Teknik og Klimas møde den 02. juni 2026

Sagsfremstilling

Der følger en sag om Videreførelse af Energipartnerskab Fjordlandet 2027-2029

Resume

Byrådet vedtog besluttede i Budget 2024 budgetinitiativ om tarifstyring. Forslaget omfatter en investering på 1,450 mio. kr. og vil årligt generere et afkast på 20.000 kr. i 2026 stigende til 97.000 kr. i 2028.

Branchen har orienteret om, at man ikke længere kan forvente dette afkast. Administrationen foreslår derfor i stedet for, at midlerne anvendes til opfyldelse af EU bygningsdirektivets og energieffektiviserings krav for bygninger, dvs. f.eks. energirenovering, opsætning af solceller eller lignende. Det er administrationens vurdering, at det afkast, der er indarbejdet i budgettet vil kunne opnås på denne måde.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:

1. Budgetbeslutning om Tarifstyring fra 2024, med start fra 2026 erstattes med en tilsvarende anlægsinvestering med samme afkast, som har til formål at opfylde EU direktivets krav for bygninger (herunder bygningsdirektivet og energieffektiviserings direktivet)

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog i forbindelse med Budget 2024 et budgettiltag vedrørende tarifstyring på energiområdet til udførelse fra 2026 Formålet var at undersøge mulighederne for at reducere kommunens energiudgifter gennem mere fleksibelt elforbrug og investeringer i energiløsninger, der kan udnytte udsving i elpriserne samt modtage beløb fra distributøren, ved ønske om midlertidig reduktion af elforbrug i spidsbelastninger. Tarifstyring handler således grundlæggende om at anvende strøm på tidspunkter, hvor elprisen er lav, og reducere eller flytte forbruget, når elnettet er belastet, og priserne er høje.

Der er indregnet besparelser på 0,028 mio.kr. i 2026 stigende til 0,097 mio. kr. i 2028. Etableringsudgiften er skønnet til ca. 1,4 mio. kr. (med udførsel i 2026)

Udviklingen på tarifområdet

Siden budgetvedtagelsen er vilkårene på tarifområdet ændret væsentligt. De økonomiske gevinster ved tarifstyring er blevet mindre end forudsat i 2023. Samtidig er omkostningerne til udbygning og drift af det danske elnet steget, hvilket har gjort markedet for betaling for fleksibelt elforbrug mere komplekst og mindre økonomisk attraktivt.

Administrationen har i 2024 gennemført et mindre pilotprojekt med midlertidig afbrydelse af elforbrug. Erfaringerne viser, at investeringer i udstyr og løbende overvågning ikke har kunnet opvejes af de økonomiske gevinster. På den baggrund og efter dialog med markedet vurderer administrationen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at videreføre denne type projekter i den nuværende form.

Nye muligheder på energiområdet

Samtidig er der sket væsentlige ændringer i lovgivningen på energiområdet, som åbner nye muligheder for kommunale energiinvesteringer. Det forventes blandt andet, at kommuner fremover ikke i samme omfang skal etablere særskilte forsyningsselskaber ved opsætning af solcelleanlæg. Det vil reducere de administrative omkostninger og forbedre den samlede økonomi i projekterne.

Derudover er der vedtaget ny lovgivning som følge af EU’s bygningsdirektiv og energieffektiviseringsdirektiv. Reglerne stiller øgede krav til blandt andet energirenovering, automatisering, indeklimamåling og etablering af solenergi i eksisterende bygninger. Formålet er at understøtte EU’s målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 55 % i 2030 sammenlignet med 1990 og opnå klimaneutralitet i 2050.

Lovgivningen implementeres løbende i dansk ret i 2025 og 2026. Administrationen arbejder derfor fortsat med at afdække konkrete projektmuligheder og vil forelægge relevante forslag for Teknik og Miljø.

Økonomiske perspektiver

Foreløbige beregninger viser, at investeringer i eksempelvis solcelleanlæg eller optimering af varmesystemer med moderne styring kan give et forventet årligt afkast på omkring 0,100 mio. kr. ved en investering på ca. 1,4 mio. kr.

Administrationen vurderer derfor, at der fortsat er gode muligheder for at opnå de ønskede økonomiske gevinster, men at det mest hensigtsmæssigt sker gennem en ændring af projekttypen frem for videreførelse af den oprindelige model for tarifstyring.

Inddragelse

Inddragelse er ikke fundet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2026 og 2027 afsat bruttoanlægsudgifter til energioptimering via tarifstyring på henholdsvis 0,92 mio. kr. i 2026 og 0,61 mio. kr. i 2027.

I nærværende sag søges anlægget ”Energioptimering via tarifstyring” omdøbt og konverteret til et nyt anlæg benævnt ”Energieffektivisering via EU-direktiv”. De afsatte midler for 2026 og 2027 overføres til det nye anlæg, hvorfor sagen ikke medfører et øget pres på anlægsrammen hverken i 2026 eller 2027.

Resume

Administrationen har udarbejdet udkast til strategi for rågekolonier på kommunale arealer i Frederikssund Kommune. Teknik og Klima skal med denne sag tage stilling til vedtagelse af strategien.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Vedtage administrationens udkast til strategi for rågekolonier på kommunale arealer

Sagsfremstilling

Kommunen har ikke nogen formel forpligtelse til at lave indsatser i rågekolonier på kommunale arealer, men har alligevel en mangeårig praksis for at forsøge at begrænse de støjgener, som beboere tæt på rågekolonierne oplever i rågernes ynglesæson. Der har i de senere år været et ønske om at formalisere rammerne for rågeregulering med videre, og den 8. oktober 2024 besluttede det daværende udvalg Klima, natur og energi, at administrationen skulle udarbejde en strategi for rågekolonier på kommunale arealer. Udkast til strategi er vedlagt som bilag.

Råge-støj kan være sundhedsskadelig

Råger er kragefugle, der lever i kolonier. Fuglelydene fra kolonierne er meget høje og vedholdende i ynglesæsonen, specielt i timerne omkring solopgang og solnedgang. Larmen kan være til stor gene, og fx medføre søvnproblemer og hovedpine for naboer til kolonien.

Råger er fredede, men Naturstyrelsen kan tillade tiltag som regulering og fjernelse af reder i tilfælde, hvor støjen fra rågekolonierne udgør en sundhedsrisiko for mennesker.

Strategi muliggør langsigtede løsninger

Hidtil har administrationen reguleret råger ad hoc i samarbejde med lokale jagtforeninger. En strategi for rågekolonier på kommunale arealer muliggør en koordineret og langsigtet indsats, og giver mulighed for at supplere frivillige indsatser med kommunale tiltag som nedtagning af reder, beskæring af træer med reder mm.

Administrationen har også udarbejdet et forslag til hvordan Strategi for rågekolonier på kommunale arealer kan udmøntes i praksis, i form af en indsatsplan for de rågekolonier på kommunale arealer, som kommunen i øjeblikket har kendskab til. Oplægget til Indsatsplan for rågekolonier på kommunale arealer indeholder forslag til tiltag til gennemførsel i 2026 og er vedlagt som bilag 2.

Regulering af rågeunger nær reder på udvalgte kolonier har været fast praksis i kommunen i en årrække og denne reguleringsindsats kører som vanligt i 2026 uafhængigt af nærværende dagsordenspunkt.

Strategi finansieres inden for eksisterende ramme

Det er Teknik og Klima, der kan vedtage en strategi for rågekolonier på kommunale arealer. Tiltag til nedbringelse af støjgener fra rågekolonier har imidlertid ikke et naturforbedrende sigte og kan derfor ikke karakteriseres som naturpleje. Der er et tiltag for at nedbringe nabogener. Midlerne til gennemførelse af indsatser, som eksempelvis beskæring af træer, nedtagning af reder med mere, der er beskrevet i strategien, foreslås derfor finansieret inden for grundejerfunktionens eksisterende budget under Ejendom og trafik. Administrationen anslår en årlig driftsudgift på 25.000 kr. til realisering af strategien.

Inddragelse

Der har været gennemført en særskilt politisk proces om rågeregulering i det daværende udvalg for Klima, natur og energi. Det videre arbejde forankres i Teknik og Klima, når finansiering er på plads.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Merudgiften på 25.000 kr. til rågeregulering finansieres indenfor egne rammer.

Bilag

• Bilag1: Strategi for rågekolonier på kommunale arealer - udkast
• Bilag 2: Indsatsplan for rågekolonier på kommunale arealer

Resume

Udvalget skal godkende at sende et tillæg til spildevandsplanen i offentlig høring. Tillægget udgør det juridiske plangrundlag for, at spildevand samt tag- og overfladevand i det sydlige Vinge kan håndteres mere optimalt. Tillægget er et tilpasningstillæg, hvor forskellige forhold i 2 tidligere politisk godkendte tillæg ændres. Ændringerne vedrører oplandstilpasninger, spildevandskloakering af 3 ejendomme, optagelse af regnvandslav i spildevandsplanen og fastlæggelse af afløbskoefficienter. En afløbskoefficient er udtryk for hvor stor en del af et givent areal der må afvande til forsyningens regnvandsledning.

Bortset fra ændringerne er de 2 tidligere politisk godkendte tillæg fortsat gældende. Kloakeringsformen er fortsat separatkloakering, bortset fra 3 ejendomme. Det vil sige, at Novafos fortsat skal håndtere både tag- og overfladevand og spildevand, som tilsluttes deres ledninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende udkast til tillæg til spildevandsplan 2013-2021: "Tilretning af oplandsafgrænsninger (opland 304-1, 305, 306, 307-309), spildevandskloakering af 3 adresser i Vinge, regnvandslav, samt fastlæggelse af afløbskoefficienter for den sydlige del af Vinge”
2. Godkende, at udkastet sendes i 8 ugers offentlig høring.

Sagsfremstilling

Der skal vedtages et tillæg til spildevandsplanen fordi flere forhold i oplandene 304-1, 305, 306, 307-309 i Vinge ønskes tilpasset. Disse forhold er listet i punktform.

Hvad skal ændres

• Afgrænsning af oplandene 304-1, 305, 306, 307-309. Oplandene skal tilpasses, så de kan rumme den udvikling, som ønskes i det aktuelle område af Vinge og den udvikling der er sket i Vinge siden de oprindelige tillæg blev vedtaget i hhv. 2016 og 2019.
• Det skal gøres muligt, at de omtalte oplande kan aflede tag- og overfladevand til de 2 eksisterende våde regnvandsbassiner kaldet bassin B308-1 og bassin 308-2. De 2 bassiner har udløb til Skenkelsø via udløb U308.
• Der skal optages et regnvandslav i spildevandsplanen for området kaldet Vingelunden beliggende i opland 308-1 og opland 308-2. Det skal varetage afledning til en mindre sø nær Vingelundens område.
• Der skal fastlægges afløbskoefficienter for matrikler indenfor opland 308-1 og 308-2. Det skal der for at undgå, at der ledes mere vand til bassinerne end de er dimensioneret til og så spildevandsmyndigheden kan håndhæve afløbskoefficienterne ved at meddele tilslutningstilladelser.
• Kloakeringsformen for Solvænget 27, Solvænget 27a og Solvænget 29 med matrikelnumrene 7a, 3e, 1f Snostrup By, Snostrup ændres til spildevandskloakeret.
• Præstemosen udtages af kloakopland 308-2, da denne afleder til særskilt drænsystem.
• Den sydlige del af 308-2 oplandet udgår.
• For opland 305 (syd for banen) samt opland 306 ændres afløbskoefficienterne for de samlede arealer.
• Der er fortaget justeringer i PE (personækvivalenter) iht. forventninger til arealanvendelsen.

Tillægget er således primært et tilpasningstillæg.

Hvilke tillæg er det der ændres

Ændringerne vedrører følgende tidligere vedtagne tillæg til spildevandsplanen kaldet:

• Vinge Centrum, vedtaget 23.8.2016
• Opland 307-309, samt ændret spildevandstracé i Vinge By, vedtaget 6.2.2019

De 2 tillæg er fortsat gældende bortset fra de ændringer som gennemføres med dette tillæg.

Miljøscreening af planforslaget

Tillægget er blevet miljøscreenet. Det er vurderet, at tilpasningerne i sig selv ikke medfører en tilstandsændring eller negativ påvirkning af recipienter.

Ved at ændre kloakeringsformen for de 3 matrikler på Solvænget sikres det at tilstrømningen af tag- og overfladevand fortsat kan afledes til søerne i området.

I forhold til området kaldet Vingelunden, udføres der i forbindelse med lokalplanlægningen for området en vandhåndteringsplan. Med dette tillæg oprettes regnvandslav, som har ansvar for, at søen nær ved Vingelundens område fortsat kan modtage den mængde vand, som vandhåndteringsplanen viser, at søen skal modtage.

Ved at indarbejde afløbskoefficienter i tillægget gives der mulighed for at håndhæve disse ved at meddele tilslutningstilladelser. På den måde kan det forebygges, at der afledes mere vand end ledningssystemet og bassinerne er dimensioneret til. Derved undgås også utilsigtet påvirkning af recipienten Skenkelsø og nedstrøms recipienter.

Proces

Tillægget til spildevandsplanen og tilhørende miljøscreening skal sendes i 8 ugers offentlig høring. Efter høringsperioden bearbejdes eventuelle kommentarer og indsigelser. Den endelige udgave af tillægget kan herefter vedtages administrativt, såfremt der ikke er kommet væsentlige indsigelser i høringsperioden.

