Økonomiudvalgets møde den 23. marts 2022

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Resume

Økonomiudvalget skal med denne sag tage stilling til udpegning af en næstformand for Økonomiudvalget.

Indstilling

Centerchefen for Politik og HR indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Der udpeges en næstformand for Økonomiudvalget

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. februar 2022, pkt. 19:

Sagen udsat.

Beslutning

Tina Tving Stauning (A) stillede forslag om, at Poul Erik Skov Christensen (A) vælges som næstformand.

For forslaget stemte: Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Poul Erik Skov Christensen (A), Tina Tving Stauning (A) og Kirsten Weiland (N).

Imod forslaget stemte: Inge Messerschmidt (O), Morten Skovgaard (V), John Schmidt Andersen (V) og Niels Martin Viuff (C). Inge Messerschmidt (O) stemte imod med den begrundelse, at historik, erfaring og kendskab til mange sager er et vigtigt aspekt. Derfor peger jeg på John Schmidt Andersen (V).

Poul Erik Skov Christensen (A) blev valgt som næstformand.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Sagsfremstilling

Borgmesteren er, jævnfør styrelseslovens § 18, født formand for Økonomiudvalget.

I henhold til § 22 i lov om kommunernes styrelse har borgmesteren, som formand for Økonomiudvalget, til opgave at forberede, indkalde og lede udvalgets møder. Som led i det politiske forudsætningsgrundlag vælges en næstformand, som i formandens midlertidige fravær varetager dennes opgaver. Næstformanden indtræder ikke automatisk i formandens plads, hvis formanden udtræder af udvalget.

Viceborgmesteren er ikke i medfør af lovgivningen udpeget som næstformand, og derfor skal der vælges en næstformand blandt Økonomiudvalgets medlemmer.

Valget sker efter reglerne om flertalsvalg i den kommunale styrelseslov § 24, stk. 1.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo februar 2022. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 422,1 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden. Derudover orienteres om aktuel økonomisk status ligeledes pr. ultimo februar.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi fremsender sagen til orientering for Økonomiudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder. Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne klare den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret. Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for marts 2021 til februar 2022 udgør 422,1 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen.

Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 28. februar 2022, som er grundlag for likviditetsprognosen.

Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 28. januar 2022: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 422,1 mio. kr. pr. 28. februar 2022.

Bilag

• Notat Likviditet februar 2022
• Økonomisk status 2022 (04-03-22)
• Bilag - Status på Vinge økonomien pr. 28. februar 2022

Resume

Byrådet traf på deres møde den 2. marts 2022 beslutning om tids- og procesplan for arbejdet med budget 2023-2026. Af sagen fremgik det, at Økonomiudvalget på indeværende møde ville få forelagt en sag om såvel inddragelse af borgere som samarbejdet med Hoved MED-udvalget i relation til budgetprocessen. Med sagen her lægges der således op til en nærmere drøftelse af Økonomiudvalgets ønsker og forventninger til inddragelse - herunder formålet med inddragelsen samt mulige metoder til inddragelse.

Indstilling

Centerchefen for Politik og HR indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Drøfte formål med og metoder til inddragelse af borgerne i forbindelse med udarbejdelse af budget 2023-2026.
2. Godkende forslag til inddragelse af medarbejderne i Hoved MED-udvalget i forbindelse med udarbejdelse af budget 2023-2026.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 drøftet.

Indstillingspunkt 2 godkendt.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Sagsfremstilling

I tids- og procesplanen for udarbejdelse af budget 2023-2026 er der lagt op til, at der i perioden fra april til juni sker en inddragelse af borgere, medarbejdere m.fl. Dette er således i forbindelse med det forberedende arbejde, hvor fokus er på at afsøge mulige temaer, der kunne indgå i budgetlægningen. I perioden fra den 26. august og til den 9. september er budgetforslaget i høring, og her er fokus på at indhente bemærkninger til det budgetforslag, der er lagt frem.

Formål med og mulige metoder til yderligere inddragelse af borgerne

Tidligere har Byrådet haft tradition for, at der i høringsperioden afholdes et fysisk borgermøde, hvor der er en overordnet præsentation af kommunens økonomi og de overordnede elementer i det budgetforslag, der er sendt i høring. Der er endvidere på dette borgermøde en mulighed for, at borgerne kan gå i dialog med udvalgsmedlemmerne om temaer i det fremlagte budgetforslag indenfor det enkelte udvalgs område.

Erfaringsmæssigt varierer det en del, hvor mange borgere, der møder frem til borgermødet, men ofte er det relativ få og allerede meget engagerede borgere, der deltager.

Derudover modtager Byrådet typisk mange høringssvar fra såvel borgere, foreninger, MED-organisationen m.fl. i forbindelse med høringen.

Med budget 2023-2026 er der lagt op til, at borgere m.fl. inddrages i arbejdet med budget tidligere end hidtil, dvs. allerede i det forberedende arbejde i april-juni måned. I den forbindelse er der brug for bl.a. at få drøftet:

• Hvad ønsker Økonomiudvalget at få ud af denne tidlige inddragelse? Hvad er formålet? Det kunne f.eks. være at indhente ideer til konkrete områder, hvor der er behov for en øget indsats. Formålet kunne også være at pege på områder, hvor der kan gennemføres effektiviseringer og omprioriteringer. Endelig kunne hensigten være at skabe yderligere åbenhed og gennemsigtighed om budgetprocessen og de prioriteringer, der skal ske.

• Hvem er det vigtigt at inddrage?

• Er der konkrete ønsker til metoden? F.eks. dialogbaseret inddragelse (hvor Byrådets medlemmer står til rådighed for dialog med borgerne)? Eller f.eks. inddragelse via en digital platform, hvor borgerne bl.a. kan indsende konkrete forslag og ideer til budget 2023-2026 (evt. med mulighed for at andre borgere kan "linke" de ideer de synes om).

• Hvordan kan processen og rammerne for inddragelsen tilrettelægges, så der ikke bliver skabt en forventning om, at alle ideer ender med at blive vedtaget?

Som beskrevet indledningsvist er der tradition for, at Byrådet holder et fysisk borgermøde i forbindelse med, at budgetforslaget er sendt i høring (i august-september). Formålet med dette møde er primært, at borgere og byrådsmedlemmer har en dialog med hinanden om forslaget. Traditionelt har mødet været afholdt som et fysisk møde en hverdagsaften med start kl. 19. Det kan overvejes, om det fysiske borgermøde skal erstattes af eller suppleres med et digitalt møde, som måske kunne tiltrække flere eller andre borgere end dem, der plejer at deltage i det fysiske borgermøder. Det kan også overvejes, om rammerne for et evt. fortsat fysisk borgermøde kan ændres, så flere borgere vælger at deltage.

Inddragelse af og samarbejde med Hoved MED-udvalget

I henhold til MED-aftalen indgået mellem KL og organisationerne mødes Hoved MED-udvalget normalt en gang om året med kommunens politiske ledelse (f.eks. Økonomiudvalget) med henblik på at drøfte budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold.

Hidtil har praksis i Frederikssund Kommune været, at Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget har to årlige møder i henholdsvis maj og september. På mødet i maj måned drøftes generelle emner af fælles interesse (f.eks. hvordan arbejdes der med nedbringelse af sygefraværet), mens der på mødet i september måned drøftes budget for det kommende år (og mødet har været afholdt i forbindelse med, at forslaget til det kommende års budget er i høring). Derudover har Hoved MED-udvalget nogle år deltaget i en del af Byrådets budgetseminar, der hidtil har været afholdt i juni og august måned.

På Hoved MED-udvalgets møde den 24. februar 2022 drøftede udvalget forslag og ønsker til det fremadrettede samarbejde med Økonomiudvalget.

Medarbejdersiden bekræftede i den forbindelse, at det er vigtigt med et tæt og konstruktivt samarbejde med Økonomiudvalget og foreslår følgende samarbejde:

• At Økonomiudvalget og Hoved-MED udvalget fastholder to årlige møder i maj og september.
• At medarbejdersiden i Hoved MED-udvalget deltager i de tre planlagte temamøder i forbindelse med udarbejdelse af budget 2023-2026.
• At Hoved MED-udvalget får mulighed for at bidrage til at kvalificere de konkrete budgetinitiativer umiddelbart, inden disse sendes i høring.

Inddragelse

Sager læggen op til en drøftelse af, hvordan borgere, medarbejdere m.fl. kan inddrages i arbejdet med budget 2023-2026.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Ved denne sag skal Økonomiudvalget over for Byrådet godkende den videre proces for at aktivere Vingeforeningen og understøtte to konkrete borgerdrevne initiativer i foreningens regi. På Byrådets møde den 29. september 2021 (sag nr. 213) var der fremlagt forslag til at aktivere hhv. Gl. Slangerupvej 9 og Solvænget 29 til borgerdrevne fællesskabende byfunktioner, i et afprøvende setup. Denne sag præciserer muligheden for, at de borgerdrevne tiltag indarbejdes i Vingeforeningens arbejde.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Administrationen indkalder til stiftende generalforsamling i Vingeforeningen og derved igangsætter arbejdet formelt i foreningen
2. Administrationen bemyndiges til at lave en administrativ tidsbegrænset udlånsaftale med Vingeforeningen på ejendommen beliggende Solvænget 29

Beslutning

Indstillingspunkt 1 anbefales.

Indstillingspunkt 2 udsat til efter, at Vingeforeningen er dannet.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Sagsfremstilling

Der er et stort engagement fra borgerne i Vinge til at få aktiveret forskellige borgerdrevne initiativer, som styrker fællesskabet og det levede liv i byen. Det er afgørende for byens udvikling og kvalitet, at der findes muligheder for at understøtte initiativer fra borgerne. Fremadrettet bør sådanne initiativer understøttes i den kommende Vingeforening, hvilket også blev fremlagt på Byrådets møde den 29. september 2021 (sag nr. 213).

Derfor er der arbejdet for at aktivere Vingeforeningen, hvilket skete ved et indledende dialogmøde den 13. januar 2022, hvor nuværende aktører i området var inviteret.

Til mødet var inviteret bygherrer for de igangværende boligprojekter i Vinge, repræsentanter fra Deltakvarteret og kommende tilflyttere.

Formålet med mødet var sammen med kommende medlemmer af foreningen at idéudvikle foreningens formål og søsætte konkrete initiativer til at understøtte fællesskabet og det levede liv i Vinge.

I løbet af 2022 skal Frederikssund Kommune i gang med at programmere det grønne hjerte og identificere konkrete projekter, som bidrager til brugen af byens fælled. I den proces vil der være et særligt fokus på at inddrage kommende brugere, foreninger, og her vil den stiftede Vingeforening bidrage til en robust og inddragende proces.

Vingeforeningen

Det er tidligere vedtaget, at Vingeforeningen skal være en del af byens fremtid, og derfor er alle kommunale arealer i Vinge pålagt en deklaration med krav om medlemskab til Vingeforeningen.

Vingeforeningen stiftes på foranledning af Frederikssund Kommune i forbindelse med Frederikssund Kommunes salg af byggemodnede grunde i den nye by Vinge. De kommende grundejere er pligtige til at være medlem af Vingeforeningen og bidrage hver med kr. 5. pr år pr etagemeter byggeri. Foreningens midler skal gå til drift og anlæg af diverse borgervendte aktiviteter i og omkring det Grønne hjerte i Vinge.

Det Grønne hjerte ejes i dag primært af Frederikssund Kommune og Vingeforeningen får enten langsigtet brugsret eller ejendomsret over de arealer og bygninger, der skal bruges til foreningens virke.

De første storparceller er overtaget af de kommende ejere, så det anbefales, at Vingeforeningen holder stiftende generalforsamling i første kvartal 2022 med de vedhæftede vedtægter som grundlag, og foreningen vil modtage de første økonomiske bidrag fra grundejerne ca. et år senere.

Der er ikke deklareret medlemspligt for borgerne i Deltakvarteret, men det blev på mødet aftalt, at foreningens vedtægter sendes til grundejerforeningen for en intern afstemning om Deltakvarterets medlem i Vinge foreningen.

Borgerdrevne initiativer

Herunder følger en kort opsummering af dialogmødets anbefaling til konkrete afprøvende initiativer i det grønne hjerte. De to foreslåede initiativer passer geografisk og strategisk godt ind i Vinge visionen og vil bidrage til at fællesskabet i byen kan styrkes.

På mødet fremkom nedenstående to konkrete forslag til initiativer, der kan skabe rammer for fællesskabet i Vinge. Begge projekter kan med fordel søge midler i Realdanias pulje ”Underværker” hvor ansøgningsfristen er allerede 9. februar 2022.

Det er afgørende for projekterne, at Frederikssund Kommune giver tilsagn om at omdanne bygningerne til fællesskabende byfunktioner.

Gl. Slangerupvej 9

Her ønsker Bærebo (som skal opføre boliger i området) at istandsætte og aktivere bygningerne, samt tilhørende haveanlæg og et mindre jordstykke. Til sagen er vedlagt et notat med kortbilag, der angiver de nævnte bygninger og arealer, som indgår i den forventede aftale. Tanken er, at ejendommen skal fungere som et midlertidigt fælleshus for hele området, og jordstykket kan benyttes til små nyttehaver, hvor de kommende Bærebo indbyggere (og andre Vinge borgere) allerede nu kan komme til området og begynde livet i Vinge. På Byrådets møde den 29. september 2021 blev det godkendt, at der kan arbejdes videre med en tidsbegrænset lejeaftale for ejendommen, hvilket er i proces. Dog vurderes det hensigtsmæssigt, at aktivering af ejendommen indgår under den kommende Vingeforening.

Bærebo har tilkendegivet en interesse for mod betaling af en mindre markedsleje, at leje Gl. Slangerupvej 9 med tilhørende 2 ha allerede fra primo 2022, hvor Bærebo sammen med de kommende beboere i Bofællesskabet Vingefanget, som lejer bekoster en lettere renovering inden for en økonomisk ramme på 100.000 kr. Lejemålet kan opsiges med 6 måneder varsel, og kommunen refunderer Bærebo de afholdte istandsættelses udgifter max kr. 100.000 ved fraflytning.

Hensigten er, at ejendommen skal overgå til Vingeforeningen, jf. ovenstående plan, men at aktiviteterne omkring ejendommen og dens jorder, der udgør en del af det kommende Grønne hjerte, allerede kan påbegyndes nu.

Vinge Fritid, Grundejerforeningen Deltavej og dets beboere inviteres til at deltage både i renoveringen og brugen af ejendommen i lejeperioden.

Solvænget 29

Det tidligere gartneri ønskes istandsat og aktiveret af Vinge Gror som et moderne samlingssted, hvor forskellige aktiviteter kan udspringe. Der har tidligere været talt om, at Vinge Gror ønsker indtjening ved at leje stedet ud på kommercielle vilkår, hvilket nu er taget ud af projektet for ikke at komme på kant med de kommunalfuldmagtlige regler. Til sagen er vedlagt et notat med kortbilag, der angiver de nævnte bygninger og arealer, som indgår i den forventede aftale.

Kommunen har forespurgt, om Bærebo vil påtage sig en lignende lejekontrakt, økonomisk ramme og organisering af en lettere renovering af Solvænget 29 i samarbejde med Vinge Gror, hvor renoveringen i første omgang skal have fokus på at få sat glas i drivhuset og ryddet op i og omkring drivhuset. Projektet omhandler kun en aktivering af drivhuset og evt. enkelte af de tidligere driftsbygninger og gårdspladsen. Det vurderes, at hovedhuset ikke har en særlig værdi grundet års hærværk og manglende anvendelse, der har sat sit præg. Der har været indledende drøftelser med Ikano Bolig, som forventeligt skal bygge boliger umiddelbart øst for ejendommen, om muligheden for at de kan realiseres deres første Nærværshus (som er et fælleshus for Vinge) på ejendommen. De ovenstående beskrevne ideer fra Vinge Gror vil ikke skabe konflikt med et sådan fremtidig projekt, men nærmere understøtte visionen for Vinge, hvor fælleskabet i høj grad kan blomstre.

For at Frederikssund Kommune kan understøtte omdannelsen af de to ejendomme, forudsætter det en stillingtagen til at indgå i samarbejdet med hhv. Bærebo og Vinge Gror i regi af Vingeforeningen. Det skal afklares i samråd med borgerne, om hvorvidt bygningerne og/eller arealerne skal udlejes til formålet eller det med fordel kan sælges til Vingeforeningen. I den første fase anbefales det, at kommunen udlejer de to ejendomme på en midlertidig lejekontrakt for, at projekterne kan komme i gang. Sideløbende undersøges det, om der skal udarbejdes langsigtede lejemål, eller bygningsdele og arealer skal sælges til foreningen. Lejemålet kan opsiges med 6 måneders varsel, og kommunen refunderer Bærebo de afholdte istandsættelses udgifter max kr. 100.000 ved fraflytning.

Det skal understreges at begge ejendomme er beliggende i det Grønne Hjerte, hvor der udelukkende kan være rekreative og offentlige aktiviteter og derved ikke efterfølgende kan overgå til andre formål såsom bolig eller tilsvarende.

Inddragelse

Der er afholdt inddragende møder med borgerne, som ønsker at igangsætte arbejdet på de to kommunale ejendomme. På møde den 13. januar 2022 afholdte Frederikssund Kommune dialogmøde med udviklere, borgere og kommende borgere i Vinge, for at drøfte muligheder og synenergier i den kommende Vinge forening.

