Baggrundsinfo

Aftalen om Grøn Trepart

Den Grønne Trepart en stor, politisk aftale om omlægning af landbrugsarealer i Danmark. Aftalen er indgået af regeringen i sommeren 2024. Det er en bred politisk aftale, der er lavet sammen med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og Kommunernes Landsforening.

Aftalen fastlægger at vi i Danmark skal omprioritere, hvordan vi bruger vores areal, så vi får mindre landbrugsjord og flere vådområder, mere skov og mere natur.

I aftalen skal ca. 10% af Danmarks samlede areal udtages - det svarer til at 15% af landbrugsarealerne skal tages ud af landbrugsdrift og omlægges til fx vådområder og skov.

Aftalen har et særligt fokus på at udtagningen af landbrugsjord skal føre til at vi nedbringer udledningen af kvælstof fra marker til vandmiljøet og på udtagning af lavbundsjorde, der udleder store mængder CO2 til atmosfæren.

Der er fire hovedformål med aftalen:

• Kvælstof: Danmark skal opfylde EU's vandrammedirektiv og reducere kvælstofudledningen med samlet 13.800 ton N/år.
• Klima: der skal udtages 140.000 ha lavbundsjorde inkl. randarealer.
• Skov: der skal rejses 250.000 ha skov, hvoraf 100.000 ha skal være urørt skov, og 20.000 ha skal være bynær urørt skov.
• Natur: omlægningen skal bidrage til målet om mindst 20% beskyttet natur.

Det er de lokale treparter som skal stå for indsatsen. Frederikssund Kommune er en del af den lokale trepart for Roskilde Fjord og Isefjord, sammen med de andre kommuner, som også har vandløb, som løber til fjordene. Det er på tværs af kommunerne i den lokale grønne trepart, at vi skal finde de jorde, som skal udtages for at nå målet for kvælstofreduktion til de to fjorde.

Du kan læse mere om de lokale treparter.

Frederikssund kommunes lokale trepart består af kommunerne på kortet herunder.

I dagligdagen vil den enkelte kommune stå for arealomlægningen inden for kommunens grænser.

Hvad betyder det for dig som lodsejer?

Den Grønne Trepart betyder helt konkret at vi i hele Danmark og derfor også i Frederikssund Kommune, skal udtage en vis mængde landbrugsjord. Dette vil hovedsageligt blive lavbundsjorde der fx ligger i ådale, nær moser og andre lavtliggende, drænede arealer, som vil blive ført tilbage til deres naturlige våde tilstand. Det kan også være arealer som kan udlægges til vådområder, hvor dræn føres op til terræn, så vådområdet kan omsætte kvælstoffet i drænvandet, inden det når videre i vandløb og fjorde.

Såfremt du har arealer, med meget stort kulstofindhold, eller du har arealer der er velegnet til vådområder, har du mulighed for at omlægge dele af dine jorde.

Omlægning af landbrugsjord foregår gennem fuldstændig frivillige aftaler og ordninger. Der er mulighed for forskellige former for kompensation og/eller jordbytte, hvis man vælger at indgå en aftale om omlægning.
Hvis man indgår i et udtagningsprojekt, vil de arealer samtidig blive fritaget for CO2-afgift og/eller eventuel markregulering.

Hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for et projekt på din grund, kan du kontakte kommunen på groentrepart@frederikssund.dk.

Tidslinje

2025

Landets lokale treparter har i 2025 udarbejdet en samlet omlægningsplan.

Frederikssund Kommune har sammen med involverede lodsejere udpeget potentielle projekter i kommunen til Omlægningsplanen. Du kan læse mere om Omlægningsplanen her.

2026

Medio 2026 blev Gødskningsloven vedtaget, som fastsatte grundlaget for den markregulering, som træder i kraft i januar 2027. Markreguleringen fastsættes årligt ud fra den allerede gennemførte/igangsatte kvælstofreduktion fra omlægningsplanerne.

Markreguleringen lempes i takt med at arealomlægningen opnår den ønskede kvælstofreduktion.

Frederikssund Kommune har opstartet forundersøgelser til de første udtagningsprojekter. Du kan læse mere om igangsatte projekter her.

2027

Indsatser for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder genbesøges og evalueres.

Udtagning af 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorder skal være igangsat.

Der indføres et paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor arealomlægning (ophør af jord i landbrugsdrift) anvendes som primært værktøj til at nå målene i EU’s vandrammedirektiv. 2/3 af de omlægninger der bidrager til kvælstofindsatserne skal være i mål i 2027.

Der kan foretages markregulering op til braklægningspunktet, med det formål at nå målet for reduktion af kvælstofudledning.

2028

Der indføres en CO2e-afgift på udledninger fra kulstofrige lavbundsjorde på 40 kr./ton, gældende fra 2028 (2022-priser).

2029

Kvælstof indsatsbehovet genbesøges. Indsatsbehovet skal fremadrettet opdateres hvert 3. år.

2030

Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde skal være gennemført.

Alle kvælstofindsatser skal være gennemført.

Der indføres en CO2e-afgift på udledninger fra husdyr.

Den marginale afgiftssats fastsættes til 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 stigende til 750 kr. pr. ton CO2e i 2035. Med et bundfradrag på 60 pct. svarer dette til, at de effektive afgiftssatser udgør 120 kr. pr. ton CO2e i 2030 og 300 kr. pr. ton CO2e i 2035.

2032

Afgifter på landbrugets klimagasudledning genbesøges.

2045

Der skal være rejst 250.000 hektar ny skov.