Inddragelse

Novafos og developere har været inddraget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Bilag

• Bilag 1 Udkast tillæg til spildevandsplanen 18052026
• Bilag 2 Vinge Centrum 28.6.2016
• Bilag 3 - Opland 307-309 06022019

Resume

Sagen handler om, hvorvidt ejeraftalen mellem ejerkommunerne i Novafos Holding A/S skal ændres, således at menige bestyrelsesmedlemmer i Novafos Holding A/S og serviceselskabet kan modtage honorar for deres arbejde i bestyrelsen.

Sagen forelægges Teknik og Klima, Økonomiudvalget samt Byrådet til beslutning.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:

1. Ejeraftalens punkt 5.1.8 ændres, således at menige bestyrelsesmedlemmer af Novafos Holding A/S og serviceselskabet kan modtage honorar for deres bestyrelsesarbejde

Sagsfremstilling

Den 1. januar 2017 stiftede Frederikssund Kommune sammen med otte andre kommuner Novafos koncernen (vand og spildevand). De andre ejerkommuner er: Allerød, Ballerup, Egedal, Rudersdal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe og Hørsholm Kommuner.

Ejerkommunerne ejer hver en aktieandel af holdingselskabet.

I forbindelse med beslutningen om stiftelsen af Novafos koncernen indgik ejerkommunerne en ejeraftale. Ejeraftalen vedlægges som bilag.

Honorering af bestyrelsen

I ejeraftalen er der i punkt 5.1.8 fastsat en bestemmelse om, at menige bestyrelsesmedlemmer i holdingselskabet og serviceselskabet ikke modtager vederlag.

I forbindelse med stiftelsen af Novafos blev der indgået en uformel aftale om, at ejerkommunerne udpeger deres borgmestre til bestyrelsen i holdingselskabet, serviceselskabet og datterselskaberne, således at der ikke var behov for honorar og selskabet fik en effektiv "enheds-bestyrelse" med tilstrækkelig beslutningskraft.

Siden 2018 har de to forbrugerrepræsentanter i Novafos de facto modtaget honorar, og efterfølgende har de 5 medarbejderrepræsentanter ligeledes modtaget honorar (mod at varetage bestyrelsesposten i deres fritid). Andre menige medlemmer af bestyrelsen har således skullet frasige sig honorar.

Det har i ejerkredsen mellem borgmestrene været drøftet at opdatere ejeraftalen, således at aftalen afspejler, at menige medlemmer af Novafos Holding A/S og serviceselskabet kan modtage honorar. Det vil herefter fortsat være op til det enkelte bestyrelsesmedlem evt. at frasige sig honorar.

Udkast til ændring af ejeraftalens punkt 5.1.8 vedlægges som bilag.

Ændringen af ejeraftalen kræver enighed mellem ejerkommunerne, jf. ejeraftalens punkt 10.2. Sagen forelægges derfor til beslutning i samtlige ni ejerkommuner.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant i denne sag

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Ejeraftale - 12-12-2016
• Udkast til Ejeraftale med tillæg 1 - juni 2026

Resume

Der er et betydeligt potentiale for at nedbringe energiforbruget blandt boligejere i Frederikssund Kommune. Derfor indgår energirenovering af private boliger som en del af kommunens klimaplan. Med denne sag foreslås igangsat en indsats, hvor boligejere med størst mulighed for energibesparelser, får tilbudt et energitjek udført af en ekstern rådgiver. Teknik og Klima skal tage stilling til, om indsatsen skal sættes i gang.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Frederikssund Kommune tilbyder energitjek til udvalgte boligejere med en egenbetaling på 400 kr.

Sagsfremstilling

I indsatskataloget for Klimaplan 2045 indgår en række tiltag, som løbende skal besluttes og gennemføres for at nå målet om en fossilfri kommune. Det fremgår samtidig, at størstedelen af CO₂-udledningen stammer fra energiforbruget i erhvervslivet, hos borgerne og i kommunen som organisation. Derfor igangsættes forskellige initiativer, der kan reducere CO ₂ udledninger og energiforbruget hos disse målgrupper.

Af kommunens samlede energiforbrug kommer ca. 42% % fra husholdningerne, som hovedsageligt skyldes forbruget af gas og el. Klimaplanens indsats 1.11. ”Energibesparelser i private boliger” er derfor et initiativ, der rummer et betydeligt potentiale. Mange boligejere er ikke opmærksomme på de forbedringsmuligheder deres bolig har i forhold til sænke energiforbruget og dette vil et energitjek kunne hjælpe med.

Energitjekket

Selve energitjekket er en gennemgang af boligen, som bliver afholdt af en uvildig energirådgiver, som kommunen indgår en aftale med. Her gennemgås boligens klimaskærm (ydervægge, vinduer, tag, hoveddør mm) samt de tekniske installationer og energiforbrugende apparater. Herudover drøftes boligejerens erfaringer og hvilke forbedringer, der er realistiske at få udført, ejerens ønsker til løsninger og økonomi samt muligheden for at søge energitilskud.

Boligejeren modtager senest 14 dage efter mødet en energirapport, som blandt andet indeholder:

• Anbefalinger til energirenoveringstiltag
• Besparelsespotentialer i kroner, kWh og CO₂
• Investering og tilbagebetalingstid
• Gode råd til videre proces og implementering af tiltag

Fokus vil være på de tiltag, som den enkelte boligejer finder relevant og realistisk i forhold til deres livssituation og økonomi, så der er større chance for, at tiltagene implementeres og dermed realiseres.

Opfølgning på energitjekket

En væsentlig del af tilbuddet om energitjek vil være en opfølgende proces, som vil foregå ad flere omgange eksempelvis 6 og 12 måneder efter energitjekket er gennemført hos boligejeren. Erfaringer fra andre kommuner viser, at den opfølgende rådgivning er vigtig, idet den kan skabe et rum for refleksion og igangsætte en beslutningsproces, der evt. er gået i stå. Erfaringer viser også, at ca. 35 % af de boligejere der har fået lavet et energitjek udfører mindst ét energieffektiviserende tiltag inden for et år fra besøget af rådgiveren.

Administrationen vil modtage en afrapportering af rådgivningsforløbene med data på besparelser i kWh, økonomi og CO₂ samt investeringer for de realiserede projekter, gennemsnitlig realisering pr. husstand ud fra de udførte rådgivninger og overblik over alle udførte projekter og anbefalinger. Indsatsen vil derfor kunne bidrage med konkrete data til kommunens energi- og CO₂ regnskab. De seneste år har kommunen udelukkende gennemført energisparekampagner. Det kan ikke dokumenteres om kampagnerne har ført til konkrete forbedringer.

Finansieringsmodel

Indsatsen foreslås finansieret gennem en ”No Cure, No Pay” model, hvor Frederikssund Kommune kun betaler for de energitjek, der fører til realiserede besparelser hos boligejeren. Kommunens betaling for energirådgiverens ydelse fastlægges pr. realiseret kWh pr. bolig. Herved undgås, at kommunen betaler for energitjek hos boligejere, som ikke fører til reelle energibesparelser. Denne model kan også øge rådgiverens incitament til at få realiseret energibesparelsen og hjælper boligejerne bedst muligt i mål.

Hvis sagen godkendes, vil administrationen indhente tilbud på opgaven. Udgiften forventes at være 1,5 kr. pr. sparet kWh. Der vil i kontrakten med rådgiveren blive sat et loft på 250.000 kr., således at kommunens samlede udgift ikke overstiger 250.000 kr., selvom der gennemføres realiserede besparelser over dette beløb. Udgiften på 250.000 kr. finansieres af afsatte midler til implementering af Klimaplan 2045, hvor der er afsat 0,8 mio. kr. til aktiviteter, der skal fremme klimavenlige valg hos borgere og virksomheder. (Godkendt af KNE den 2. december 2025 sag nr. 85).

Der går oftest et halvt til et helt år fra boligejeren får udført energitjekket af rådgiveren til renoveringen er udført. Derfor ønsker administrationen at indgå en aftale med energirådgiveren i en forsøgsperiode på 2 år med start efterår 2026. Indsatsen evalueres efter to år med henblik at vurdere, om indsatsen skal fortsætte.

Udvælgelsen af boligejere vil tage udgangspunkt i de boliger, hvor potentialet for energibesparelser er størst ud fra energimærke og/eller alder på boligen. Ud fra erfaringer fra andre kommuner vurderes det, at der kan gennemføres ca. 80-100 energitjek for det samlede beløb.

Energitjek med egenbetaling

Indsatsen kan gennemføres efter to modeller; en model hvor det er gratis for boligejeren at få et energitjek eller en model, hvor boligejeren betaler en del af energitjekket selv. Eksempelvis med en egenbetaling på 400 kr. Mange andre kommuner tilbyder energitjek til boligejere og her viser erfaringerne, at en egenbetaling medfører mere dedikerede boligejere, der er villige til at investere i en energirenovering efterfølgende. Administrationen vil derfor anbefale en model med egenbetaling på 400 kr., som vurderes er et passende beløb, for at kunne nå bredt ud til boligejerne. En model med egenbetaling vil også kunne betyde, at flere boligejere kan tilbydes energitjek inden for de afsatte midler. Det vil være rådgiveren, der står for at varetage opgaven med boligejernes egenbetaling.

Inddragelse

Klimarådet orienteres løbende om fremdriften af indsatserne i klimaplanen og i denne konkrete indsats inddrages de borgere, der vil modtage et energitjek.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Såfremt det besluttes, at kommunen skal afholde udgifter til energitjek hos borgere, vil disse blive finansieret indenfor de afsatte midler til Klimaplan 2045 i budget 2026.

Resume

Teknik og Klima skal med denne sag godkende administrationens skitseforslag til, hvilke løsninger der bør indgå i årets trafikbestilling, samt hvilke der foreslås at overgå til videre drøftelse i budgetprocessen. Movia skal senest have Frederikssund Kommunes trafikbestilling den 31. oktober 2025. Klima- og trafikmedarbejder, Birte Norman, deltager under sagens behandling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Godkende administrationens skitseforslag til trafikbestilling 2027

Sagsfremstilling

De årlige trafikbestillinger til Movia skal bidrage til at opfylde kommunens klimamål ved at styrke den kollektive trafik, så den bliver et attraktivt alternativ til bilen. Samtidig skal den kollektive trafik sikre god mobilitet i hele kommunen, så alle borgere har mulighed for at komme rundt. Også dem uden bil. Med denne sag skal Teknik og Klima træffe beslutning om administrationens skitseforslag til trafikbestillingen for 2027.

Skitseforslaget er administrationens anbefaling til, hvilke tiltag der skal prioriteres i årets trafikbestilling til Movia. Det er også i denne fase af trafikbestillingsprocessen, at udvalget har mulighed for at beslutte, om der skal justeres i løsningsforslagene. Skitseforslaget er afstemt med den økonomiske ramme, som Teknik og Klima har til rådighed i 2027. Derfor er de forslag, der overstiger rammen ikke medtaget i skitseforslaget. Såfremt udvalget ønsker, at arbejde videre med at implementere disse tiltag, anbefaler administrationen, at det medtages til videre drøftelse i budgetprocessen.

På udvalgsmødet i marts besluttede Teknik og Klima, at der skulle arbejdes med følgende tiltag til trafikbestillingen:

1. Tilpasning af lokalbusser til varslede ændringer i regional bustrafik
2. Genbesøge tiltag vedr. opgradering af lokale buslinjer (Indsats i Klimaplan 2045 og udskudt fra sidste års trafikbestilling)
3. Projektforslag for pilotprojekt om gratis bustransport til pensionister (Indsats i klimaplan 2045)
4. Tilpasning af linje 312 til lukning af Busvej i 2027
5. Evaluering af Studieflex-ordningen

Økonomisk råderum

I 2027 og frem er udvalgets ramme til kollektiv trafik ca. 31,3 mio. kr. Nye tiltag skal, ifølge kommunens økonomiske politik, finansieres inden for rammen.

Skal der foretages større ændringer, der kræver en udvidelse af rammen, tages det i de årlige budgetforhandlinger. Det var f.eks. tilfældet, dengang man besluttede at etablere en ny buslinje mellem Skibby og Vinge.

Som følge af nyt elbus-udbud forventes tilskudsbehovet at blive nedskrevet med ca. 1,7 mio. kr. fra 2027, hvilket helt ekstraordinært giver Teknik og Klima et råderum til at foretage forbedringer inden for rammen. Det giver mulighed for at bestille nogle af de ændringsforslag, som administrationen har undersøgt. Det endelige råderum kender vi dog først, når Movia offentliggør 1. behandling af budget 2027 i slutningen af juni måned.

I administrationens skitseforslag til trafikbestilling indgår pkt. 2., 4 og 5, mens punkt 1 og 3 ikke er medtaget. Førstnævnte fordi regionens planlagte ændringer er udsat til et senere tidspunkt og regionen har i skrivende stund ikke meldt en ny tidshorisont ud. Udgiften et pilotprojekt vedr. gratisbusser (punkt 3) overstiger rammen med et højt beløb, idet det nuværende billetsystem i Movias område ikke tilgodeser lokale forsøg med gratis bustransport for udvalgte målgrupper.