Økonomi

Sagen omhandler en mulig udlejning eller på sigt frasalg af 2 kommunalt ejede ejendomme. Det nuværende budget indeholder ikke en forventet lejeindtægt fra de 2 bygninger. Såfremt der indgås en egentlig lejeaftale, vil den afledte økonomi indgå i en kommende budgetopfølgning, samt arbejdet med budget 2023 - 2026. Et eventuelt kommunalt salg vil blive præsenteret som en selvstændig salgssag, som desuden vil indeholde et mindre ekstraordinært afdrag, idet de pågældende ejendomme er lånefinansieret.

Når den beskrevne Vingeforening er stiftet, vil samtlige grundejere i Vinge skulle bidrage med 5,- kr. årligt, pr. etagemeter, som kan benyttes til drift og anlæg af diverse borgervendte aktiviteter i og omkring det Grønne hjerte i Vinge. Det forudsættes ikke, at Frederikssund Kommune vil være regnskabsførende for denne økonomi, idet aktiviteterne forventes afholdt af den nystiftede Vingeforening.

Bilag

• Oversigtskort, borgerdrevne initiativer i Vinge
• Notat omkring mulige lejeaftaler i det Grønne Hjerte i Vinge

Resume

I forbindelse med udviklingen af Vinge by har der løbende været drøftelser omkring muligheden for at benytte udviklingsaftaler, som supplement til traditionelle udbud ved udviklingen af større arealer eller projekter. Med denne sag skal Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefale en principiel godkendelse af om hvorvidt der skal arbejdes videre med udviklingsaftaler for større arealer og projekter, i udviklingen af Vinge. Sagen omhandler særskilt en drøftelse omkring arealerne der omkranser bassin 308-1 og er angivet på vedlagte kortbilag.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Principielt godkende at der arbejdes videre med udviklingsaftale i udviklingen af et større boligområde omkring bassin 308-1 i Vinge

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For indstillingen stemte: Inge Messerschmidt (O), Morten Skovgaard (V), John Schmidt Andersen (V), Tina Tving Stauning (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Søren Weiman (B), Rasmus Petersen (Ø), Kirsten Weiland (N) og Anna Poulsen (F).

Imod indstillingen stemte: Niels Martin Viuff (C) med den begrundelse, at det er vigtigt, at der sælges til højest bydende på baggrund af en række betingelser. En kommune bør ikke forfordele et enkelt firma.

Indstillingen anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Sagsfremstilling

Herunder skitseres hvordan en udviklingsaftale kan skabe værdi i udviklingen af større områder og projekter i et stort byudviklingsprojekt som Vinge. En udviklingsaftale er reelt set en aftale mellem investor og kommune som sikres i et udbud med en forkøbsret til den valgte investor.

Processen for en udviklingsaftale følger i overordnede træk i følgende trin.

1. De overordnede rammer og hovedvilkår for udbuddet fastlægges af Frederikssund Kommune, som tager afsæt i Vinge Udviklingsplan
2. Frederikssund Kommune indgår en udviklingsaftale med en udvikler, der tildeles en forkøbsret. Kommunen kan uden forudgående udbud vælge den udvikler, kommunen ønsker at samarbejde med
3. Det konkrete projekt beskrives med bistand fra den valgte udvikler.
4. Udbuddet gennemføres i overensstemmelse med bekendtgørelsen om offentligt udbud af kommunens faste ejendomme, og på baggrund af de modtagne bud tilbydes udvikleren at udnytte sin forkøbsret
5. Der udarbejdes og vedtages en helhedsplan og efterfølgende byggeretsgivende lokalplan, der muliggør projektet.
6. Områderne

   overdrages til udvikleren, og projektet gennemføres.

Ved en udviklingsaftale (udbud med forkøbsret for en valgt investor) sikres parternes fælles udvikling af det valgte område eller ejendomme og Frederikssund Kommune har mulighed for at indgå i et professionel samarbejdsforum med den valgte investor. Derved sikres der mulighed for en tidlig dialog og samarbejde hvor der skabes gode betingelser for at understøtte de høje ambitioner for byudviklingen i Vinge.

Til sagen er vedlagt et bilag som beskriver fordele og ulemper mellem udviklingsaftale og et traditionelt udbud.

Ved brug af en udviklingsaftale i byudviklingen (for større arealer og projekter) vil nedenstående bidrage til det endelige projekt og kvaliteten i realiseringen.

• Overordnet sikres Frederikssund Kommunes udvikling og realisering af projektet med en faglig bistand fra en investor.
• Frederikssund Kommune skal ikke selv udarbejde/bekoste udviklingsarbejdet.
• En valgt investor modtager som modydelse for bistand med udviklingsarbejdet forkøbsret til de valgte udviklingsområder.
• Investors bidrag til udviklings- og lokalplanprocessen vil eksempelvis bestå i udarbejdelse af lokalplanforslag, byggeprogram og skitseprojekt.
• Frederikssund Kommunes valg af investor – der kan ske uden forudgående udbud – skal baseres på Udviklingsplanens fastsatte kriterier og visioner.
• Frederikssund Kommune skal fastsætte kriterier, som skal indgå i udviklingsaftalens indhold. Kriterierne kan eksempelvis vedrøre:
  • Samarbejde om – og efterfølgende udbud af – samtlige udviklingsområder eller eventuel opdeling heraf.
  • Indikationer af prissætning, herunder i sammenhæng med eventuel opdeling af områder.
  • Krav til bæredygtighed, certificering og øvrige bygningsmæssige forventninger m.v.
• Udviklingsaftalen vil bl.a. indeholde nærmere vilkår om den valgte investors forkøbsret og parternes samarbejde i forbindelse med udviklingen, herunder vilkår til sikring af Frederikssund Kommunes indflydelse på udviklingen af områderne.
• For at sikre, at investors forkøbsret ikke indebærer en lavere pris (pga. få bud), kan der fastsættes en minimumspris baseret på mæglervurderinger.

Inddragelse

Inddragelse vurderes ikke relevant.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

• Notat om fordele og ulemper ved udviklingsaftale
• Bilag - Oversigtskort for arealerne omkring bassin 308-1

Resume

På Økonomiudvalgets møde den 2. marts 2022 besluttede udvalget ni konkrete initiativer på baggrund af krigen i Ukraine.

Med denne sag gives der en generel status på situationen omkring ukrainske flygtninge, opdelt på de ni initiativer.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Erhverv og IT fremsender sagen til orientering for Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Tina Tving Stauning (A) orienterede om, at der er tilvejebragt en oversigt over sikringsrum i kommunale ejendomme, som vedlægges referatet fra Økonomiudvalgets møde.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Sagsfremstilling

Nedenfor er de ni initiativer oplistet. Under hvert initiativ gives en kort status.

1. Frederikssund Kommune tager sin andel af eventuelt kommende ukrainske flygtningen og igangsætter arbejdet med at klargøre indkvarteringsfaciliteter til formålet i takt med, at kommunen får viden om, hvor mange flygtninge, det drejer sig om.

Center for Ejendomme og IT har udarbejdet en oversigt over hvilke kommunale bygninger, der evt. kan bruges til indkvartering, hvor mange sovepladser der kan etableres, hvor lang tid det vil tage at klargøre bygningen, hvad udgifterne forbundet hermed vil være, herunder både til etablering og løbende drift. Der er tale om en bruttooversigt over de nævnte ejendommes uudnyttede kapacitet. Oversigten skal yderligere kvalitetssikres op mod Særlovens bestemmelser om evt. mulighed for at dispensere for lokalplanbestemmelser om bygningsbrug, brandsikkerhedsregler m.v. Oversigten er vedlagt om bilag.

Der er igangsat klargøring af foreløbige indkvarteringsmuligheder. Der er konkret tale om faciliteter på Tollerup Rehabilitering, Tollerup lukkede boliger og Nordhøj 2. Der bliver plads til 30 beboere. Der er udvalgt de steder, der hurtigst og billigst kan klargøres. Boligerne forventes at være klar i uge 12.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har udarbejdet en matematiske fordeling af personer med opholdstilladelse efter særloven, hvis der meddeles opholdstilladelse til henholdsvis 5.000, 10.000 og 20.000 personer, som kan give et fingerpeg om, hvor mange ukrainere den enkelte kommune kan imødese at skulle tage imod. For Frederikssund Kommunes vedkommende udgør tallet 48 personer, hvis 5.000 personer på landsplan får opholdstilladelse efter særloven, 97 personer hvis 10.000 personer på landsplan får opholdstilladelse efter særloven og 194 personer, hvis 20.000 personer får opholdstilladelse efter særloven.

Pr. 17. marts 2022 har Udlændingestyrelsen meldt ud, at mere end 5.000 allerede har anmodet om opholdstilladelse, og tallet hastigt nærmer sig 10.000.

Frederikssund Kommune har på nuværende tidspunkt indkvarteret 9 ukrainere, som ankom søndag d. 13. marts. De 9 ukrainere består af to familier - 6 voksne og 3 børn. De er indkvarteret midlertidigt på Skuldelev Kro. Frederikssund Kommune har mulighed for at hjælpe fordrevne ukrainere som følge af aktstykket fra Indenrigs- og Boligministeriet, der giver kommuner hjemmel til at tilvejebringe og yde indkvartering og forplejning til personer, som er fordrevet fra Ukraine. Aktstykket er pr. 17. marts 2022 blevet forlænget til 4. april 2022. Efter den dato er det vurderingen at den kommunale indsats skal foregå via Integrationslovens regler med modifikationer, der følger af særloven.

Frederikssund Kommune har derudover oplysninger om, at flere borgere i kommunen har sørget for privat indkvartering til fordrevne ukrainere, som nu bor hos familie, venner og andre bekendte. Antallet af ukrainere som er privat indkvarteret kendes ikke.

Der planlægges afholdelse af et informations-/velkomstmøde i uge 12 for de ukrainere, der har ophold i kommunen.

2. De ukrainske borgere skal hurtigst muligt opleve en hverdag med børnepasning, skole og job indenfor lovgivningens rammer.

Særloven er nu vedtaget og trådte i kraft torsdag den 17. marts 2022. Af loven fremgår, at ukrainere hurtigst muligt skal opleve en ”normal” hverdag, hvor børnene går i skole og daginstitution. Der er endvidere lagt op til, at pasningsgarantien, som det helt klare udgangspunkt, skal overholdes for nytilkomne ukrainere, ligesom de skal have de samme muligheder for at deltage i undervisning i kommunale folkeskoler og andre skoleformer. Hvad angår job og uddannelsesmuligheder, lægger den nye lov op til, at ukrainere bliver omfattet af Integrationsloven, og har de muligheder vedrørende danskuddannelse og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, som Integrationsloven tilsiger. En kort beskrivelse af hovedelementerne i loven er vedlagt som bilag.

Alle ukrainere, der ønsker opholdstilladelse efter særloven, skal ansøge via Udlændingestyrelsens Borgerservicecentre. Alle ukrainere er på Regeringens pressemøde den 17. marts 2022 blevet opfordret til at søge om opholdstilladelse, da det vil give myndighederne et bedre overblik og dermed bedre muligheder for at iværksætte de nødvendige tiltag.

Det forventes at de første ukrainere vil blive visiteret til Frederikssund Kommune i uge 12.

Center for Job og Rådgivning er ved at tilrettelægge indsatsen efter Integrationsloven, herunder modtagelsen efter visitationen fra Udlændingestyrelsen, således at der kan ske indkvartering m.m. senest fire dage senere, som særloven tilsiger. Alle vil blive tilbudt danskundervisning hurtigst muligt.

Opholdstilladelsen er samtidig en arbejdstilladelse. Der vil bl.a. blive foretaget en ekstra indsats omkring jobformidling til mangelområder og med fokus på virksomheder, der giver eksplicit udtryk for gerne at ville ansætte ukrainere.

Unge (18-24 årige) uden erhvervskompetencegivende uddannelse vil blive tilbudt ordinær uddannelse.

Frederikssund Erhverv har tilbudt at bidrage til at sikre beskæftigelse til de voksne.

Børnehusene og skolerne er klar til at tage imod med de ukrainske børn, når de kan indskrives i dagtilbud og skole. Opgaven koordineres i Center for Børn og Unge

Der er dog stadig ubekendte faktorer (hvor mange børn, aldersfordeling m.m.), og der arbejdes i øjeblikket på at fastlægge en plan for modtagelse. Planen forventes færdig i midten af uge 12.

Forventningen er, at de ældste elever kan en smule engelsk og vil kunne indgå i den almindelige undervisning. At følge undervisningen i en klasse med danske børn giver de bedste muligheder for at lære dansk, og det er godt for trivslen at indgå i sociale relationer med jævnaldrende.

Der arbejdes på at tilbyde alle elever uanset alder et skema, hvor de dagligt får 2 timers undervisning i dansk som andetsprog i en basisklasse, mens resten af timerne foregår i en almindelig klasse med jævnaldrende børn. Et 14-dages introforløb med dansk sprog og kultur kan også være en mulighed. Førskolebørn (5-årige) kan samles og være på en skole med en pædagog tilknyttet. De yngste får plads i et børnehus. Der er kapacitet i børnehusene i alle geografiske områder af kommunen.

Det skal afsøges, om der blandt de ukrainske forældre er nogen med pædagogisk og/eller undervisningsfaglig baggrund, som kan indgå i personalet omkring børnene.

3. Kommunen ønsker et bredt samarbejde med humanitære organisationer, foreninger og privatpersoner, som gerne vil bidrage til flygtninges indkvartering og etablering af en god hverdag i Danmark.

For at styrke indsatsen overfor ukrainere, er det indgået et samarbejde med bl.a. Dansk Flygtningehjælp og de øvrige frivillige organisationer. Kommunens frivillighedskonsulent er i løbende dialog med disse.

4. Den nuværende praksis fastholdes, hvor Frederikssund Kommune ikke har likvide midler placeret i værdipapirer, virksomheder eller selskaber fra Rusland eller russisk ejede selskaber og virksomheder.

Praksis er fastholdt - dvs. Frederikssund Kommune har ikke likvide midler placeret i værdipapirer, virksomheder eller selskaber fra Rusland eller russisk ejede selskaber og virksomheder.

5. Administrationen undersøger kommunens omfang af indkøb af varer og tjenesteydelser fra virksomheder eller selskaber i Rusland. Spørgsmål om russisk gas og olie er et anliggende for Folketinget.

SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) har fremsendt en liste over russiske produkter på deres aftaler. Udbud og Kontrakt har gennemgået listen op imod kommunens købshistorik for at undersøge i hvilket omfang, der har været foretaget køb af disse varer. Det eneste indkøb, der er identificeret i den forbindelse, er køb af software fra virksomheden Kaspersky. Der er i IN (Indkøbsfællesskab Nordsjælland) påbegyndt en tilsvarende identificering af russiske produkter hos IN-leverandører.

6. Frederikssund Kommune afvikler eller deltager ikke i aktiviteter af kulturel, idrætsmæssig eller mellemfolkelig karakter med deltagelse af repræsentanter fra det officielle Rusland.

Der er ikke afviklet aktiviteter af denne karakter i regi af kommunen.

7. Kommunen udtrykker sin sympati med Ukraine ved at flage med det ukrainske flag foran rådhuset, Torvet 2. Foreløbigt frem til den 16. marts 2022.

Der er givet en generel tilladelse til flagning med det ukrainske flag, som trådt i kraft den 3. marts. Kommunen har siden den dag flaget med det ukrainske flag foran rådhuset. Den generelle tilladelse er forlænget til den 30. marts, hvorfor flagningen med det ukrainske flag opretholdes indtil da.

8. Der vil via kommunens hjemmeside og facebook-side løbende blive informeret om forhold med lokal relevans set i lyset af situationen i Ukraine.

Kommunen har øget kommunikationsindsatsen og har etableret en FAQ (Ofte Stillede Spørgsmål) tilgængelig på kommunens hjemmeside. FAQ'en udbygges løbende i takt med, at vi får mere viden, og med afklaringen af kommunens lovgrundlag m.m. Der er samtidig etableret en entydig indgang på hjemmesiden for borgere, der har spørgsmål, eller som ønsker at tilbyde deres hjælp. På denne side er det gjort klart, at spørgsmål besvares hurtigst muligt, men tilbyder man hjælp, vil man høre fra kommunen, såfremt det bliver aktuelt.

Information af national karakter kan findes på henholdsvis kriseinformation.dk samt nyidanmark.dk/ukraine, som har tekster på dansk, engelsk og ukrainsk. Disse sider linkes der til fra kommunens hjemmeside på både dansk og engelsk.

9. Administrationen vil løbende følge cybertrusselsbilledet og vurdere behovet for eventuelle nye tiltag.

Center for Ejendomme og IT har iværksat awarenesstiltag omkring risikoen for phishing og ransomware. I tråd med de nationale anbefalinger fra Center for Cybersikkerhed er alle centre opfordret til at opdatere egne beredskabsplaner i forhold til, hvordan opgaverne kan udføres, såfremt der i kortere eller længere tid ikke er adgang til enten kommunens eget IT-miljø eller de systemer, som hostes hos eksterne leverandører. Pt. er vi bekendt med, at to af kommunens eksterne leverandører af systemløsninger har været udsat for cyberangreb, hvorefter der i en periode ikke har været mulighed for at benytte løsningerne. Ligeledes i tråd med de nationale anbefalinger arbejdes der generelt med yderligere at beskytte kommunens eget IT-miljø.

