte ved en beredskabshændelse.

Den nuværende sundhedsberedskabsplan er vedlagt som bilag 2 til orientering.

Inddragelse

Sundhedsberedskabsplanen har som del af det nationale sundhedsberedskab været i lovpligtig høring hos Frederikssund Kommunes nabokommuner, Region Hovedstaden og Sundhedsstyrelsen. Herudover har den været i høring hos Frederiksborg Brand & Redning samt internt i kommunens øvrige centre. Formålet med høringerne var at sikre sammenhæng mellem Frederikssund Kommunes sundhedsberedskabsplan og samarbejdspartnernes beredskaber. Der er indarbejdet en række input og kommentarer fra høringsparterne i Sundhedsberedskabsplanen.

Sagen sendes desuden i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed forud for mødet.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Den udarbejdede sundhedsberedskabsplan for periode 2026-2029 er en velskrevet plan der opfylder de krav som Sundhedsloven kræver. Vi kunne dog ønske os, at beredskabsplanen bliver udbredt til en bredere kreds, så også den enkelte borger kan få kendskab til den.

Seniorrådet tager herefter godkendelsen til efterretning.

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet synes, det er positivt, at såvel pårørende som sårbare borgere er indtænkt som målgruppe i kommunens sundhedsberedsskabsplan. Vi vil dog opfordre til, at der tages særlig hånd om de sårbare borgere ikke alene ved forsyningsnedbrud men også ved de øvrige beskrevne hændelser.

Rådet anbefaler, at der sker en systematisk kortlægning af kommunens borgere med særlige behov – både i og uden for botilbud.

Kriser kan ramme mennesker med handicap særligt hårdt og kan forværre konsekvenserne ved at have en funktionsnedsættelse.

Afhængighed af ressourcer som strøm, medicin, pleje og basale fornødenheder kan blive udfordret.

I forhold til kommunikationsberedskabet er det en god idé også at udsende information på andre sprog (engelsk som minimum) bl.a. af hensyn til den store gruppe af herboende ukrainske flygtninge, som er særlig sårbare over for kriser samt andre udlændinge, som befinder sig i kommunen. Samtidig bør kommunikationsstrategierne tilpasses, så udsatte borgere modtager klare og tilgængelige in formationer via flere kanaler og i former, de kan anvende.

Efter lovgivningen skal kommunens plan koordineres med regionens sundhedsberedskabsplan og med nabokommunerne. Det fremgår kun meget sporadisk (punkt 2.4), at samarbejdet med nabokommunerne alene består i, at kommunerne udveksler sundhedsberedskabsplaner og derved ”har overblik over nabokommunes organiseringsstruktur, delpaner samt kontaktoplysninger”. Dette virker noget utilstrækkeligt ved hændelser, som ikke respekterer kommunegrænser – som f.eks. ved de såkaldte ” CBRNE-ulykker (kemiske, biologiske, radioaktive, nukleare eller eksplosive ulykker) – eller massevaccinationer. Her kunne en arbejdsfordeling/et samarbejde mellem kommuner være meget værdifuldt.

Hvilke alternative planer er der, hvis der ikke er plads på de udpegede modtage centre?

Hvilke informationer får borgerne ved de enkelte hændelser ? Det anbefales at der laves en pjece som husstandsomdeles med vejledning ift de forskellige hændelser bla. med en QR kode, som gør det muligt at få oplysningerne på forskellige sprog.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Frederikssund Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2025
• Sundhedsberedskabsplan 2021.pdf

Resume

MAD til hver DAG har gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt borgere visiteret til madservice i eget hjem, samt borgere i kommunale plejeboliger i Allerød, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød kommuner. I denne sag redegøres for borgernes tilfredshed med mad leveret af MAD til hver DAG i Frederikssund Kommune. Undersøgelsen viser samlet set, at borgere i eget hjem er mere tilfredse med maden end borgere på omsorgscentrene.

Indstilling

Administrationen indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 9. oktober 2025, pkt. 80:

Udsat.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Ozgür Bardakci (A)

Sagsfremstilling

Det fælleskommunale køkken MAD til hver DAG har gennemført en tilfredshedsundersøgelse i foråret 2025 blandt borgere, som de leverer mad til i Allerød, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød kommuner. Undersøgelsen foretages hvert andet år. Tilfredshedsundersøgelsen undersøger borgernes tilfredshed med maden og bruges til udvikling af den service som borgerne modtager.

MAD til hver DAG leverer mad til følgende borgere:

• Borgere i egen bolig , som er visiteret til madservice.
• Borgere i plejebolig, som modtager døgnkost.

Blandt inviterede borgere i Frederikssund Kommune har 57 % af borgere i egen bolig deltaget i undersøgelsen. Dette er den næsthøjeste svarprocent i målgruppen blandt kommunerne i undersøgelsen. Svarprocenten for borgere i plejebolig i Frederikssund Kommune er 35 %. Dette er den laveste svarprocent i målgruppen blandt kommunerne i undersøgelsen.

Tilfredshedsundersøgelsen viser samlet set, at der er en høj tilfredshed med hovedretter og desserter samt med madens smag blandt borgere som modtager mad fra MAD til hver DAG.