Skitseforslag til trafikbestilling 2027

Opgradering af linje 316:

Udgiften til opgradering af lokale buslinjer er på mellem 0,3-3,2 mio. kr. alt efter omfanget. Det drejer sig om flere afgange på linjerne 315, 318 og 316, som forbinder byer og landsbyer på Hornsherred med Frederikssund. Administrationen anbefaler, at en del af de overskydende midler prioriteres til en opgradering af linje 316 mellem Frederikssund Station, Jægerspris og Kulhuse Havn. Det er den lokale buslinje med næstflest passagerer og den højeste selvfinansieringsgrad. Movia vurderer, at flere afgange kan øge passagertallet til 12.000 flere passagerer pr. år. Konkret indføres der timesdrift aften og weekend, hvor der i dag er 2 timer mellem afgangene. Movia estimerer, at den årlige merudgift er: 0,9 mio. kr.

Tilpasning af linje 312:

Busvej og Dalvejen forventes at lukke i 2027, hvilket betyder, at buslinje 312, der kører mellem Egedal St. og Frederikssund skal have en ny ruteføring i den sydlige del af Frederikssund. Movia anbefaler, at linjen tilpasses det fremtidige vejforløb mellem Frederikssund og Vinge Station, som er Strandvangen, Frederikssundsvej og Vinge Boulevard. Der ligger i dag 6 busstoppesteder på ruten mellem Busvej og Dalvejen. Hvis disse fortsat skal betjenes kræver det ekstra tid og dermed en merudgift for kommunen. Movia estimerer, at merudgiften er: 3,5 mio. kr., da det bl.a. kræver en ekstra bus. Såfremt udvalget ønsker at fastholde betjeningen af Oppe Sundby, anbefaler administrationen, at der arbejdes på at finde finansiering hertil, da merudgiften overstiger udvalgets nuværende ramme til kollektiv trafik.

Studieflex som permanent ordning:

I 2025 og 2026 har der været et forsøg med gratis flextur (Studieflex) målrettet unge med langt til ungdomsuddannelse og begrænset adgang til kollektiv trafik. Formålet var at udvikle grundlag for en permanent løsning, der kan understøtte transport til uddannelse i områder, hvor kollektiv trafik ikke dækker behovet.

Det anbefales at Studieflex fortsætter som et fast tilbud, da både lokale uddannelsesinstitutioner og UU-vejledningen (UUV) vurderer, at tilbuddet gør en reel forskel for de unge i målgruppen. Administrationen anbefaler, at der prioriteres 0,5 mio. kr. årligt til at kunne tilbyde Studieflex ud fra de fastsatte kriterier.

Opsummering af økonomi

Se bilag 1 for uddybning af skitseforslag til trafikbestilling 2027.

Inddragelse

Borgere og interessenter har bidraget til trafikbestillingsoplægget via transportvaneundersøgelse og borgersamling i 2022, samt gennem løbende dialog. Derudover har der været inddragelse af Region Hovedstaden, Kommunens UU-Vejledning og Ungdomsuddannelser og Hillerød Kommune i det, der vedrører tværkommunale og regionale buslinjer og evaluering af forsøg med Studieflex.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Skitseforslaget til trafikbestilling 2027 finansieres indenfor egne rammer for den kollektive trafik. Hvis der foreslås større ændringer som ikke er indeholdt i skitseforslaget for den kollektive trafik, vil disse medtages i de kommende budgetforhandlinger for budget 2027-2030.

Bilag

• Bilag 1- Skitseforslag til trafikbestilling 2027

Resume

Kommunalbestyrelsen har myndighedsansvaret for afgørelser, der træffes om kommunens anliggender og overfor kommunens borgere. Delegation til administrationen kan besluttes medmindre det af lovgivningen fremgår, at der er forbud mod delegation. Med denne sag fremlægges forslag til delegationsplan for udvalgene Plan og Udvikling samt Teknik og Klima og der træffes beslutning om delegationsbeføjelser indenfor udvalgenes ansvarsområder.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og Udvikling samt Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Vedlagte forslag til delegationsplan (bilag 1) godkendes.

Historik

Beslutning fra Plan og Udvikling, 4. marts 2026, pkt. 21:

Udsat.

Beslutning fra Teknik og Klima, 4. marts 2026, pkt. 19:

Udsat.

Beslutning fra Teknik og Klima, 7. april 2026, pkt. 43:

Udsat.

Beslutning fra Plan og Udvikling, 7. april 2026, pkt. 32:

Anbefales med de faldne bemærkninger for så vidt angår Plan og Udviklings område.

Beslutning fra Teknik og Klima, 5. maj 2026, pkt. 63:

Udsat.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet et forslag til en ny delegationsplan for det tekniske område på baggrund af den styrelsesvedtægt for Frederikssund Kommune, der trådte i kraft d. 1. januar 2026.

Forslaget tager afsæt i den godkendte delegationsplan fra den forrige byrådsperiode, tilpasset den nye udvalgsstruktur. Delegationsplanen blev godkendt i Byrådet d. 31. aug. 2022, pkt. 178.

Administrationen har endvidere evalueret på delegationsbeføjelserne i den forgangne periode og har på den baggrund indarbejdet forslag til justeringer i planen.

Delegationsplanen dækker udvalgene Plan og Udvikling samt Teknik og Klima.

Kommunalbestyrelsen har myndighedsansvaret for afgørelser, der træffes om kommunens anliggender og overfor kommunens borgere. En del af dette ansvar er delegeret til de forskellige udvalg og administrationen.

Kommunalbestyrelsens udvalg og deres kompetenceområder fremgår af kommunens styrelsesvedtægt.

Denne delegationsplan giver et overblik over hvilke udvalg, der har kompetencen til henholdsvis at indstille (I), hvem som orienteres (O), og hvem som træffer afgørelse i de konkrete sager (B). Det er ikke en udtømmende oplistning af kommunalbestyrelsens opgaver på det tekniske område.

Delegation kan besluttes, medmindre det af lovgivningen fremgår, at der er forbud mod delegation. Det er eksempelvis et lovkrav, at sager om kommunens budget og årsregnskab, bevillingssager, visse takstsager og sager om lån, garantier og ekspropriation skal behandles i byrådet.

Delegation af sager er foretaget ud fra en afvejning af det politiske råderum. Hvor lovgivningen skaber et meget lille råderum for at foretage et politisk skøn, er beslutningskompetencen som oftest uddelegeret til administrationen– og omvendt hvor beslutningskompetencen er stor – vil beslutningerne typisk blive foretaget af Byrådet, medmindre der foreligger politisk godkendte administrationsgrundlag for den enkelte sagstype. Faktisk forvaltning/ konkret udmøntning er ikke medtaget i planen.

Følgende principper gælder for delegationsplanen i Frederikssund Kommune:

• Delegation skal sikre borgere og virksomheder en hurtig og smidig sagsbehandling.
• Delegation skal sikre borgernes retssikkerhed gennem ensartethed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen.
• Delegation skal sikre de politiske udvalg både tid og mulighed for at beskæftige sig med sager med et politisk indhold.
• Delegation skal sikre, at vi fastlægger principper frem for fremstilling af enkeltsager.
• Sager af vidtrækkende betydning for kommunen eller hvor særlige grunde i øvrigt taler for det, skal altid forelægges Byrådet.

Uagtet delegation vil administrationen som led i den daglige forvaltning vurdere, om særlige spørgsmål, der kan have politisk interesse, bør forelægges det politiske niveau til afgørelse eller til orientering. Det kan være sager, som vurderes at være særligt politiske eller principielle, f.eks. fordi der er tale om en ny sagstype, og afgørelsen derfor kan danne præcedens eller det kan være afgørelser, der er udtryk for en ændret praksis på et kendt sagsområde.

Sagen er bilagt med forslag til delegationsplan gældende fra 2026 (bilag 1) samt forslag til delegationsplan gældende fra 2026, hvor ændringer ift. den tidligere godkendte delegationsplan fremgår (bilag 2).

Administrationen anbefaler, at forslag til delegationsplan gældende fra 2026 (bilag 1) godkendes.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Forslag til ny delegationsplan - gældende fra 2026 - Opdateret 24.02.2026
• Bilag 2 - Forslag til ny delegationsplan - gældende fra 2026 med rettelser markeret - Opdateret 24.02.2026

Resume

Som følge af Sundhedsreformen fra 2024 bortfalder Region Hovedstadens regionale udviklingsmidler fra 2026, der hidtil har medfinansieret Supercykelstisamarbejdet med 3 mio. kr. om året. Supercykelstisekretariatet og de 27 kommuner i samarbejdet arbejder derfor på at finde anden medfinansiering fremover. I denne overgangsperiode er der brug for et øget medlemsbidrag fra kommunerne, hvilket omfatter i år men formodentlig også 2027. Denne sagsfremstilling belyser, hvordan det øgede medlemsbidrag kan håndteres i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Godkende det øgede medlemsbidrag i 2027, som kan finansieres inden for eksisterende driftsramme.

Sagsfremstilling

Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen er et samarbejde mellem 27 kommuner, som i fællesskab arbejder for at udvikle og udbygge et sammenhængende regional net af højklassede cykelforbindelser på tværs af kommunegrænserne. Samarbejdet blev etableret i 2009 af 16 kommuner og Region Hovedstaden med det formål at få flere at pendle på cykel også på tværs af kommunegrænserne og på de regionale distancer. Samarbejdet har siden 2009 skabt markante resultater, herunder en 52 % stigning i cykeltrafikken på de etablerede ruter, der har bidraget til at flytte pendling fra bil til cykel.

Som følge af Sundhedsreformen fra 2024 bortfalder Region Hovedstadens regionale udviklingsmidler fra 2026, der hidtil har medfinansieret Supercykelstisamarbejdet med 3 mio. kr. om året. De 27 kommuner i samarbejdet har bidraget med et medlemsbidrag til samarbejdet fordelt pr. borger. I 2025 var medlemsbidraget 0,85 kr. pr. borger (dvs. for Frederikssund Kommune 40.000 kr.), hvilket betød at samarbejdets samlede budget i 2025 var på 4,6 mio. kr.

I 2026 er der fundet en midlertidig løsning på den manglende finansiering fra Region Hovedstaden, hvor den nationale Cykelpulje 2026 medfinansierer samarbejdet med 2,3 mio. kr. Midlerne er betinget af, at kommunerne i samarbejdet bidrager med et tilsvarende beløb. Derfor er de 27 medlemskommuner blevet enige om, at kommunernes bidrag i 2026 hæves til 1,20 kr. pr. borger (dvs. for Frederikssund Kommune 57.000 kr.) for at opretholde samme budget på 4,6 mio. kr. Dette er en midlertidig løsning, der kun gælder i 2026. Fra 2027 og frem er der endnu ikke fundet en løsning på finansieringsudfordringen.

Mens der arbejdes på en langsigtet model for samarbejdet og finansiering, er der behov for at finde en midlertidig løsning, der sikrer stabilitet for samarbejdet i en overgangsperiode, mens medlemskommunerne beslutter samarbejdets fremtidige fokus og ambitioner.

For at sikre stabilitet og forsat drift af samarbejdet foreslås det, at kommunernes medlemsbidrag i 2027 midlertidigt forhøjes til 2,4 kr. pr. borger. For Frederikssund Kommune betyder det i 2027 op til 114.364 kr.

Forhøjelsen skal sikre, at samarbejdet kan fortsætte uændret i overgangsperioden samtidig med, at der arbejdes med en langsigtet løsning. Administrationen anbefaler at finde de øgede midler til medlemsbidraget i 2027 inden for driftsrammen, hvorfra medlemsbidraget også allerede finansieres i dag.

Der arbejdes parallelt på at identificere andre finansieringskilder, som kan indgå i en fremtidig finansieringsmodel og reducere niveauet for kommunal finansiering. Sammen med rammerne for den langsigtede plan for Supercykelstisamarbejdet forventes finansieringsmodellen for samarbejdet at være klar til at relancere samarbejdet i forbindelse med budgetforhandlinger for budget 2028.

Hvis samarbejdet ikke kan bestå, eller hvis Frederikssund Kommune melder sig ud får det nogle mærkbare konsekvenser, da samarbejdet giver værdi i form af:

• effektiv planlægning og anlæg af cykelinfrastruktur gennem specialiseret rådgivning og erfaringsudveksling
• koordinering af og hjælp til ansøgninger til statslige cykelpuljer, hvilket er afgørende for realiseringen af tværkommunale ruter
• systematisk indsamling af data og dokumentation til beslutningsgrundlag og planlægning samt til formidling af effektresultater
• en stærk fælles stemme i den nationale udvikling af cykelinfrastruktur
• fælles udbud af inventar og tællinger, hvilket giver bedre priser for kommunerne

Inddragelse

Inddragelse er vurderet ikke at være relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Center for Økonomi bemærker, at de forventede merudgifter til medlemsbidrag i 2027 til Supercykelstisamarbejdet finansieres inden for egne rammer. Medlemsbidraget forventes maksimalt at udgøre 114.364 kr. i 2027.

Bilag

• Status medlemsbidrag til Supercykelstisamarbejdet i 2027.pdf
• Udregning muligt medlemsbidrag 2027_januar.pdf
• Baggrundsmateriale Supercykelstisamarbejdet marts 2026.pdf

Resume

På temadrøftelsen vil administrationen og Novafos orientere Teknik og Klima om opgaverne på spildevandsområdet med fokus på fremtidens afløbssystem. Særligt spildevandsområdet har stor betydning for fremtidig byudvikling. Fra Novafos deltager Chef for Tværgående Kommunesamarbejde Martin Moneaux og Områdechef Marie Blanner. Derudover deltager afdelingsleder for Natur og Vand Margit Bloch Avlund samt afdelingsleder for Plan, Erhverv og Klima Charlotte Scheel.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Drøfte områdeplanens rammer for at fastlægge fremtidens afløbssystem i Frederikssund Kommune.