Inddragelse

For at styrke, samle og målrette indsatsen overfor de ukrainske flygtninge i Frederikssund Kommune, er der et koordineret samarbejde med de mange frivillige foreninger og organisationer. Kommunens frivillighedskonsulent er tovholder på indsatsen i tæt, løbende dialog med foreningerne på det sociale, kulturelle og idrætsmæssige område.

Sideløbende arbejdes der på koordinering af fælles tværkommunale indsatser mellem kommunerne og KL.

Økonomi

Udgifter i forbindelse med Særloven, herunder udgifter til klargøring af indkvarteringsmuligheder vil blive adresseret ved budgetopfølgningen.

Bilag

• Kort om Særloven
• Notat kommunale bygninger til flygtninge m. total
• Beskyttelsesrum Frederikssund Kommune, KE.pdf

Resume

På Byrådets møde den 2. marts 2022 blev det besluttet at indlede en proces med henblik på at få undersøgt datagrundlaget for tryghed og kriminalitetsforebyggelse i Frederikssund Kommune samt drøftet mulighederne for at iværksætte lokale tiltag.

Byrådet har den 22. marts 2022 indledt processen med et temamøde, hvor aktuelle data og indsatser er blevet præsenteret og drøftet. Overordnet gælder, at kriminaliteten i det offentlige rum ikke er mere udbredt i Frederikssund Kommune end andre steder i Danmark, og generelt er det også sådan at kriminaliteten, herunder særligt ungdomskriminaliteten har været faldende i en årrække.

Med denne sag bedes Økonomiudvalget over for Byrådet anbefale den videre proces for arbejdet med at udforske, belyse og drøfte viden og initiativer i forhold til kriminalitetsforebyggelse og tryghed.

Indstilling

Direktør for Opvækst, Uddannelse og Kultur indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Der planlægges et borgermøde til fysisk afholdelse i foråret 2022
2. Der iværksættes digital borgerinvolvering med det formål at sikre borgernes mulighed for at bidrage til drøftelse og forslag til eventuelle indsatsområder fremadrettet
3. Processen i forhold til arbejdet med tryghed og kriminalitetsforebyggelse forankres i Økonomiudvalget samt at alle fagudvalg og

   byrådet involveres

4. Alle fagudvalg på møder i april og maj drøfter, hvordan hvert enkelt udvalg indenfor eget ansvarsområde kan bidrage til kriminalitetsforebyggelse og øget tryghed i det offentlige rum
5. Økonomiudvalget samler op på fagudvalgenes drøftelser samt perspektiver fra borgermøde samt den digitale borgerinvolvering på møde i juni og på den baggrund tager initiativer til temamøder og konkrete initiativer på tværs.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-5 anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Sagsfremstilling

Baggrund

Frederikssund Kommune har igennem de sidste år oplevet flere voldelige

episoder i det offentlige rum. Episoder der har foranlediget henvendelser til Borgmesteren og Byrådet med beretninger om konkrete oplevelser med utryghed, vold, stofmisbrug o. lign., herunder om de konsekvenser, som disse oplevelser har for den enkelte, for familien og venner samt for lokalsamfundet generelt.

Byrådet i Frederikssund Kommune ønsker at afdække denne alvorlige problematik og handle for at sikre, at borgere i Frederikssund Kommune er trygge ved at færdes og opholde sig i kommunen.

På den baggrund har Byrådet igangsat en proces der blev indledt med en temadrøftelse i Byrådet den 22. marts med deltagelse af Nordsjællands Politi, kommunens Enhed for Trivsel og Kriminalitetsforebyggelse (herunder SSP) samt andre nøglemedarbejdere. Formålet hermed er at få fælles viden om området, herunder fakta og data der bidrager til at sikre, at drøftelserne og eventuelle beslutninger baserer sig på en faktuelt understøttet problemforståelse.

Afgrænsning

Kriminalitet i det offentlige rum er karakteriseret ved vold og kriminalitet der ikke foregår i privat bolig eller på private ejendele. Kriminalitet i det offentlige rum indbefatter eksempelvis hærværk, påsatte brande, gaderøveri, vold, tyveri fra biler mv.

Omdrejningspunktet for denne sag er vold og kriminalitet i det offentlige rum og beskæftiger sig således ikke med vold i hjemmet eller vold i nære relationer, på trods af at det område udgør en markant større andel af de samlede tilfælde af vold i Danmark.

Væsentlige begreber

Nedenfor defineres og afgrænses begreberne ”tryghed” og ”kriminalitetsforebyggelse”.

Tryghed

Oplevelsen af

tryghed i det offentlige rum er en subjektiv følelse, som kan bero på flere ting, herunder tidligere oplevelser, pressehistorier og andet. Tryghed eller utryghed er tilsvarende vanskelige at måle på. Dels fordi det er en subjektiv følelse, dels fordi det er forskelligt, hvad der gør den enkelte tryg eller utryg. Eksempelvis kan en tryghedsmåling i et område i sig selv skabe en højere grad af utryghed, da borgerne kan blive utrygge over om der er grund til utryghed, siden der foretages en undersøgelse.

Derfor kan begreberne tryghed og dets modpol, utryghed, således også være svære at ”indfange”, fordi der er tale om oplevelser, som varierer fra person til person.

Der findes ikke én entydig definition af tryghed. Den gængse anvendelse af ordet dækker over “det at være eller føle sig sikker og uden for fare” og “det at være rolig og afslappet i tillid til at andre beskytter én”.

Tryghed rummer altså både et fravær af fare og et aspekt af tillid til andres hjælp. Omvendt kan utryghed defineres som oplevelsen af at føle sig usikker, urolig eller ængstelig; eller at være i fare. Utryghed kan blandt andet være rettet mod bekymringen for at blive udsat for kriminalitet.

I 1985 påbegyndte man en måling af danskernes bekymringer for kriminalitet i samfundet, men først fra 2015 har undersøgelserne haft en form hvor data er sammenlignelig frem til i dag. I 2020 ses den hidtil laveste andel borgere, der er meget bekymret for vold og kriminalitet (14 pct.). Dette er også signifikant færre end i det forudgående år. På samme måde er andelen af borgere der i Danmark slet ikke er bekymrede for kriminalitet i det offentlige rum svagt stigende siden 2015. Det fremgår af Justitsministeriets rapport om offerundersøgelserne fra 2005 til 2020.

Kriminalitetsforebyggelse

Forebyggelse af kriminalitet er en kompleks størrelse og skal under alle omstændigheder sigte mod flere forhold både i og omkring den enkeltes liv og det omkringliggende samfund.

Først og fremmest viser forskning og praksis, at den bedste form for forebyggelse er at opbygge trivsel hos den enkelte tidligt i livet. Det er således en afgørende faktor i det kriminalitetsforebyggende arbejde, at der tidligt i børn og unges liv arbejdes mod at sikre en god, tryg og sikker opvækst, en tryg skolegang med gode faglige resultater kombineret med trygge sociale fællesskaber i blandt andet SFO, klub og foreningsliv. Alt sammen med henblik på at sikre en grundlæggende trivsel hos den enkelte.

Forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge

Når man snakker kriminalitetsforebyggelse, er begrebet risikovillighed et afgørende parameter, altså hvor parat den enkelte er til at indgå i risikofuld adfærd, herunder alkohol, euforiserende stoffer og kriminalitet af varierende art.

Risikovilligheden er alt andet lige mere udtalt blandt børn og unge end hos andre aldersgrupper. Blandt de unge med stor risikovillighed vil der være en øget risiko for at de træder uden for normen, og bliver en del af den gruppe unge, som forælde, foreningsliv og fagpersoner i kommunen skal have et særligt fokus på. Der kan være mange årsager til at nogle unge ender med at begå kriminalitet. For nogen kan det handle om spænding, en måde at være sammen med venner på, og for andre om at få adgang til materielle goder. Det kan også være en direkte konsekvens af mistrivsel og andre personlige forhold.

Forebyggelse af ungdomskriminalitet og risikoadfærd skal sigte mod mange forskellige forhold i den unges liv og det omkringliggende samfund:

• Individuelle forhold, f.eks. den unges grad af selvkontrol
• Familie- og opvækstforhold, f.eks. forældres opdragelsestilgang og den generelle trivsel i familien
• Skoleforhold, f.eks. trivsel og faglige kundskaber
• Sociale relationer og livsstilsforhold, fx normer og værdier i en vennegruppe og alkoholkultur
• Situationelle forhold. Mulighederne for at begå kriminalitet, f.eks. sikkerhedsforanstaltninger i butikker og social kontrol i samfundet

Fakta på området – hvad ved vi?

I Frederikssund Kommune kan man af de seneste opgørelser fra 2021 over forskellige former for kriminalitet begået i det offentlige rum se, at:

• Antallet af anmeldelser om hærværk er faldet med 7 % i forhold til samme periode 2020. Der er 173 anmeldelser om hærværk i 2021
• Antallet af anmeldelser om påsatte brande er faldet med 40 % i forhold til samme periode 2020. Der er 9 anmeldelser om påsatte brande i 2021
• Antallet af anmeldelser om gaderøverier er faldet med 25 % i forhold til samme periode 2020. Der er 3 anmeldelser om gaderøverier i 2021
• Antallet af anmeldelser om tyveri fra personbil er faldet med 46,3 % i forhold til samme periode 2020. Der er 29 anmeldelser om tyveri fra personbil i 2021
• Antallet af anmeldelser om vold er steget med 0,99 % i forhold til samme periode 2020. Der er 102 anmeldelser om vold i 2021

Ovenstående fremgår af rapporten ”Tryghed i nærmiljøet”, som er Nordsjællands Politis statistiske status for den kriminalitetsforebyggende indsats i Nordsjællands Politi.

Generelt gælder det, at selvom vold i det offentlige rum kan ske på alle tidspunkter af døgnet, så er det særligt koncentreret omkring de tidspunkter, hvor folk har fri fra arbejde eller tager i byen.

I de offerundersøgelser der årligt foretages af Justitsministeriet udleder Det Kriminalpræventive Råd, at mere end 40 % af den samlede vold finder sted mellem midnat og kl. 06.00 om morgenen. Flest udsættes for vold fredag og lørdag, og i skadestuerapporter fremgår det, at flest kommer på skadestuen med en voldsskade natten til lørdag og natten til søndag.

Unge og kriminalitet

Specifikt i forhold til unge og kriminalitet er det overordnet set et væsentligt opmærksomhedspunkt, at størstedelen af danske unge ikke begår kriminalitet i ungdomsårene.

Man kan også konstatere, at ungdomskriminaliteten er faldet markant i Danmark og i mange andre vestlige lande frem mod 2019. Faldet i ungdomskriminaliteten frem mod 2019 fremgår både af den politiregistrerede kriminalitet og af selvrapporteringsundersøgelser, og generelt set er ungdomskriminaliteten halveret de seneste 15 år frem mod 2019, hvis man ser på den politiregistrerede kriminalitet.

Justitsministeriet udleder i deres seneste rapport om udviklingen i børne- og ungdomskriminaliteten, at vold og trusler siden 2019 har været den mest udbredte overtrædelse af de undersøgte straffelovskategorier. Her fremhæves også, at der ses en stigning i antallet af mistanke og sigtelser mod 10-17-årige fra 2019 til 2020. Fra 2019 til 2020 er antallet af mistanker/sigtelser vedrørende vold og trusler steget med ti pct. blandt de 10-14-årige og med 15 pct. blandt de 15-17-årige.

Samlet set er det dog fortsat kun omkring 1 pct. af alle børn og unge mellem 10-17 år, som begår kriminalitet, og det er ikke usandsynligt at stigningen kan forklares med en ændret registreringspraksis hos politiet som følge af oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet d. 1. januar 2019.

Helt overordnet er det sådan at, uanset stigningen i de registrerede tilfælde af vold og trusler, så er der fortsat tale om et historisk lavt niveau i Danmark, når man kigger tilbage over alle de år der er foretaget registreringer.

Data viser desuden, at det i højere grad end tidligere er få personer der udfører den største del af den registrerede kriminalitet i det offentlige rum. Dette er også tilfælde i Frederikssund Kommune. Børne- og ungdomskriminaliteten er således i aftagende grad et gruppefænomen. Andelen af solosager stiger næsten kontinuerligt fra 2011, hvor der i 71 pct. af sagerne på landsplan alene var en mistænkt/sigtet, til 2018, hvor dette gjorde sig gældende i 84 pct. af sagerne. De seneste to år har der dog været en tendens i retning af, at der i en større andel af sagerne indgår to eller flere mistænkte/sigtede, men tallet er stadig aftagende set siden 2011.

Byrummets betydning for kriminalitetsforebyggelse og oplevet tryghed

Det Kriminalpræventive Råd har gennem de sidste knap 15 år haft et øget fokus på betydningen af byrummet i arbejdet med at forebygge kriminalitet og sikre tryghed for borgerne.

Rådet konkluderer overordnet set, at det ikke er en generel oplevelse blandt borgere i Danmark, at det er utrygt at færdes i byens rum.

Trods de umiddelbare indtryk af tryghed viser Rådets undersøgelse imidlertid, at man som privatperson i hverdagen forholder sig til, om steder opleves som utrygge. Man undgår at færdes bestemte steder og vælger i stedet, det man kalder “sikre ruter”. De fysiske omgivelser som bygninger og byinventar, belysning og graden af oversigt kan skabe utryghed, ligesom mennesketomme områder også gør.

Det viser, at oplevelsen af utryghed er vigtig i forhold til byudviklingen og i arbejdet med byrum. Bylivet og det at færdes i byen opleves således utrygt og farligt for nogle mennesker, hvilket betyder, at nogle mennesker undgår dele af bylivet af frygt for, hvad der kan ske. Undersøgelsen viser, at utryghed knytter sig til forestillingen om, hvad og hvem som er farlige, men sjældent har baggrund i konkrete oplevelser. Derfor er det afgørende, at man tager stilling til, hvilke byrum man ønsker, for når man gør tingene på én måde for nogle, kan man overse andre brugergrupper, som mister kvaliteter i deres byoplevelser. Der findes ikke entydige løsninger i arbejdet med byens udvikling og det at skabe trygge rammer for alle, men grundlæggende handler det om, hvad man vil med byens rum, hvad de skal rumme, hvor tingene skal foregå og hvem der skal bruge det.

Frederikssund Kommune – hvad gør vi?

I Frederikssund Kommune arbejdes der kriminalitetsforebyggende på tværs af flere arenaer. Både Center for Familie og Rådgivning, Enhed og Trivsel og Kriminalitetsforebyggelse, skoler, klubber og foreninger spiller en afgørende rolle i arbejdet.

Ligesom arbejdet med at understøtte at unge påbegynder og forbliver i uddannelse også er kriminalitetsforebyggende og dermed et væsentligt aspekt i den generelle indsats. Hermed er også Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungekontakten og Campus af stor betydning.

Dette arbejde er yderligere beskrevet i bilag til sagen.

Samarbejde i Lokalrådet

Foruden det daglige samarbejde med Nordsjællands Politi i regi af SSP, indgår Frederikssund Kommune også i samarbejdet med Nordsjællands Politi på ledelsesniveau i Lokalrådet. Lokalrådet faciliteres af politiet, og møderne afholdes hvert kvartal med deltagelse af Direktør for Opvækst, Uddannelse og Kultur, Familiechefen og lederen af Enheden for Trivsel og Kriminalitetsforebyggelse. Desuden deltager andre relevante parter alt efter emnerne der skal drøftes.

På Lokalrådets møder følges der op på rådets handleplaner, der hvert andet år udarbejdes i samarbejde mellem politi og kommune og indeholder en række strategiske indsatsområder på tværs af politikredsen og lokale indsatser i kommunen. Herudover gennemgås ”Tryghed i nærmiljøet”, som er en databaseret status for den kriminalitetsforebyggende indsats i Nordsjællands Politi.

Proces

Administrationen anbefaler en proces, hvor der afholdes et borgermøde i foråret 2022 og at der på baggrund heraf iværksættes digital borgerinvolvering via platformen Citizen Lab. Citizen Lab er en platform til borgerinddragelse, med det formål at sikre borgerne mulighed for at bidrage til drøftelse og forslag til eventuelle indsatsområder fremadrettet.

Processen anbefales forankret i Økonomiudvalget med inddragelse af alle fagudvalg med henblik på at sikre bidrag på tværs af udvalgenes ansvarsområder. Der samles op med temamøder i Byrådet og konkrete initiativer på tværs.

Inddragelse

Nordsjællands Politi har været inddraget med henblik på at afdække forholdene i Frederikssund Kommune.

Økonomi

Under forudsætning af, at der ikke er udgifter forbundet med borgerinddragelsen, har nærværende sag ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Oplæg til temamøde om tryghed og kriminalitetsforebyggelse i det offentlige rum den 22. marts 2022
• Bilag 4 - Frederikssund Kommunes indsatser ift. kriminalitetsforebyggelse og tryghed i det offentlige rum
• Bilag 1 - data og fakta om utryghed i det offentlige rum.docx
• Bilag 2 - data om udviklingen ungdomskriminalitet i Frederikssund Kommune og Nordsjællands politikreds.docx
• Bilag 3 Kriminalitetsstatistik fra NSJ Politi_Frederikssund_marts 2022.pdf

Resume

Der er i Budget 2022-2025 årligt afsat 1 mio. kr. til digitalisering med fokus på velfærdsteknologi. Med denne sag forelægges en proces for ansøgning om og frigivelse af midlerne. Processen tager afsæt i Byrådets beslutning den 27. oktober 2021 om, at fagudvalgene skal involveres i den konkrete udmøntning af midlerne (sag nr. 252).