Tilfredshedsundersøgelsen viser, at 88 % af borgere i egen bolig i Frederikssund Kommune er tilfredse med deres hovedretter, mens 80 % af borgere i plejebolig er tilfredse med deres hovedretter. Tilfredsheden med hovedretterne blandt borgere i eget hjem er højest i Frederikssund Kommune sammenlignet med de øvrige kommuner i undersøgelsen, mens tilfredsheden med hovedretterne hos borgere i plejebolig i Frederikssund Kommune er den næsthøjeste tværs af de fire kommuner.

Tilfredshedsundersøgelsen viser også, at 100 % af borgere i egen bolig i Frederikssund Kommune er tilfredse med deres desserter, mens 81 % af borgerne i plejebolig er tilfredse med deres desserter. Tilfredsheden med desserterne blandt borgerne i eget hjem er højest i Frederikssund Kommune, mens tilfredsheden med desserterne blandt borgerne i plejebolig i Frederikssund Kommune er lavest og på niveau med tilfredsheden hos borgere i plejebolig i Hillerød Kommune.

Tilfredshedsundersøgelsen er vedlagt som bilag 1.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Sagen er under udarbejdelse.

Høringssvar fra Rådet for handicap, udsathed og psykiatri:

Rådet synes, det er en rigtig god idé med en tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne – men synes, det er ærgerligt, at svarprocenten for Frederikssund er relativt lav (35%). Rådet har noteret sig, at der generelt er en høj tilfredshed med hovedretter – og især desserter (95%). Der er fin høj tilfredshed med madens smag og udseende. Serviceniveauet vurderes meget højt hos såvel chauffører som telefonisk kundeservice. Det er meget positivt, at der opstilles forslag fra køkkenet til opfølgning af undersøgelsen på de områder, hvor der har været lavere tilfredshed, hvilket giver indtryk af et reelt ønske om at forbedre kvaliteten og indsatsen.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet tager tilfredsundersøgelsen fra foråret 2025 til efterretning med den ekstra tilføjelse og uddybning, at det i undersøgelsen påviste resultat ligger, omend ikke fuldstændigt så dog, meget godt på linje med Seniorrådets tidligere og aktuelle erfaringer.

Endvidere fremgår det i konklusionerne at der dog er en ubestridelig utilfredsstillende lav svarfrekvens i plejehjemsbesvarelserne

fra netop Frederikssund kommune det så i faktisk høj grad potentielt kan bevirke at validiteten er unødvendigt lav, også i et omfang der heller ikke umiddelbart kan kompenseres ved en supplerende bortfaldsanalyse. Dette forhold behøver ikke nødvendigvis indebære et markant forkert registreret resultat, men Seniorrådet vil alligevel, også for at få et mere validt resultat, kraftigt opfordre til at der fremadrettet for god ordens skyld implementeres tiltag der medfører er kraftigt forøges svarprocent - gerne til det dobbelte af den nuværende!

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet henviser til sit tidligere fremsendte høringssvar, som fremgår af dagsordenen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Tilfredshedsundersøgelse 2025.pdf

Sagsfremstilling

Meddelelser:

• Administrationen orienterer om reaktivt tilsyn på Tolleruphøj den 21. oktober 2025.
• Ældreministeriet har oplyst, at der fra november 2025 indføres samtilsyn på Omsorgscentrene. Samtilsyn betyder, at Omsorgscentrene fremadrettet vil få tilsyn fra Arbejdstilsynet, Styrelsen for Patientsikkerhed og Ældretilsynet på samme dato ved varslede risikobaserede tilsyn. Fra juli 2026 udvides samtilsynene til at omfatte Brandtilsyn og Fødevarekontrol.
• Frederikssund Kommune er udvalgt til at deltage i KL´s skaleringsamarbejde om implementering af datadrevet ruteplanlægning i hjemmeplejen. Skaleringsamarbejdet er et nationalt initiativ, der skal understøtte kommunernes digitale omstilling ved at udbrede og skalere datadrevet ruteplanlægning. Frem til maj 2027 arbejdes der på implementering af en teknisk løsning til datadrevet ruteplanlægning i Døgnplejen. Der vil gennem skaleringssamarbejdet være erfaringsudveksling med andre kommuner, som er i gang med samme proces.
• Emner til fælles dialogmøde mellem Omsorg og ældre, Social og sundhed, Seniorrådet samt Rådet for handicap, psykiatri og udsathed den 27. november 2025.

Fra Seniorrådet

• Hjemløshed:

Hvor mange hjemløse er der i Frederikssund kommune. Hvad gøres der for at afhjælpe? Der er set en sove på gaden, - hvor kan der hentes hjælp.

• Beredskab:

Beredskabsplan udbredes bredt, så vi ved hvor vi kan søge i beskyttelsesrum, f. eks. Hvordan sikres ældre og gangsbesværede, kørestolsbrugere og lignende i en nødsituation?

Fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed

• Evaluering af samarbejdet mellem rådene og udvalgene i indeværende periode.

• Sagsliste og årshjul for Omsorg og ældre er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed:

Ift emner til det fælles dialogmøde mellem Omsorg og Ældre, Social og Sundhed, Seniorrådet samt Rådet for handicap, psykiatri og udsathed d. 27.11.2025 foreslår Rådet, at der laves en fælles evaluering af samspillet mellem Rådene og Udvalgene i den forgangne 4-års periode.

Bilag

• Sagsliste og årshjul - Omsorg og ældre

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.