Sagsfremstilling

Spildevandsplanlægning og klimatilpasning

Frederikssund Kommune har mange myndighedsopgaver inden for spildevandsplanlægning og spildevandshåndtering har stor betydning på, hvordan vi indretter vores fremtidige byområder. Derudover opleves der stigende udfordringer med dimensioneringen på de allerede kloakerede områder som følge af klimaforandringer, og alder på rør. Der er behov for massive investeringer i kloaknettet i mange år fremad. Dette arbejde sker på baggrund af en områdeplanlægning gennemført i samarbejde med Novafos og Frederikssund Kommune. På dette møde vil udvalget få et indblik i opgaverne på spildevandsområdet og blive præsenteret for prioriteringskriterier i forhold til at skulle vælge, hvor i kommunen, der først skal ske forbedringer i allerede udbyggede områder. Temadrøftelsen følges op af en beslutningssag om prioritering, af hvilket delområde Novafos først igangsætter analyser for.

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Udvalget præsenteres for en overordnet introduktion til kommunens klimaarbejde. Formålet er at give et fælles udgangspunkt for udvalgets videre arbejde på klimaområdet, samt at give mulighed for, at udvalget kan komme med input til politiske fokuspunkter og prioriteringer.

Programleder Birgit Poulsen, Energiplanlægger Torben Mølgaard Frandsen og afdelingsleder Charlotte Scheel deltager under sagens behandling. Frederikssund Erhverv deltager under den del der vedrører Energipartnerskabet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Tage orienteringen til efterretning, og
2. Drøfte egne politiske fokuspunker på klimaområdet

Sagsfremstilling

Udvalget afholder et temamøde med fokus på kommunes klimarbejde. Temamødet har til formål at give udvalget at give udvalget en samlet introduktion til klimaarbejdet samt overblik over de væsentligste igangværende projekter og analyser, som udmønter klimaplanen i praksis.

Programleder for klima Birgit Poulsen giver et overordnet oplæg om:

• Klimaplan 2045 som sætter den strategiske retning for kommunens arbejde med både reduktioner og klimatilpasning
• Implementering af klimatilpasningsindsatser via EU-projektet LIFE ACT (2025–2032)

Oplægget tager udgangspunkt i klimaprogrammets ansvarsområder og aktuelle opgaver og er af introducerende karakter.

Energiplanlægger Torben Mølgaard Frandsen introducerer Energipartnerskabet med deltagelse af Frederikssund Erhverv.

På baggrund af oplæggene drøfter udvalget, hvilke temaer og fokusområder der politisk ønskes særlig opmærksomhed på i det videre arbejde.

Oplæg som præsenteres på udvalgsmødet vil blive vedhæftet referatet.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Administrationen har udarbejdet et forslag til en ny trafikplan for kommunen med tilhørende trafikhandlingsplan og cykelstiplan, som skal gælde for årene 2026-2036. Udkastet præsenteres på mødet med udvalgte emner fra planen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Drøfte udkast til Trafikplan 2026-2036

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 5. maj 2026, pkt. 58:

Drøftet. Sagen genoptages på næste udvalgsmøde.

Sagsfremstilling

Administrationens forslag til Trafikplan 2026-2036 kan ses i dette link: https://temaplaner.frederikssund.dk/trafikplan-2026-2036/

Frederikssund Kommune har gennem de sidste mange år arbejdet kontinuerligt med at forbedre trafikinfrastrukturen i kommunen. Vej- og stinettet er udbygget, men der er også ombygget og trafiksaneret for at øge trafiksikkerheden og trygheden. Arbejdet har været styret gennem Trafikplan 2016-2025 med tilhørende trafikhandlingsplan og cykelstiplan. En politisk besluttet Trafikplan er vigtig i forhold den årlige landsdækkende konkurrence ved navn Kommunernes Skoletrafiktest.

Forslaget til Trafikplan 2026-2036 danner rammen for investeringer i den fremtidige trafik i kommunen og afløser således den tidligere plan.

Den nye plan bygger videre på det store arbejde, der er udført med Klimaplan 2045 og Mobilitetsplan 2023, hvor borgernes transportvaner blev undersøgt, og hvor borgere, virksomheder og kulturinstitutioner blev inddraget i en længere proces.

Den nye plan bygger også på alle de trafikdata, vi som kommune råder over, og analyserne er udført på den baggrund. Planen munder ud i en lang række af projekter, som er samlet og prioriteret i henholdsvis en trafikhandlingsplan og en cykelstiplan.

Der er opstillet målsætninger for alle de faglige temaer i trafikplanen. Målsætningerne er fastsat frem til 2031, hvor første halvdel af planens periode er gået. På det tidspunkt gøres status på alle målsætninger, og ud fra det fastsættes mål frem mod 2036, hvor planen udløber.

Trafikplanen omfatter et stort analyse- og kortlægningsarbejde af følgende:

• Væsentlige hastighedsoverskridelser på det kommunale vejnet
• Uheldsbelastede kryds og strækninger
• Utrygge steder i trafikken
• Anbefalede skoleruter som mangler forbedring
• Missing links i cykelstinettet (manglende cykelstier)
• Manglende sikre stikrydsninger i cykelstinettet
• Kortlægning af kryds/sideveje i cykelstinettet hvor der bør udføres gennemført cykelsti og fortov
• Udpegning af lokaliteter hvor der i forbindelse med planlagt byudvikling med fordel kan udføres trafikale forbedringer

Der er også blevet udarbejdet et par selvstændige analyser og skitseprojekter af udvalgte lokaliteter for at kunne konkretisere løsningsforslag og anlægsoverslag i trafikhandlingsplanen og cykelstiplanen.

Det drejer sig om analyser af udvalgte cykelstiprojekter, hvor flere forskellige løsningsforslag skulle overvejes, samt en analyse og skitsetegning af muligheden for at ombygge Slangerup busterminal med henblik på at kunne skabe en sikker skolevej igennem området og i det hele taget forbedre forholdene for bløde trafikanter og buspassagerer. De analyser og skitsetegninger er vedlagt som bilag.

En prioriteret trafikhandlingsplan

Analyserne har ført frem til udpegningen af en række fysiske projekter, som er indarbejdet i en samlet projektliste, der udgør en prioriteret trafikhandlingsplan.

Projekterne er mange og udgør et stort investeringsbehov. Der er derfor behov for at prioritere, hvilke projekter der bør udføres først i forhold til størst effekt pr. investeret krone. I prioriteringsmodellen lægger følgende trafikdata ud over økonomien til grund for, hvordan et projekt er prioriteret:

• Antallet af registrerede trafikuheld på lokaliteten og projektets uheldsforebyggende effekt
• Køretøjernes registrerede hastighed på lokaliteten og projektets effekt på at mindske hastighedsoverskridelser
• Antallet af køretøjer
• Den skiltede hastighed
• Antallet af borgere, der har udpeget lokaliteten som utryg, og projektets effekt på at mindske utrygheden
• Hvorvidt lokaliteten indgår som en del af de anbefalede ruter til skole eller har sammenhæng til et projekt i cykelstiplanen

Prioriteringsmodellen sikrer således, at projekter der prioriteres højest, omfatter projekter hvor der på lokaliteten forekommer flere trafikuheld, hvor hastigheden er høj og der er store hastighedsoverskridelser, hvor der er mange køretøjer, hvor der er mange borgere der føler sig utrygge og hvor der er sammenhæng til de anbefalede skoleruter og cykelstiplanen.

En prioriteret cykelstiplan

Kortlægningen af cykelstinettet og udpegningen af anbefalede skoleruter har ført frem til udpegningen af en række cykelstiprojekter, som er indarbejdet i en samlet projektliste, der udgør en prioriteret cykelstiplan. Projekter fra den tidligere cykelstiplan, som endnu ikke er udført, er stadig med. Derudover har borgerundersøgelsen fra Mobilitetsplan 2023 også bidraget med viden om, hvor borgere og virksomheder især peger på, at der mangler cykelstier.

Cykelstiprojekterne er også mange og udgør et stort investeringsbehov. Der er derfor behov for at prioritere, hvilke projekter der bør udføres først i forhold til størst effekt pr. investeret krone. I prioriteringsmodellen lægger følgende trafikdata ud over økonomien til grund for, hvordan et projekt er prioriteret:

• Antallet af registrerede trafikuheld med cykler/knallerter involveret på lokaliteten og projektets uheldsforebyggende effekt
• Køretøjernes registrerede hastighed på lokaliteten og projektets effekt på at mindske utryghed ved hastighed
• Antallet af køretøjer
• Den skiltede hastighed
• Potentialet for nye/flere cyklister vurderet på baggrund af cykeltællinger, cykelstiens funktion/betydning samt antal borgere, der har udpeget lokaliteten som et sted de ser et behov for cykelsti
• Hvorvidt lokaliteten indgår som en del af de anbefalede ruter til skole eller er et missing link i cykelstinettet.

Prioriteringsmodellen sikrer således, at projekter der prioriteres højest, omfatter projekter hvor der på lokaliteten forekommer trafikuheld med cykler/knallert involveret, hvor hastigheden er høj og der er store hastighedsoverskridelser, hvor der er mange køretøjer, hvor der er størst potentiale for nye/flere cyklister og hvor der er sammenhæng til de anbefalede skoleruter og missing links i cykelstinettet.

I de kommende år sker der meget udvikling med Frederikssundmotorvejens 3. etape og udviklingen af Vinge. Trafikprojekter som følge af det er ikke medtaget i trafikplanen, da det kører i sit eget spor og kræver særskilte investeringer efterhånden, som planlægningen skrider frem. I trafikplanen er der selvfølgelig taget højde for den planlægning og udvikling, som kendes på nuværende tidspunkt.

Inddragelse

Administrationen foreslår at sende et vedtaget Forslag til Trafikplan 2026-2036 i høring i 4 uger.

Der er ikke gennemført borgerinddragelse i forbindelse med udarbejdelse af selve forslaget til Trafikplan 2026-2036, da der er gjort brug af det omfattende materiale, som blev indsamlet ved udarbejdelse af Mobilitetsplanen 2023, hvor der blev gennemført en meget stor borgerinddragelse i 2022. Under arbejdet med Mobilitetsplan 2023 kom der mange gode bidrag fra borgere i alle dele af kommunen. Den store mængde data fra borgerinddragelsen blev indsamlet via en stor spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle kommunens borgere i e-Boks, via fire afholdte borgersamlinger, via workshop med virksomheder samt en afsluttende høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet har anmodet Administrationen om at udarbejde forslag til budgetinitiativer, som kan indgå i det videre arbejde med budget 2027 – 2030. Endvidere er det besluttet, at fagudvalgene på deres møder i maj og juni præsenteres for en status på de temaer, der indgår i arbejdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Foreløbige temaer, der arbejdes med i budgetprocessen 2027-2030, tages til efterretning.
2. Drøfte evt. forslag til yderligere temaer i arbejdet med budgetprocessen for 2027-2030.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 5. maj 2026, pkt. 72:

Udsat.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 25. februar 2026 tids- og procesplan for arbejdet med budget 2027 – 2030, som blandt andet indebærer, at:

• Administrationen udarbejder forslag til budgetinitiativer, således at der hvert år tilvejebringes midler i budgetarbejdet til finansiering af den demografiske vækst samt andre udefrakommende ændringer, herunder nye politiske tiltag, jf. den økonomiske politik for 2026 -2029.
• I forhold til arbejdet med budgetinitiativerne vil effektiviseringer og reduktioner på serviceudgifterne være helt centrale. Der vil dog også være behov for at undersøge andre udgiftsposter – herunder bruttoanlægsudgifter, overførsler mv.
• En orientering om hvilke temaer, der arbejdes med i administrationen, vil indgå i fagudvalgenes drøftelser på møderne i maj og juni måned. Ligeledes vil de konkrete budgetinitiativer fremgå af budgetmappen inden sommerferien.

Status på arbejdet med budgetinitiativer

Til brug for ovennævnte er en status på samtlige temaer for de respektive udvalg vedlagt som arbejdspapir, i den politiske budgetmappe (fagudvalg maj måned).

Bilaget vil efter den politiske behandling blive opdateret, hvorefter de konkrete beskrivelser vil blive udarbejdet, så de kan indgå i budgetmappen til Byrådets temamøde II om budget 2027-2030 den 24. juni.

Strategiske projekter

Som led i en videreudvikling af budgetprocessen er det besluttet at der også udarbejdes en række strategiske projekter, som skal frigøre ressourcer til politisk prioritering på længere sigt.

De strategiske projekter skal styrke det flerårige sigte i budgetprocessen og kan f.eks. indeholde

strukturændringer, budgetanalyser eller omorganiseringer indenfor et område. De strategiske projekter kan også være investeringer på længere sigt, som kan frigøre ressourcer til politisk prioritering. I modsætning til

budgetinitiativerne som denne sag giver en status på, vil de økonomiske konsekvenser af de strategiske projekter først blive konkretiseret senere afhængig af politiske retning, der bliver fastlagt for projekterne af Byrådet. Men beslutningen om igangsætning af de strategiske projekter sker som led i budgetvedtagelsen. Samlet set vil en kombination af mulighedskatalogerne med de strategiske projekter give et større politisk handlerum til at skabe økonomisk råderum for omprioriteringer på længere sigt i budgetlægningen.

Fortsat politisk proces

Der afholdes tre temamøder om budget 2027-2030 for det samlede Byråd henholdsvis 29. april, 24. juni samt 24. august.

• Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2027-2030 den 26. august til Byrådets efterfølgende første behandling den 2. september.
• De politiske forhandlinger om budget 2027-2030 vil foregå den 18. - 22. september.
• Partiernes eventuelle ændringsforslag til budgettets 2. behandling skal fremsendes senest torsdag 24. september kl. 8.00.

Herudover foretager Økonomiudvalget 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag 1. oktober. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budgettet onsdag 7. oktober.

Inddragelse

Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:

1. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn

En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres respektive ansvarsområder - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg vurderer, hvordan de vil kunne invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.

2. Høringsprocessen

Den offentlige høring vil foregå i perioden fredag den 28. august - mandag den 14. september. I den forbindelse gøres 1. behandlingsforslaget og samtlige budgetinitiativer tilgængelige på kommunens hjemmeside. De indkomne høringssvar bliver løbende offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Hoved MED-udvalget kvalificerer de enkelte budgetinitiativer inden Byrådets temadrøftelse III den 24. august. Budgetforslaget planlægges drøftet på møde mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget i høringsperioden 28. august - 14. september. Hoved MED-udvalget deltager som tidligere i budgettemamøder med Byrådet.

3. Budgetsamtaler – møde med borgerne

Der inviteres til budgetsamtaler med politikerne på fire lokationer i kommunen i juni måned. Herudover fastholdes et borgermøde i Valhal efter sommerferien i budgethøringsperioden.

Økonomi

Der udarbejdes et katalog indeholdende budgetinitiativer med henblik på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi.

Kataloget vil indgå i de videre politiske drøftelser frem imod Byrådets budgetvedtagelse den 7. oktober.

Resume

Administrationen vil med denne sag orientere om muligheder, fordele og ulemper ved indførsel af døgnåbent på én eller alle tre af kommunens genbrugsstationer.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Drøfte muligheder, fordele og ulemper ved indførsel af døgnåbent på én eller alle tre af kommunens genbrugsstationer

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 5. maj 2026, pkt. 73:

Udsat.

Sagsfremstilling

Det er Vestforbrænding, som driver de tre genbrugsstationer i kommunen. I denne sag beskrives erfaringer med døgnåbne genbrugsstationer fra andre kommuner.

Erfaringer med døgnåbne genbrugsstationer

Der er i denne sag primært kigget på erfaringer fra døgnåbent på genbrugsstationer, som i udgangspunktet er omtrent sammenlignelige med genbrugsstationerne i Frederikssund Kommune. Det vil sige genbrugsstationer, som har åbent alle ugens dage mellem ca. kl. 10-18. Der er desuden kun medtaget erfaringer fra genbrugsstationer, hvor der er døgnåbent - det vil sige ubemandet åbningstid i hele den resterende del af døgnet, svarende til intervallet kl. 18 - 10. Der kan selvfølgelig tænkes flere modeller med "delvist døgnåbent", eventuelt kombineret med udvidelse af den bemandede åbningstid - eller alene en udvidelse af den bemandede åbningstid. Eksempelvis kan man vælge at udvide den bemandede åbningstid, til også at omfatte tidsrummet fra kl. 7.00 til kl. 10.00. Dette vil navnlig være en fordel for erhvervskunder.

Der er i øjeblikket 4 af Vestforbrændings ejerkommuner, som har genbrugsstationer med døgnåbent: Ballerup, Egedal, Glostrup og Herlev. Egedal har dog ikke mange erfaringer endnu, da ordningen er ny.

Sammenfattende kan det siges om erfaringerne fra Ballerup og Egedal kommuner, hvor Vestforbrænding driver de døgnåbne pladser:

• at kun relativt få borgere og virksomheder benytter genbrugsstationerne uden for bemandet åbningstid. Omkring 10% af det samlede antal besøg foregår uden for bemandet åbningstid. Der er stort set ingen besøg i timerne fra kl. 22 om aftenen til kl. 7 om morgenen
• at der på trods af det relativt beskedne antal brugere i den ubemandede tid erfaringsmæssigt skal afsættes en del ressourcer i form af ekstra mandskab til oprydning den efterfølgende dag.
• at det desværre ikke er usædvanligt at opleve problemer med at nogle brugere afleverer farligt affald i den ubemandede åbningstid, og at dette kan medføre behov for øgede omkostninger til overvågning m.v.

Idet der ikke er så mange i denne sammenhæng sammenlignelige kommuner blandt Vestforbrændings oplandskommuner, har administrationen også indhentet erfaringer fra ARGO, som omfatter kommunerne syd for Frederikssund - og på tværs af Sjælland. Omtrent sammenlignelige kommuner er bl.a. Køge, Roskilde og Kalundborg. Erfaringer fra ARGOs døgnåbne genbrugsstationer kan kort opsummeres:

• Omkring 10% af det samlede antal besøg på genbrugsstationerne foregår uden for bemandet åbningstid
• De fleste besøgende i ubemandet åbningstid er borgere, men også virksomheder benytter døgnåbent, især i de tidlige morgentimer
• ARGO har ikke registreret væsentlige problemer med fejlsortering eller aflevering af farligt affald uden for den bemandede åbningstid - bortset fra opstartsperioden

Fordele og ulemper

Den helt store fordel ved at operere med døgnåbent på genbrugsstationer er, at borgerne får et væsentligt højere serviceniveau, når de i forbindelse med døgnåbne genbrugsstationer har mulighed for at aflevere affald - eksklusive det farlige affald og eternit - på genbrugsstationerne, præcis når det passer ind i den enkeltes døgn. En yderligere fordel kan være, at antallet af indbrud på pladser, som har døgnåbent alle dage, alt andet lige vil være meget begrænset, på grund af risikoen for at blive "forstyrret" af de besøgende. Hvis der er tale om en meget travl plads, kan der desuden være en fordel i, at belastningen af pladsen bliver fordelt over flere timer - hvilket kan være godt for både personale og besøgende, ikke mindst i forhold til meget sæsonbestemte affaldstyper som haveaffald.

Blandt ulemperne er især de øgede omkostninger til elektronisk adgangssystem, overvågning samt oprydning efter aktivitet udenfor bemandet åbningstid. Herudover oplyser Vestforbrænding at man nogle steder har oplevet en øget risiko for "sammenstød" mellem brugerne, når der ikke er personale til stede til at gribe ind. Uønsket adfærd vil dog kunne imødegås, ved at indføre en form for karantæne for brugere, som ikke følger reglerne.

Forudsætninger for at indføre døgnåbent på én eller flere genbrugsstationer

Der synes ikke at være noget til hinder for at indføre døgnåbent i forhold til eksisterende miljøgodkendelser for de tre pladser.

Ligeledes kan det godt lade sig gøre at etablere elektronisk betjent ind- og udkørsel, selv om der kun er én port på genbrugsstationen, som på Skibby og Jægerspris genbrugsstationer.

Forudsætningerne for at indføre døgnåbent omfatter hovedsageligt:

• At den fysiske indretning af pladsen, særligt port system ved ind- og udkørsel muliggør det (el-port, evt. tilpasset/øget overvågning)
• At der er ansat ekstra mandskab til oprydning på pladsen efter døgnåbent - typisk i størrelsesordenen én ekstra mand
• En udvidet serviceaftale på port system, evt. inkl. mulighed for tilkaldevagt, hvis port ikke fungerer
• Behov for ekstra sne-/glatførebekæmpelse, uden for almindelig bemandet åbningstid
• Der kan evt. også være behov for særskilt overvågning af områder, hvor der i den bemandede åbningstid kan afleveres farligt affald og eternit

Omtrentlige meromkostninger ved døgnåbent

Et overslag over meromkostninger - kun på Frederikssund genbrugsstation - ser sådan ud:

• Elektrisk port til indkørslen, ca. kr. 100.000 kr. (engangsinvestering - afskrives over ca. 10 år)
• Udvidet serviceaftale, ca. 2000 kr. pr. år (hertil kommer betaling for eventuelle akutte udrykninger, hvis systemet skulle gå i stykker i den ubemandede åbningstid)
• Udvidet sne-/glatførebekæmpelse: ca. 40.000 kr. pr. år
• Ekstra mandskab til oprydning: ca. 440.000 kr. pr. år

Hertil kan komme eventuelt ekstra kamera, som holder øje med område, hvor der afleveres farligt affald (engangsinvestering).

Det skal bemærkes, at der ingen (direkte) meromkostninger vil være til ekstra kamera i forbindelse med at lukke brugere ind og ud. Vestforbrændings fællesaktivitet for genbrugsstationer betaler dette.

Ovennævnte svarer til omtrentlig 500.000 kr. i meromkostninger pr. år.

Det anslås, at hvis der skal etableres døgnåbent på alle tre genbrugsstationer i Frederikssund Kommune, vil dette beløbe sig til ca. det dobbelte, det vil sige omkring 1 mio. kr. pr. år.

Konsekvenser for affaldsgebyrerne

Med en årlig meromkostning på ca. 0,5 mio. kr. vil indførsel af døgnåbent på Frederikssund genbrugsstation medføre en stigning i det samlede årlige affaldsgebyr på omkring 20 kr.

Hvis alle tre genbrugsstationer skal være omfattet af døgnåbent, anslås det tilsvarende at betyde en stigning i det samlede årlige affaldsgebyr på omkring 40 kr.

Inddragelse

I/S Vestforbrænding og I/S ARGO har bidraget med overslag over økonomi samt øvrige forudsætninger, konsekvenser og erfaringer kommuner, som har døgnåbne genbrugsstationer.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Hvis det besluttes, at der skal være døgnåbent på en eller flere genbrugsstationer i Frederikssund Kommune, vil regulering af gebyrerne blive indarbejdet i den næstkommende takstberegning for renovationsområdet.

Resume

Teknik og Klima ønsker, at drøfte Grønt Forums oplæg til dagsordenspunktet, inden det egentlige møde, hvor Grønt Forum kan deltage, jvf. nuværende kommissorium (Bilag 1). Grønt Forum kan én gang årligt få foretræde med udvalget - typisk i forbindelse med et udvalgsmøde. Grønt Forum kan få foretræde efter sommerferien.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Drøfte Grønt Forums oplæg til drøftelsessager og kommissorium.

Sagsfremstilling

Jvf. det nuværende kommissorie (Bilag 1) kan Grønt Forum få foretræde én gang årligt til et fællesmøde med Klima, natur og energi (Nu Teknik og Klima). Grønt Forum har ved deres møde den 29. januar 2026 tilkendegivet, at de ønsker at drøfte nedenstående punkter med det nye udvalg, Teknik og Klima, på førstkommende møde.

1: Drøftelse af nyt udkast til kommissorium.

Grønt Forum ønsker med det nye kommissorium (Bilag 2):

• et mere politisk forankret udvalg, hvor dialogen udvides med fællesmøde(r) med de to relevante udvalg Teknik og Klima samt Plan og Udvikling. For at styrke dialogen med de politiske udvalg, foreslår Grønt Forum, at der indføres 2 årlige dialogmøder for hvert udvalg. Grønt Forum har ikke lagt sig fast på en bestemt mødestruktur.

  Dialogmøderne kan både være i forbindelse med ordinære Grønt Forum møder eller ved udvalgsmøder, hvor enten formanden for Grønt Forum eller hele gruppen deltager.

• at koble det nye kommissorium til FN´s Verdensmål (6,7,11,13,14,15) for at styrke sammenhængen til kommunens overordnede strategier for klima-, miljø- og bæredygtighed og samtidig dermed, giver det et internationalt referencegrundlag.

2. Naturforvaltning – rammer og prioritering

Grønt Forum ønsker en dialog om det nuværende budget for naturforvaltning (2026-2029):

• opleves som utilstrækkeligt i naturen og i forhold til Naturhandleplanen (Bilag 3) (4 indsatsområder: Naturen på land, Vand og kyster, Bynatur og biodiversitet samt Naturoplevelser)
• i budgetaftalen indgår Grøn omstilling og miljø. Her nævnes også natur. Hvordan skal emnet natur udmøntes i 2026?

Grønt Forum ønsker dialog i forbindelse med kommende budget:

• hvordan en eventuel styrkelse kan indgå i kommende budgetforhandlinger
• hvordan natur kan indgå i fremtidige politiske prioriteringer

3. Den grønne trepart, drikkevand og grundvandsparker

Grønt Forum ønsker en kort dialog om kommunens indsats i forhold til:

• om de vil arbejde for politisk, at løfte drikkevand ind i trepartssamarbejdet
• om grundvandsparker bør indgå som et aktivt virkemiddel i kommunens grønne indsats
• hvordan politikerne ser den grønne trepart som ramme for kommunens grønne prioriteringer

Administrationens bemærkninger:

Ad 1) Drøftelse af nyt udkast til kommissorium:

Administrationen vurderer, at den nuværende dialog-form med henholdsvis møder med administrationen samt fællesmøder med udvalget har været godt og konstruktivt.

Grønt Forum har bl.a. siddet i direkte udvalg med administrationen og udvalgets repræsentanter i forbindelse med udvælgelse af støtte til Biodiversitetspuljens midler i 2023. Grønt Forum har desuden afholdt besigtigelse og dialog med begge udvalg (nu Teknik og Klima samt Plan og udvikling) ved Hammergården i august 2025.

Administrationen vurderer, at Grønt Forums ønske om, at få flere møder og med politiske repræsentanter, kan indeholdes i det nuværende kommissorium og at grønt forum og udvalgene kan mødes ved konkrete sager som tidligere.