Indstilling

Centerchefen for Voksenstøtte og Ældre indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Proceduren for ansøgninger godkendes.
2. Proceduren evalueres og evt. justeres ultimo 2023.
3. De afsatte midler søges frigivet.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Oplægget "Det velfærdsteknologiske spor" vedlægges som bilag til sagen i forbindelse med, at referatet fra Økonomiudvalgets møde sendes ud.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Sagsfremstilling

Følgende oplæg indeholder processen for ansøgning og frigivelse af midler til velfærdsteknologi, herunder processen for den politiske inddragelse i de to ansøgningsrunder, der som udgangspunkt uddeler hver 500.000 kr.

Begrebet ”velfærdsteknologi”

”Velfærdsteknologi” er digitale/ikke digitale produkter, som anvendes målrettet til sårbare børn og voksne, samt børn og voksne med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.

Puljen er målrettet digitale indsatser med fokus på velfærdsteknologi. Derfor skal fokus være på ovennævnte målgruppe, når der udvælges velfærdsteknologiske indsatser. Udvælgelsen af indsatser kan derfor være mere relevant for nogle fagudvalg end andre. Det indstilles, at eventuelle resterende midler fra puljen kan anvendes til andre digitale projekter i tilfælde af, at der ikke er nok ansøgninger om investering af velfærdsteknologi.

Målsætning, formål og prioriteringskriterier

I oktober 2021 blev ”Det velfærdsteknologiske spor i Frederikssund Kommune” godkendt, som danner rammen for organisationens prioriteringskriterier og principper i forbindelse med udvælgelse af velfærdsteknologiske indsatser.

Formålet er at opnå:

• Bedre oplevet kvalitet for borgere med behov for understøttelse til at kunne udfolde sig personligt og leve et selvstændigt, frit og værdigt liv i trygge rammer.
• Bedre arbejdsmiljø og -glæde blandt medarbejderne. Velfærdsteknologi spiller en vigtig rolle i at gøre arbejdslivet mere skånsomt og attraktivt.
• Bedre udnyttelse af de kommunale/offentlige ressourcer.

Rammen for ansøgninger

Midlerne er prioriteret til:

1. Afprøvning af nye velfærdsteknologier til enkeltafprøvninger (prøvehandlinger og valg af ”rette model”)
2. Indkøb i forbindelse med en opskalering af en velafprøvet teknologi (overgangen til implementeringsprojekt, hvor der indkøbes flere af den udvalgte teknologi til implementering)

Dette betyder, at midlerne ikke er tiltænkt en fuld udrulning af en udvalgt teknologi. En investering kan godt have til formål at understøtte implementering af et eksisterende projekt.

Ansøgninger kan indeholde udgifter til:

• Teknologien
• Udgifter til tekniske opsætninger
• Første års abonnement.
• Eventuelt tilhørende kurser

Ansøgninger kan ikke indeholde udgifter til, supervisioner, reparationer eller driftsomkostninger.

Proces for frigivelse af midler

Alle centre kan melde ønsker til investeringer indenfor de fastlagte kriterier ind til velfærdsteknologikonsulenten.

Proces

• Programstyregruppen (administrativ styregruppe) modtager ansøgningerne fra centrene, jævnfør to årlige deadlines 1. april 2022 og 17. august 2022
• Programstyregruppen prioriterer ansøgningerne ud fra de godkendte principper og prioriteringskriterier (”Det velfærdsteknologiske spor i Frederikssund Kommune”).
• Programstyregruppen udarbejder et oplæg med de prioriterede ansøgninger, som præsenteres for de fagudvalg, som ansøgningerne er relevante for. Fagudvalgene behandler sagen med henblik på anbefaling af indsatserne.
• På baggrund af de anbefalede indsatser, indstiller fagudvalgene til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2022 afsat 1 mio. kr. til Digitalisering, hvoraf 3 pct. til intern projektering udgør 0,03 mio. kr. Der er tidligere frigivet 0,1 mio. kr., hvorfor restbudgettet på 0,9 mio. kr. med nærværende sag søges frigivet.

Bilag

• Det velfærdsteknologiske spor i Frederikssund Kommune.pdf

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til anmodning til Erhvervsstyrelsen om dispensation fra lukketidsbestemmelserne jf. Bekendtgørelse af lov om detailsalg fra butikker m.v. Dispensationen søges af SuperBrugsen i Jægerspris til at holde helligdagsåbent under Dannermarked – Mad- og kunsthåndværksfestival Store Bededag den 13. maj 2022.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Byrådet anmoder Erhvervsstyrelsen om dispensation fra lukketidsbestemmelserne, så butikker kan holde åbent under Dannermarked i Jægerspris by på Store Bededag 2022.
2. Alle dagligvarebutikker i Jægerspris by bliver omfattet af ordningen.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Sagsfremstilling

Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven) under § 2, at der ikke må ske detailsalg fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1 (butikker, hvorfra der foregår detailsalg), på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag.

SuperBrugsen i Jægerspris ansøger om dispensation fra lukkeloven til at holde åbent for detailsalg under afholdelse af Dannermarked på Store Bededag den 13. maj 2022. Det er ønsket, at dispensationen bliver givet for et årligt tilbagevendende arrangement på samme helligdag.

Jf. § 2 stk. kan Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra Byrådet tillade, at stk. 1 fraviges ved særlige lejligheder. Erhvervsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Om Dannermarked – Mad- og kunsthåndværksfestival

Markedet afholdes af Kulturhuset Rejsestalden i samarbejde med Jægerspris Slot, Destination Fjordlandet og SuperBrugsen i Jægerspris.

Markedet kommer til at bestå af fødevareproducenter og kunsthåndværkere fra Frederikssund, Lejre og Roskilde kommuner. Arrangørerne forventer omkring 20 fødevare- og kunsthåndværksboder, live musik og kunstaktivitet for børn.

Det er fra arrangørernes side hensigten med Dannermarked at gøre Jægerspris mere attraktiv i sommerhalvåret, hvor der er aktivitet i sommerhusene omkring Jægerspris. Arrangørerne forventer, at der på sigt kommer mere end 2000 personer til markedet. Det er hensigten, at markedet skal være en årlig tilbagevendende begivenhed, der vokser fra år til år.

Markedet kommer til at foregå på Jægerspris Slotsplads på Store Bededag fredag den 13. maj 2022 kl. 10-16. For at bakke op omkring markedet ansøger SuperBrugsen i Jægerspris om, at alle byens butikker kan holde ekstraordinært åbent på helligdagen.

Administrationen anbefaler, at Dannermarked betragtes som "en særlig lejlighed". Dannermarked kan, som en årligt tilbagevendende begivenhed, få en positiv effekt på bylivet i Jægerspris. Administrationen anbefaler endvidere, at dispensationen fra lukkeloven kommer til at omfatte alle dagligvarebutikker i Jægerspris by. Det er planlagt, at markedet vil blive indviet af en lokal byrådspolitiker.

Inddragelse

Det er SuperBrugsen i Jægerspris, der ansøger om dispensation fra lukkeloven til at holde åbent for detailsalg under afholdelse af Dannermarked på Store Bededag 2022. Dannermarked arrangeres af Kulturhuset Rejsestalden i samarbejde med Jægerspris Slot, Destination Fjordlandet og SuperBrugsen i Jægerspris.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Ansøgning til Erhvervsstyrelsen for dispensation

Resume

Byrådet har tidligere behandlet skema A og B i forbindelse med helhedsplanen for renoverings-, forbedrings- og opretningsarbejder i den almene boligafdeling Morelhaven, under Danske Funktionærers Boligselskab. Arbejderne er nu afsluttet, og der er udarbejdet byggeregnskab (skema C). Boligorganisationen har fremsendt skema C til kommunen med anmodning om endelig behandling af sagen. Der har været merudgifter, som medfører en forhøjelse af det støttede lån og kommunens garanti.

Indstilling

Centerchefen for Politik og HR indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Indstille og videresende skema C for byggeskader, forbedringer og miljøforbedrende foranstaltninger til godkendelse i Landsbyggefonden.
2. Godkende, at boligafdelingen kan optage støttede lån på yderligere 1,861 mio. kr. til de pågældende renoveringsarbejder.
3. Godkende en udvidelse af garantien med 1,861 mio. kr. for de støttede arbejder.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Sagsfremstilling

Som opfølgning på byrådssager, nr. 119 af 26. juni 2019 (skema B) og nr. 91 af 24. maj 2017 (skema A), om renovering med støtte fra Landsbyggefonden i afdeling Morelhaven har Danske Funktionærers Boligselskab fremsendt skema C (byggeregnskab) til kommunen.

Byrådet godkendte ved tidligere behandlinger bl.a. indstilling af skema B til Landsbyggefonden, låneoptagelse vedrørende to renoveringssager (én med støttede realkreditlån og én med ustøttede lån), låneoptagelse til tagrenovering (”private” arbejder/ustøttet), kommunal garantiforpligtelse og et rente- og afdragsfrit lån til kapitaltilførsel.

I forhold til skema B er anskaffelsessummen ved skema C forhøjet som følge af merudgifter til særlige følgearbejder ved renoveringen, herunder arbejder i forbindelse med skimmelsanering, fjernelse af asbest samt ekstrafundering.

Boligorganisationen har oplyst, at Landsbyggefonden har forhåndsgodkendt at ville yde støtte til følgearbejderne. Den endelige godkendelse foretages af Landsbyggefonden efter indstilling fra kommunen.

Arbejderne er udført, og det endelige byggeregnskab fremlægges nu, da det ikke er sædvanlig praksis, at konstaterede, nødvendige merudgifter forelægges før skema C, når Landsbyggefonden har givet forhåndstilsagn til udvidet støtte undervejs som følge af arbejdernes påkrævede karakter. I sådanne tilfælde forudsættes kommunens medvirken generelt.

Boligorganisationen oplyser, at stigningen i udgiften til støttede arbejder forventes gennemført uden huslejestigning.

Oversigt over anskaffelsessum, lån m.v. i renoveringssagen

Som følge af merarbejder forøges det støttede lån ved skema C – under forudsætning af endelig godkendelse fra Landsbyggefonden - med 1,861 mio. kr.

Kommunen har ved skema A og B accepteret garantiforpligtelser, som følger af optagelsen af det støttebærende lån (med ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden).

Garantiforpligtelsen for det støttede lån var ved skema B opgjort til 33,390 mio. kr. Der er således, i forhold til skema B, tale om en forhøjelse af garantiforpligtelsen med 1,861 mio. kr. for det nye støttede lån. For støttede lån ydes en kommunal regaranti (for statsgaranterede lån), hvor Landsbyggefonden over for kommunen stiller regaranti for 50 % af beløbet. Der er således tale om en nettogarantiforøgelse på 0,931 mio. kr.

Støttesagen forudsætter ligesom ved skema A og B, at kommunen, långiver (realkreditinstitut), boligorganisationen og Landsbyggefonden påtager sig at yde kapitaltilførsel på i alt 1,250 mio. kr. Kommunens andel heraf udgør 1/5, i alt 0,250 mio. kr., og er godkendt ved skema A.

Inddragelse

Boligorganisationen har anmodet om kommunens behandling af sagen. Landsbyggefonden er blevet hørt i forhold til regnskab og revisorprotokol.

Økonomi

Der søges om en forøgelse af den kommunale garantistillelse for det støttebærende lån på 1,861 mio. kr. til låneoptagelse i forbindelse med renovering (som følge af merarbejder).

Landsbyggefonden stiller med regaranti for 50 % af beløbet, hvorfor der er tale om en nettogarantiforøgelse på 0,931 mio. kr. Den oprindelige garanti udgør 33,390 mio. kr. i støttet lån.

Garantistillelsen påvirker kun kommunens likviditet, hvis den kommer til udbetaling. Det fremgår af lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2, at almene boliger ikke skal henregnes i kommunens låntagning. Kommunen kan derved stille garanti uden, at det vil påvirke lånerammen. Der er ingen omkostninger for kommunen ved at stille garanti, medmindre boligselskabet ikke kan betale deres forpligtelser.

Resume

Kommunes udbudsplan indeholder en oversigt over de væsentligste indkøbsopgaver og angiver i overensstemmelse med Udbuds- og indkøbspolitikken, hvilke indkøbsprojekter, der skal underkastes politisk behandling. Udbudsplan for 2022-2023 fremlægges til godkendelse.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Godkende udbudsplanen for 2022-2023.

Beslutning

Sagen udsat.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Sagsfremstilling

I henhold til kommunens Udbuds- og indkøbspolitik 2018 -2022 skal udbudsplanen forelægges for Økonomiudvalget hvert år i første kvartal med henblik på stillingtagen til politisk behandling af de enkelte indkøbsprojekter.

På denne baggrund er kommunens udbudsplan for 2022-2023 vedlagt som bilag. Udbudsplanen er opdelt i bilag 1, der er en oversigt over de indkøbsprojekter, der planlægges politisk behandlet, og bilag 2, der er en oversigt over de indkøbsprojekter, der ikke er tiltænkt en politisk behandling.

Af bilagene fremgår de indkøbsprojekter, som er igangværende eller forventes opstartet inden udgangen af 2023. Der indgår både indkøbsprojekter, som gennemføres af kommunen selv, samt projekter, der bliver lavet i rammen af de indkøbsfællesskaber, som kommunen deltager i (Indkøbsfællesskab Nordsjælland (IN) og Staten og Kommunernes Indkøbsfællesskab (SKI)). De fleste af projekterne er genudbud.

I oversigten indgår ikke mindre indkøb (kontraktsum under 500 t.kr./år) samt indkøb, som kommunen er aftaleforpligtet til at købe efter en rammeaftale. Der indgår heller ikke bygge-/anlægsprojekter i oversigten, idet den politiske behandling af disse sker ved frigivelse af anlægsmidler i investeringsplanen.

Den samlede udbudsplan indeholder i alt 31 projekter. Udover de projekter, der fremgår af udbudsplanen, vil der være yderligere ca. 20 identificerede indkøbsprojekter, som vil indgå i udbud- og kontraktafdelingens opgaveoversigt for perioden. Disse projekter vil typisk vedrøre tilbudsindhentninger på mindre indkøb.

Den planlagte politiske behandling af de enkelte indkøbsprojekter i bilag 1 følger af retningslinjerne i Udbuds- og indkøbspolitikken. Således skal alle udbud af varer og tjenesteydelser med en årlig kontraktværdi over 10 mio. kr. som udgangspunkt behandles i Byrådet. Herudover skal udbud, der medfører en ændring af kvalitetsniveau for kommunens borgere, forelægges det relevante fagudvalg til godkendelse. I behandlingen indgår en godkendelse af udbudsstrategien, dvs. f.eks. beskrivelse af den udbudte genstand, udbudsformen, delaftaler, evalueringskriterier, mindstekrav og lignende forhold, som har grundlæggende betydning for udbuddets resultat. Hvis det enkelte udvalg ønsker det, vil der også ske orientering om leverandørvalg. Kun den politiske behandling, som vil finde sted i h.t. indkøbspolitikken, er medtaget i oversigten. Således kan der godt af andre årsager være behandling af de sager, som indkøbsprojektet indgår i.

De sager, der ikke bliver politisk behandlet, vil under alle omstændigheder blive gennemført i overensstemmelse med retningslinjerne i kommunens indkøbspolitik, hvilket f.eks. gælder i relation til arbejdsklausuler og hensyn til miljøkrav og bæredygtighed.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at oversigterne er et dynamisk værktøj, hvilket betyder, at forskellige forhold kan medføre, at f.eks. tidsplanen i de enkelte projekter kan ændre sig, ligesom at visse projekter helt kan bortfalde og andre kan komme til.

Det skal endelig til orientering bemærkes, at der skal besluttes en ny indkøbspolitik, og at et forslag til denne påregnes lagt til behandling i Økonomiudvalget i juni. Når en ny indkøbspolitik er besluttet, vil de enkelte projekter på udbudsplanen naturligvis blive gennemført i overensstemmelse med de nye politiske retningslinjer.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udbudsplan bilag 2
• Udbudsplan bilag 1

Resume

Nærværende sag omhandler ressourcetildeling til almen folkeskolerne og de deraf forventede udgifter i 2023 på baggrund af antal godkendte klasser for det kommende skoleår i forhold til den samlede undervisningsramme i 2023. Herudover et forslag til anvendelse af eventuelle midler.

I alt skal skolerne have tildelt 307,8 årsværk. som følge af den klassebaserede tildelingsmodel og løft af folkeskolen i skoleår 22/23.

Som følge af færre klasser i kommende skoleår end i skoleår 21/22 samt en foreslået anvendelse af midlerne forventes et mindreforbrug i 2023 på 4,3 mio. kr., i 2024 på 5,4 mio. kr. og i 2025 og frem på 4 mio. kr. Det indstilles, at dette mindreforbrug indarbejdes som teknisk korrektion i forbindelse med budget 2023-2026.

