
Forårsmarked på Højagergaard 3.- 4. maj
Kom til Højagergaards populære forårsmarked 3.- 4 maj 2025 klokken 10-15, hvor du kan købe alt fra sommerblomster og stauder i gartneriet til keramik og håndarbejde i det kreative værksted samt trævarer i snedkeriet. Alt sammen produceret af Højagergaards medarbejdere i beskyttet beskæftigelse i samarbejde med fagpersonalet.
Du kan også lægge vejen forbi genbrugsgården og gøre et genbrugskup og få stillet sulten i spisehuset, der sælger mad, hjemmebag og syltevarer. STU-eleverne laver skattejagt for børnene og sælger kreative kort fra undervisningen i japansk og billedkunst.
Lørdag 3. maj er du også inviteret indenfor på værkstederne og i STU, hvor du kan se stedets beskyttede medarbejdere og STU-elever i fuld aktion og få en snak om deres arbejde og dagligdag.
Åbningstider
Værkstederne holder åbent for salg alle hverdage som vanligt, dvs. mandag-torsdag kl. 8:30-15:30 og fredag kl. 8:30-13:00. Gartneriet holder dog åbent helt til kl. 18:00 fredag 2. maj.
Velmødt på Højagergaard på Højager 20 i Slangerup.
Blomster i gartneriet på Højagergaard.
Foto: Højagergaard.