Ad 2) Naturforvaltning – rammer og prioritering

• Administrationen arbejder og prioriterer efter rammerne i Naturhandleplanen 2023-2027 (Bilag 3). Indsatsplanen og finansiering ses i Naturhandleplanen 2023-2027 s. 29-33.

Ad 3) Den grønne trepart, drikkevand og grundvandsparker:

• i forhold til om de vil arbejde for politisk at løfte drikkevand ind i trepartssamarbejdet:

Grundvandsteamet vurderer, at der er indtil videre ikke umiddelbart sammenhæng mellem beskyttelse af drikkevandet og projekter under treparten. De fleste projekter under den grønne trepart er lavbundsprojekter og derfor ikke oplagte til arealer med særlige interesser for beskyttelse af grundvandet. Grundvandsbeskyttelse er derfor ikke en del af projekterne. Det er i kommunen interesse både, at beskytte grundvandet og sikre muligheden for gode lavbundsprojekter under den grønne trepart. Fremtidige opdateringer af omlægningsplanen kan indtænke grundvandsbeskyttelse på nye projektområder, fx ved at udpege flere områder til skovrejsning. Dette kan dog både være i modstrid med den nuværende kommuneplan, samt følger ikke kommunens hidtidige fokus på, at projekter i omlægningsplanen er udpeget på baggrund af lodsejerinddragelse.

• Ift. om grundvandsparker bør indgå som et aktivt virkemiddel i kommunens grønne indsats:

Der er stort fokus på grundvandsbeskyttelse og de forskellige virkemidler hertil. I Kommuneplanen er f.eks. udlagt arealer med særlige grundvandsinteresse og arealer til ønsket skovrejsning. For nuværende fylder indsatsen med Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), der er beskyttelseszoner omkring almene vandforsyningsboringer. Et egentligt arbejde med grundvandparker vil følge af opdatering af kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, et arbejde der er planlagt til første halvår 2027.

• Ift. hvordan politikerne ser den grønne trepart som ramme for kommunens grønne prioriteringer:

Projekter i omlægningsplanen/grøn trepart er indtil videre udpeget på baggrund af lodsejerinddragelse. Der er derfor ikke arbejdet med synergier ift. kommunens øvrige opgaver, fx natur og grundvandsbeskyttelse.

Der er udpeget flere lavbundsområder som skitseprojekter, som hvis de gennemføres, vil mindske CO2-udledningen.

Inddragelse

Grønt Forum

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Kommissorium for Grønt Forum 2022
• Bilag 2. udkast til Kommissorium for Grønt Forum (revideret 4.) 2026
• Bilag 4 Naturhandleplan 2023-27

Resume

Administrationen orienterer om, hvilke ansøgninger der er sendt ind til den statslige cykelpulje 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 7. april 2026, pkt. 52:

Udsat.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Beslutning fra Teknik og Klima, 5. maj 2026, pkt. 69:

Udsat.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har indsendt tre ansøgninger til den statslige Cykelpulje 2026, hvor der var ansøgningsfrist den 31. marts. Projekterne er genansøgte projekter fra tidligere puljer, og de omfatter følgende projekter:

1. Cykelsti på Strandstræde på strækningen fra Hauge Møllevej til Fabriksvangen i Slangerup
2. Cykelsti på Københavnsvej uden for byzonen og Hørup Skovvej helt frem til kommunegrænsen til Allerød.
3. Cykelsti på Skuldelevvej mellem Skuldelev og Skibby

Projekterne 1 og 2 er de sidste del-strækninger, som mangler for at færdiggøre supercykelsti mellem Frederikssund og Farum.

Erfaring med processen fra tidligere er, at Vejdirektoratet og Transportministeriet bruger 2-3 måneder på at behandle ansøgningerne, så en tilbagemelding om et tilsagn om tilskud kan forventes lige op til sommerferien. På udvalgsmødet i august vil der derfor igen komme en orientering, hvor det oplyses, om projekterne opnår tilskud.

Processen hvis man opnår tilskud

Hvis kommunen modtager en tilsagnsskrivelse om tilskud til et projekt, vil det efterfølgende skulle besluttes, om man vil acceptere tilskuddet.

Ved en evt. accept af tilsagn bekræfter kommunen, at man vil levere den fornødne egenfinansiering inden for kommunens gældende anlægsramme. Projekter under cykelpuljen vil skulle være fuldt afsluttet senest seks år fra tilsagnsdatoen. Man kan således altid frafalde en ansøgning.

Hvad lægges der vægt på i vurdering af ansøgningerne

Det overordnede formål i cykelpuljen er:

• Der kan gives tilskud til projekter, som skaber bedre forhold for cyklister
• Der kan gives tilskud til ny infrastruktur, der er målrettet cyklister.

I vurderingen af projekternes potentiale tages der udgangspunkt i puljens overordnede formål om at få flere til at vælge cyklen. Som en del af det gældende udmøntningsgrundlag er det besluttet, at der skal være et særligt fokus på sikre skoleveje og pendlercykling. Derfor indgår følgende kriterier i Vejdirektoratets prioritering:

• Bedre sammenhæng i cykelinfrastrukturen på tværs af kommunegrænser
• Bedre fremkommelighed på cykelstier og nye cykelstier der styrker pendling i såvel større som mindre kommuner
• Flest mulige cykelpendlere får gavn af projektet
• Forbedring af trafiksikkerhed og sammenhæng på skolevejsnet

Det er disse kriterier som er lagt til grund for ansøgningen.

Den interne proces for fremtidige cykelpuljeansøgninger

Administrationen fremlægger en opdateret cykelstiplan som en del af Trafikplan 2026-2036 til udvalget i maj måned. Når trafikplanen, herunder cykelstiplanen er endelig vedtaget senere på året, vil der således være basis for fremover at kunne fremlægge sag på udvalgets møde i december, om hvorvidt der det efterfølgende år skal søges tilskud til kommende cykelstiprojekter og i givet fald hvilke.

Inddragelse

Inddragelse er vurderet ikke at være relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Center for Økonomi bemærker, at de forventede indtægter fra de ansøgte puljemidler til de tre cykelprojekter endnu ikke er indarbejdet i kommunens budget for 2026 og frem. Når staten har meddelt tilsagn om puljemidlerne, vil bruttoanlægsindtægterne blive indarbejdet i førstkommende budgetopfølgning.

Resume

Med denne sag orienteres Teknik og Klima om Frederikssund Kommunes årlige indberetning til Miljøstyrelsen vedrørende godkendelses- og tilsynsarbejdet på miljøområdet for 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 5. maj 2026, pkt. 70:

Udsat.

Sagsfremstilling

Denne sag har til formål at orientere Teknik og Klima om Frederikssund Kommunes årlige indberetning til Miljøstyrelsen vedrørende godkendelses- og tilsynsarbejdet på miljøområdet for 2025.

Lovgivning

Ifølge miljøtilsynsbekendtgørelsen skal kommunerne hvert år senest 1. april sende oplysninger om det foregående års miljøtilsyn til Miljøstyrelsen. Indberetningen omfatter antal udførte tilsyn, håndhævelser samt meddelte og bortfaldne miljøgodkendelser.

Indberetning

Frederikssund Kommune indberetter løbende data om miljøtilsyn og miljøgodkendelser til Digital MiljøAdministration (DMA). Se bilag. De løbende indberetninger til DMA opfylder kravene om offentliggørelse. Alle har adgang til DMA og dermed er oplysningerne offentlige tilgængelige.

Tilsynsfrekvens

Kommunens tilsynsindsats bliver målt på, om kommunen overholder tilsynsfrekvenserne for virksomheder og husdyrbrug.

Virksomheder og husdyrbrug er opdelt i to kategorier i forbindelse med tilsynsfrekvenser:

• Kategori 1 omfatter virksomheder og husdyrbrug, der har en miljøgodkendelse eller en husdyrgodkendelse efter husdyrbrug loven.
• Kategori 2 omfatter de resterende virksomheder og husdyrbrug i kommunen, der ligeledes er underlagt tilsynspligten.

Frederikssund Kommune skal årligt udføre tilsyn på mindst 40 % af kommunens virksomheder og husdyrbrug i kategori 1 og på mindst 25 % af virksomheder og husdyrbrug i kategori 2. Det er ligeledes et krav, at der som minimum føres tilsyn med kategori 1 og 2 virksomheder og husdyrbrug henholdsvis hvert 3. og 6. år. I alt svarer dette til ca. 70 tilsyn årligt.

Øvrige erhvervsmæssige husdyrbrug, som ikke hører under kategori 1 eller 2, skal have miljøtilsyn minimum hvert 6. år.

Ud over de regelmæssige tilsyn skal der hvert år udføres to kampagnetilsyn, som er rettet mod en branche eller et miljøtema. I år blev der gennemført kampagnetilsyn med landbrug, som handlede om at opspore ukendte erhvervsmæssige hestehold i 3630 Jægerspris.

Der er meddelt følgende miljøgodkendelser og miljøtilladelser i 2025:

• Midlertidig miljøgodkendelse til ekstraordinær skydning i uge 48 i 2025, Kulhuse Strandjagtforenings Skydebane - Kulhusvej 56, 3630
• Dispensation til ændrede flyvetider, Nordsjællands Faldskærmsklub - Sundbylillevej 42, 3600
• Tillæg til § 16 b - Landerslevvej 23, 3630
• Tillæg til § 16 a - Egebjergvej 3, 4050
• § 16 b - Hammer bakke 4, 4050

Antal tilsyn

I Frederikssund Kommune blev der i 2025 gennemført 73 miljøtilsyn på henholdsvis 49 % (krav 40 %) af kommunens kategori 1 virksomheder og husdyrbrug og 25 % (krav 25 %) af kategori 2 virksomheder og husdyrbrug.

Ved sammenligning med tallene fra DMA-indberetningen ses der ikke fuld overensstemmelse. Forskellen skyldes, at nogle virksomheder i mellemtiden er ophørt eller er fraflyttet kommunen.

Gennemførelse af miljøtilsyn samt udarbejdelse af godkendelser og tilladelser er underlagt brugerbetaling. Taksten for 2025 var på 487,25 kr. i timen, og der blev i alt opkrævet 105.486 kr. i brugerbetaling for miljøtilsyn og udarbejdelse af miljøgodkendelser i 2025.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Tilsynsindberetning 2025 - Digital MiljøAdministration

Resume

Frederikssund Kommune har med investeringsaftale med Novafos indflydelse på, hvordan ejerstrategien for Novafos og de mål, der er opstillet i kommunens spildevandsplan og vandforsyningsplan konkretiseres.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 5. maj 2026, pkt. 71:

Udsat.

Sagsfremstilling

På dette møde orienteres Teknik og Klima om afrapportering af investeringsaftalen 2025 med Novafos.

Novafos og administrationen i Frederikssund Kommune har i foråret 2026 drøftet indsatser i forhold til investeringsaftale for 2027. Novafos sender den endelig investeringsaftale til Frederikssund Kommune sommer 2026. I efteråret 2026 fremlægges alle investeringsaftalerne for de ni ejerkommuner for Novafos’ bestyrelse. I tilknytning hertil fremlægger Frederikssund Kommune investeringsaftale 2027 for Teknik og Klima til godkendelse forventeligt i december, så sagen kører parallelt med godkendelse af takster.

Status og afrapportering af investeringsaftalen 2025

Eksempler på mål og resultater for drikkevandsområdet:

Ledningsnettet for drikkevand skal være velholdt og udbygges i takt med behovet

• Ledningsnettet udbygges i Vinge

Minimere tab fra ledningsnettet for drikkevand, så vandtabet holdes under 8%

• Tab fra ledningsnettet er på 5,2%

Sikre en bæredygtig indvinding af grundvand, under hensyntagen til vandkvalitet og natur

• Samarbejde med Region Hovedstaden om håndtering af DMS forurening
• Flere udviklingsprojekter for at undersøge miljøfremmede stoffer i drikkevandet

Sikre en tilstrækkelig og velfungerende behandlingskapacitet

• Novafos gennemfører en målrettet indsats for at sikre en langsigtet, robust og bæredygtig drikkevandsforsyning gennem nyt vandværk ved Gerlev samt udvikling af nye kildepladser i samspil med eksisterende indvinding.
• Øst for Fjorden fokuseres indsatsen pt. på etablering af råvandsledning mellem Ådalens og Marbæk Vandværk samt renovering af nuværende indvindingsboringer.

Eksempler på mål og resultater for Spildevandsområdet:

Nedsætte den hydrauliske og stofmæssige belastning af vandløbene i forbindelse med overløb fra fællessystemet og udløb fra regnvandssystemet og derved opfylde krav i vandområdeplan (2021 2027).

• Der udarbejdes en områdeplan med samlet prioritering ift. reduktion af overløb.
• Der arbejdes på at efterleve vandplanernes krav til reduktion/fjernelse af overløb.
• Novafos og Frederikssund Kommune har i fællesskab besluttet, at der arbejdes videre med reduktion af overløb ved Strædet 8. Novafos har i det videre arbejde konstateret, at forudsætningerne for sagen ikke var som forventet. Novafos er i dialog med Frederikssund Kommune med henblik på afklaring af, om kommunalt vejvand skal afkobles, eller om Frederikssund Kommune skal bidrage til en løsning.

Bidrage til klimatilpasning. Sikre at regnvandsbassiner med tilhørende anlæg er hydraulisk funktionsdygtige og har den planlagte renseevne.

• Der etableres regnvandsbassiner i Venslev og Skibby Øst
• Novafos planlægger at begynde oprensning af 6 bassiner i Sillebro Å systemet under forudsætning af, at Novafos ikke får yderligere krav til rensning og udvidelse af bassin.