Indstilling

Centerchefen for Børn og Skole indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Fordeling af den nuværende ekstraressource bibeholdes for at tilgodese klasser med mange elever.
2. Ressourceudmeldingen for skoleår 2022/2023 til de fem almen folkeskoler godkendes.
3. Finansieringen af den ønskede anvendelse af midlerne godkendes.
4. Der indarbejdes en teknisk korrektion på -4,3 mio. kr. i 2023, -5,4 mio. kr. i 2024 og -4 mio. kr. i 2025 og frem i forbindelse med budget 2023-2026.

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 2. marts 2022, pkt. 16:

Indstillingspunkt 1-3: Anbefales.

Indstillingspunkt 4: Kirsten Weiland (N) stiller ændringsforslag til punktet 4 således, at de i budget 2022-25 indarbejdede effektiviseringer vedr. "Øget potentiale ved nye arbejdsmetoder i opgaveløsningen" (svarende til 0,1 mio. kr. i 2023) samt "Reduktion af sygefravær" (svarende til en reduktion på 0,7 mio.kr. i 2023) ikke anbefales udmøntet i skoleåret 2022/23.

Ændringsforslaget betyder i forhold til indstillingspunkt 4 en reduktion af de beløb, der indarbejdes som teknisk korrektion i 2023-26.

De samlede tekniske korrektioner er herefter følgende: -3,5 mio. kr. i 2023, -4,6 mio. kr. i 2024, -3,2 mio. kr. i 2025 og frem i forbindelse med budget 2023-2026.

Ændringsforslaget blev bragt til afstemning.

For stemte: Anna Poulsen (SF) og Kirsten Weiland (N).

Kenneth Jensen (A), Charlotte Drue Aagaard (V) og Jørgen Bech (V) undlod at stemme.

Ændringsforslaget anbefales, idet et flertal af de afgivne stemmer er for ændringsforslaget.

I forbindelse med forberedelse af budget 2023-26 ønsker udvalget i øvrigt en nærmere drøftelse af eventuelle investeringsbehov på folkeskoleområdet i de kommende år.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Indstillingspunkt 4: Kirsten Weiland (N) stiller ændringsforslag til punktet 4 således, at de i budget 2022-25 indarbejdede effektiviseringer vedr. "Øget potentiale ved nye arbejdsmetoder i opgaveløsningen" (svarende til 0,1 mio. kr. i 2023) samt "Reduktion af sygefravær" (svarende til en reduktion på 0,7 mio.kr. i 2023) ikke anbefales udmøntet i skoleåret 2022/23.

Ændringsforslaget betyder i forhold til indstillingspunkt 4 en reduktion af de beløb, der indarbejdes som teknisk korrektion i 2023-26.

De samlede tekniske korrektioner er herefter følgende: -3,5 mio. kr. i 2023, -4,6 mio. kr. i 2024, -3,2 mio. kr. i 2025 og frem i forbindelse med budget 2023-2026.

Ændringsforslaget blev bragt til afstemning.

For ændringsforslaget stemte: Anna Poulsen (F) og Kirsten Weiland (N).

Imod ændringsforslaget stemte: Søren Weimann (B), Poul Erik Skov Christensen (A), Tina Tving Stauning (A), John Schmidt Andersen (V), Morten Skovgaard (V) og Inge Messerschmidt (O).

Rasmus Petersen (Ø) og Niels Martin Viuff (C) undlod at stemme.

Ændringsforslaget faldt dermed.

Administrationens indstillingspunkt 4 blev bragt til afstemning.

For indstillingspunkt 4 stemte: Inge Messerschmidt (O), Morten Skovgaard (V), John Schmidt Andersen (V), Niels Martin Viuff (C), Tina Tving Stauning (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Søren Weimann (B) og Rasmus Petersen (Ø).

Anna Poulsen (F) og Kirsten Weiland (N) undlod at stemme.

Indstillingspunkt 4 anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Sagsfremstilling

Ultimo 2018 blev en ny økonomisk styringsmodel for Frederikssund kommunes folkeskoleområde besluttet politisk. Styringsmodellen er en klassebaseret tildelingsmodel. Modellen indebærer, at Skole, klub og SFO skal én gang om året skal tage stilling til at tilpasse folkeskoleområdet i takt med faldende/stigende elevtal/klasser og i takt med faldende/stigende udgifter til specialundervisning, hvilket sker med denne sag.

Skole, klub og SFO skal endvidere på baggrund af indstilling fra skoleledergruppen godkende antal klasser for næstkommende skoleår. Disse blev godkendt på mødet i februar 2022.

Nærværende sag omhandler derfor ressourcetildeling til almen folkeskolerne og de deraf forventede udgifter i 2023 på baggrund af antal godkendte klasser for det kommende skoleår i forhold til den samlede undervisningsramme i 2023. Herudover et forslag til anvendelse af overskydende midler.

Ressourcetildeling

Der er følgende forudsætninger i den klassebaserede tildelingsmodel til almen folkeskolerne:

• Fagopdelt og understøttende undervisning gives med udgangspunkt i en klassebaseret model:
  • Antal klasser for næstkommende skoleår = 165 klasser
  • Antal undervisningstimer på de enkelte klassetrin
  • Antal fagopdelte undervisningstimer pr. årsværk (755)
  • Antal understøttende undervisningstimer pr. årsværk (1.019)
  • Understøttende undervisningstimer gives 50 % pædagoger/50 % lærer
  • Der gives samme undervisningsressource pr. klasse uanset klassestørrelse
• Lejrskole:
  • 50 timer *2 lærer pr. 6. klasse (valgfri årgang, valgt på baggrund af beregning)
  • 1 lejrskole pr. ”skoleliv”
• Vejleder/PLC/Praktikkoordinator:
  • 56 timer pr. uge i 40 skoleuger som fagopdelt undervisning. I skoleår 22/23 gives udover vejledertimer til matematik, læse, LKT og IKT også vejledertimer til natur- og makervejleder på skolerne. Dette blev besluttet i forbindelse med udmøntningen af midlerne fra "løft til folkeskolen", som var et led i udmøntning af budget 2022-2025, på Uddannelsesudvalget i november 2021. (se endvidere nedenstående afsnit vedr. "Udmøntning af Løft af folkeskolen")
• Budget til elever med dansk som andet sprog som basisklasse og to sprogs-indsats generelt
• Ekstraressourceprocent = 29,28 % af fagopdelt og understøttende udgifter, som fordeles til skolerne på baggrund af elever på skolen. I budget 2022-2025 blev besluttet en effektivisering vedr. "Reduktion af sygefravær" svarende til 0,7 mio. kr. på almen skolerne. Dette udmøntes via en reduktion i ekstraressourceprocenten på 0,58 %.

Klasseloft

I aftaleteksten for budget 2022-2025 fremgår følgende: "Partierne ønsker at undersøge mulighederne for at justere på den såkaldte ressourcetildelingsmodel til skolerne, for at styrke mulighederne for holddeling o. lign. for klasser på mellemtrin og i udskolingen med flere end 26 elever. En evt. justering skal finansieres inden for eksisterende økonomiske rammer."

I den klassebaserede tildelingsmodel tildeles fagopdelt og understøttende undervisning ud fra antal klasser på de enkelte skoler. Men som det fremgår af ovenstående forudsætninger, så tildeles ekstraressourcen ud fra antal elever på skolerne. Dvs. Ådalen skole som har flere elever end fx Fjordlandsskolen tildeles flere midler af ekstraressourcen, og dermed flere midler til de større klasser Ådalen skole alt andet lige har i forhold til fx Fjordlandsskolen. Dvs. ved denne model tages der i tildelingen højde for de større klasser. Endvidere kan nævnes, at midlerne fra Løft af folkeskolen til styrket indsats i indskolingen ligeledes fordeles ud fra antal elever (se afsnit om Løft af folkeskolen).

En anden model er at målrette et beløb af ekstraressourcen til skoler med større klasser. Men disse målrettede midler vil fastlåse midlerne til nogle enkelte klasser og derved indskrænke ledelsesrummet på den enkelte skole til at fordele ressourcerne derhen, hvor skolens ledelse i dialog med medarbejdere og skolebestyrelse vurderer at behovet er størst, hvilket ikke altid er i de klasser med flere end 26 elever.

Det indstilles derfor at bibeholde fordelingen af den nuværende ekstraressource.

Endvidere kan nævnes, at der i finansloven for 2022 står anført, at der afsættes en årlig varig ramme på 95 mio. kr. i 2023, 146 mio. kr. i 2024, 199 mio. kr. i 2025 og 154 mio. kr. i 2026 og frem (2022-pl) til at sænke klasseloftet til 26 elever i 0. – 2. klasse (med mulighed for op til 28 elever i helt særlige tilfælde) for nye årgange fra og med skoleåret 2023/2024. En sænkelse af klasseloftet vil kræve folkeskoleforligskredsens opbakning, og de politiske forhandlinger herom er endnu ikke afsluttet.

Med ovenstående forudsætninger betyder det følgende ressourcer til undervisning til de 5 almen folkeskoler:

Tabel 1: Ressourceudmelding skoleår 22/23 (se bilag 1)

I forhold til sidste skoleår, hvor der blev uddelt 308,54 årsværk ud fra den klassebaserede tildelingsmodel, betyder det en reduktion på omkring 7 årsværk. Dette skyldes primært, at antal klasser er faldet fra 170 i skoleår 2021/2022 til 165 i skoleår 2022/2023. Herudover kan nævnes, at elevtallet er faldet med 125 elever fra 3.646 elever i skoleår 2021/2022 til 3.521 elever i skoleår 2022/2023.

Herudover gives der i modellen budget til uddannelse, øvrige personaleomkostninger og materialer. I forbindelse med budget 2022-2025 blev besluttet en effektivisering vedr. "Øget potentiale ved nye arbejdsmetoder i opgaveløsningen". Dette udmøntes på almen folkeskolerne ved en reduktion i uddannelsesbeløbet pr. årsværk på 335 kr.

Løft af folkeskolen

Uddannelsesudvalget besluttede, som nævnt, i november 2021 udmøntning af midlerne vedrørende Løft af folkeskolen svarende til 4,1 mio. kr. i 2022 og 6,2 mio. kr. i 2023 og frem. Udvalget besluttede dog også, at der i forbindelse med planlægning for skoleåret 2022/23 skal afdækkes om finansiering af Makerværk kan ske indenfor skolernes budget. I givet fald omfordeles beløbet afsat til Makerværket i 2023 til styrket og tidlig indsats i indskolingen og til rekruttering, uddannelse og fastholdelse. Udvalget anbefalede, at Byrådet bemyndiger udvalget til at foretage omprioriteringer indenfor rammen. Byrådet godkendte denne indstilling på den 24. november 2021.

Som følge af færre klasser kan finansieringen af Makerværk ske indenfor skolernes budget. Midlerne vedrørende Løft af folkeskolen omfordeles derfor til styrket og tidlig indsats i indskolingen jf. nedenstående tabel.

Midlerne til styrket indsats i indskolingen skal udmøntes på skolerne på en kvalificeret og faglig måde, således at disse midler kan være med til at imødegå presset på specialundervisningsområdet. Der nedsættes en arbejdsgruppe, med repræsentanter fra Center for Børn og Skole og den pædagogiske leder af indskolingen for alle skoler. Desuden skal alle skoler beskrive arbejdet på den enkelte skole med tidlig indsats i skoleplanen. Skoleplanen er en del af arbejdstidsaftalen for lærerne.

Skoleplanen skal give medarbejdere bedre indblik i grundlaget for planlægningen af skoleåret og mulighed for drøfte planlægningen med skoleledelsen. På baggrund af drøftelsen udarbejder ledelsen en skoleplan. På den måde bliver den tidlige indsats en del af skolens prioriterede indsatser i kommende skoleår.

Tabel 2: Løft af folkeskolen

Natur- og Makervejledere er udmøntet i ressourcetildelingen til skolerne. Midler til Makervejledere indgår ikke i ovenstående tabel, idet de finansieres indenfor skolernes budget udmøntet i ressourcetildelingen.

Almen folkeskolerne skal i skoleår 22/23 have udmøntet 3,9 mio. kr. svarende til 6,74 årsværk som følge af aftaler i budget 2022-2025 om udmøntning af Løft af folkeskolen. Midlerne skal gå til en styrket indsats i indskolingen. Dette fordeles på baggrund af antal elever i indskolingen.

Tabel 3: Fordeling af løft af folkeskolen i skoleår 22/23

Dvs. i alt skal skolerne have tildelt 307,8 årsværk. som følge af den klassebaserede tildelingsmodel og udmøntning af midler til Løft af folkeskolen i skoleår 22/23. Til sammenligning er der i skoleår 21/22 i 2022 givet i alt 311 årsværk inkl. løft af folkeskolen.

Forventede udgifter til ressourceudmeldingen i forhold til den samlede undervisningsramme:

Til undervisning er der i alt en ramme på 180,1 mio. kr. inkl. midlerne til løft af folkeskolen i 2023.

Ressourceudmeldingen og løft af folkefolkeskolen svarende til de 307,8 årsværk koster for skoleår 2022/2023 174,3 mio. kr. i 2023. Dette giver samlet følgende over/underskud i forhold til den samlede undervisningsramme for 2023:

Tabel 4: Økonomi almen området 2023

I 2023 er der et overskud på 4,9 mio. kr. i forhold til den samlede ramme for almen området.

Finansieringsbehov til Privat/friskoler, efterskoler, mellemkommunale, FGU mv.:

I 2023 forventes nedenstående regulering for privat/friskoler, efterskoler og skoler i andre kommuner på samlet 0,8 mio. kr.

Tabel 5: Finansieringsbehov

Dvs. i alt ved ovenstående ressourcetildeling og regulering forventes et overskud på 5,7 mio. kr. (4,9 +0,8 mio. kr.). i 2023 på skoleområdet.

Der skal jf. styringsmodellen på Folkeskoleområdet tages politisk stilling til, hvordan disse midler skal anvendes i 2023.

Anvendelse af overskydende midler

Tilbagerulning af Understøttende undervisning fra 2019

Med aftale om Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole fra den 30. januar 2019 blev der afsat midler til kvalitetsløft af den understøttende undervisning.

Folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) har den 29. oktober 2021 indgået aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen.

Det følger af Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen, at kvalitetsløftet af den understøttende undervisning vil blive delvist tilbagerullet i den forstand, at 18,7 mio. kr. i 2022 og herefter 44,8 mio. kr. årligt af de afsatte midler vil blive anvendt til finansiering af det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem. Som følge af denne aftale vil midlerne til Frederikssund kommune i forbindelse med udmøntningen af økonomiaftalen mellem staten og kommunerne blive reduceret med 0,338 mio. kr. i 2023.

Fjernundervisning besluttet i budget 2022-2025

I budget 2022-2025 blev besluttet en effektivisning vedr. "Øget brug af fjernundervisning i udskolingen" svarende til 1,050 mio. kr. Det har dog vist sig, at der ikke er hjemmel i folkeskoleloven til at gennemføre fjernundervisning i folkeskolen. Dvs. Folkeskoleloven giver ikke mulighed for, at den almindelige undervisning med mødepligt kan gives i form af fjernundervisning, fx onlineundervisning eller hjemmeopgaver. Det er derfor nødvendigt at tilbagerulle denne effektivisering, da den ikke kan realiseres.

Ovenstående to forslag har begge en effekt i 2022, som dækkes indenfor områdets ramme. Idet planlægning af det kommende skoleår allerede er i gang er det afgørende, at skolerne kender deres ressource i det tidlige forår af hensyn til planlægning af kommende skoleår, hvorfor det indstilles, at der i nærværende sag tages stilling til finansiering af både tilbagerulning af understøttende undervisning fra 2019 og tilbagerulning af effektiviseringen vedr. fjernundervisning fra budget 2022-2025.

I nedenstående tabel fremgår den rest, der er tilbage med ovenfor nævnte anvendelse af midlerne.

Tabel 6: Anvendelse af overskydende midler

Dvs. hvis udvalget anbefaler, at midlerne anvendes som ovenfor foreslået, er der en rest på 4,3 mio. kr. i 2023 på skoleområdet. I 2024 er der et mindreforbrug med de nuværende klasser på 5,4 mio. kr., mens der i 2025 og frem er et mindreforbrug svarende til 4 mio. kr. Dette mindreforbrug indarbejdes som en teknisk korrektion i budget 2023-2026 og tilføres dermed kommunekassen.

Herudover kan nævnes nedenstående to forslag, hvor der ligeledes er et finansieringsbehov. Disse vil indgå i forbindelse med budgetdrøftelserne for 2023-2026.

Samarbejde med erhvervslivet, Campus og uddannelsesvalg.

Der ønskes midler svarende til 0,370 mio. kr. til samarbejde med erhvervslivet, Campus og uddannelsesvalg. En del af dette arbejde er at revurdere formål med Campus XL dagen. Campus XL er et arrangement hvor 8. og 9. klasseelever samt elever, der allerede går på Campus Frederikssund kan blive inspireret til uddannelse, praktikpladser og karrieremuligheder. Ved senest afholdelse i 2020 var flere end 100 uddannelsesretninger og mere end 30 lokale virksomheder klar til at møde de unge.

