Frederikssund Kommunes logo

Nyhedsarkiv for 2021

23. august 2023Hørup Skovvej spærres delvist 2. og 3. september

På grund af asfaltarbejde spærres Hørup Skovvej fra rundkørslen Roskildevej/Hørups Skovvej til lyskrydset Københavnsvej/Hørup Skovvej i weekenden den 2. og 3. september. Omkørsel gennem Slangerup via Roskildevej/Københavnsvej.
Hørup Skovvej og rundkørslen Roskildevej/Hørup Skovvej. Foto: Frederikssund Kommune.

22. august 2023To 18-årige søges til kongelig gallafest

I anledningen af H.K.H. Prins Christians 18-års fødselsdag, inviterer Kongehuset to 18-årige fra hver kommune i Danmark til gallataffel på Christiansborg Slot søndag den 15. oktober. Interesserede 18-årige i Frederikssund Kommune kan ansøge her på kommunens hjemmeside senest den 4. september. Herefter vil der blive trukket lod om de to pladser.
H.K.H. Prins Christian. Foto Franne Voigt

18. august 2023Vejarbejde spærrer en del af Ågade

Fra den 20. august til 1. september udfører Frederikssund Kommune asfaltarbejde på dele af Ågade i Frederikssund. Det betyder, at vejen vil være spærret for trafik på den berørte strækning.
En del af Ågade i Frederikssund vil være spærret pga. vejarbejde fra den 20. august. til den 1. september. Foto: Frederikssund Kommune.

16. august 2023Vandet er igen godt i Frederikssund Havn

Den seneste analyse af badevandskvaliteten viser, at vandet i Frederikssund Havn igen er godt. Vi fraråder derfor ikke længere badning i dette område.
Frederikssund Havn. Foto: Frederikssund Kommune, Kenneth Jensen.

16. august 2023Ord over Fjord festival 2023

Den 9. september inviterer Frederikssund Bibliotekerne til Ord over Fjord, hvor du kan opleve forrygende litterære oplevelser, musik og kreative workshops – alt sammen på Willumsens Museum. Læs mere om det spændende program med oplevelser for alle aldre.
Ord over Fjord festival. Billede af Sara Blædel samt datoen den 9. september og navne på deltagere på festivalen. grafik: Frederikssund Bibliotekerne.

15. august 2023Hvem skal have Kulturprisen i 2023?

Nu er det atter blevet tid til, at Frederikssund Kommune vil hædre dem, der gør en særlig indsats for kulturen i kommunen. Kulturprisen uddeles til en lokal borger eller forening, der arbejder med lokale kulturelle aktiviteter og arrangementer på amatørniveau. Du kan indstille kandidater frem til den 7. september.
Kulturprismodtagere får en mindeplade i fortovet ved Langes Magasin i Frederikssund. Foto: Frederikssund Kommune.

11. august 2023Ny strategi for ældreområdet i høring

Nu er der mulighed for at deltage i høringen af den nye strategi for ældreområdet i Frederikssund Kommune. Du kan afgive dit høringssvar frem til den 25. september.
Tre ældre personer sidder på en bænk med udsigt over fjorden. Foto: Frederikssund Kommune, Kenneth Jensen.