Tilvejebringe og opnå udledningstilladelser

• Jf. hyrdebrev fra miljøministeren er Novafos i dialog med Frederikssund Kommune om prioritering af manglende udledningstilladelser til separate regnvandsudløb, hvor gamle tilladelser ikke har kunnet fremfindes.
• Der er dialog om tilretning af data til PULS og afklaring af ansøgningsproces for de manglende udledningstilladelser.

Etablere fælles rensestruktur for Frederikssund, Egedal og dele af Ballerup, Furesø og Herlev kommuner

• I samarbejde med kommunerne arbejdes der med etablering af en fælles rensestruktur for de fem kommuner.

Håndtere spildevandsslam bæredygtigt og afdække initiativer

• Novafos har, hvis der er konstateret væsentlig forurening i slammet, i samarbejde med Frederikssund Kommune gennemført kildeopsporing.
• Novafos har på alle anlæg haft A-slam (landbrugskvalitet) i hele 2025, og derfor er slammet kørt på landbrugsjord.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant i denne sag.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Frederikssund, Afrapportering af investeringsaftale 4. kvartal 2025 3.0_0.pdf

Resume

Med denne sag orienteres udvalget om et interregionalt samarbejdsprojekt, som Frederikssund Kommune indgår i. Projektets formål er at understøtte landsbyer i at etablere energifælleskaber, der giver energimæssige og økonomiske gevinster til lokale bysamfund. Projektet har karakter af et pilotprojekt og skal danne grundlag for en model, der kan tilpasses alle landsbyer i kommunen. Projektet vil tage udgangspunkt i landsbyen Sundbylille, og vil gennem dialog med beboere i Sundbylille afklare, om der er grundlag for at oprette et lokalt energifællesskab i landsbyen. Projektet vil bistå med de nødvendige juridiske opgaver og analyser samt forskellige beregninger af business cases for de mulige konstellationer et energifællesskab i landsbyen kan bestå af.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Under punktet for meddelelse på mødet den 3. februar blev udvalget orienteret om, at Frederikssund Kommune var blevet bevilliget EU-midler svarende til 0,85 – 1,2 mio. kr. fra januar 2026 og tre år frem til et Inter-reg projekt samt at udvalget ville blive orienteret om projektets proces og konkrete indhold, hvilket gøres herunder.

Projektet er et Interreg-projekt, hvilket betyder, at projektet er et interregionalt samarbejde og er finansieret gennem EU-puljemidler, hvor der samarbejdes med andre danske og svenske kommuner, universiteter og rådgivere.

Interreg-projektet og den økonomiske revision, styres af konsulenthuset GATE21. Grunden til at projektet udarbejdes i regi af et Interreg samarbejde, er for opnå størst mulig økonomisk støtte og mindst mulig administrativt arbejde for kommunen samt størst mulig videns- og erfaringsdeling.

Fordelen ved projektet er også, at kommunens tilknyttede medarbejdere har mulighed for at trække på kompetencer og ressourcer fra projektets andre partnere. Kommunen får i projektet dækket halvdelen af medarbejdernes tidsforbrug i årene 2026, 2027 og 2028, som bruges på projektet.

Projektets indhold:

Projektet har karakter af et pilotprojekt. Det vil sige, at projektet kan bruges som skabelon for etablering af energifælleskaber i andre landsbyer i kommunen.

Projektet tager udgangspunkt i landsbyen Sundbylille. Landsbyen er valgt ud fra en betragtning om, at denne landsby umiddelbart egner sig godt som pilot case, til at undersøge landsbyens muligheder for at få del i den vedvarende energi fra det nye nærliggende solcelleanlæg og kommende vindmølle og vandressourcecenter.

I første omgang vil projektet gennem dialog med beboere i Sundbylille afklare, om der er grundlag for at oprette et lokalt energifællesskab i landsbyen. Hvis borgerne i Sundbylille viser interesse, skal projektet bistå med hjælp til de nødvendige juridiske opgaver og analyser samt forskellige beregninger af business cases for de mulige konstellationer et energifællesskab i landsbyen kan bestå af.

Hvis der oprettes et lokalt energipartnerskab, så kan der opnås gevinster inden for tre kategorier, som er uddybet herunder:

1) Net balance ydelse via et fælles batteri

2) Kollektiv tarifering

3) Elhandel med solcelleanlæg og vindmølle

1) Net balance ydelse via et fælles batteri, vil sige, at landsbyen investerer i et fælles batteri, hvormed de køber strøm, når den er billig og bruger strømmen fra batteriet, når den er dyr. Denne løsning ses allerede som løsninger i parceller, men endnu ikke som fælles løsning i en landsby med de stordriftsfordele, som en fælles løsning har. Det vil sige, billigere investering, og større afkast.

2) Kollektiv tarifering handler om, at borgerne går sammen om at blive afregnet som en enhed. Ved at gøre dette kan landsbyen som helhed opnå besparelser på deres el-tariffer hos deres elnetselskab Radius. Dette er ikke afprøvet endnu i større skala. Flere boligselskaber arbejder med at aktivere modellen.

3) I sommeren 2026 forventes der en ny elhandelslovgivning, som giver mulighed for at virksomheder med overskud af egen produceret vedvarende energi fra eksempelvis solcelleanlæg og vindmøller, må sælge dette til nærliggende forbrugere. Både Topsil og FOSS har udvist interesse i at indgå sådanne aftaler, uden at projektet for nu har udarbejdet modellen for sådanne elhandelsaftaler.

På sigt kan der også etableres gevinster på flere andre kategorier i energifællesskabet, såsom fælles varmeløsninger.

Alt i alt vil projektet altså give borgerne i landsbyen Sundbylille mulighed for at købe billig grøn strøm og bruge strømmen på et tidspunkt, hvor den ellers ville have været dyr og derved opnå gevinster gennem besparelser.

Hvis landsbyens nuværende tagsolceller inddrages i energifælleskabet, eller hvis landsbyen yderligere investerer i eget fælles solcelleanlæg, vil deres business case blive endnu bedre.

Opsummering

Projektets formål er at understøtte borgerne i landsbyen Sundbylille med at igangsætte og styre et projekt med at få etableret et energifællesskab, hvor der opnås økonomiske gevinster dels fra det etablere elnet og fra de nærliggende solcelleanlæg og vindmølle. Borgerne vil modtage støtte med de juridiske aspekter, analyser og forskellige beregninger for business cases. Projektmidlerne kan ikke gå til indkøb af batterier og anden tekniske og fysiske anlæg.

Projektets opstart:

Projektet forventer at have sin opstart med et borgermøde i Sundbylille juni 2026.

Inddragelse

I projektets nuværende forløb er kommunens Energipartnerskab blevet inddraget. Dette har særligt omhandlet virksomhedernes muligheder for at bidrage til projektet. På borgermøde i Sundbylille primo juni 2026, orienteres borgerne i Sundbylille første gang om projektet. Herefter vil det blive vurderet, om der er opbakning til et projekt. Administrationen står klar til at facilitere projektet omkring et muligt lokalt energifællesskab mellem borgere og virksomheder i og nær Sundbylille.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Center for Økonomi bemærker, at projektmidlerne til energifællesskabet fra 2026 og frem finansieres via EU-puljemidler fra Interreg-programmet og derfor ikke påvirker servicerammen.

Resume

Sagen omhandler en kommunikationsplan for projektet Frederikssund møder vandet, som skal etablere permanent stormflodsbeskyttelse af Frederikssund midtby.

Kommunikationsplanen skal sikre tydelig og løbende information til borgere og interessenter om projektets formål, tidsplan og påvirkninger.

Projektet forventes gennemført i perioden september 2026 til april 2027.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen arbejder med projektet Frederikssund Møder Vandet, der skal etablere en permanent stormflodsbeskyttelse af Frederikssund midtby. Projektet skal reducere risikoen for oversvømmelser fra Roskilde Fjord, som i dag håndteres med midlertidige løsninger som sandsække og watertubes.

Projektet omfatter flere delområder omkring havnen og midtbyen og skal samtidig bidrage med nye opholdsarealer og forbedrede byrum. Beskyttelsen omfatter havvand ved stormflod.

Der er udarbejdet udkasts til en kommunikationsplan, som skal sikre tydelig og løbende information til borgere, erhvervsdrivende og øvrige interessenter før og under anlægsarbejdet. Se bilag 1

Anlægsarbejdet forventes igangsat i september 2026 og afsluttet i april 2027.

Inddragelse

Kommunikationsplanen er tænkt som en plan for inddragelse af borgere og interessenter.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Kommunikationsplan Frederikssund møder vandet (003)

Resume

Sagsfremstillingen giver et indblik i, hvad Vej-Skole-Politi-samarbejdet omfatter, og hvordan det er organiseret på tværs af forvaltningsområder i kommunen. Samtidig beskrives den landsdækkende undersøgelse Kommunernes Skoletrafiktest, som Rådet for Sikker Trafik står bag. Undersøgelsen skal besvares i kommunerne i midten af juni, og Rådet for Sikker har valgt at orientere de nye borgmestre og udvalgsforpersoner i kommunerne, og derfor lægges nu en orienteringssag frem til hele udvalget.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Vej-Skole-Politi-samarbejdet i Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune arbejder vej- og skoleforvaltningerne, Nordsjællands Politi samt trafiklærere og skoleledelser på folkeskolerne samt privat- og friskolerne sammen i det formaliserede samarbejde, som vi kalder Vej-Skole-Politi-samarbejdet. Det består af et netværk, hvor de nævnte parter mødes 4-5 gange om året, med vejforvaltningen som facilitator af netværket. I netværket koordineres og udvikles trafikundervisningen på skolerne, og trafikale forhold ved skolerne drøftes. Én gang om året deltager skolernes ledelse på et møde, så der er ledelsesmæssig sparring og beslutning om samarbejdet.

Trafikundervisningen er i folkeskoleloven obligatorisk på alle trin men et timeløst fag, hvilket kan medføre, at det kan være svært at få gennemført undervisningen. I Frederikssund Kommune tager skolerne rollen på sig ved at tilbyde god trafikundervisning til alle klassetrin. I Vej-Skole-Politi-samarbejdet har vi derfor udarbejdet et årshjul for det fælles forpligtende samarbejde samt indhold af trafikundervisning og trafikaktiviteter på skolerne. Årshjulet besluttes i Vej-Skole-Politi-organisationen på et netværksmøde hvert år i foråret, så det kan indgå i planlægningen af det kommende skoleår. En meget værdifuld aktivitet i trafikundervisningen på skolerne er den årlige Trafikdag, hvor alle skoler har trafikundervisning på alle årgange samtidig efter en fælles undervisningsplan og fælles undervisningsmaterialer. VSP-årshjulet for kommende skoleår er vedlagt som bilag.

Et andet sted, hvor det er vigtigt, at samarbejdet er forankret og i fokus, er i skolernes trafikpolitikker. En trafikpolitik er skolens dokument om, hvad skolen gør for at ruste børn og unge til at færdes sikkert i trafikken. En trafikpolitik sætter rammerne for trafikundervisningen, for trafikvaner hos børn og unge samt for trafikmiljøet og trafikafviklingen omkring skolen. Når skolen har en trafikpolitik, så kan vejforvaltningen og politiet bedre i et samarbejde med skolen skabe sikre skoleveje, fordi der arbejdes på flere parametre.

Det er vigtigt, at børn og unge lærer, hvordan man skal færdes i trafikken, og hvordan man er en ansvarsfuld trafikant. De 15-årige unge står over for de 10 farligste år i trafikken, fordi de 15-24-årige fylder i statistikken over dræbte og tilskadekomne i trafikken, selv om de udgør en forholdsvis lille andel af den samlede befolkning.

Kommunernes Skoletrafiktest

Kommunernes Skoletrafiktest er en årlig måling af kommunernes arbejde med trafikundervisning i landets grundskoler (folke-, fri- og privatskoler) samt af den kommunale forankring af arbejdet med trafiksikkerhed blandt børn og unge. Det er Rådet for Sikker Trafik, der står bag målingen, og alle landets kommuner deltager normalt i undersøgelsen.

Undersøgelsen sendes ud til besvarelse i kommunerne her i midten af juni med svarfrist midt i august. Vinderen kåres på Rådet for Sikker Trafiks årlige konference for kommuner og politi, der foregår den sidste uge i oktober på Munkebjerg ved Vejle. Herefter sendes resultaterne ud til alle kommuner.

I Frederikssund Kommune har vi deltaget i denne måling igennem de sidste 13 år, og vi har år for år forbedret vores indsatser på området og styrket samarbejdet på tværs af forvaltninger. Der ligger en lang proces bag, og det kræver et vedholdende fokus at opnå de gode resultater.

I 2023 vandt vi 1. pladsen, og har siden da men også før har vi ligget blandt de fem bedste kommuner i landet. Undersøgelsens indhold og de seneste års resultater kan ses på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside her, og i den seneste orienteringssag til Plan og Teknik i december 2025 her (se sag nr. 156).