Styrkelse af PPR

Der ønskes midler til at styrke PPRs arbejde svarende til 1,2 mio. kr. med det formål at skabe stærkere læringsfællesskaber på skolerne og dermed være med til at vende udviklingen med stigende aktivitet på specialundervisning.

Inddragelse

Skolelederne har været inddraget i klassedannelsen, som ligger til grund for ressourcetildelingen for skoleår 22/23.

Økonomi

I denne sag præsenteres ressourcetildelingen til de fem almen skoler for skoleår 2022/2023 samt et overblik over det forventede resultat på almen området svarende til 5,7 mio. kr. inkl. finansieringsbehov på privat/friskoler, efterskoler og mellemkommunale elever i 2023.

Det indstilles, at der i nærværende sag tages stilling til finansieringen af de 1,4 mio. kr. til finansiering af nyt bedømmelses- og evalueringssystem og tilbagerulning af effektivisering besluttet i budget 2022-2025 vedr. fjernundervisning. Disse forslag har også effekt i 2022, som finansieres indenfor rammen.

De bevillingsmæssige konsekvenser af mindreforbruget på 4,3 mio. kr. i 2023, 5,4 mio. kr. i 2024 og 4 mio. kr. i 2025 og frem indarbejdes som tekniske korrektioner i budget 2023-2026.

Bilag

• Bilag 1 - Ressourcetildeling 22-23

Resume

Campus U10 tildeles budget på 3,45 mio. kr. i skoleår 2022/2023.

Indstilling

Centerchefen for Børn og Skole indstiller, at Unge, fritid og idræt over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Budgettet på 3,45 mio. kr. til Campus U10 for skoleår 2022/2023 godkendes.
2. Campus U10 finansierer 0,250 mio. kr. af udgifterne til Vendepunktet for skoleår 2022/2023.

Historik

Beslutning fra Unge, fritid og idræt, 1. marts 2022, pkt. 21:

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Sagsfremstilling

Campus U10 er Frederikssund kommunes 10. klasse center. Tidligere har budgettildelingen til Campus U10 for næstkommende skoleår indgået i sagen vedr. ressourcetildelingen til de 5 almen skoler i Frederikssund kommune. Denne sag er placeret under Skole, klub og SFO, mens Campus U10 nu hører under Unge, fritid og idræt, hvorfor Campus U10s budget for skoleår 2022/2023 tildeles under Unge, fritid og idræt.

Campus U10 er rammestyret, dvs. at de ikke som på almen skolerne tildeles et budget pr. elev/klasse. Campus U10 har siden 2018/2019 fået tildelt budget svarende til 57 elever.

For skoleår 2022/2023 oprettes et 10. klasse tilbud i regi af Campus U10 på Vendepunktet på Slangerup Skole for at imødekomme det nuværende behov for yderligere specialpædagogisk bistand for 10-12 elever. Tilbuddet finansieres af specialundervisningsbudgettet, som er placeret under Skole, klub og SFO. Det foreslås dog, at Campus U10 finansierer 0,250 mio. kr. i skoleår 2022/2023. De bevillingsmæssige konsekvenser medtages i budgetopfølgningen pr. 31. marts 2022 mellem Unge, fritid og Idræt samt Skole, klub og SFO.

Budgettet til Campus U10 udgør derfor 3,45 mio. kr. i skoleår 2022/2023. Dette budget svarer til budgettet (blot pris og løn fremskrevet) for de forrige skoleår siden 2018/2019 fratrukket medfinansieringen af 10. klasses tilbuddet i Vendepunktet på Slangerup skole.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. De bevillingsmæssige konsekvenser medtages i budgetopfølgningen pr. 31. marts 2022.

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til om forslag til lokalplan 152 for boligområde ved Mekongvej i Deltakvarteret og tilhørende forslag til kommuneplantillæg 001 skal godkendes og sendes i offentlig høring i 4 uger.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til lokalplan 152 for boligområde ved Mekongvej i Deltakvarteret og tilhørende forslag til kommuneplantillæg 001 godkendes og sendes i offentlig høring i 4 uger.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 2. marts 2022, pkt. 39:

Anbefales.

Beslutning

Anbefeles.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Sagsfremstilling

Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 30. november 2021 at udarbejde et lokalplansforslag, som åbner mulighed for at opføre ny boligbebyggelse samt igangsætte udarbejdelse af tilhørende kommuneplantillæg, der giver mulighed for etageboliger i op til 5 etager. Udvalget besluttede yderligere, at de som udgangspunkt ikke ønsker fladparkering i området.

Plan- og Miljøudvalgets beslutning blev truffet i forlængelse af, at Økonomiudvalget og Byrådet tidligere i november havde godkendt, at der arbejdes videre med udbud af arealet, som forudsætter udarbejdelse af lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg.

Planernes indhold

Planområdet ligger mellem Dalvejen, Mekongvej og Deltavej i Vinge. Området skal fungere som en naturlig forlængelse af både Deltakvarterets eksisterende villabebyggelse mod nord og den planlagte bebyggelse mellem Tvinsmosen og Deltavej mod vest. Planområdet omfatter et areal på ca. 1,1 ha.

Formålet med lokalplanen er, at der gives mulighed for at etablere en karré-/randbebyggelse i 2-5 etager mod Dalvejen. Bebyggelsen skal udføres som etageboliger evt. kombineret med tæt-lav bebyggelse (højst 1/3 af bebyggelsen kan være tæt-lav). Der muliggøres endvidere fællesfunktioner i bebyggelsens stueetage, der kan medvirke til at skabe ramme om byliv og fællesskab med en aktiv stueetage og dertil bestemmelser for kantzone. Bebyggelsesprocenten er fastlagt til maks. 70.

Med lokalplanen videreføres en bebyggelsesstruktur, som understreger den større bymæssige tyngde, der ønskes langs med Dalvejen og Deltavej, der leder frem til de helt centrale dele af Vinge.

Planen har til formål at sikre, at der opføres en bebyggelse, der både visuelt og funktionelt bidrager positivt til bylivet i Vinge. Der stilles derfor krav om arkitektonisk variation, hvor bl.a. hjørnebebyggelser skal sikres en høj skala (min. 4 etager) og et særligt markant udtryk. Der lægges endvidere særlig vægt på at sikre arkitektonisk variation, så randbebyggelsen ikke domineres af lange ensarterede facadeforløb. Der er således specifikt stillet krav til op- og nedskalering af bebyggelsens højde samt arkitektonisk opbrydning af facaderne.

Vejbetjening vil ske fra både Deltavej og Mekongvej. Vejen i området skal hastighedsdæmpes ved indpasning af bump, chikane o.lign. ved den nord-syd gående sti.

Af hensyn til at sikre kvalitetsfyldte grønne byrum i området, vægter Frederikssund Kommune højt, at parkering så vidt muligt etableres i konstruktion. Lokalplanen sætter således bestemmelser for, at parkering skal etableres i konstruktion som P-kælder, i bebyggelsens stueplan, som parkeringsdæk eller i form af P-hus. Et P-hus kan udføres som et selvstændigt punkthus placeret mod krydset Dalvejen/Deltavej eller centralt i tilknytning til den grønne kile. Facader på parkering i konstruktion skal som hovedprincip udformes med lyse og lette konstruktioner kombineret med facadebeplantning samt god basisbelysning, både ind- og udvendigt. Der kan endvidere etableres parkering på terræn.

Endelig sikrer planlægningen, at områdets friarealer og stiforbindelser indgår i kvarterets overordnede grønne struktur, og derudover sikrer spredningskorridoren mod nord, der er en vigtig forbindelse for de bilag IV arter, der lever i tilknytning til Tvinsmosen.

Formålet med kommuneplantillægget er at udlægge et nyt mindre rammeområde, der muliggør ny boligbebyggelse i op til 5 etager/18 m med en bebyggelsesprocent på 70 % . Området er i dag omfattet af en større kommuneplanramme B 2.1 ’Nord for Dalvejen’ og er udlagt til boligformål med bebyggelse i op til 4 etager/14 m og en samlet bebyggelsesprocent på 100 % for rammeområdet under ét.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening af lokalplansforslaget og tilhørende forslag til kommuneplantillæg i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af screeningen, vurderer administrationen, at planforslagene ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af planforslagene.

Lokalplansforslag 152, forslag til kommuneplantillæg 001 og miljøscreeningen vedlægges som bilag.

Inddragelse

Kommunen har inviteret til et for-dialogmøde 1. februar, hvor administrationen og Byrådet mødes med interesserede borgere i området for at tale om det kommende lokalplansforslag og det mulige byggeri på arealet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Lokalplanforslag 152 for boligområde ved Mekongvej i Deltakvarteret, Vinge
• Forslag til tillæg 001 til kommuneplan 2021
• Miljøscreening

Resume

Omsorg og ældre præsenteres med denne sag for en vurdering af de forventede budgetudfordringer i 2022 på omsorgscentrene, herunder en status på handleplaner for omsorgscentrenes økonomi.

Indstilling

Centerchefen for Voksenstøtte og Ældre indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Orienteringen om de forventede budgetudfordringer og status for omsorgscentrenes økonomiske handleplaner tages til efterretning.
2. Godkende at administrationen i april forelægger forslag til yderligere handlinger for at imødegå budgetudfordringerne på omsorgscentrene i 2022 og årene frem.
3. Sagen sendes til orientering i økonomiudvalget jf. bestilling fra økonomiudvalgsmødet den 8. december 2021, punkt 438.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 3. marts 2022, pkt. 22:

Indstillingspunkt 1: Orienteringen taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Godkendt.

Indstillingspunkt 3: Godkendt.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V)

Niels Martin Viuff (C).

Sagsfremstilling

Den 5. oktober 2021 godkendte Velfærdsudvalget en handleplan for den forventede økonomiske udfordring på omsorgscentrene. Sagen blev fulgt op i december, hvor Økonomiudvalget den 8. december 2021 godkendte administrationens handleplaner for håndtering af et forventet merforbrug i 2022 på det samlede ældreområde.

I forlængelse af udvalgsmødet den 3. marts 2022 afholder udvalget en temadrøftelse om rammer og vilkår på ældreområdet. Det forventes, at Omsorg og ældre her bl.a. drøfter eventuelle yderligere handlinger, som kan modgå budgetudfordringerne på ældreområdet. På baggrund af temamødet forventer administrationen at forelægge Omsorg og ældre og Økonomi forslag til yderligere handlinger i april 2022.

Det foreløbige regnskabsresultat for Velfærdsudvalget viser, at omsorgscentrene i 2021 havde et merforbrug på ca. 18,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Det foreløbige regnskabsresultat er vedlagt som bilag til sagen. Såfremt forbrugsmønstret fra 2021 fastholdes vil området samlet set kigge ind i en lignende udfordring i 2022.

Handleplanen for omsorgscentrene består af to overordnede initiativer:

1. Individuelle handleplaner for omsorgscentrene.
2. Understøttelse af omsorgscentrenes økonomiske styring.

Administrationen har i januar 2022 udarbejdet individuelle handleplaner for omsorgscentrene. En samlet fremstilling af handleplanerne inklusiv tidsplan fremgår af vedlagte bilag.

Handleplanerne fokuserer omkring tiltag, der kan bidrage til at nedbringe udgifterne til eksterne vikarer og sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne. Det drejer sig om tiltag inden for følgende fem temaer:

• Planlægning

Omsorgscentrene arbejder med at indføre digital vagtplanlægning og ansætte en tværgående vagtplanlægger pr. center. Tiltagene er igangsat på nogle omsorgscentre og igangsættes på de øvrige i løbet af 2022.

• Kompetenceudvikling

Omsorgscentrene arbejder med forskellige aspekter af kompetenceudvikling målrettet mere komplekse borgere, herunder beboerkonferencer, triage og kerneopgaven. Tiltagene igangsættes i første halvår af 2022.

• Rekruttering

Omsorgscentrene arbejder med flere tiltag inden for rekruttering, herunder introduktionen af nye medarbejdere, ansættelse af andre faggrupper og opsøgende arbejde på uddannelsesinstitutioner. Tiltage igangsættes i 1. halvår af 2022.

• Trivsel og fastholdelse

Omsorgscentrene arbejder bland andet med løbende trivselsmålinger, udvikling af lederrollen, udvikling af arbejdspladskulturen samt kompetenceudvikling. Tiltagene igangsættes i 2022.

• Systematisk fokus på sygefravær.

Omsorgscentrene fortsætter det systematiske fokus på sygefravær, der var en del af Sygefraværsprojektet i 2020-2021. Målet er at nå det landsgennemsnitlige sygefraværsniveau for sektorområdet ved udgangen af 2022. Ved sygefraværsprojektets start var områdets fravær 3 dage højere end landsgennemsnittet.

Fælles for flere af tiltagene under de fem temaer er, at de kræver et vedholdende og systematisk fokus over en længere periode for at kunne realisere de ønskede effekter, hvorfor der kun må forventes en delvis effekt i 2022.

Ifølge handleplanen skulle administrationen som led i understøttelsen af den økonomiske styring på omsorgscentrene gennemføre en række initiativer:

• Der gennemføres i første kvartal af 2022 en budgetanalyse af omsorgscentrene, som skal kortlægge sammenhængen mellem omsorgscentrenes normering og budget.
• Der ansættes en specialkonsulent i staben i Center for Voksenstøtte og Ældre. Specialkonsulenten skal hjælpe og understøtte omsorgscentrene i deres arbejde med at realisere styringspotentialet. Stillingen finansieres inden for stabens budgetramme.
• I løbet af 2021 har der hver måned været afholdt møde mellem ledelsen på det enkelte omsorgscenter, budgetkonsulenten og afdelingslederen af staben i Center for Voksenstøtte og Ældre. Fra december 2021 udvides mødekredsen således, at afdelingsleder i Center for Økonomi samt centerchefen i Center for Voksenstøtte og Ældre deltager.

Stillingen som specialkonsulent har været i opslag i december og januar uden der kom kvalificerede ansøgere. Stillingen vil blive genopslået. De månedlige økonomiopfølgningsmøder afholdes første gang i februar 2022.

Vedlagt som bilag er en budgetanalyse udarbejdet i samarbejde mellem Center for Økonomi og Center for Voksenstøtte og Ældre, der kortlægger sammenhængen mellem omsorgscentrenes normering og budget.

Budgetanalysen tager udgangspunkt i det planlagte fremmøde, som ligger til grund for ”Kortlægning af normeringer på omsorgscentre i Frederikssund Kommune” fra august 2021. Kortlægningen blev foretaget som udmøntning af Budgetaftale 2021-2024, hvori det fremgik, at der skulle udarbejdes en analyse af normeringer på ældreområdet med henblik på en drøftelse af minimumsnormeringer og mulighed for differentiering af normeringer mellem forskellige målgrupper. Kortlægningen blev behandlet af Velfærdsudvalget på møde den 10. august 2021 (sag 105) og indgik i budgetmaterialet til budget 2022-2025.

Kortlægningen anvender samme metode, som Det Nationale Videnscenter for Velfærd (VIVE) har anvendt i en landsdækkende analyse af normeringer på plejecentre foretaget i 2019. På denne måde er det muligt med forbehold at foretage en sammenligning af normeringerne på omsorgscentrene i Frederikssund Kommune med et landsgennemsnit. Der er en række forhold, som har betydning for forskelle i normeringerne, herunder forskelle i det politisk vedtaget serviceniveau, omsorgscentrenes størrelser og fysiske sammenhæng mellem afdelinger, fordelingen mellem personalekategorier i fremmøde samt andelen af specialiserede pladser, for eksempel til borgere med demens. Derudover skal man være opmærksom på, at kortlægningen i Frederikssund Kommune er foretaget i 2021, mens VIVE's analyse er fra 2019.

Budgetanalysen kommer frem til, at beregningen på grundlag af det planlagte fremmøde på omsorgscentrene fra kortlægningen af normeringer giver anledning til en budgettilførsel på samlet set ca. 10,7 mio. kr. i 2022, jf. nedenstående tabel.

Derudover skal arbejdet beskrevet i omsorgscentrenes individuelle handleplaner bidrage til at realisere potentielle effektiviseringer i driften for ca. 7,8 mio. kr. Det skal i den anledning bemærkes at der er stor usikkerhed forbundet med realiseringen af effektiviseringer for så vidt angår 2022 idet, der som sagt, er tale om et længere perspektiv med delvis effekt i 2022.

I det omfang, at det bliver nødvendigt at tilføre området tillægsbevillinger, vil det have konsekvenser for taksterne til de private leverandører, ligesom det vil have konsekvenser for de mellemkommunale afregninger.

Behov for genåbning af plejeboliger

På møde den 3. februar 2022 blev Omsorg og ældre orienteret om status på ventelisterne til plejeboliger samt mulighed for åbning af plejeboliger på omsorgscentrene. Administrationen pegede i den forbindelse på, at der kan genåbnes sammenlagt 13 plejeboliger fordelt med seks boliger på Pedershave og syv boliger på Tolleruphøj. Samtidig kan der åbnes syv boliger på De Tre Ege, såfremt de midlertidige pladser på Afdeling C samles på Rehabiliteringsafdelingen.

Med baggrund i den reduktion af budgetterne, som blev indregnet i forbindelse med lukning af boliger i 2019 og 2021 på hhv. Tolleruphøj og Pedershave, kan det estimeres, at genåbning af disse 13 boliger vil medføre en nettomerudgift på ca. 3,1 mio. kr., jævnfør nedenstående tabel. Dertil kommer mindre engangsudgifter i forbindelse med klargøring af boligerne.

Derudover er der seks ledige boliger placeret i en selvstændig bygning på Parkvej 12 i Jægerspris tæt på omsorgscenter De Tre Ege. Bygningen er opført efter almenboligloven § 105 (det støttede byggeri) i 1995 og blev oprindeligt anvendt som demensenhed. Fra 2010 til 2019 blev bygningen anvendt til et socialpsykiatrisk bofællesskab. Bygningen rummer seks boliger på 57 m2 med eget værelse/stue og bad. Til boligen er tilknyttet fællesarealer med køkken, stue m.v. Dertil kommer et serviceareal på 34 m2. Kommunen er i proces med at overtage bygningen fra Jægerspris Boligselskab til anvendelse som almene ældreboliger. Der vurderes at være et væsentligt renoveringsbehov ved ibrugtagning af boligerne som moderne plejeboliger. Bygningens selvstændige placering uden direkte adgang fra De Tre Ege giver nogle særlige udfordringer i forhold til at sikre en omkostningseffektiv drift.

Udvalget besluttede på mødet den 3. februar 2022, at man ønskede et oplæg, hvor det beskrives, hvordan de lukkede pladser kan genåbnes, hvilke omsorgscentre der kan udbygges, og om der er behov for at opføre et nyt omsorgscenter. Administrationen er i proces med at udarbejde et oplæg.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen om budgetudfordringerne til efterretning.

I forhold til handleplanerne er Handicaprådet enig i, at det er en god idé at nedbringe omkostningerne til eksterne vikarer ved at sætte fokus på rekruttering og fastholdelse af medarbejderne samt sikre et godt arbejdsmiljø, som kan være med til at skabe attraktive arbejdspladser. Kompetenceudvikling er en vigtig faktor i at fastholde medarbejdere og sikre deres trivsel.

Handicaprådet er dog noget skeptisk overfor, at de beskrevne tiltag skulle kunne medføre effektiviseringer i driften på 7,8 mio. kr., hvilket svarer til ca. halvdelen af det afsatte budget til vikarforbrug i 2022. Derudover savner vi information om, hvordan medarbejderne inddrages i processen omkring besparelserne.

Ældrerådets høringssvar:

Omsorg og ældre får her en orientering om forventede budgetudfordringer og status på plejehjemmene samt forslag om at der fremlægges yderligere handlingsplaner for at imødegå budgetudfordringerne.

Det foreløbige regnskab 2021, viser at plejehjemmene havde i et merforbrug på 18,6 mio. kr. Administrationen foreslår, en række tiltag der skal nedbringe udgifterne og effektuere styringen af ressourcerne.

En anden udfordring er de besluttede effektiviseringer på driften på 7.8 mio. kr., hvilket ikke ser ud til at kunne realiseres i 2022.

Derudover viser budgetanalysens beregninger, på baggrund af kortlægningen af normeringerne på plejehjemmene, at der mangler 10.741 mio. kr. for at fastholde det nuværende normeringsniveau.

På mødet skal udvalget også drøfte den manglende kapacitet af plejehjemspladser og evt. genåbning af lukkede plejehjemspladser.

Ældrerådet anbefaler, at der hurtigst muligt åbnes plejehjemspladser, så ventelistegarantien kan overholdes. Det er dyrere for kommunen ikke at kunne hjemtage borgere fra sygehus når de er færdigbehandlet og menneskeligt fuldstændig uacceptabelt for de borgere som det går ud over.

Derudover anbefaler ældrerådet, at budgettet tilføres de manglende 10- 11 mio. kr., da det ikke vil være muligt for plejehjemmene at spare sig ud af problemerne.

Det er meget demotiverende for alle også medarbejderne at der ikke er retvisende budgetter.

Med disse bemærkninger tager ældrerådet orienteringen til efterretning.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. I fald det på et senere tidspunkt besluttes at tildele omsorgscentrene en tillægsbevilling vil det øge presset ift. servicerammen i 2022.

I den forbindelse gøres der opmærksom på, at evt. tillægsbevillinger til omsorgscentrene vil få betydning for den takst, som kommunen skal betale for vores borgere på det private omsorgscenter Lærkevej (øget udgift for kommunen). Ligesom en tillægsbevilling har betydning for den mellemkommunale takst, som Frederikssund kræver i forbindelse med, at borgere fra andre kommuner bruger vores kommunale omsorgscentre (øget indtægt).

Bilag

• Handleplan for omsorgscentrenes økonomi 2022.
• Budgetanalyse vedr. driften af de kommunale omsorgscentre
• Regnskab VEL 2021
• Temamøde om ældreområdet fælles endelig version 03-03-22

Resume

Omsorg og ældre præsenteres med denne sag for en vurdering af de forventede budgetudfordringer i 2022 i Døgnplejen, herunder en status på Handleplan for bedre styring i Døgnplejen.

Indstilling

Centerchefen for Sundhed og Forebyggelse indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Orienteringen om de forventede budgetudfordringer og status for Døgnplejens økonomiske handleplan tages til efterretning.
2. Godkende at administrationen i april forelægger forslag til yderligere handlinger for at imødegå budgetudfordringerne i Døgnplejen i 2022 og årene frem.
3. Sagen sendes til orientering i Økonomiudvalget jævnfør bestilling fra økonomiudvalgsmødet den 8. december 2021, punkt 438.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 3. marts 2022, pkt. 23:

Indstillingspunkt 1: Orienteringen taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Godkendt.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V)

Niels Martin Viuff (C).

Sagsfremstilling

Den 5. oktober 2021 godkendte Velfærdsudvalget en Handleplan for bedre styring i Døgnplejen. Sagen blev fulgt op i december, hvor Økonomiudvalget den 8. december 2021 godkendte administrationens handleplaner for håndtering af et forventet merforbrug i 2022 på det samlede ældreområde.

Det foreløbige regnskabsresultat for Velfærdsudvalget viser, at Døgnplejen i 2021 havde et merforbrug på 12,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget på 126,8 mio. kr. (inkl. indtægter til hjemmepleje). Det foreløbige regnskabsresultat er vedlagt som bilag til sagen.

I oktober 2021 godkendte Velfærdsudvalget en Handleplan for bedre styring i Døgnplejen, som adresserer både de strukturelle og de økonomiske udfordringer i Døgnplejen. Handleplanen har til formål at sikre en bedre styring af Døgnplejen i de kommende år og skabe en større gennemsigtighed i Døgnplejens ressourceforbrug. Handleplan for bedre styring i Døgnplejen består af syv temaer. Både handleplan og en status på handleplanen vedlægges sagen.

Med budgetaftale 2022-25 blev der afsat midler til at øge antallet af ledere i Døgnplejen fra 6 til 9 ledere med henblik på at skabe en mere nærværende ledelse og tættere ledelsesmæssig opfølgning på borgerforløb og opgaver, herunder særlig visitationen af sygeplejeydelser og opfølgning på den enkelte medarbejders sygefravær mv., samt budgetstyring (jf. handleplanens 7. tema). Alle 9 områdeledere er nu ansat. I forbindelse med den nye organisation decentraliseres budgetkompetencen til områdelederne, så de får mulighed for at følge og handle på eget budget. Den ny kontoplan forventes klar den 1. marts 2022 og lederne undervises i budgetstyring i primo marts med afsæt i egne budgetter. Samtidig blev der i efteråret 2021 ansat en ledelsesinformationskonsulent, som understøtter en systematisk opfølgning på Døgnplejens (jf. handleplanens 5. tema) aktivitet, økonomi og personalerelaterede data. Det vurderes, at de nævnte initiativer muliggør en langt tættere styring i Døgnplejen og det forventes dermed, at der er skabt et solidt grundlag for en fremtidig effektiv styring.

Merforbruget i Døgnplejen skyldes dels, at antallet af delegerede ydelser til borgerne er steget med et merforbrug på 6,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget på i alt 22 mio. kr. (privat og kommunalt leveret), dels et for højt forbrug på driftsbudgettet til hjemmeplejen, dvs. det samlede lønbudget på SOSU-medarbejdere, med et merforbrug på 5,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget på i alt 95,5 mio. kr. til drift af hjemmeplejen. Hertil kommer et lille merforbrug på i alt 0,3 mio. kr. på sygeplejen. Nedenfor redegøres for allerede vedtagne handlinger for at imødegå tilsvarende budgetudfordringer i 2022.

Forventet merforbrug på den delegerede sygepleje i 2022

Ifølge KL’s nøgletalsanalyse (KØF 2022) stiger antallet af +80-årige med 46,6 pct. i løbet af de kommende fem år i Frederikssund Kommune. Undersøgelser viser også, at antallet af kronikere i Frederikssund er langt højere end landsgennemsnittet. Det betyder, at der både kommer flere og mere komplekse borgere i de kommende år. Samtidig ser vi kortere indlæggelsestider på hospitalet, mere komplekse sygdomsbilleder hos den enkelte borger og flere opgaver, som ”glider” fra hospital til kommune – endelig presser de mange borgere, der venter på plejeboliger, Døgnplejen i Frederikssund Kommune. Vi forventer derfor i lighed med andre kommuner, at der i de kommende år vil komme et stærkt stigende behov for sygeplejeydelser i Døgnplejen.

En analyse af styringsudfordringer i Døgnplejen gennemført i foråret 2021 pegede på et uindfriet styringspotentiale på de delegerede sygeplejeydelser, som forventes at kunne hentes, hvis visitationen af sygeplejeydelser samles på færre sygeplejersker, samtidig med at visitationsregler mv. skærpes (jf. handleplanens tema 1). Pr. 1. januar 2022 er der derfor udpeget 3,4 årsværk til at varetage den visiterende sygeplejefunktion (tidligere visiterede alle 50 sygeplejersker). Styrkelse af visitationen af delegerede sygeplejeydelser forventes at afbøde stigningen i sygeplejeydelser i den kommende år.

Arbejdet med målrettet styring og visitation på den delegerede sygepleje forventes imidlertid kun at kunne imødekomme en del af den forventede budgetudfordring i 2022, idet en væsentlig del af forklaringen på de stigende udgifter skal findes i det stigende antal ældre med mere komplekse sygeplejefaglige behov. Baseret på tal fra januar 2022, hvor det umiddelbart kunne tyde på, at de første effekter af det store styringsfokus kan ses, forventes en reduktion på ca. 2,8 mio. kr. i 2022. Fastholdes denne tendens resten af året, vil det forventede merforbrug på den delegerede sygepleje reduceres til 4,2 mio. kr. (jf. bilag 1, figur 2). Prognosen følges tæt, eftersom Døgnplejen i januar oplevede et ualmindeligt højt sygefravær som følge af COVID, hvilket kan påvirke månedens resultat.

Budgettet til den delegerede sygepleje hænger tæt sammen med budgettet til sygeplejersker. Der udarbejdes i foråret 2022 en minianalyse af behovet for at øge antallet af sygeplejersker. Budgettet til sygeplejersker er ikke demografireguleret, og vil derfor ikke blive automatisk tilpasset til de mange flere komplekse ældre. Analysen skal også ses i sammenhæng med de mange påbud Døgnplejen i det seneste år har fået på sygeplejen.

Forventet reduceret merforbrug på lønbudgettet til hjemmeplejen i 2022

Udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere vil fortsætte de kommende år. Frederikssund Kommunes ældreområde har sammenlignet med landstendensen et forholdsvist stort antal medarbejder på ældreområdet som er + 60 år. Udfordringer med rekruttering, et højt sygefravær og vikarbureauernes manglende mulighed for at stille med vikarer presser hele ældreområdet til at købe dyre vikarer og give høje tillæg for ekstra merarbejde til egne medarbejdere. Endelig vil der fortsat være udgifter til COVID-relaterede opgaver i 2022. Alle nævnte forhold betyder, at det i dag er dyrere at drive hjemmeplejen, end den afregning, der er prissat i BUM-modellen.

Det forventes, at mere nærværende ledelse og et decentralt budgetansvar i 2022 vil skærpe den ledelsesmæssige styring af lønbudgetterne, og fremme målrettet opfølgning på rekruttering, fastholdelse og sygefravær. Samtidig er der pr. 1. januar 2022 udpeget to planlæggere, som skal fastlægge grundplaner, herunder sikre at arbejdstids- og ferieregler overholdes for at effektivisere, ensrette og professionalisere planlægningen af kørelister mv. i Døgnplejen (jf. handleplanens tema 3). Endelig har Døgnplejen modtaget 4,1 mio. kr. i puljemidler til at gennemføre teamorganisering i 2022 og 2023. En indsats som forventes at understøtte en mere fleksibel og behovsstyret planlægning i Døgnplejen.

I februar gennemførtes en brugertidsmåling i hele Døgnplejen, som havde til formål at identificere eventuelle effektiviseringsforslag og vurdere de nuværende forudsætninger i budgetmodellen (jf. handleplanens 2. tema). Målingens resultater skal også indgå i udviklingen af selve BUM-modellen, der igangsættes i andet halvår af 2022 for at sikre en mere korrekt og hensigtsmæssig ressourcetildeling til Døgnplejen (jf. handleplanens 5. tema), samt fjerne uhensigtsmæssige budgetusikkerheder i BUM-modellen for at opnå et mere sikkert grundlag for økonomistyring for lederne i Døgnplejen. Ændringer i taksterne i BUM-modellen vil have afledte konsekvenser for priserne på afregning til de private leverandører, som vil skulle indgå i det samlede økonomiske overblik i en eventuel revision af taksterne på BUM-modellen.

Det forventes, at ovenstående initiativer vil reducere merforbruget i Døgnplejen i 2022, men idet der fortsat er en uigennemsigtighed og en uklar sammenhæng mellem beregningsgrundlaget for ydelserne og de faktiske omkostninger ved leveringen af ydelserne forventes et reduceret merforbrug på lønbudgettet til hjemmeplejen også i 2022. Der estimeres således en reduktion af budgetudfordringen på ca. 3 mio. kr. som følge af styringsmæssige initiativer og færre COVID-udgifter på budgettet til hjemmepleje for 2022.

Samt forventet budgetudfordring i Døgnplejen i 2022

Fremskrives forbrugsmønstret fra 2021 til 2022, ser Døgnplejen ind i et samlet merforbrug for 2022 på 14,7 mio., mens initiativerne fra handleplanen kan imødekomme udfordringen delvist med 5,8 mio.kr. Idet der tages forbehold for det meget usikre grundlag for at vurdere initiativernes effekt på budgettet og det tidlige tidspunkt på året estimeres dog fortsat en budgetudfordring i 2022 på ca. 8,9 mio. kr. jf. nedenstående tabel.

I det omfang, at det bliver nødvendigt at tilføre området tillægsbevillinger, vil det have konsekvenser for taksterne til de private leverandører, ligesom det vil have konsekvenser for de mellemkommunale afregninger. I forlængelse af udvalgsmødet den 3. marts 2022 afholder udvalget en temadrøftelse om rammer og vilkår på ældreområdet. Det forventes, at Omsorg og ældre her bl.a. drøfter eventuelle yderligere handlinger, som kan modgå budgetudfordringerne på ældreområdet. På baggrund af temamødet forventer administrationen at forelægge Omsorg og ældre og Økonomiudvalget forslag til yderligere handlinger i april 2022.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen om budgetudfordringerne til efterretning.

I forhold til punktet om yderligere handlinger, ser Handicaprådet -ud over behovet for bedre styring og gennemsigtighed i Døgnplejen - at der er alvorlige udfordringer i fremtiden som følge af, at der bliver flere ældre borgere med mere komplekse behov, samtidig med at en række ældre medarbejdere må forventes at gå på pension i de kommende år. Det gør det absolut nødvendigt at opstille forslag til at imødegå den truende arbejdskraftmangel, og Handicaprådet vil opfordre til, at Omsorg og Ældre tager dette med i sin temadrøftelse.

Ældrerådets høringssvar:

Udvalget bliver i denne sag orienteret om budgetudfordringer i Døgnplejen

Der er lagt op til med den tidligere handlingsplan og de foreslåede nye tiltag kan spares 3 mio. kr., hvilket virker usandsynligt set i forhold til tidligere budgetopfølgninger.

Ældrerådet vil også spændt følge udviklingen af ”teams” og hvilken værdi denne metode vil få for hele ældreområdet.

Styrkelse af den ledelsesmæssige indsats med de yderligere 3 ledere er fra Ældrerådets synspunkt både ønskeligt og nødvendigt.

Ældrerådet tager de beskrevne tiltag på døgnplejens område til efterretning og afventer spændt den løbende status, på dette fra Ældreområdets synspunkt helt centrale område.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. I fald det på et senere tidspunkt besluttes at tildele Døgnplejen en tillægsbevilling, vil det udfordre servicerammen i 2022.

I den forbindelse gøres der opmærksom på, at en evt. tillægsbevilling til Døgnplejen kan få betydning for den takst, som kommunen betaler til private leverandører af hjemmeplejeydelser (øget udgift). Ligesom en tillægsbevilling har betydning for den mellemkommunale takst, som Frederikssund kræver i forbindelse med, at borgere hvor andre kommuner har betalingspligt, benytter den kommunale Døgnpleje (øget indtægt).