Inddragelse

Inddragelse er vurderet ikke at være relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Årshjul for VSP-samarbejdet skoleår 2026-2027

Resume

Mange af Frederikssund Kommunes regulativer for de offentlige vandløb står over for at skulle revideres. Med denne sag ønsker administrationen at orientere udvalget om, hvad det kan forvente i forhold til revisionsproces og involvering samt hvorledes særligt vandområdeplanernes målsætninger for vandløbs økologiske tilstand kan påvirke kommunens muligheder for at fastsætte bestemmelser for grødeskæring mv.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Jf. Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Da samtlige af kommunens nuværende, offentlige vandløb har haft offentlig status i længere tid, findes der typisk allerede et gældende regulativ for vandløbene. Regulativet kan opfattes som en form for kontrakt mellem vandløbsmyndigheden og lodsejere samt andre, der måtte have nytte af vandløbet, og indeholder en række bestemmelser, herunder blandt andet om vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne, vandløbets vedligeholdelse, friholdelse af arealer langs vandløb, broer og anlæg. Det indeholder også en dato for revision af regulativet. For rigtig mange af kommunens vandløb er datoen for revision af regulativet overskredet. Administrationen har derfor siden 2023 haft fokus på opgaven med revision af vandløbsregulativer og forventer at blive klar med de første oplæg i løbet af 2026.

Praksis i de fleste kommuner, herunder Frederikssund, er at vandløbsregulativer, nye som reviderede, vedtages politisk. Ikke mindst fordi regulativets bestemmelser repræsenterer en afvejning af natur- og afvandingsmæssige interesser i vandløbet og kan have stor indvirkning både på vandløbets økologiske tilstand og på mulighederne for udnyttelse af arealerne omkring det. Så selvom det er administrationen, der laver oplæg til nye regulativer, afholder høringer, har den primære dialog med lodsejere og andre interessenter mv., så vil samtlige reviderede regulativer som minimum blive forelagt udvalget til vedtagelse. Men der kan også være situationer hvor administrationen forelægger andre spørgsmål for udvalget. Eksempelvis for regulativer for større vandløb, hvor der ønskes politisk stillingtagen allerede i forbindelse med høringsfasen. Derfor ønsker administrationen med dette punkt at orientere udvalget om hvilke vandløbsbestemmelser der kan komme i spil i forbindelse med regulativrevision, hvordan processen kan forventes at være, samt hvordan eksempelvis vandområdeplaner kan influere på vandløbsmyndighedens muligheder for at fastsætte bestemmelser om blandt andet vandløbsvedligehold.

Mulighed for ændring af bestemmelser ved regulativrevision

Ved regulativrevision tages der udgangspunkt i de gældende bestemmelser for vandløbet, men kommunen har mulighed for at ændre i bestemmelserne for:

• Bredejerforhold: Bestemmelser om hegning, arbejdsbælter, træer, drænudløb mv.
• Oprensningsbestemmelser, herunder hyppighed og omfang af besigtigelse/kontrol af vandløbet.
• Grødeskæring: omfang, tidspunkt, metode.
• Kantskæring: omfang, tidspunkt, metode.
• Sejladsbestemmelser

I nogle tilfælde vil man videreføre de gældende bestemmelser, men hensyn til serviceniveau, vandføringsevne, økonomi og specielt vandløbenes økologiske tilstand kan føre til et ønske om at fastsætte ændrede bestemmelser.

I forhold til kommunens dialog med bredejere, borgere og andre interessenter er det dog mindst lige så vigtigt at være klar over hvad kommunen IKKE kan ændre på ved en regulativrevision:

• Vandløbets fysiske udformning

  Ændring af afvandingsevnen, eksempelvis ved at grave vandløbet dybere/bredere kræver en vandløbsreguleringstilladelse, som er en helt anden proces end en regulativrevision. Ved en vandløbsregulering er det dem, der har nytte og gavn af reguleringen, der skal rejse sagen og betale for reguleringen, hvis den kan tillades. Ønsker om eksempelvis at klimasikre vandløbet og arealerne omkring ved at ændre forløb, kote, bundbredde mv. på vandløbet er altså ikke noget, der kan indeholdes i en regulativrevisionsproces.

  I revisionsprocessen bør beskrivelsen af vandløbet imidlertid under nogle omstændigheder ændres til at beskrive de faktiske forhold, hvis de afviger fra den tidligere beskrivelse. Eksempelvis hvis det opdages, at regulativmæssig bundkote fejlagtigt har været angivet under oprindelig vandløbsbund eller at aflejringer i vandløbet, som enten ikke skulle oprenses iflg. regulativet eller af andre årsager ikke lovligt kan oprenses, gør at den aktuelle vandløbsbund ligger højere end beskrevet i det tidligere regulativ.

• Store ændringer i vedligeholdelsen, der forventes at ændre tilstanden i vandløbet, som f.eks. en ekstra årlig grødeskæring, kan heller ikke håndteres alene i regulativrevisionen. Dette skal også håndteres i en vandløbsreguleringssag.

• Ulovlige tilstande, der bliver opdaget i forbindelse med regulativrevisionen, som f.eks. broer anlagt uden tilladelse skal ligeledes håndteres via lovliggørende reguleringstilladelse eller ved påbud om fjernelse.

Typisk proces for regulativrevision

Når det er besluttet at revidere regulativet for et givent, offentligt vandløb eller vandløbssystem, starter processen typisk med en dataindsamlingsfase:

• Detaljeret opmåling af vandløbet (regulativopmåling) inkl. vandløbsprofiler, broer, drænudløb mv.
• Fysisk gennemgang af vandløbet, eventuelt suppleret med vegetationsanalyse mv.
• Indsamling af gældende, relevante dokumenter – regulativ, reguleringssager, tilladelser, udpegninger i vandområdeplaner mv.

På baggrund af dataindsamlingsfasen samt reglerne i vandløbsloven mv. udarbejder administrationen et oplæg til revideret regulativ. I denne proces tages stilling til regulativtype, opdateret vandløbsbeskrivelse, ændrede bestemmelser mv. Alle regulativer indeholder en særskilt redegørelsesdel, hvori der redegøres for vandløbets status og en lang række andre relevante forhold. Hvis der er ændret i beskrivelser, bestemmelser mv. redegøres ligeledes for baggrunden for dem samt de forventede konsekvenser af ændringerne. I de senere år er kravene til redegørelsesdelen i vandløbsregulativer, og dermed også omfanget af redegørelsen, steget markant. Særligt for vandløb, der er målsat i vandområdeplanerne.

Oplæg til revideret regulativ sendes i minimum 8 ugers offentlig høring. Efter endt høringsfase indarbejdes eventuelle ændringer og det reviderede regulativ lægges til politisk godkendelse.

Inddragelse af lodsejere, ålaug mv. vil altid ske, man kan have forskelligt omfang og timing afhængig af vandløb, mængden af ønskede ændringer mv. I nogle tilfælde vil administrationen eksempelvis lægge op til at afholde borgermøder mv. mens det i andre tilfælde kan vurderes at være tilstrækkeligt med en dialog centreret om ålaug o. lign. suppleret med den obligatoriske, offentlige høring.

Politisk inddragelse vil som minimum ske med henblik på godkendelse, men kan også være relevant ved eksempelvis udsendelse af oplæg i høring. Ved revision af regulativer for vandløb der krydser kommunegrænser, eller på anden vis involverer flere kommuners vandløbsmyndigheder, vil der ofte være ønske om at høringsfasen koordineres og forelægges politisk.

Særlige restriktioner for fastsættelse af bestemmelser

Traditionelt var det vandløbsmyndighedens opgave at sikre, at vandløbene kunne benyttes til afledning af vand. I den sidste del af 1900-tallet blev vandløbsloven dog suppleret med et hensyn til naturkvaliteten i vandløbet og det er derfor nu vandløbsmyndighedens opgave at balancere de to hensyn. En stor del af denne balancering i de offentlige vandløb foregår med fastsættelse af bestemmelserne i vandløbsregulativet.

De to hensyn er i sagens natur ofte modsatrettede og derfor kan forskellige aktører have væsentligt forskellige interesser i hvilke hensyn vandløbsmyndigheden skal vægte i revisionsprocessen. Specielt i situationer hvor vandløbsmyndigheden har et relativt stort råderum for fastsættelse af bestemmelserne, kan det derfor i sidste ende blive et politisk spørgsmål hvorledes afvandings- og naturinteresser skal vægte.

En lang række afgørelser i klagenævnet de senere år, har imidlertid vist at det i nogle tilfælde er meget klart hvilket hensyn der skal tillægges mest vægt i regulativarbejdet. For vandløb, som er målsatte i vandområdeplanerne, men som ikke har målopfyldelse, er det eksempelvis hævet over enhver tvivl, at hensynet til vandløbets økologiske tilstand skal vægte langt tungere end afvandingsmæssige interesser. Som en konsekvens heraf vil det eksempelvis sjældent være muligt at bibeholde de gældende bestemmelser om grødeskæring, hvis de eksempelvis fastsætter mere end en enkelt årlig grødeskæring. I sådanne tilfælde er vandløbsmyndigheden reelt tvunget til at ændre grødeskæringsbestemmelserne og har herudover et meget begrænset udfaldsområde. Administrationens fokus vil derfor for disse vandløb mere være på at kommunikere omstændighederne klart ud til både borgere og udvalget, end på at undersøge de forskellige interessenters ønsker til hvordan den pågældende bestemmelse skal fastsættes fremover.

Inddragelse

Revision af vandløbsregulativer omfatter altid involvering af lodsejere og andre interessenter. Måden og omfanget af involvering kan spænde fra lovpligtig høring for små og mindre betydningsfulde vandløb hvor de hidtidige bestemmelser generelt videreføres, til mere omfattende dialog inkl. borgermøder, ålaugsmøder mv. hvis der er tale om større og mere betydningsfulde vandløb eller mere vidtgående ændringer af bestemmelserne for vandløbet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Orientering om status for Energipartnerskabet. Frederikssund Kommune har siden 2021, i samarbejde med Frederikssund Erhverv, lokale virksomheder og forsyningsaktører, været med til at udvikle et stærkt og lokalt forankret energisamarbejde. Energipartnerskabet har opnået flere konkrete mål og gevinster, og står nu på tærsklen til at udvikle sig til et mere udvidet partnerskab.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Historik.

Frederikssund Kommune har siden 2021, i samarbejde med Frederikssund Erhverv, lokale virksomheder (Topsoe, Topsil, FOSS, CO-RO, Croda) og forsyningsaktører (Vestforbrænding, E.ON., Novafos, Radius), været med til at udvikle et stærkt og lokalt forankret energisamarbejde.

Partnerskabet og samarbejdet udgør en vigtig platform for grøn omstilling, sektorkobling, energiplanlægning og dialog mellem kommune, erhvervsliv og forsyningssektor.

Mål og gevinster:

Alle partnere har stor gavn af partnerskabet. Det gælder bl.a. at dele klima- og energistrategier med hinanden, hvilket støtter både kommunen og virksomheder i at opnå deres klimamål, forsyningerne i at planlægge deres forsyningsstrategier samt nedbringelse af fossile udledninger hos alle parter. Dette har bl.a. resulteret i at Radius fremrykkede deres etablering af den nye 50 kv transformerstation med 2 år – noget som gavner både kommune, virksomheder og forsyninger.

Derudover høster virksomhederne også gode gevinster ved at dele viden og erfaring med hinanden om energieffektivisering, energiforbrug, elektrificering, udnyttelse af overskudsvarme og produktion af vedvarende energi (ex: solenergi, solvarme, vindenergi og jordvarme/ ATES). Dette har bl.a. resulteret i store energibesparelser hos virksomhederne og aftaler om deling af overskudsenergi fra Topsils solcelleanlæg.

Fremtidens Energipartnerskab:

Det næste skridt for energipartnerskabet er at danne et mere udvidet partnerskab, som skal understøtte flere konkrete lokale energiløsninger og fremme øget lokal produktion af vedvarende energi til lokalt forbrug.

Ambitionen for det fremtidige partnerskab er, at bidrage med at identificere og modne fælles energiprojekter, styrke dialogen mellem virksomheder, kommune og forsyningsaktører samt understøtte lokale løsninger inden for eksempelvis varme, el, energifællesskaber, fleksibilitet, lagring og grøn infrastruktur.

Ydermere vil partnerskabet have en strategisk betydning for kommunens arbejde med klima, grøn omstilling, erhvervsudvikling og lokal forsyningssikkerhed. Partnerskabet kan fungere som en praktisk og koordinerende platform, hvor kommunale målsætninger omsættes til konkrete projekter i tæt samspil med de aktører, der skal investere i - og anvende fremtidens grønne energiløsninger.

I alle årene har Kommunen støttet partnerskabet økonomiske med 200.000 kr. om året - dette udløber tilmed 2026.

Administrationen vil den forbindelse henlede udvalget på vedhæftede anmodning fra Frederikssund Erhverv om yderlige støtte tre år frem.

Kommunens fortsatte rolle:

Kommunens fortsatte engagement vil samtidig være et vigtigt signal til eksisterende og kommende virksomheder om, at Frederikssund Kommune prioriterer grøn erhvervsudvikling, energisikkerhed og fremtidens bæredygtige rammevilkår. Et stærkt lokalt energipartnerskab kan dermed både bidrage til at fastholde eksisterende virksomheder i lokalområdet og understøtte ambitionen om at tiltrække nye og ekspanderende virksomheder, som efterspørger adgang til grønne, fælles og konkurrencedygtige energiløsninger.

Inddragelse

I takt med Energipartnerskabets udvikling, inddrages flere udviklere, forsyninger, virksomheder og borgere.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Energipartnerskabet 7.5.2026

Sagsfremstilling

• Drøftelse af ønsker til besigtigelsestur for udvalget - tidspunkt, besøgssteder mv.
• Udvalgsmødet i august forlænges.

Bilag

• Sagsliste til TK 2026 (opdateret 19. maj)

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.