Hvis den interne afregning (BUM) for hjemmeplejeydelser mellem visitationen og Døgnplejen øges - også selvom der ikke samlet set gives en tillægsbevilling til ældreområdet - vil kommunens udgift til private leverandører stige, idet den private takst er en spejling af den takst, der anvendes i den interne afregning.

Bilag

• Handleplan - bedre styring i Døgnplejen
• Status på handleplan for bedre styring i Døgnplejen i februar 2022.docx
• Budgetudfordringer ifm. delegeret sygepleje, OÆ
• Regnskab VEL 2021
• Temamøde om ældreområdet fælles endelig version 03-03-22

Resume

Takster for 2022 vedrørende plejeboligophold anslås at give anledning til merforbrug i 2022 på 5,4 mio. kr. Merforbruget skyldes i hovedsagen, at udgifter til sundhedslovsydelser holdes adskilt i takstberegningerne og afholdes af beliggenhedskommunen, det vil sige Frederikssund Kommune. Merforbruget vil indgå i den første budgetopfølgning i 2022.

Indstilling

Centerchefen for Voksenstøtte og Ældre indstiller til Omsorg og ældre, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Omsorg og ældre, 3. marts 2022, pkt. 24:

Orienteringen taget til efterretning. Udvalget ønsker at sagen videresendes til Økonomiudvalget til orientering.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V)

Niels Martin Viuff (C).

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres Omsorg og ældre om takster for 2022 vedrørende plejeboligophold samt de økonomiske konsekvenser forbundet hermed. Der er fastsat takst for borgeres ophold på Attendo Lærkevej samt takst for mellemkommunal refusion, som Frederikssund Kommune opkræver andre kommuner for benyttelse af pladser på de kommunale omsorgscentre i Frederikssund.

Omsorg og ældre blev på mødet 11. januar 2022 orienteret om beregning af takst for 2021 vedrørende Attendo Lærkevej (dagsordenspunkt 4) samt beregning af takst for mellemkommunal refusion (dagsordenspunkt 5). I forlængelse heraf vedlægges bilag med beskrivelse af udgiftselementer i beregningen af taksten for ophold på Attendo Lærkevej. Taksten er for 2022 er beregnet til 1.563 kr. per døgn fordelt med 1.355 kr. per døgn for ydelser under serviceloven og 208 kr. per døgn for ydelser under sundhedsloven. Det er den visiterende kommune, som betaler for ydelser under serviceloven, mens ydelser under sundhedsloven skal afholdes af beliggenhedskommunen. Taksten vedrørende mellemkommunal refusion er beregnet til 1.542 kr. per døgn og omfatter alene ydelser under serviceloven.

Taksterne for 2022 giver anledning til et anslået merforbrug på 5,4 mio. kr. i 2022. Det forventede merforbrug er sammensat af:

• Merudgifter på 0,3 mio. kr. vedrørende borgere fra Frederikssund Kommune med ophold på Attendo Lærkevej. Forventningen er baseret på en antagelse om benyttelse af 48 helårspladser.
• Merudgifter på 1,7 mio. kr. vedrørende sundhedslovsydelser til borgere fra andre kommuner med ophold på Attendo Lærkevej. Forventningen er baseret på en antagelse om benyttelse af 24 helårspladser.
• Mindre indtægter på 3,4 mio. kr. vedrørende mellemkommunal refusion som følge af lavere takst. Forventningen er baseret på en antagelse om tilsvarende aktivitet i 2022 som i 2021 (24,7 helårspladser).

Inddragelse

Takstberegningen for 2022 er sendt til Attendo, og Attendo har i lighed med beregningen for 2021 meddelt, at de ikke er enige i taksten.

Sagen er sendt i høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Ældrerådets høringssvar:

Udvalget bliver i denne sag orienteret om takstberegning plejeboliger.

Takster for 2022 for plejeboliger anslås, vil give et merforbrug på 5,4 mio.

Ældrerådet tager orienteringen af taksterne, til efterretning.

Økonomi

Takster for 2022 vedrørende plejeboligophold forventes at give anledning til merforbrug på 5,4 mio. kr. i 2022. Merforbruget og håndteringen heraf vil indgå i budgetopfølgningen for første kvartal og afledte konsekvenser for efterfølgende år vil indgå under tekniske korrektioner til Budget 2023-2026.

Bilag

• Udgiftselementer i omkostningsberegning på Pedershave omsorgscenter

Resume

Byrådet besluttede på møde den 27. oktober 2021 (sag 245), at der på baggrund af høringsudkast til bekendtgørelse om Grøn Transportpulje skulle indsendes ansøgning til Transportministeriet. Der foreligger nu afgørelse som Plan og teknik, Økonomiudvalg samt Byråd med denne sag orienteres om.

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og IT fremsender sagen til orientering for Plan og teknik, Økonomiudvalget og Byrådet.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 2. marts 2022, pkt. 42:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Sagsfremstilling

Transportministeriet har den 21. december 2021 meddelt Frederikssund Kommune afslag på ansøgning om 19,1 mio. kr. i tilskud ud fra projektets samlede omkostninger, som er anslået 76,4 mio. kr. og som dækker omkostninger til en ny elfærge, fremføring af ladestrøm samt til ombygningen af færgelejerne.

Afslaget er givet med den begrundelse med at CO2-reduktionen er ret marginal sammenholdt med investeringen, ligesom, at der er i CO2-reduktionen er taget udgangspunkt i et forøget serviceomfang på ca. 33 % (ca. 2 måneder), hvilket ligger udenfor puljens formål. Afslaget er bilagt.

Af Trafikstyrelsens indstillingsnotat samt liste over tildeling af støtte, begge bilagt, fremgår hvilke færger der er indstillet til tilskud indenfor puljen og hvilke beløb der er meddelt.

Administrationen vil frem mod budget 2023 fortsætte arbejdet med vurdering af mulig levetid for den nuværende færge, yderligere belysning af investeringsbehov ud over, hvad der er afsat i investeringsplanen samt evt. finansieringsmuligheder.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Bilag

• Meddelelsesbreve med afslag
• Trafikstyrelsens indstillingsnotat
• Liste over tildeling af støtte

Resume

Byrådet har i budgetaftale 2022 besluttet, at der skal opføres en servicebygning med toilet på Hammergåden. Opførslen skal ske i sammenhæng med Ejendomsfondes parter, og der påregnes en medfinansiering fra Ejendomsfonden. I denne sag præsenteres et forslag til proces og der anmodes om frigivelse af de afsatte midler til støttepunkter for friluftslivet.

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og IT indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Frigivelse af 1,042 mio. kr. til støttepunkter for friluftsliv. I beløbet er indeholdt 3 % til intern projektering.
2. Udvalget tiltræder administrationens anbefaling til disponering af midlerne til hærværkssikring og forundersøgelser vedr. toiletbygning.
3. Udvalget tiltræder administrationens anbefaling til proces for afklaring af Ejendomsfondens mulighed for finansiering af toiletter ved Hammergården
4. Udvalget tiltræder administrationens anbefaling for nærmere afklaring af plangrundlaget for servicebygning i skovområdet ved Hammergården.
5. Udvalget tiltræder administrationens forslag om udarbejdelse af en prioriteret bruttoliste over kommende mulige støttepunkter.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 8. marts 2022, pkt. 26:

Anbefales. Udvalget ønsker, at forslaget sendes i høring i Hammergårdens bestyrelse.

Fraværende:

Hans Andersen (V) og Ole Frimann Hansen (F).

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Sagsfremstilling

I lighed med 2021 har Byrådet afsat en pulje på 1,042 mio. kr. til etablering af støttepunkter til friluftslivet i kommunen. Puljen er øremærket etablering af tiltag, der kan understøtte friluftslivet, f.eks. shelters, mindre toiletbygninger, borde og bænke med videre. Der foreligger pt. ikke en plan for, hvordan midlerne specifikt skal anvendes i 2022.

I 2021 er der indgået forskellige aftaler om enkelte projekter. Der blev opsat 3 nye offentlige toiletter. Det har desværre allerede været større hærværk på disse og administrationen anbefaler derfor, at der afsættes en mindre andel af puljen for 2022 til udbedring og hærværkssikring af disse. Billeder af hærværk på toiletterne er vedlagt som bilag.

Med denne sag fremlægges hvilke tiltag administrationen vurderer er nødvendige at gennemføre i 2022 for at toiletterne for 2021 kan tages i brug og Budgetaftalen kan opfyldes. Desuden fremlægges forslag til proces for det videre arbejde i forhold til puljen med henblik på at de resterende midler også kan nå blive anvendt i 2022.

Hammergården, beslutning fra budgetaftale 2022

Byrådet har i budgetaftale 2022 besluttet, at der skal opføres en servicebygning med toilet på Hammergåden. Opførslen skal ske i sammenhæng med Ejendomsfondes parter, og der påregnes en medfinansiering fra Ejendomsfonden.

Hammergården er beliggende på Hammerbakke 13, 4050 Skibby og ejes af Ejendomsfonden, hvor Frederikssund Kommune har 3 repræsentanter i bestyrelsen. Ejendomsfonden har tidligere kontaktet Frederikssund Kommune med forslag til en udviklingsplan for området. Bl.a. for at forbedre mulighederne for at flere kan komme ud og nyde naturen i området. Udviklingsplanen er vedlagt som bilag. Forslaget har tidligere været behandlet i det daværende Fritids og Kulturudvalg (sag 123), og derfra er ønsket om toiletbygning på Hammergårde videreført i budgetprocessen.

Administrationen udarbejdede i forbindelse med budgetprocessen et notat, der beskriver hvilke forhold og hvilken tidsplan der kan forventes i forbindelse med etablering af toiletbygninger på Hammer Bakke 13. Notat er vedlagt som bilag til denne sag. De øvrige udviklingsforslag fra Ejendomsfonden vil ikke blive yderligere behandlet af administrationen.

Af notatet fremgår bl.a. følgende:

• Det skal undersøges, om kommunen lovligt kan bidrage til understøtte Ejendomsfondens udviklingsplan. Herunder om kommunen eventuelt kan få behov for at erhverve jorden, som toiletter skal placeres på.
• Herefter skal det undersøges om det nuværende plangrundlag for området giver mulighed for at etablere den ønskede bygning, og hvilke muligheder der kan være for en evt. dispensation.

I forhold til budgetbeslutningen, hvor det fremgår at der påregnes en medfinansiering fra Ejendomsfonden, skal der opnås tilsagn fra fonden.

Administrationen anbefaler, at undersøgelserne og dialogen ovenfor igangsættes. I forbindelse med undersøgelserne, som bl.a. kan kræve landmålerassistance , vil der være behov for at disponere ca. 80.000 kr.

Det forventes at undersøgelserne kan afsluttes i 3. kvartal 2022 og at der kan til samme tid kan indhentes tilbud på opgaven. Det vil sige at en udførsel først vil ske i 2023. Dette er dog under forudsætning af at Ejendomsfonden tilslutter sig en medfinansiering i en størrelse, som politisk accepteres.

Klima, natur og energi vil blive løbende informeret om udfaldet af dialogen mellem Ejendomsfonden og Frederikssund Kommune.

Nye støttepunkter til friluftsliv i 2022

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke en konkret plan for, hvad puljen ønskes anvendt til. Det anbefales derfor, at administrationen udarbejder og fremlægger en liste med potentiale tiltag, der kan understøtte friluftslivet. Listen vil blive udarbejdet med inddragelse af øvrige centre, for at sikre bredest muligt inddragelse, inden listen fremlægges til politisk behandling. Listen forventes at indeholde mange forskellige typer af tiltag bl.a. borde og bænke som kan opfordre til at tage ud i naturen og nyde sin mad, shelters, toiletter med videre.

Administrationen vil udarbejde anbefalet prioritering af forslagene, bl.a. ud fra kompleksitet og pris. Det vil ligeledes blive angivet om tiltagene forventes udført i 2022 eller senere.

Listen fremlægges til politisk drøftelse og prioritering på aprilmødet.

Frigivelse af pulje til støttepunkter for friluftslivet

Administrationen anbefaler en samlet frigivelse af puljen, således at også de tiltag, der prioriteres på aprilmødet har størst mulig chance for at kunne udføres i 2022.

Administrationen anbefaler således følgende disponering af puljen:

• Hærværkssikring og udbedring efter hærværk på toiletter opført i 2021 150.000 kr.
• Indledende undersøgelser til opførsel af toiletbygning på Hammergården 80.000 kr. (Plangrundlag, landmåler og matrikelafklaring)
• Til igangsættelse af øvrige tiltag på aprilmødet 780.000 kr.

Inddragelse

Der arbejdes på tværs af administrationen i nuværende fase. I forbindelse med tiltag i 2023 kan der evt. arbejdes med digital borgerinddragelse.

Økonomi

Der er i budget 2022 afsat 1,042 mio. kr. til anlægsprojektet "støttepunkter til friluftsliv". Indeholdt i budgettet er 3 pct. til intern projektering svarende til 0,03 mio. kr.

Med nærværende sag søges hele rådighedsbeløbet på 1,042 mio. kr. frigivet.

Bilag

• Notat Toiletter Hammer Bakke
• Udviklingsprojekt for Hammergården med finasering.docx
• Hammergården oversigtskort
• Billeder af offentlige toiletter

Resume

Michael Tøgersen (V) har i mail af den 11. marts anmodet om, at følgende sag optages på dagsordenen til Økonomiudvalgets møde.

Jeg foreslår, at vi gør ligesom Næstved og Ålborg Kommuner og afskaffer alle ikke-lovpligtige administrative opgaver, medmindre der er en særlig god grund til at beholde dem.

Statsministeren sagde i sin nytårstale: "Kommuner bryder loven for at give handicappede et bedre liv".

Det skal være slut med unødvendigt bureaukrati. Sådan har det lydt i årevis, senest i statsministerens nytårstale.

I Næstved har et enigt byråd besluttet afbureaukratisering ved at vedtage, at alle dokumentationskrav, regler og administrative opgaver, som ikke er lovpligtige, men besluttet af kommunen, ophæves senest fra 1. september i år. Kun hvis der er en særlig begrundelse i at skabe værdi for kerneopgaven, kan fagudvalget beslutte at bevare dem.

I Aalborg afskaffes reglerne på ældreområdet og i dagtilbud, fordi der her er stor opbakning til projektet hos de lokale fagforeninger FOA og Bupl.

Eksempel på unødvendigt bureaukrati på handicapområdet:

En borger bliver hver dag påmonteret en sele for ikke at falde ud af kørestolen. Da det ifølge reglerne er magtanvendelse, skal personalet hver morgen lave en registrering af, at de har givet borgeren selen på, og om aftenen skal det registreres, at selen er taget af igen.

En del af det vedtagne forslag indebærer, at Næstved skal søge om at blive frikommune på diverse områder, hvis eller når lovgivningen åbner for den mulighed.

Lad os gøre det samme i vores kommune, og kan det i første omgang behandles på førstkommende ØU-møde?

Det vil gøre både medarbejdere, brugere og borgere gladere, og det vil frigøre ressourcer til f.eks.

- mere service og længere åbningstider i Borgercenteret

- bedre ældrepleje og mere omsorg

- mere kvalitet i skoler

- meget mere

Indstilling

Centerchefen for Politik og HR indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Tage stilling til, om der skal udarbejdes en sag vedr. afskaffelse af ikke-lovpligtige administrative opgaver i kommunen.

Beslutning

Sagen udsat.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Beslutning

Der forelægges en sag for Byrådet i næste uge vedr. flytning af det planlagte Byrådsmøde den 1. juni. Forslaget er, at Byrådets møde i stedet afholdes den 2. juni.

Borgmester Tina Tving Stauning (A) orienterede om, at weekenden den 16.-18. september fastholdes til forhandlinger om budget.

Tina Tving Stauning (A) bad om Økonomiudvalgets opbakning til, at hun på vegne af Frederikssund Kommune skriver under på en henvendelse fra en række kommuner til finansministeren, klima- energi- og forsyningsministeren samt miljøministeren vedr. fire konkrete tiltag i de igangværende forhandlinger om den kommende organisering af affaldssektoren. Brevet rundsendes til Økonomiudvalget med henblik på eventuelle kommentarer inden torsdag kl. 12.

Tina Tving Stauning (A) nævnte, at hun gerne ville holde en tiltrædelsesreception, der bliver afholdt efter påske.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Sagsfremstilling

• Der skal gennemføres en folkeafstemning den 1. juni 2022 om forsvarsforbeholdet. Det betyder bl.a., at Byrådets planlagte møde samme dag skal flyttes.
• Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.

Bilag

• Sagsliste Økonomiudvalget 2022

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1-4 anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales med den justering, at prisspændet fastsættes til 360-450 kr./kvm.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning.

For indstillingspunkt 1 stemte: Anna Poulsen (F), Kirsten Weiland (N), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Poul Erik Skov Christensen (A), Tina Tving Stauning (A), John Schmidt Andersen (V), Morten Skovgaard (V) og Inge Messerschmidt (O).

Imod indstillingspunkt 1 stemte: Niels Martin Viuff (C) med den begrundelse, at han foretrækker et traditionelt udbud i stedet for en udviklingsaftale.

Indstillingspunkt 1 anbefales.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Åben beslutning

Sagen udsat til ekstraordinært møde i Økonomiudvalget den 30. marts 2022.

Fraværende:

Michael Tøgersen (V).

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.